Spørgsmål 17:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. november 2009 fra Dansk OplysningsForbund, jf. L 64 – bilag 7.”

Svar:

I henvendelsen fra Dansk Oplysnings Forbund omtales forslaget om opdeling af modultak-sten i to dele og spørgsmålet om, hvorvidt online-undervisning kan udbydes på tværs afkommunegrænser.Opdeling af modultaksten i to halvdeleOpdeling af modultaksten indebærer, at starttaksten udbetales, når en kursist påbegynderdanskuddannelse, og sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået modultesten eller –hvis kursisten befinder sig på et modul, der afsluttes med en prøve – den afsluttende prøve.Dansk Oplysnings Forbund peger på, at den usikre finansiering som følge af, at ikke allekursister gennemfører undervisningen og afslutter modulet med en modultest eller en afslut-tende prøve, kan betyde,1. at der må aftales en højere takst med kommunen, som tager højde for, at der kunudløses en halv modultakst for nogle kursister,2. at der må samles flere kursister på holdene for at få dækket omkostningerne til bl.a.lærerlønninger,3. at sprogskolen vil mangle likviditet i en lang periode, fordi de afsluttende prøver kunafholdes to gange om året, og4. at nogle sprogskoler må ophøre med fare for, at området kommunaliseres.Jeg kan oplyse, at det fortsat vil være sådan, at kommunalbestyrelsen og sprogcentret afta-ler den konkrete modultakst. Såfremt det enkelte sprogcenter vurderer, at de ændrede prin-

cipper for betaling af modultakst medfører en ændring i omkostningsniveauet, vil der kunnetages hensyn hertil ved fastsættelsen at størrelsen af den aftalte modultakst.Med hensyn til det af Dansk Oplysnings Forbund oplyste om de afsluttende prøver skal jegbemærke, at det naturligvis er vigtigt at orientere kursisterne om, at de afsluttende prøverkun afholdes to gange om året, og i god tid før en prøvetermin vejlede den enkelte kursistom, hvornår sprogcentret vurderer, at kursisten kan deltage i en afsluttende prøve.Med hensyn til spørgsmålet om kommunale og private udbydere er det allerede efter degældende regler muligt for kommunerne at beslutte, at de selv udfører undervisningsopga-ven. Fordelingen mellem de kommunale og private udbydere har stort set været uændret –ca. 1/3 kommunale og 2/3 private – siden ansvaret for området i 1999 blev overført fra am-terne til kommunerne, hvilket tyder på, at kommunerne er tilfredse med de private aktører –et forhold, som jeg ikke tror ændres ved de nye regler.Online-undervisningDansk Oplysnings Forbund er tilfreds med, at online-undervisning fortsat er mulig, men pe-ger på, at det er uhensigtsmæssigt, at de kommuner, hvor deltagerne kommer fra, skal god-kende tilbuddet.Hertil kan jeg oplyse, at en kursist, der har ret til frit valg af udbyder, kan anmode sin bo-pælskommune om at måtte følge danskuddannelse på et andet sprogcenter end bopæls-kommunens. Bopælskommunen er herefter forpligtet til at henvise den pågældende til un-dervisning på det ønskede sprogcenter. Dette gælder også, hvis den valgte danskuddannel-se foregår som online undervisning.Der er således ikke tale om, at bopælskommunen skal godkende tilbuddet.Det forudsættes herved naturligvis, at driftskommunen som led i sin tilsynsforpligtelse førertilsyn med det pågældende online tilbud, således at det sikres, at tilbuddet er i overens-stemmelse med reglerne i danskuddannelsesloven og bekendtgørelser udstedt i henhold tilloven.Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen i den foreslåede §11 a om danskuddannelse inden for kommunens grænser ikke er til hinder for, at en kursist,der modtager undervisning hos en udbyder beliggende i en anden kommune end bopæls-kommunen, i den forbindelse modtager danskuddannelse via it-undervisning hjemme ellerpå en arbejdsplads i bopælskommunen.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 3 og 8.

Besvarelse af spørgsmål nr. 17 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 30. no-

vember 2009 (L 64)

Spørgsmål 17:

Svar: