Spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af retspleje-

loven og forskellige andre love (Ny politiklageordning m.v.) (L 88):

”Hvorledes adskiller den foreslåede ordning sig fra AmnestyInternationals forslag, og hvad er baggrunden herfor?”

Svar:

I marts 2008 afgav Amnesty International en rapport om ”Behandling afklager over politiet i Danmark”. Rapporten indeholder en række anbefa-linger om indretningen af politiklagesystemet – herunder oprettelse af etnyt uafhængigt klageorgan.Den foreslåede ordning, der indebærer etablering af en ny uafhængigmyndighed, er på mange områder i tråd med de anbefalinger, som Amne-sty International er kommet med i sin rapport.Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i Amnesty Internationalsforslag om et nyt politiklageorgan sammenholdt med den politiklage-myndighed, som lovforslaget lægger op til.

1.

Amnesty International anbefaler bl.a., at den eksisterende politiklage-nævnsordning erstattes af et uafhængigt klageorgan med myndighed til atundersøge og afgøre klager over politiet. Klageorganet skal være udenforbindelse eller sammenhæng institutionelt, strukturelt eller på anden vismed politiet eller anklagemyndigheden.Herudover anbefaler Amnesty International, at det uafhængige klageor-gan skal have mulighed for at fremsætte anbefalinger til en uafhængiganklagemyndighed om en sags videre forløb.Det fremgår af lovforslaget, at Politiklagemyndigheden i sin virksomhedskal være fuldstændig uafhængig af politiet og anklagemyndigheden, ogat Politiklagemyndigheden heller ikke med hensyn til bevillinger og an-dre økonomiske forhold, personale og IT skal være underlagt politiet oganklagemyndigheden.I adfærdsklagesager – dvs. klager over politifolks adfærd i tjenesten,f.eks. klager over hårdhændet behandling eller myndighedsmisbrug i for-bindelse med en ransagning – skal Politiklagemyndigheden både under-søge og træffe afgørelse i sagen.2

Politiklagemyndigheden skal efter forslaget efterforske straffesager modpolitipersonale. I forhold til efterforskningen af en konkret sag vil Politi-klagemyndigheden ikke være underlagt anklagemyndigheden, men Poli-tiklagemyndigheden vil skulle følge Rigsadvokatens generelle forskrifterog direktiver om behandlingen af straffesager.Når Politiklagemyndigheden har færdigefterforsket en straffesag senderPolitiklagemyndigheden sagen til statsadvokaten med henblik på at over-veje tiltalerejsning, hvis der er rimelig grund til at antage, at der har væ-ret tale om et strafbart forhold. Det foreslås, at Politiklagemyndigheden iden forbindelse udarbejder en redegørelse til statsadvokaten om efter-forskningen. Myndigheden har i den anledning ret, men ikke pligt, til atkomme med en indstilling om beviserne og sagens juridiske aspekter.Kompetencen til at tage stilling til tiltalespørgsmålet i forbindelse medeventuelle strafbare forhold begået af polititjenestemænd ligger hos an-klagemyndigheden. Det er således efter forslaget fortsat statsadvokaten,der foretager den strafferetlige vurdering af, om der bør rejses tiltale, og igivet fald afgør, hvilke bestemmelser tiltalen skal angå.Baggrunden for den foreslåede struktur er, at stillingtagen til tiltale-spørgsmål i alle tilfælde kræver betydelig anklagererfaring og sagkund-skab. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at tiltalekompetencen istraffesager mod polititjenestemænd – som i alle andre straffesager – udfra almindelige retssikkerhedshensyn bør henhøre under anklagemyndig-heden.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.5.2 i lovforslaget og side 202-203og 209-212 i betænkning nr. 1507/2009 om behandling af klager overpolitiet.

2.

Amnesty International anbefaler endvidere, at det uafhængige klageor-gan skal kunne klage til domstolene, hvis ikke anklagemyndigheden ef-terkommer organets anbefaling.Efter den eksisterende ordning har politiklagenævnene selvstændig befø-jelse til at klage til Rigsadvokaten, hvis statsadvokaten ikke rejser tiltale ien sag.

Udvalget har ikke fundet grundlag for at anbefale, at Politiklagemyndig-heden tillægges en tilsvarende selvstændig klagebeføjelse. Udvalget hen-viser til, at den forurettede i en sag har klageadgang, og at den forurette-de må forventes at gøre brug af denne, hvis vedkommende ikke er til-freds med afgørelsen. Udvalget peger endvidere på, at den nuværendeklageadgang alene udnyttes i meget begrænset omfang.Justitsministeriet har imidlertid fundet, at videreførelse af klageadgan-gen, således at Politiklagemyndigheden får mulighed for at klage tilRigsadvokaten over statsadvokatens afgørelse af tiltalespørgsmålet, vilbidrage til yderligere at sikre den almindelige tillid til den foreslåede po-litiklageordning. Efter den foreslåede ordning kan Politiklagemyndighe-den således klage til Rigsadvokaten over statsadvokatens afgørelse aftiltalespørgsmålet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at hensynene bag Amnesty Interna-tionals anbefaling i fornødent omfang er tilgodeset med den foreslåedeordning. Justitsministeriet har derfor ikke fundet grundlag for herudoverat foreslå etablering af en særskilt adgang for Politiklagemyndigheden tilat kunne indbringe statsadvokatens afgørelse af tiltalespørgsmålet fordomstolene.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslaget og side 209-212 i be-tænkning nr. 1507/2009 om behandling af klager over politiet.

3.

Amnesty International anbefaler videre, at det uafhængige klageorganskal kunne fremsætte anbefaling om at iværksætte disciplinære foran-staltninger.I dag sker iværksættelse af disciplinære foranstaltninger over for politi-personale på samme måde som for andre ansatte, nemlig efter ansættel-sesmyndighedens afgørelse herom i henhold til de gældende regler påområdet.Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at ændre herpå i forbindel-se med den foreslåede ordning. Justitsministeriet finder det rigtigst, at detalene er den myndighed, der har den ansættelsesretlige kompetence, somtager stilling til, om en medarbejders handling giver anledning til ativærksætte en disciplinær foranstaltning, herunder tager stilling til karak-teren af foranstaltningen.4

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.1.2 i lovforslaget samt besvarelsenaf spørgsmål nr. 18 vedrørende lovforslaget.

4.

Amnesty International anbefaler yderligere, at det uafhængige klage-organ skal have kompetence til at behandle alle aspekter af en klage i sa-ger, hvor klagen både vedrører politiets adfærd og politiets dispositioner,men hvor adfærdsklagen udgør den væsentligste del af klagen.Efter den gældende politiklagenævnsordning har statsadvokaterne og po-litiklagenævnene ikke kompetence til at behandle såkaldte dispositions-klager (f.eks. beslutningen om at indsætte politihunde i en politiaktion).Efter den foreslåede ordning kan Politiklagemyndigheden behandle endispositionsklage, hvis der er en nær sammenhæng mellem denne og enadfærdsklage eller anmeldelsen af et strafbart forhold begået af politiper-sonale. Som eksempel på et tilfælde, hvor der kan tænkes at være en nærsammenhæng mellem en dispositionsklage og en adfærdsklage, kannævnes beslutningen om at indsætte en politihund i en politiaktion, hvisdet må antages, at klagen også går på, at brugen af hunde er sket i chika-nøst øjemed eller som led i magtmisbrug fra politiets side.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslaget.