Skatteudvalget 2009-10
L 80
Offentligt
J.nr. 2009-311-0035Dato:14. januar 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 80 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for udgifter tilplantning af flerårige energiafgrøder).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 14. december 2009. Spørgsmålet erstillet efter ønske af Nick Hækkerup (S).
Kristian Jensen/ Lise Bo Nielsen
Spørgsmål 3:
Hvordan er økonomien for den typiske landmand ved at plante energiafgrøder på alminde-lig landbrugsjord henholdsvis marginal jord uden alternativ landbrugsmæssig anvendelse?Vil ministeren opstille typeeksempler herfor?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som haranmodet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, om bistand til besvarelsen.Instituttet har oplyst følgende:”Tabel 1 nedenfor viser det beregnede nettoafkast pr. ha (jordrenten) ved dyrkning af ener-gipil på forskellige jordtyper. Det er antaget at etableringsomkostningerne ud fra driftsøko-nomiske principper afskrives over godt 20 år. Beregningerne bygger på prisrelationerne i2009 (Dubgaard et al., 2009).Hvorvidt de beregnede dækningsbidrag kan betragtes som driftsøkonomisk tilfredsstillende,afhænger af størrelsen af det opnåelige dækningsbidrag ved alternativ anvendelse af jorden.På dårlig sandjord er der ifølge beregningerne ikke noget incitament til at etablere energi-pil, da jordrenten er negativ. På god sandjord er den beregnede jordrente positiv, men for-holdsvis beskeden. Selvom jordrenten for almindelige landbrugsafgrøder formentlig ermarginalt lavere på god sandjord, er der ikke nogen væsentlig indtjeningsmargin i pile-dyrkning til dækning af risikoen ved den forholdsvis lange areal- og kapitalbinding. På ler-jord er jordrenten ved dyrkning af alm. landbrugsafgrøder beregnet til mellem 1.600 og2.400 kr./ha. Med de gældende prisrelationer i 2009 vil energipil derfor ifølge beregninger-ne kunne konkurrere med landbrugsafgrøder på lerjord. Som nævnt gør den lange arealbin-dingstid piledyrkning økonomisk mere risikabel end almindelige landbrugsafgrøder. Detvirker derfor næppe sandsynligt, at der vil blive etableret pil på god kornjord i større om-fang ved de nuværende prisrelationer. Fugtige marginaljorde ser ud til at repræsentere denmest attraktive mulighed for piledyrkning, men alt efter risikovillighed vil der sandsynlig-vis være lodsejere, som også er parate til at satse på piledyrkning på andre typer af margi-naljord.
Side 2
Tabel 1. Økonomien i dyrkning af energipil på forskellige jordtyper, 2009-priser,
kr./ha/år
DårligGodFugtigLerjordsandjord sandjordmarginal-jordUdbytte i tørstof, ton pr. ha/årStykomkostningerMaskin- og arbejdsomkostningerHøst- og transport til værkSamlede dyrkningsomkostninger
(uden jordleje)
Værdi af pileflisNettoafkast til jord (jordrente),
kr./ha
81.7286723.3525.752
5.440-313
101.7286723.4505.850
6.800950
121.7286723.5525.952
8.1602.208
141.7286723.6406.054
9.5203.466
Kilde: Dubgaard et al., 2009 (se tabel 5.7.4)
Som en del af Grøn Vækst er det muligt at etablere energiafgrøder i randzoner langs vand-løb. I modsætning til forudsætningerne bag tabel 1, må sådanne energiafgrøder ikke tildelesgødning og pesticider. Dyrkning af energiafgrøder i randzoner uden brug af pesticider oggødning skønnes at reducere udbyttet betydeligt (ca. 30-35 %), ligesom omkostningerneved etablering og høst kan være højere. Det vurderes derfor at dyrkningen af energiafgrøderi randzoner kun i få tilfælde vil give en positiv jordrente.
Kilder:
Dubgaard, A. og Nissen, C.J. (2009). Omkostninger ved etablering af energipil i Grønvækst-aftalens 10 m dyrknings-, sprøjtnings- og gødningsfrie randzoner. Notat. Fødevare-økonomisk Institut, Københavns Universitet.Dubgaard, A.; Nissen, C.J, Jespersen, H.L, Gylling, M; Jacobsen, B.H.; Jensen, J.D., Hjort-Gregersen, K., Kejser, Anne T. og Helt-Hansen, J. (2009). Økonomiske analyse for land-bruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Udredningsrapport. FødevareøkonomiskInstitut, Københavns Universitet. (under udgivelse)Jacobsen, B.H. (2009). Skattemæssigt fradrag for stiklinger ved etablering af energiafgrø-der. Notat. 2. april. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.”
Side 3