Spørgsmål nr. S 1206 fra medlem af Folketinget Karen Hækkerup

(S):

”Mener ministeren, at der er grund til at ændre forældrean-svarsloven, så der ikke i samme grad gives fælles forældre-myndighed til eksempelvis forældrepar, der ikke kan talesammen, og hvor den ene har truet den anden med at bortføredet fælles barn, og hvor barnet udelukkende ser faren vedovervåget samvær i samværsinstitutioner?”

Svar:

Efter forældreansvarslovens § 4 skal afgørelser efter loven træffes ud fra,hvad der er bedst for barnet.Når forældre, der uden at leve sammen har fælles forældremyndighed,ikke er enige om forældremyndigheden, afgør retten efter forældrean-svarslovens § 11, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, ellerom en af forældrene skal have forældremyndigheden alene. Retten kankun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtve-jende grunde.Det kræves efter § 11 ikke, at der er enighed mellem forældrene omsamtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, om forældrenekan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikkegår ud over barnet.Der må imidlertid ikke være så svære og uovervindelige samarbejdsvan-skeligheder mellem forældrene i forhold til barnet, at det positive forbarnet i, at der dømmes til fælles forældremyndighed, overskygges afforældrenes alvorlige konflikter. Vurderer retten, at forældrenes uenighedog konflikt i forhold til forskellige forhold vedrørende barnet eller sam-arbejdet herom er så voldsom, at barnet lider under det, må retten ophæveden fælles forældremyndighed.Det gælder også, hvor den ene forælder har udøvet vold eller lignendemod den anden forælder, barnet eller andre i familien.Efter lovens § 14 kan retten efter anmodning fra en forælder, der ikke harforældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyn-dighed.

Afgørelsen træffes ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag af, omdet i sådanne situationer er bedst for barnet, at der dømmes til fælles for-ældremyndighed, jf. § 4.Det afgørende for vurderingen er barnets relation til den forælder, derikke har del i forældremyndigheden. Det skal således indgå som et mo-ment, hvor lang tid der er gået siden samlivsophævelsen eller siden denaftale eller dom, der ønskes ændret, og hvordan kontakten til barnet harværet i den mellemliggende periode. Der bør i den forbindelse tages hen-syn til, om der har været samværssabotage fra forældremyndighedsinde-haverens side.Det bør desuden indgå i vurderingen, om der er forhold, der taler imodetablering af den fælles forældremyndighed. Ved svære og uovervindeli-ge samarbejdsproblemer kan forældrenes indbyrdes konflikter påvirkebarnet i et sådan omfang, at det ikke kan antages at være i barnets inte-resse, at der dømmes til fælles forældremyndighed.Det samme gælder, hvor den forælder, der søger om del i forældremyn-digheden, har udøvet vold mod barnet eller andre i familien, eller hvisder er sket seksuelle krænkelser af barnet, den anden forælder eller andrefamiliemedlemmer.Det kan heller ikke antages at være i barnets interesse, at der dømmes tilfælles forældremyndighed, hvis en forælder er uegnet som forældremyn-dighedsindehaver, f.eks. på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisklidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentligebeslutninger vedrørende barnets liv.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at forældreansvarsloven bygger på en poli-tisk aftale mellem samtlige partier i Folketinget. Blandt disse aftalepartiervar der i forbindelse med vedtagelsen af loven enighed om, at der er be-hov for at følge lovens anvendelse og implementering, særligt for så vidtangår effekten af de nye muligheder, der er skabt med loven, herundermed hensyn til spørgsmålet om fælles forældremyndighed. Forligsparti-erne har desuden aftalt, at det som et led i en samlet evaluering af loven i2011 skal drøftes, hvorledes området har udviklet sig. Spørgsmålet omfælles forældremyndighed, når forældrene ikke er enige herom, vil kunneindgå i disse drøftelser. Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt tageinitiativ til at ændre reglerne om fælles forældremyndighed i forældrean-svarsloven.3