Spørgsmål nr. S 991 fra medlem af Folketinget Karen Hækkerup

(S):

”Hvordan mener ministeren, at det kan retfærdiggøres, at Ju-stitsministeriet giver afslag på aktindsigt til en bog, hvis ind-hold Justitsministeriet ikke er bekendt med?”

Svar:

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 988 frasamme spørger, meddelte Justitsministeriet i den sag, der er omtalt i denartikel i Jyllands-Posten den 18. januar 2010, som er nævnt i begrundel-sen for det foreliggende spørgsmål, Rigsarkivet afslag på samtykke til, aten journalist efter arkivlovens regler kunne få (arkiv)adgang til PET-kommissionens retsbog.Af den nævnte besvarelse fremgår også, at Justitsministeriet ved beslut-ningen om ikke at meddele det omhandle samtykke bl.a. lagde vægt på,at det i forarbejderne til PET-kommissionsloven er forudsat, at PET-kommissionens retsbog har karakter af kommissionens interne materiale,at det er forudsat, at retsbogen ikke offentliggøres, og at PET-kommissionens forhenværende formand, landsdommer Leif Aamand,gav udtryk for, at retsbøgerne i meget vidt omfang indeholder oplysnin-ger om enkeltpersoners private/personfølsomme forhold og oplysninger,som det er nødvendigt at beskytte af hensyn til statens sikkerhed ogPET’s fremtidige arbejdsmuligheder, herunder i samarbejdet med uden-landske efterretningstjenester.På baggrund af de nævnte tungtvejende hensyn og med henblik på at be-vare fortroligheden vedrørende PET-kommissionens retsbog var det Ju-stitsministeriets vurdering, at ministeriet kunne træffe beslutning om af-slag på samtykke uden at kende indholdet af retsbogen.Det kan endvidere oplyses, at der efter Justitsministeriets opfattelse ogsåvar saglige grunde, som talte for, at ministeriet heller ikke burde skaffesig kendskab til indholdet af retsbogen som led i ministeriets behandlingaf anmodningen om samtykke. Der kan således bl.a. peges på, at de en-keltpersoner, som har afgivet forklaring for PET-kommissionen, kan ha-ve forklaret om bl.a. personlige forhold, som heller ikke Justitsministerietbør få kendskab til, med mindre der foreligger en særlig grund hertil.

Det kan i forlængelse heraf nævnes, at da Justitsministeriet modtog PET-kommissionens retsbog fra PET-kommissionen, blev modtagelsen heraftilrettelagt således, at retsbogen blev modtaget i en forseglet kasse fraPET-kommissionens sekretariat, hvorefter ministeriet samme dag oguden at bryde forseglingen sendte retsbogen til Rigsarkivet til opbevaringefter arkivlovens regler. Denne fremgangsmåde blev fulgt for at bevarefortroligheden vedrørende PET-kommissionens retsbog.