Besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad L 87 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til in-

tegrationsministeren den 26. januar 2010.

Spørgsmål 4

”Ministeren bedes redegøre for, hvad det ville koste at afvikle indvandringsprøven i ansøger-nes oprindelseslande, eksempelvis i Tyrkiet, Pakistan, USA og Thailand. Herunder bedesministeren sammenligne disse udgifter med de udgifter, som henholdsvis en tyrker, en paki-staner, en amerikaner og en thai vil skulle aflægge, hvis vedkommende skal rejse til Dan-mark for at aflægge prøven.”

Svar:

Hvis indvandringsprøven skulle tages i udlandet, ville det både indebære større etablerings-udgifter og et højere gebyr.På grundlag af den gennemførte foranalyse om implementering af indvandringsprøven blevdet vurderet, at implementering af indvandringsprøven på 52 repræsentationer ville medføreyderligere etableringsudgifter på cirka 3,4 mio. kr. Desuden ville driftsudgifterne blive for-øget, så gebyret skulle sættes op fra cirka 2.900 kr. til cirka 3.500 kr. pr. prøve. Dette skyl-des bl.a., at repræsentationerne i givet fald skulle ombygges på grund af sikkerhedshensyn,og at Udenrigsministeriet skulle uddanne medarbejdere på repræsentationerne til at kunnevaretage afviklingen af indvandringsprøven. Foruden et forhøjet gebyr måtte der også på-regnes udgifter til transport til og fra den repræsentation, hvor prøven aflægges. Det kunneenten være transport internt i hjemlandet eller transport til et naboland, hvor det var muligt ataflægge prøven.Det er ikke muligt at sige, hvor meget det vil koste for ansøgere fra Tyrkiet, Pakistan, USAog Thailand at rejse til Danmark for at aflægge prøven.Det skal endvidere bemærkes, at det i forbindelse med den gennemførte foranalyse om im-plementering af indvandringsprøven blev anslået, at andelen af ansøgninger indgivet i Dan-mark udgør godt 70 pct. af alle ansøgninger.Det må derfor formodes, at en ansøger sørger for at aflægge indvandringsprøven i forbindel-

se med, at vedkommende alligevel besøger sin ægtefælle i Danmark. I disse tilfælde vil eks-traomkostningerne forbundet med at aflægge prøven i Danmark begrænse sig til omkostnin-gerne forbundet med transport i Danmark.I foranalysen om implementering af indvandringsprøven var det forudsat, at prøven skulleafholdes på 52 repræsentationer i et tilsvarende antal lande. Det ville derfor kun være ansø-gere fra de pågældende 52 lande, herunder Tyrkiet, Pakistan, USA og Thailand, der kunnetage prøven i deres hjemland. Disse ansøgere udgjorde cirka 80 % af ansøgerfeltet. Øvrigeansøgere ville være henvist til at tage prøven i Danmark eller i et af de 52 lande, hvor prøvenskulle afholdes. Alle ansøgere, der ikke bor i nærheden af en repræsentation, ville under alleomstændigheder skulle betale for at rejse til en dansk repræsentation.