S 135 - 2009-10 - Endeligt svar på S 135: Er ministeren enig med direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, i, at det er et problem, at diskrimininationslovgivningen i Danmark er hullet, forvirrende og inkonsekvent, når det eksempelvis er ulovligt at nægte etniske minoriteter adgang til restauranter, men ikke handicappede, og når homoseksuelle, modsat andre, ikke kan klage over diskrimination til Ligebehandlingsnævnet, og vil ministeren, som instituttet foreslår, oprette en arbejdsgruppe, der kan undersøge, hvilke huller der er i lovgivningen, hvilke huller der er i praksis, og hvordan hullerne kan lukkes?

Under henvisning til Folketingets brev af 15.oktober 2010 følger her-med indenrigs- og socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. S135, stillet af Mogens Jensen (S).

Spørgsmål nr. S 135:”Er ministeren enig med direktøren for Institut for Menneskerettigheder,Jonas Christoffersen i, at det er et problem, at diskrimininationslovgivningen iDanmark er hullet, fovirrende og inkonsekvent, når det eksempelvis erulovligt at nægte etniske minoriteter adgang til restauranter, men ikkehandicappede, og når homoseksuelle, modsat andre, ikke kan klage overdiskrimination til ligebehandlingsnævnet, og vil ministeren, som instituttetforeslår, oprette en arbejdsgruppe, der kan undersøge, hvilke huller der er ipraksis, og hvordan hullerne kan lukkes?”

Svar:Som nævnt i mit svar på spørgsmål S 2876 fra samme spørger fremsatteEuropa-Kommissionen i juli 2008 et forslag til direktiv om ligebehandlinguden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering. Forslaget har til formål at fastsætte en ramme forforbud mod diskrimination af de nævnte årsager og at etablere en ensartetminimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som udsættes for en så-dan forskelsbehandling.Forslaget skal således ses som et supplement til de allerede eksisterendeEU-lovgivningsrammer, under hvilke der er forbud imod forskelsbehandlingpå grundlag af religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering alene ihenseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse. Hertilkommer direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprin-delser.

Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, hvorefter der kræves en-stemmighed i Rådet.Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats moddiskrimination. Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledningtil en række mere specifikke betænkeligheder, primært af juridisk karakter,idet forslaget indeholder visse bestemmelser – herunder også vigtige undta-gelser fra direktivets anvendelsesområde – der efter regeringens opfattelseikke er tilstrækkeligt præcise.For at give det best mulige grundlag for Danmarks forhandlinger om forsla-get er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra stort set alleministerier. Denne arbejdsgruppe vil i arbejdet med direktivforslaget beskæf-tige sig med de diskriminationsaspekter, som er omfattet af forslaget, herun-der de problemer spørgeren henviser til i spørgsmålet.