Spørgsmål nr. 73 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. november2009 fra Vivi Bech, jf. REU L 49 - bilag 13.”

Svar:

Henvendelsen omtalt i spørgsmålet angår en konkret straffesag, hvor denpågældende anfører, at hun uretmæssigt er blevet sigtet og anholdt forovertrædelse af straffelovens § 134 og § 134 a, og at hun i forbindelsemed anholdelsen ikke er blevet tilset af en læge trods store smerter.Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale signærmere om den konkrete sag.Justitsministeriet bemærker mere generelt, at det efter reglerne i retsple-jelovens § 755 som udgangspunkt er politiet, som vurderer, om betingel-serne for anholdelse er opfyldt. Vurderingen af, om der efterfølgende ergrundlag for at rejse en straffesag foretages af anklagemyndigheden, ogdet er i givet fald retten, som i den enkelte sag i sidste ende vurderer, omden pågældende kan straffes.En person, som mener at være blevet anholdt med urette som led i enstrafferetlig forfølgning, kan klage over beslutningen om anholdelse tilstatsadvokaten.Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b kan der klages til statsadvo-katen over politiets adfærd i tjenesten (adfærdsklager), og efter reglerne ikapitel 93 c behandler statsadvokaten ligeledes anmeldelser om strafbareforhold begået af politipersonale i tjenesten.Efter retsplejelovens § 1018 a har en person, der har været anholdt, kravpå erstatning for den derved forvoldte skade, hvis påtale opgives ellervedkommende frifindes. Erstatningen kan nedsættes eller nægtes, hvisden pågældende selv har givet anledning til foranstaltningerne.Lovforslaget indebærer ingen ændringer af disse regler. Det bemærkes, atjustitsministeren senere i denne folketingssamling vil fremsætte et lov-forslag om revision af retsplejelovens regler om behandling af klager2