Spm. nr. S 1213

14) Til indenrigs- og socialministeren af:

Thomas Jensen (S):

Mener ministeren, at der er en klar målsætning i regeringens egen ghettostrategi fra 2004 om, at der efter et bestemt antal år ikke skal være ghettoområder i Danmark?

Hr. Thomas Jensen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Jeg vil dog lige sige tillykke til den nye minister, og så vil jeg læse spørgsmålet op, og det lyder sådan:

Mener ministeren, at der er en klar målsætning i regeringens egen ghettostrategi fra 2004 om, at der efter et bestemt antal år ikke skal være ghettoområder i Danmark?

Tak. Så er det socialministeren.

Jeg vil sige tak. Udviklingen i de udsatte boligområder kan ikke vendes med et enkelt tiltag eller over en enkelt nat; det kræver en langsigtet indsats, en langstrakt indsats. Det ved enhver, som har beskæftiget sig med de udsatte boligområder. Regeringens strategi mod ghettoisering bygger naturligvis også på denne anerkendelse. Der er derfor heller ikke nogen målsætning om, at der efter et bestemt antal år ikke skal være ghettoområder i Danmark.

I regeringens strategi mod ghettoisering står der, at regeringen vil tage en række initiativer, der i løbet af 2-3 år skal bidrage til at vende udviklingen i udsatte boligområder. Regeringen har implementeret en række af disse initiativer, og det kan også konstateres, at udviklingen er vendt, og at beboersammensætningen er blevet styrket. Siden 2004 er der år for år sket et fald i antallet af beboere uden for arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder. 10,6 procentpoint flere beboere var i arbejde i 2008 sammenlignet med 2004 i de boligområder, der har været omfattet af kombineret udlejning.

Så har det været fremme, at der siden 2004 har været en lille stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder. Ja, det er fuldstændig rigtigt, men det betyder på ingen måde, at de gennemførte initiativer er virkningsløse. Stigningstakten er gået ned år for år, og i 2007 var vi nede på en nulvækst, som er blevet fastholdt.

Dermed er vi godt på vej til at bryde tendensen til koncentration af arbejdsløse indvandrere og efterkommere og mennesker med store sociale problemer eller misbrugsproblemer i de udsatte boligområder. Vi er ikke ved vejs ende endnu, men vi er godt på vej.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg vil sige, at det er på samme måde med de politiske ting, som det også er med de personlige ting her i tilværelsen, nemlig at det, hvis man vil nå langt, er godt at sætte sig nogle mål. Det er derfor, det undrer mig, at man, når man ser på regeringens strategi på ghettoområdet fra 2004, ikke kan se, at der er nogle mål, der handler om, hvad vi skal ned på i antallet af socialt udsatte i de enkelte områder, eller nogle mål for, hvornår vi ikke længere vil acceptere, at der er ghettoområder i Danmark. Det er jo det, jeg godt vil diskutere her i dag, og jeg siger tak for besvarelsen af spørgsmålet.

Det, jeg gerne vil bringe ind her, er så det fremadrettede, nemlig at der i dag er kommet et arbejdsprogram fra regeringen, og der står der jo også en lille passage om de her ghettoområder. Der står – vil jeg sige – nogle flotte ord, det må jeg tage hatten af for, det lyder rigtigt, rigtig godt, men det er jo først godt, når vi ved, om de flotte ord også bliver fulgt op med handling, og det fremgår ikke af regeringens arbejdsprogram. Der fremgår f.eks. ikke noget om, hvad statens rolle skal være i de her boligområder.

Det er jo sådan, at regeringens eget udvalg, Programbestyrelsen, i december 2008 spillede ud med, at staten skulle spille en væsentlig rolle, for at vi kunne sikre os, at de områder fra at være udsatte boligområder kunne blive til velfungerende boligområder, og i det arbejdsprogram, vi i dag har fået fra regeringen, står der ikke, om der vil komme nogen statslige midler med. Så mit konkrete spørgsmål her er: Bliver det, der står i arbejdsprogrammet fra regeringen af dags dato fulgt op af nogen statslige midler til de her udsatte boligområder?

Tak. Så er det socialministeren.

Jeg vil først og fremmest sige, at regeringen har en strategi for udviklingen af de udsatte boligområder, det har vi jo sådan set haft hele vejen igennem perioden, og vi har gjort en langsigtet og vedholdende indsats for at løse problemerne i de udsatte boligområder, og det agter vi at blive ved med. Og man kan jo sådan set også se, at vi ønsker at styrke den her indsats, hvilket fremgår af regeringsprogrammet. Vi vil udarbejde en samlet strategi mod ghettoisering, som målrettet sætter ind over for de fysiske rammer og beboersammensætningen.

