Besvarelse af spørgsmål nr. 17 ad L 87 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til in-

tegrationsministeren den 25. marts 2010.

Spørgsmål 17

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2010 fra ÆgteskabUden Grænser, jf. L 87 - bilag 7.”

Svar:

Jeg kan oplyse, at formålet med indvandringsprøven er at medvirke til, at personer, derkommer hertil som ægtefællesammenførte, får en hurtig og vellykket integration i Danmark,bl.a. ved at benytte sig fuldt ud af det introduktionsprogram, som de tilbydes, når de har fåetophold i Danmark. Indvandringsprøven indebærer derfor, at prøvedeltageren både skal havelært sig lidt dansk og sat sig helt grundlæggende ind i det danske samfund og de værdier,der præger det danske samfund, før de meddeles opholdstilladelse som ægtefællesammen-førte og tilbydes det tre-årige introduktionsprogram. Indvandringsprøven er dermed fra star-ten med til at signalere over for nytilkomne, at integration også handler om, at den enkeltebidrager aktivt og engageret til sin egen integration, ligesom indvandringsprøven er med til atgive prøvedeltageren realistiske forventninger til livet i Danmark og til de muligheder, krav ogpligter, vedkommende vil blive stillet over for her i landet.Indvandringsprøven er således et supplement til introduktionsprogrammet og skal som sagtbl.a. medvirke til, at nytilkomne ægtefællesammenførte får gode muligheder for at drage fuldnytte af programmet.Indvandringsprøven handler ikke om at holde folk ude af landet, men derimod om at kvalifi-cere nytilkomnes integration yderligere og sikre, at de, der kommer hertil, har realistiske for-ventninger til det liv, de vil få i Danmark. Det er afgørende for integrationen, at den enkeltehar sat sig ind i, hvad det indebærer af udfordringer og muligheder at flytte fra et land til etandet, og at det står helt klart for den enkelte, at vedkommendes selvstændige indsats erhelt afgørende for at sikre en hurtig og vellykket integration.Det er derfor et centralt element i indvandringsprøven, at den enkelte prøvedeltager selv haransvaret for at forberede sig til prøven. Dette indebærer, at den enkelte – eventuelt i samar-

bejde med vedkommendes herboende ægtefælle – ved selvstudier skal forberede sig til prø-ven, f.eks. gennem det forberedelsesmateriale, som den pågældende vil kunne anskaffe sigforud for prøveaflæggelsen. Nogle vil have brug for kort tid til at forberede sig til prøven,mens andre behøver længere tid. Heri adskiller indvandringsprøven sig ikke fra andre prø-ver. Det er derfor ikke muligt at fastsætte et bestemt antal timer til forberedelse til prøven.Nogle vil således have behov for at starte forberedelsen til indvandringsprøven allerede i de-res hjemland – hvilket i øvrigt kun giver god mening, da det netop er vigtigt at sætte sig ind iog få realistiske forventninger til livet i Danmark, allerede før man kommer hertil.Det er korrekt, at indvandringsprøvens vidensprøve omfatter visse centrale indholdsord, derligger over niveauet A1-minus. Forberedelsesmaterialet vil imidlertid indeholde materiale, dergør det muligt for prøvedeltageren at studere netop disse ord fokuseret, således at vedkom-mende ikke skal tilegne sig et samlet sprogniveau liggende over A1-minus. Derudover taleren række forhold vedrørende prøvens løbende afholdelse og opretholdelse af sikkerhed ivurderingen af de aflagte prøver imod, at prøven aflægges på udvalgte fremmedsprog. Ensådan model for afholdelse af indvandringsprøven vil ikke kunne danne ramme for en til-fredsstillende sikkerhed i optræningen og den løbende kvalificering af bedømmende censo-rer. En sådan model vil endvidere ikke være mulig at udmønte praktisk henset til ændringer inationalitetssammensætningen blandt ansøgere om ægtefællesammenføring.Jeg skal bemærke, at det ikke – som anført af Ægteskab Uden Grænser – er korrekt, at ud-lændinge, der har boet fem år i Danmark og f.eks. har studeret på universitetet, nødvendig-vis skal bestå en indvandringsprøve, hvis de pågældende efterfølgende søger ægtefælle-sammenføring. Ægteskab Uden Grænser har henvist til Integrationsministeriets høringsnotataf 16. december 2009, hvoraf det – tværtimod – fremgår, at regeringen ikke finder, at kravetom en bestået indvandringsprøve bør stilles, hvis det ud fra udlændingens kvalifikationer erhelt åbenbart, at udlændingen allerede har et grundlæggende kendskab til det danske sprogog kendskab til det danske samfund, f.eks. hvis udlændingen i en længere årrække har op-holdt sig i Danmark i kraft af et andet opholdsgrundlag og taget en videregående uddannelsei Danmark. Der vil således kunne dispenseres fra kravet om indvandringsprøven, hvis ud-lændingen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år og har sådanne danskkundska-ber, som er tilstrækkelige til at opfylde danskprøvekravet i forbindelse med meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse.I forhold til det af Ægteskab Uden Grænser anførte om, at indvandringsprøven vil få flere tilat søge familiesammenføring efter EU-reglerne, bemærkes det, at en række betingelser skalvære opfyldt, for at der kan gives familiesammenføring til en dansk statsborger efter EU-ret-tens regler om den fri bevægelighed. Den danske statsborger skal således have udøvet sinret til fri bevægelighed i et andet EU-land og have etableret et reelt og faktisk ophold i detandet EU-land. Det er endvidere en betingelse, at den danske statsborger og familiemed-lemmet skal have haft et reelt samliv i det EU-land, hvor den danske statsborger har udøvetsin ret til fri bevægelighed.Familiesammenføring efter EU-reglerne om fri bevægelighed omfatter kun familiesammenfø-ring til EU-borgere, herunder til danske statsborgere. Udlændinge med opholdstilladelse i

Danmark kan ikke anvende EU-reglerne om fri bevægelighed i forhold til familiesammenfø-ring i Danmark.Det er dermed ikke korrekt, når Ægteskab Uden Grænser anfører, at kravet om en beståetindvandringsprøve vil gøre det vanskeligere for en dansker at bosætte sig i Danmark medsin indiske ægtefælle, end det vil være for en tredjelandsstatsborger at bosætte sig i Dan-mark med sin indiske ægtefælle.En bestået indvandringsprøve vil normalt være en betingelse for ægtefællesammenføring,uanset om den herboende ægtefælle er dansk statsborger eller tredjelandsstatsborger medopholdstilladelse her i landet – medmindre den danske statsborger er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, og kravet derfor ikke stilles.Den foreslåede ændring af indvandringsprøven ændrer ikke ved betingelserne for at få fami-liesammenføring efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Personer, der efter de gældenderegler kan få familiesammenføring efter EU-reglerne om fri bevægelighed, vil fortsat kunne fådette efter den foreslåede ændring af indvandringsprøven.Efter min opfattelse er det ikke muligt på forhånd at vurdere, om kravet om en bestået ind-vandringsprøve vil medføre, at flere vil søge familiesammenføring efter EU-reglerne om fribevægelighed.Ægteskab Uden Grænser henviser endelig (på side 5, 2. afsnit) til en række oplysninger omantallet af meddelte opholdstilladelser i perioden fra januar til november 2009. Det anføresbl.a., at foreløbige tal for perioden viser, at der blev givet ”… 1.847 opholdstilladelser til per-soner, der er i familie med en arbejdstager fra et land uden for EU.” Dette er ikke korrekt. De1.847 opholdstilladelser omfatter alle nationaliteter og ikke blot nationaliteter uden for EU.