Spørgsmål nr. 210 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styr-

ket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.)

(L 49):

”Ministeren bedes redegøre for om politiet er berettiget til atgøre sig bekendt med de informationer, der måtte befinde sigi en mobiltelefon, fra en frihedsberøvet efter politiloven, oghvor finder man eventuelle regler om dette?”

Svar:

Efter politiloven kan administrativ frihedsberøvelse ske med henblik påat afværge fare som nærmere angivet i bl.a. politilovens §§ 5, 8 og 9. Po-litiloven indeholder ikke regler om politiets adgang til at gøre sig bekendtmed informationer i en mobiltelefon, som tilhører en person frihedsberø-vet efter politiloven.Det er i retspraksis antaget, at politiets adgang til – uden bistand fra ved-kommende teleselskab – at gøre sig bekendt med indholdet af sms-beskeder, der er modtaget og lagret i en mobiltelefon, skal afgøres efterretsplejelovens regler om ransagning, idet sådanne sms-beskeder måsidestilles med breve, der er kommet frem til adressaten, jf. VestreLandsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2008, s. 1734.Efter retsplejelovens § 794 kan der ske ransagning af genstande mv., somenmistænkthar rådighed over, hvis den pågældende med rimelig grunder mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, ogransagning må antages at være af væsentlig betydning for efterforsknin-gen. Ved ransagning af bl.a. dokumenter, papirer og lignende samt ind-holdet af aflåste genstande er det endvidere en betingelse, at sagen angåren lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at derer bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kanbeslaglægges, kan findes ved ransagningen.Efter retsplejelovens § 795 finder lovens regler om ransagning bl.a. ikkeanvendelse i relation til ransagning af genstande mv., som en person, derikke er mistænkt,har rådighed over, hvis den pågældende giver skriftligtsamtykke til ransagningen. I øvrigt må ransagning hos en ikke-mistænktkun ske, hvis efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter lo-ven kan medføre fængselsstraf, og der er bestemte grunde til at antage, at2