Retsudvalget 2009-10
L 49
Offentligt
762018_0001.png
762018_0002.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
24. november 2009Strafferetskontoret2009-730-1017JFL40267
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 187 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket ind-sats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49),som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. no-vember 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Brian Mikkelsen/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 187 vedrørende forslag til lov om ændring af straffe-

loven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfatten-

de forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 154.Ministerens svar må forstås således, at ministeren mener atder kan blive et større pres på domstolene. Hvilke andre sagermener ministeren så domstolene kan nedprioritere i en perio-de, uden at det giver problemer for andre borgere?”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 154 fra FolketingetsRetsudvalg vedrørende lovforslaget, kan det ikke udelukkes, at der vedstørre uroligheder i givet fald vil kunne opstå situationer, hvor der vilkunne blive tale om at varetægtsfængsle et større antal personer, f.eks.hvor en større gruppe personer søger at hindre politiets arbejde.I sådanne situationer vil der kunne opstå et midlertidigt pres på domsto-lene, der vil skulle håndtere et stort antal grundlovsforhør på kort tid, li-gesom der efterfølgende midlertidigt vil kunne være et øget antal straffe-sager, der i givet fald vil skulle behandles med domsmænd. Behandlin-gen af domstolenes øvrige sager vil i sådanne tilfælde derfor kunne blivepåvirket midlertidigt.Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at det samlede antal vare-tægtsfængslinger og domsmandssager, der i givet fald kan forventes, måforventes at være af en sådan størrelsesorden, at det set over en længereperiode ikke i nævneværdigt omfang vil påvirke behandlingen af domsto-lenes øvrige sager.
2