Spørgsmål 22:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. december 2009 fra Uddannelsesforbun-dets formand Hanne Pontoppidan, jf. L 64 – bilag 9. Herunder bedes ministeren besvare de ihenvendelsen rejste spørgsmål.”

Svar:

Indplacering af kursister på danskuddannelseDet fremgår af Uddannelsesforbundets henvendelse, at det er forbundets opfattelse, at nog-le kursister indplaceres på en danskuddannelse, der er lavere end den, de burde have væretindplaceret på, fordi udbyderne vurderer, at de ikke vil kunne nå den afsluttende prøve påden højere uddannelse inden for tre år.Det er Uddannelsesforbundets opfattelse, at dette er uheldigt, fordi indplacering på en for lavdanskuddannelse kan betyde, at udlændinge mister deres medbragte ressourcer.Jeg kan oplyse, at det fremgår af danskuddannelsesloven, at kursistens indplacering pådanskuddannelse og modul foretages af udbyderen på grundlag af en pædagogisk vurderingaf den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.Det er endvidere nævnt i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,at kursisten indplaceres på den danskuddannelse og det modul, hvor den pågældende for-ventes at kunne nå de opstillede mål og få størst udbytte af undervisningen.Det betyder, at det er udbyderens ansvar, at kursisten indplaceres på den rette danskud-dannelse, dvs. hverken på en danskuddannelse, der er for lav eller for høj for den pågæl-dende kursist. Ved indplaceringen af kursisten skal der alene tages pædagogisk hensyn.

Jeg syntes, at reglerne er ret klare. Jeg har derfor en helt klar forventning om, at udbydernefølger reglerne, som de har pligt til, og at de kommuner, der har driftsaftaler med de pågæl-dende udbydere, fører tilsyn med, om reglerne bliver overholdt.Danskuddannelsesloven bygger på det princip, at taksten for danskuddannelserne aftalesmellem den enkelte kommunalbestyrelse og den pågældende udbyder. På denne måde sik-res udbyder en økonomisk dækning af de udgifter, der er forbundet med at tilbyde danskud-dannelse, og der er derfor ikke behov for at indføre en økonomisk kompensation.Det er udbydernes opgave så vidt muligt at sikre, at en udlænding kan afslutte en danskud-dannelse inden for tre år. Hvis dette ikke er muligt, har kommunalbestyrelsen i henhold tildanskuddannelsesloven mulighed for at beslutte, at den pågældende kursist skal tilbydesyderligere danskuddannelse.Intro-danskUddannelsesforbundet nævner endvidere, at man kan være bekymret for, om de kursister,der først deltager i intro-dansk og derefter følger den ordinære danskuddannelse, kan nå enafsluttende prøve inden for tre år.Jeg kan oplyse, at intro-dansk er et arbejdsmarkedsrettet tilbud til udenlandske arbejdstage-re. Hvis udlændingen på et senere tidspunkt ønsker at deltage i den ordinære danskuddan-nelse, er udlændingen berettiget hertil. Men den samlede periode med Intro-dansk og ordi-nær danskuddannelse kan ikke overstige den treårige uddannelsesperiode. Jeg kan derforikke bekræfte, som Uddannelsesforbundet ønsker, at udlændinge, der har gennemført intro-dansk, efterfølgende har ret til yderligere tre års undervisning.

Besvarelse af spørgsmål nr. 22 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4. decem-

ber 2009 (L 64)

Spørgsmål 22:

Svar: