”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. april 2010fra Finans og Leasing, jf. L 91 - bilag 20.”

Svar:

Finans og Leasing anfører i henvendelsen, at definitionen af kassekredit iden foreslåede § 4, nr. 4, i lov om kreditaftaler, som affattet ved lovfors-lagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse kan give an-ledning til en forkert fortolkning af begrebet.Finans og Leasing anfører i den forbindelse, at man – ifølge oplysningerfra den europæiske brancheforening Eurofinas – i andre lande på bag-grund af navnlig den engelske udgave af forbrugerkreditdirektivet er afden opfattelse, at begrebet kassekredit alene angår overtræksmulighedknyttet til forbrugerens lønkonto i modsætning til kontokort- eller kredit-kortordninger, der ikke er knyttet direkte til forbrugerens lønkonto.Justitsministeriet kan oplyse, at definitionen af kassekredit i den foreslå-ede § 4, nr. 4, i lov om kreditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1,nr. 3, er en ordret gengivelse af direktivets artikel 3, litra d. Bestemmel-sen har følgende ordlyd:”4) Kassekredit: En udtrykkelig kreditaftale, hvorved enkreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, somoverstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende kon-to.”Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende:”Den foreslåede § 4 indeholder definitioner af de centralebegreber, der anvendes i kreditaftaleloven…Nr. 4,der definerer begrebet kassekredit, svarer til forbru-gerkreditdirektivets artikel 3, litra d. Definitionen af kasse-kredit indebærer, at begrebet i kreditaftaleloven vil have enbredere betydning end det traditionelle danske begreb, ideteksempelvis også visse former for kontokort vil kunne faldeind under definitionen. En kassekredit efter den foreslåede§4, nr. 4,vil således have en række lighedspunkter med en2

kreditaftale med variabelt lånebeløb efter den gældende § 10i kreditaftaleloven.”Justitsministeriet finder, at den omhandlede bestemmelse og bemærknin-gerne hertil ikke kan give anledning til en fortolkning, der ikke er i over-ensstemmelse med direktivet.Justitsministeriet er således ikke enig med Finans og Leasing i, at begre-bet kassekredit alene omfatter en overtræksmulighed knyttet til forbruge-rens lønkonto. Der er således efter Justitsministeriets opfattelse ikke hol-depunkter i direktivet eller i øvrigt for at antage, at begrebet ”current ac-count”, der i den engelske sprogversion er anvendt i direktivets artikel 3litra d, og som i den danske sprogversion af direktivet defineres som ”lø-bende konto”, alene skulle dække over forbrugerens lønkonto.Det er dog samtidig væsentlig at bemærke, at det ikke følger af hverkenden foreslåede bestemmelse eller bemærkningerne hertil, at alle konto-kortordninger pr. automatik omfattes af definitionen.Vurderingen af, om en bestemt kontokortordning omfattes af definitionenaf en kassekredit i direktivets artikel 3, litra d, og § 4, nr. 4, i lov om kre-ditaftaler, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, må bero på en konkretvurdering af den enkelte kreditaftale, hvor det afgørende er, om kreditgi-veren ved en udtrykkelig kreditaftale herom stiller midler til rådighed foren forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbendekonto.Konsekvensen af, at en bestemt kontokortordning er omfattet af definiti-onen på en kassekredit, er bl.a., at de årlige omkostninger i procent(ÅOP) skal beregnes på baggrund af de antagelser, som der gælder forkassekreditter. Dette medfører, at de årlige omkostninger i procent(ÅOP) for den pågældende kontokortordning kan sammenlignes direktemed opgørelsen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) forbundetmed en traditionel kassekredit.

Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring

(Ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet) (L 91):

Svar: