Retsudvalget 2009-10
L 49
Offentligt
755861_0001.png
755861_0002.png
755861_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
12. november 2009Strafferetskontoret2009-730-1017JFL40236
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket ind-sats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49),som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. no-vember 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Brian Mikkelsen/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Ministeren bedes udarbejde og oversende et kort resumé pådansk af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgø-relse i Bukta vs. Hungary.”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 17. juli 2007dom i sagenBukta m.fl. mod Ungarn.Det fremgår af dommen, at denrumænske premierminister i december 2002 var på officielt besøg i Bu-dapest. I den forbindelse afholdt han en reception i anledning af Rumæ-niens nationaldag, som den ungarske premierminister deltog i. Klagerne– tre ungarske statsborgere – var af den opfattelse, at den ungarske pre-mierminister skulle afholde sig fra at deltage i receptionen, da den ru-mænske nationaldag blev fejret til minde om det tidligere ungarskeTranssylvaniens overførsel til Rumænien. Klagerne besluttede sig derforfor at organisere en demonstration foran det hotel, hvor receptionen skul-le afholdes, men de anmeldte ikke demonstrationen til politiet, såledessom krævet efter ungarsk ret, hvorefter en demonstration skulle anmeldestil politiet tre dage, inden den afholdes. Om eftermiddagen på dagen forreceptionen forsamlede omkring 150 personer sig foran hotellet, hvorpolitiet også var til stede. Efter at der havde lydt en skarp lyd, besluttedepolitiet at opløse demonstrationen af hensyn til receptionsdeltagernessikkerhed.Klagerne klagede herefter til de nationale domstole over politiets opløs-ning af demonstrationen. Klagerne gjorde bl.a. gældende, at demonstrati-onen havde været fredelig, og at det ikke havde været muligt at anmeldedemonstrationen til politiet inden for den i lovgivningen fastsatte frist påtre dage, idet den ungarske premierminister først dagen forinden havdemeddelt, at han ville deltage i receptionen. Klagernes søgsmål blev afvistaf de nationale domstole med den begrundelse, at demonstrationen havdeværet ulovlig på grund af den manglende anmeldelse.Menneskerettighedsdomstolen fastslog, at opløsningen af demonstratio-nen udgjorde et indgreb i klagernes ret til forsamlingsfrihed beskyttet iDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, stk. 1. Dom-stolen fandt imidlertid ikke, at indgrebet havde været ”nødvendigt i etdemokratisk samfund”, jf. artikel 11, stk. 2. Domstolen lagde vægt på, at2
de nationale domstole ved deres afgørelser udelukkende havde lagt vægtpå, at demonstrationen ikke var anmeldt, og ikke havde taget hensyn tilandre omstændigheder, herunder særligt at demonstrationen var fredelig.Domstolen fastslog, at et krav om forudgående anmeldelse normalt ikkeudgør en krænkelse af artikel 11. Imidlertid havde den ungarske premi-erminister ikke på forhånd meddelt offentligheden, at han ville deltage ireceptionen, hvilket alene levnede klagerne mulighed for enten at giveafkald på deres forsamlingsfrihed eller at udøve den i strid med de admi-nistrative betingelser. Domstolen fandt, at det i de særlige tilfælde, hvoren øjeblikkelig reaktion på en politisk begivenhed kunne være retfærdig-gjort, var en uproportional begrænsning i retten til forsamlingsfrihed atopløse en fredelig demonstration alene på grund af manglende anmeldel-se. I den forbindelse udtalte Domstolen, at der ikke var nogen beviser,der pegede på, at klagerne havde udgjort en fare for den offentlige ordenud over den mindre forstyrrelse, der nødvendigvis fulgte af forsamlingerpå offentlige steder. Ifølge Domstolen var det vigtigt, at de offentligemyndigheder i tilfælde, hvor demonstranter ikke indlod sig på voldshand-linger, udviste en vis grad af tolerance over for fredelige forsamlinger,hvis retten til forsamlingsfrihed ikke skulle miste sit indhold. Opløsnin-gen af demonstrationen udgjorde derfor en krænkelse af konventionensartikel 11.
3