Som sagt er det jo et arbejdsprogram, og det er noget, som vi skal til at gå i gang med og se på hen ad vejen. Og vi har jo også en boligaftale, som vi skal i gang med at forhandle igen her sidst på året. Så det er noget, jeg vil se frem til at arbejde videre med.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren. Jeg vil sige, at jeg som Socialdemokrat jo mener, det er uhyre vigtigt for sammenhængskraften i det danske samfund at få løst problemerne med de her ghettoområder. Vi har i dag de her parallelsamfund, og vi ved, at der er over 35.000 børn og unge under 17 år, der vokser op der. For at vi skal give de her børn og unge en sikkerhed for, at de kan komme godt i vej her i tilværelsen, skal vi bl.a. sætte ind her, bredspektret, med nogle boligpolitiske instrumenter, med nogle uddannelsespolitiske instrumenter, med nogle sociale instrumenter, med beskæftigelsespolitik, altså hele paletten, en sammenhængende indsats. Det er også det, Programbestyrelsen anbefaler.

Nu har jeg spurgt ind til, om der kommer statslige penge med, og det kan jeg ikke få et klart svar på, det er også forståeligt, ministeren er lige tiltrådt, men jeg vil så bare spørge ministeren her i dag: Er det ministerens personlige holdning, at de her opgaver kan løses uden statslige midler?

Tak. Så er det ministeren.

Selv om jeg jo har fået de papirer, som jeg har fået, kort tid før jeg nu står her, synes jeg da nok, jeg kan sige, at der er tilført betydelige midler til at foretage en indsats i de udsatte boligområder. Der vil være en investeringsramme på 21 mia. kr. til renovering af det almene byggeri fra 2003 til 2012, og der er afsat en pulje på 2,2 mia. kr. i årene 2006 til 2010 til sociale og forebyggende indsatser i udsatte boligområder.

Som sagt skal vi jo i gang med en ny boligaftale her i efteråret, og derudover har vi også haft et nyt initiativ i forhold til en styringsreform, hvor kommunerne og boligselskaberne skal indgå et samarbejde om, hvad det er for en indsats, der skal ske lokalt, for det er virkelig vigtigt, at der sker en lokal forankring, en lokal indsats, for at sikre en forbedring af forholdene i de udsatte boligområder. Så det er jo helt klart noget af det, som man lægger vægt på i forhold til at have den her nye aftale, som man indgik med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen for et sidste spørgsmål.

Tak. Det lyder jo også meget godt, når ministeren læser de her forskellige beløb op – der er nu givet lidt millioner her og milliarder der til området. Det kan lyde af mange penge, når man sidder med sin private husholdning derhjemme og hører om milliardbeløb. Vi har i Danmark 500.000, altså ½ million, almene boliger, og vi har fået at vide af regeringens eget rådgivende organ, Programbestyrelsen, at der er 37 af de her almene boligområder, som har nogle kæmpe problemer. Og vi har for få år siden fået en analyse, der viser, at vi skal bruge 163 mia. kr. over en 20-årig periode, hvis vi virkelig skal sikre, både at de udsatte boligområder, hvor der er problemer i dag, bliver bedre, og også at de velfungerende områder, som kan gå hen og blive problemområder, hvis vi ikke investerer i dem i dag, altså forebygger, bliver ved med at være gode områder.

Så mit spørgsmål er bare her i dag: Er det en tilkendegivelse fra ministeren om, at ministeren af de forhandlinger, der kommer her til efteråret, forventer, at vi væsentligt kan få udvidet den her renoveringsramme til de almene boliger og til ghettoområderne, sådan at vi virkelig kan få sat gang i at forebygge, at der opstår de her problemer i de almene boligområder?

Tak. Så er det socialministeren.

Det kan jeg af gode grunde overhovedet ikke give noget tilsagn om nu, hvor jeg står her. Men jeg kan slet ikke genkende billedet af, at vi har været passive. Jeg synes, der er blevet gennemført en lang række initiativer, også i de boligaftaler, der er indgået, som virkelig sætter fokus på problemet. Og man skal også bare huske, at det her ikke er noget, der lige kan løses med et snuptag. Det er noget, der tager en række år, og det er noget, der virkelig er vigtigt bliver forankret i kommunerne og boligselskaberne og i et samarbejde mellem disse. Ellers kan man ikke løse problemerne.

Tak. Dermed tak til hr. Thomas Jensen, og hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til socialministeren af fru Mette Frederiksen.