Spm. nr. S 1630

13) Til undervisningsministeren af:

Nanna Westerby (SF):

Hvis ministeren ikke kan garantere, at ungdoms- og professionsuddannelserne friholdes for nedskæringer, hvilke områder inden for ungdoms- og professionsuddannelserne mener ministeren da, der kan spares på, og hvor store forventes nedskæringerne at være?

Værsgo til fru Nanna Westerby for oplæsning af spørgsmålet.

Hvis ministeren ikke kan garantere, at ungdoms- og professionsuddannelserne friholdes for nedskæringer, hvilke områder inden for ungdoms- og professionsuddannelserne mener ministeren da, der kan spares på, og hvor store forventes nedskæringerne at være?

Undervisningsministeren.

Det bliver jo nøjagtig det samme svar.

Regeringen forhandler med kommunerne og regionerne, når vi kommer frem til juni, om den fremtidige økonomi for de to store dele af vores samfund, nemlig det kommunale og det regionale område. Når vi så kommer frem til august måned, fremlægger regeringen sit finanslovforslag. Det førstebehandles i september; så går forhandlingerne i gang; og så afsluttes de med tredje behandling her.

På det tidspunkt vil man vide nøjagtigt, hvilke ændringer der sker i den danske økonomi med henblik på at sikre, at vi også har et samfund og en velstand om få år. Jeg mener også, at det er forfejlet at sige, at hver gang man eventuelt vender en krone i den offentlige sektor, er det besparelser og nedgang. Jeg kender mange gode eksempler på virksomheder, der har været igennem runder, hvor de har sagt: Lad os lige kigge vores omkostningsstruktur, vores organisering, igennem. Det er måske en hovedårsag til, at de har overlevet på det internationale marked.

Jeg ved godt, at det er SF fuldstændig fremmed, men nogle gange kan man faktisk godt løse problemer med kreative ideer frem for at stoppe flere penge i dem. For situationen er den, at vi jo ikke kan blive ved med at hente dem ude på de private arbejdspladser. Situationen er jo den, at det i høj grad er det private arbejdsmarked, der skal få os igennem krisen. Og når SF altså agter at bruge masser af flere penge, lyder det som milde gaver, men det er jo faktisk en nedtur for dansk økonomi. Der er kun ét sted at hente dem, og det er i det private erhvervsliv, og de har ikke råd til at betale mere.

Fru Nanna Westerby.

Tak. Lad mig først sige, at jeg godt ved, at Venstre prøver at køre et eller andet spin om, at vores skatteplan »Fair Forandring« er blevet ændret af flere omgange, siden vi fremlagde den i august. Der er ikke ændret et komma i Socialdemokratiet og SF's skatteplan »Fair forandring«.

Men det er nu ikke det, som det her spørgsmål handler om. Jeg kan godt forstå, at ministeren gerne vil snakke om noget andet, men det her spørgsmål handler jo om, at regeringen har sagt, at man vil spare 24 mia. kr. på velfærden. Jeg synes bare, at man skylder at sige til uddannelsesinstitutioner rundtomkring i det her land, der knokler for at få flere unge til at tage en uddannelse, hvor det er, de skal spare henne.

Regeringen siger, at man ikke vil give dem nogen garanti for, at der ikke kommer nedskæringer, men synes ministeren ikke, at det er en lille smule fejt, at man bare siger: Det kan være, I skal skære ned – det får I at vide om et halvt år? Mener ministeren virkelig, at de danske uddannelsesinstitutioner nu skal gå et halvt år og være bekymret for, hvor de skal skære ned henne?

Jeg synes, at når man siger, at man gerne vil skære ned på den offentlige sektor, så skylder man også at sige, hvor det er, de penge skal hentes henne.

Ministeren.

Jamen det gør vi jo også, når vi fremlægger finanslovforslaget. Det er en fuldstændig normal proces i Folketinget og har været det i årtier.

Det, man kan sige, der er lidt fejt, er, at man bliver ved med at love guld og grønne skove, og at der ikke er nogen problemer, hvis bare SF kommer i regering, for så skal de nok gøre det rigtig godt. Men SF skylder jo om nogen at forklare, hvor de ekstra penge, som man dagligt står her og påstår, man vil bruge på velfærd, skal komme fra. Jeg synes egentlig, at man skylder at fortælle den privatansatte medarbejder, som er i et konkurrenceudsat job, hvor han skal finde job i fremtiden, hvis det er sådan, at dansk produktion bliver dyrere og dyrere, fordi der skal betales mere til velfærdsydelserne i en situation, hvor hele verdensøkonomien er under pres, hvor verdensmarkederne indskrænkes, og hvor konkurrencen for danske virksomheder derfor er hårdere.

Men vi kommer det jo ikke meget nærmere. Jeg prøver sådan set bare på at være venlig ved at udfolde diskussionen, for jeg agter naturligvis ikke at fremlægge finanspolitikken for 2011 her i salen i spørgetimen i dag.

Fru Nanna Westerby.

Det, man i hvert fald kan drage som konklusion, er, at vi kan forvente nedskæringer på professionshøjskolerne og ungdomsuddannelserne. Det er jo det, man hører fra ministeren, nemlig at der er masser af områder af professionshøjskolerne og ungdomsuddannelserne, hvor vi kan skære ned.

