S 1061 - 2009-10 - Endeligt svar på S 1061: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at omfanget af det socialmedicinske samarbejde mellem kommunerne og den almene praksis i forbindelse med kommunalreformen faldt med 18 pct. ifølge Ugeskrift for Læger 5/2010?

Svar:I den artikel i Ugeskrift for Læger, der henvises til i spørgsmålet, refereres til udviklin-gen fra 2006 – 2008 i afregningen af en specifik ydelse i landsoverenskomsten for dealment praktiserende læger. Efter min mening skal samarbejdet mellem kommunerneog almen praksis vurderes ud fra flere tendenser end et fald i afregningen af én konkretydelse i landsoverenskomsten mellem de praktiserende læger og Regionernes Løn-nings- og Takstnævn.Regeringen har som led i kommunalreformen iværksat en række tiltag, der samlet setunderstøtter sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og kommu-nale myndighedsansvar - mellem regionen, praksissektoren og kommunerne - herunderunderstøtter kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen.Med sundhedsloven blev det således gjort lovpligtigt for regionsråd og kommuner atetablere sundhedskoordinationsudvalg og indgå sundhedsaftaler. Der skal blandt andetindgås obligatoriske sundhedsaftaler om forebyggelse og sundhedsfremme samt omindsatsen for mennesker med sindslidelser. Regionerne og kommunerne har, udover deobligatoriske indsatsområder, mulighed for at indgå aftaler på andre relevante områder.Almen praksis er repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalgene og de kommunalepraksiskonsulenter inddrages i udarbejdelse og implementering af aftaler, der omfatteralmen praksis. Almen praksis´ rolle skal eksplicit beskrives under hvert indsatsområde.Der er i august 2009 kommet en ny bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordi-nationsudvalg og sundhedsaftaler. Af vejledningen fremgår det bl.a., at aftaleparternehver især har et ansvar for at sikre, at alle aktører i egne organisationer, samt hos priva-te leverandører m.m., herunder almen praksis, forpligtes til at efterleve relevante dele afaftalens indhold efter dens godkendelse.Udover sundhedskoordinationsudvalgene og arbejdet med sundhedsaftalerne har kom-munerne et formaliseret samarbejde med almen praksis, f.eks. gennem ansættelse afpraksiskonsulenter og etablering af kommunalt lægelige udvalg. Fra 2007 til 2009 erder ifølge KL sket en stigning fra 40 % til 70 % af kommunerne, der har ansat en prak-

siskonsulent. Der er ifølge KL også sket en stigning i antallet af kommunalt-lægeligeudvalg.Samlet set har 87 kommuner enten ansat praksiskonsulenter eller etableret et andetsamarbejde med praktiserende læger.Specifikt vedrørende spørgsmålet om nedbringelse af sygefraværet, som forfatterne afartiklen i Ugeskrift for Læger også kommer ind på, er jeg enig i, at de alment praktise-rende læger spiller en central rolle, da egen læge er første kontakt i langt de fleste be-handlingskrævende sygeforløb. Det er derfor vigtigt, at netop den praktiserende lægekan vejlede om, hvordan den enkelte kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.Som et element i opfølgningen på regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefra-været fra juni 2008, trepartsaftalen om sygefravær fra september 2008 og i forlængelseaf finanslovsaftalen for 2009 om sygefravær er Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-se netop nu ved at udmønte midler fra 2 puljer – i alt 8,7 mio. kr. - der har til formål atbibringe de praktiserende læger den nyeste viden om forebyggelse, udredning og be-handling af stress, depression og angst hos deres patienter.