Spørgsmål nr. 84 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Advokat-samfundet, jf. REU L 49 - bilag 20.”

Svar:

Advokatrådet kritiserer bl.a. den korte høringsfrist vedrørende udkastettil lovforslag. Advokatrådet finder det betænkeligt, at lovudkastetindeholder detaljerede retningslinjer for det fremtidige strafniveau i deomfattede sager. Advokatrådet anfører, at det af bemærkningernefremgår, at de foreslåede regler også omfatter tilfælde, hvor en personlægger hindringer i vejen for politiet, inden der er opstået uroligheder.Advokatrådet finder, at der bør være mulighed for at få beskikket enadvokat i forbindelse med domstolsprøvelse af lovligheden af enadministrativ frihedsberøvelse, og kommer endelig med bemærkningerom de foreslåede reglers forhold til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at lovudkastet er sendt i høring den19. oktober 2009 med anmodning om, at høringssvarene snarest muligtsendes til Justitsministeriet, således at de så vidt muligt kunne sendes tilFolketingets Retsudvalg inden førstebehandlingen. Lovforslaget erfremsat nu med henblik på, at de foreslåede regler i givet fald også vilkunne anvendes i forbindelse med det kommende klimatopmøde idecember 2009.Det er i lovforslagets bemærkninger angivet, hvilke strafniveauer derforudsættes at blive tale om i normaltilfælde. Det anføres samtidig, atfastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde vil bero på domstoleneskonkrete vurdering af sagens omstændigheder, og at de angivne strafni-veauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i denkonkrete sag er omstændigheder, der taler herfor. Denne fremgangsmådeer anvendt af lovgiver ved flere tidligere lejligheder.Det kan tilføjes, at Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet omfremadrettet at vurdere det principielle spørgsmål om, på hvilken mådelovgivers ønske om at tilkendegive, hvordan straffen for visse lovover-trædelser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkesi lovgivningen med respekt for domstolenes rolle som den dømmende2

magt, der har den endelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt kon-krete sag.De foreslåede strafskærpelsesregler finder anvendelse på overtrædelser afstraffelovens § 119, stk. 3, eller § 291 som begås, mens eller i umiddel-bar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af den of-fentlige ro og orden. Med hensyn til anvendelsesområdet for de foreslåe-de strafskærpelsesbestemmelser henvises til lovforslagets bemærkninger,som indeholder en nærmere redegørelse herfor. Det fremgår heraf bl.a.,at de foreslåede bestemmelser også omfatter tilfælde, hvor en størregruppe personer søger at hindre politiets arbejde, inden der er opstået så-danne uroligheder, og som fortsætter hermed, mens der i området foregårgrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden (fremhævet her).Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 17 fraFolketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, gælder der en særlignem adgang til domstolsprøvelse af politiets frihedsberøvelse efter politi-loven, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admini-strativt bestemt frihedsberøvelse. Efter retsplejelovens § 470, stk. 2, dra-ger retten omsorg for sagens oplysning og beskikker bl.a. en advokat forden, som har været frihedsberøvet, medmindre han eller hun selv har an-taget en advokat.For så vidt angår det anførte om Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention bemærkes, at det følger af artikel 5, stk. 4, at enhver,der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, harret til at indbringe sagen for en domstol for at denne hurtigt kan træffeafgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre ham løsladt,hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.Bestemmelsen omfatter enhver, der frihedsberøves, herunder personer,der frihedsberøves med hjemmel i politilovens §§ 8 og 9. Frihedsbe-røvelse kan i disse tilfælde indbringes for domstolene efter reglerne iretsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt fri-hedsberøvelse. Der henvises herom til besvarelsen af spørgsmål nr. 17fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget. Det bemærkes iøvrigt, at der efter retsplejelovens regler beskikkes en advokat for den,som har været frihedsberøvet, medmindre han eller hun selv har anta-get en advokat.

Af konventionens artikel 5, stk. 5, følger, at enhver, der har været an-holdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel,skal have ret til erstatning.Om adgangen til at rejse erstatningskrav i forbindelse med sager efterretsplejelovens kapitel 43 a henvises til besvarelsen af spørgsmål nr.17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 24 fra Folketin-gets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.