Så vil jeg gerne lige læse et citat op fra ministerens egen partifælle, Erik Fabrin, som er tidligere formand for Kommunernes Landsforening. Erik Fabrin siger:

»I regeringens optik må sygehusenes budgetter fortsat vokse. Det betyder, at nulvækst i den samlede offentlige sektor er ensbetydende med negativ vækst i kommunerne fra 2010 til 2011. Og dermed reduktioner på de centrale velfærdsområder, der dækker tre fjerdedele af kommunernes driftsbudgetter. Regeringen må sige klart, om nulvækst er lig med uændret serviceniveau i kommunerne.«

Det samme spørgsmål kunne jeg faktisk godt tænke mig at få svar på i forhold til ungdomsuddannelserne og professionsuddannelserne, altså vores unges uddannelsesmuligheder. Kommer den her plan fra regeringen til at betyde uændret serviceniveau, eller kommer vi til at opleve forringelser af serviceniveauet som konsekvens af regeringens politik?

Ministeren.

Situationen er den, at finanslovforslaget bliver fremlagt i august; så bliver det behandlet i efteråret; og så må vi se, hvad det er endt med, når vi kommer frem til datoen for vedtagelsen her i Folketinget. Men jeg stiller ikke nogen garantier for, at vi ikke skal igennem øvelser på områder, som kan betyde, at man synes, at man skal arbejde lidt anderledes eller frigøre nogle af de potentialer, som ligger der i forvejen. Derfor vil jeg henvise til, at finansministeren jo i sidste uge sagde, at der faktisk var, hvis man bare alene gennemgik folkeskoleområdet, et potentiale på 1,3 mia. kr., og der kan også være muligheder på andre områder.

Det er jo sådan, at hvis man – også fra SF's side – indimellem så sådan for alvor på de gode eksempler, så kunne vi frigøre en enorm ressource, og den mulighed skal vi altså ikke lade ligge, når vi er i en situation, hvor dansk økonomi er presset som følge af den internationale økonomiske krise, som vi godt vil vedkende os at vi i det danske samfund som en lille åben økonomi er en del af, men som oppositionen helt har valgt at overse og se bort fra.

Fru Nanna Westerby.

Regeringen taler jo, som om vi bare kan skære på vores uddannelsesinstitutioner, uden at det overhovedet har nogen effekt. De sidste par år har vi oplevet stigende holdstørrelser, vi har oplevet lærerfri timer på erhvervsuddannelserne, vi har set et stigende frafald, der er færre unge, der tager en uddannelse. Så står regeringen bare og siger, at vi sagtens kan hente endnu flere penge.

Den økonomiske situation for ungdomsuddannelserne har haft den effekt, at der har været et stigende frafald, og det synes jeg at regeringen skal stå ved. Noget af det, som vi har set på ungdomsuddannelserne, er, at man regner sig frem til et eller andet effektiviseringspotentiale i en rapport, så tager man de penge, og når man så skal til at realisere effektiviseringerne, viser det sig, at de beregninger var forkerte. Det har vi f.eks. set nu i forhold til SU-styrelsen, det har vi set i forhold til de administrative fællesskaber, og den tidligere overvismand og økonomiprofessor Torben M. Andersen siger selv, at den slags besparelser er ekstremt usikre, og at man derfor løber en risiko, hvis man baserer sig på dem.

Det er naturligvis vigtigt for den offentlige sektor hele tiden at diskutere effektiviseringer, men man kan omvendt sige, at de penge, der eventuelt kan hentes, bør man først bruge, når man har høstet dem. Kan regeringen så garantere, at når man laver de her effektiviseringer, så bliver det efter det princip, at man først tager dem, når man har høstet effektiviseringerne og ikke inden?

Så er det ministeren.

En masse skræmmebilleder manes frem gang på gang på gang. Nu er det jo ærgerligt, at jeg ikke kan komme til at stille spørgsmål den anden vej, for jeg kunne godt tænke mig sådan lidt retorisk at spørge fru Nanna Westerby, om hun er klar over, hvor mange ekstra ansatte der er kommet i den offentlige sektor alene i 2009. Da jeg ikke må stille spørgsmålet, så giver jeg selv svaret. Der er ansat over 12.000 flere i den offentlige sektor, og det er det, vi konsekvent hører SF anke over og beskrive som nedskæringer i den offentlige sektor. Jeg konstaterer blot, at det er et umætteligt behov, SF præsenterer med hensyn til at bruge penge i den offentlige sektor.

Det, vi også fra regeringens side efterspørger, er en opposition, som spiller med på, hvordan ressourcerne skal tilvejebringes. Men det er vores ansvar, og vi tager det gerne på os. Vi har et flertal i Folketingssalen, som har sikret stabile finanslove igennem de sidste mange år, og det gør vi også igen, men det bliver under nødvendig hensyntagen til, at vi ikke udhuler grundlaget for, at vi også har velstand i fremtiden, og det forudsætter, at vi ikke henter en masse penge ud i danske virksomheder, hvor den enkelte medarbejder så skal fyres.

Tak til fru Nanna Westerby. Hermed sluttede spørgsmål 13. Jeg vil sige til undervisningsministeren, at man gerne må stille modspørgsmål. Altså, det er en åben debat, man må stille spørgsmål og komme med svar, man må bruge tiden til bemærkninger. Så de bemærkninger, som spørgeren vil give, kan spørgeren give, og de bemærkninger, ministeren vil give, kan ministeren give. Så der er ikke her tale om censur.

Spørgsmål 14 er også til undervisningsministeren stillet af fru Pernille Vigsø Bagge.