Svar:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) giver i sit høringssvar udtryk for, at der bør arbejdes videremed at fremme fleksibiliteten af danskuddannelserne, så det bliver nemmere for beskæftige-de at tilrettelægge undervisningen, så det passer til den enkeltes situation og arbejdsmarke-dets behov. DA foreslår, at dette f.eks. kunne ske ved, at beskæftigede får ret til at få for-længet den treårige uddannelsesperiode, hvis de i væsentligt omfang har været i beskæfti-gelse de første tre år i Danmark.Det kan oplyses, at det følger af danskuddannelsesloven, at en udlænding har ret til op til treårs danskuddannelse. De enkelte danskuddannelsestilbud er tilrettelagt således, at det ermuligt for den enkelte udlænding at gennemføre uddannelsen inden for denne frist.I nogle tilfælde kan en udlænding have vanskeligt ved i perioder at følge uddannelsestilbud-det. Det følger i den forbindelse af danskuddannelsesloven, at udlændinge – under visse be-tingelser – har ret til yderligere danskuddannelse. Det gælder f.eks., hvis udlændingen pågrund af beskæftigelse af et omfang på mindst 30 timer om ugen, har været forhindret i atfølge undervisningen. Det gælder ligeledes, hvis udlændingen har været forhindret i at delta-ge i undervisningen pga. sygdom. Der henvises til bestemmelsen i § 2, stk. 5, i danskuddan-nelsesloven.

Dertil kommer, at en kommunalbestyrelse altid har mulighed for at tilbyde yderligere dansk-uddannelse til en udlænding, der ikke har gennemført den tilbudte uddannelse, jf. herved lo-vens § 2, stk. 6.De gældende regler indebærer således, at en udlænding, når der foreligger en rimelig grundtil fraværet, har ret til yderligere undervisning. Der følger derimod ikke af reglerne nogen ad-gang for en udlænding til mere frit at vælge at blive væk fra undervisningen for senere at stil-le krav om at modtage denne undervisning. I den forbindelse varetager det treårige dansk-uddannelsestilbud også et integrationsmæssigt hensyn, idet den enkelte udlænding tilskyn-des til at deltage i danskuddannelsen og gennemføre denne hurtigst muligt for dermed atstyrke mulighederne for en vellykket integration i det danske samfund.Det har været overvejet, om det treårige danskuddannelsestilbud skal erstattes af en klippe-kortsordning, hvor danskuddannelsen tilbydes over en femårig periode, og hvor den enkelteudlænding kan vælge i perioder ikke at følge undervisningen.Det er dog Integrationsministeriets opfattelse, at det – på baggrund af en samlet afvejning afde forskellige hensyn – ikke er hensigtsmæssigt at indføre en klippekortsordning.Til støtte for at indføre en klippekortsordning taler, at en udlænding med en sådan ordningmere frit kan beslutte, om udlændingen i perioder ikke ønsker at følge danskundervisningenpå grund af arbejde eller andre forhold, uden at dette kan have konsekvenser for omfangetaf det samlede undervisningstilbud.Det har endvidere været anført, at en klippekortsordning, hvorved danskuddannelsestilbud-det forlænges til fem år, vil styrke svagere kursisters muligheder for at gennemføre dansk-uddannelsestilbuddet, herunder f.eks. kursister, der på grund af sygdom eller lignende kunkan følge et mindre antal timer per uge.Det er dog ministeriets opfattelse, at de gældende regler tilgodeser behovet for et fleksibeltdanskuddannelsestilbud samtidig med, at hensynet til at sikre, at udlændingen følger dansk-uddannelsen og dermed styrker deres integration, varetages.For det første er det vigtigt, at udlændinge hurtigst muligt tilegner sig det danske sprog tilgavn for deres integration i det danske samfund, herunder deres muligheder for at kunne va-retage et arbejde. De gældende regler sikrer, at udlændinge tilskyndes til at følge undervis-ningen og opnå kendskab til det danske sprog.Det synes derimod ikke hensigtsmæssigt, hvis en udlænding – på baggrund af en klippe-kortsordning – f.eks. vælger at udskyde sin deltagelse i danskuddannelsen i f.eks. to til tre årefter sin ankomst her til landet. Dette vil vanskeliggøre den pågældendes integration i detdanske samfund.Det kan for det andet anføres, at formålet med det i lovforslaget foreslåede initiativ ’intro-dansk’ er at imødekomme behovet for, at udenlandske arbejdstagere hurtigst muligt lærer

dansk, og initiativet er dermed i overensstemmelse med et tidligere fremsat ønske fra DanskArbejdsgiverforening.For det tredje indebærer klippekortsmodellen en risiko for, at de udlændinge, der i længereperioder ikke følger danskundervisningen, mister de tillærte dansksproglige kompetencer, ogat de – når de vælger at genoptage undervisningen – derfor skal indplaceres på et laveremodul end det, de forlod. I den sidste ende kan det betyde, at de ikke når niveauet for de af-sluttende prøver, når klippekortet udløber.Og for det fjerde lægger jeg generelt afgørende vægt på et hurtigt integrationsforløb, hvorafdanskuddannelserne udgør et centralt element.For så vidt angår de svagere grupper af udlændinge, der kan have vanskeligt ved at nå atgennemføre deres danskuddannelsestilbud inden for den treårige uddannelsesperiode, be-mærkes følgende:Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at tilbyde udlændingen yderligere danskud-dannelse, hvis den pågældende ikke gennemfører uddannelsestilbuddet inden for den tre-årige periode. Dertil kommer, at en udlænding, der modtager forsørgelsesydelser som f.eks.starthjælp, kan tilbydes danskuddannelse som led i aktivering.Det er ministeriets opfattelse, at det er mest naturligt, at det er kommunalbestyrelsen, der måtilrettelægge uddannelsestilbuddet til en udlænding, der f.eks. på grund af traumer, har van-skeligt ved at deltage i undervisningen. Det er således kommunalbestyrelsen, der må sikre,at den enkelte udlænding får et tilbud, der tilgodeser den enkeltes behov og muligheder.Skønner kommunalbestyrelsen, at udlændingen har behov for yderligere undervisning, kankommunalbestyrelsen frit tilbyde dette.Det skønnes derimod ikke hensigtsmæssigt – gennem en klippekortsordning – at overladetilrettelæggelse af danskuddannelsestilbuddet til f.eks. en traumatiseret udlænding og givedenne mulighed for at udeblive fra undervisningen i længere periode, når der netop er behovfor en håndholdt indsats fra kommunens side over for den pågældende.Jeg kan endvidere oplyse, at kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge den treårige ud-dannelsesperiode, hvis udlændingen på grund af sygdom, traumer eller handicap har væretafskåret fra at deltage i danskuddannelse.Og endelig kan jeg oplyse, at tilrettelæggelsen af danskuddannelserne allerede i dag er me-get fleksibel, og at mange sprogcentre tilbyder mulighed for danskundervisning om aftenenog i weekender.Jeg finder derfor, at der allerede med de gældende regler er gode muligheder for at tagehensyn til de beskæftigede udlændinge.

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20. no-

vember 2009 (L 64 – bilag 3)

Spørgsmål 5:

Svar: