Spørgsmål nr. 119 vedrørende forslag til lov om ændring af straffe-

loven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfatten-

de forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Har man i Norge, Sverige, Tyskland og Holland tilsvarenderegler om politiets adgang til administrativ frihedsberøvelseog i givet fald, hvorledes er reglerne udformet?”

Svar:

Under henvisning til besvarelsen af 13. november 2009 af spørgsmåletkan Justitsministeriet oplyse følgende om reglerne i Norge, Finland,Tyskland og Holland vedrørende politiets adgang til administrativ fri-hedsberøvelse:Justitsministeriet har fra det norske Justits- og Politidepartement fået op-lyst, at de norske regler fortsat er som beskrevet i Politikommissionensbetænkning om politilovgivningen (betænkning nr. 1410/2002).Reglerne om administrativ frihedsberøvelse i den finske politilovs § 20,stk. 2, er ifølge den finske repræsentant i Eurojust blevet ændret i 2005og har nu følgende ordlyd:”En person kan likaså avlägsnas från en plats om han eller hongenom sitt uppförande orsakar eller om det utifrån hans ellerhennes hotelser eller övriga uppförande och tidigare uppförande ien motsvarande situation är sannolikt att han eller hon kommer attorsaka betydande störning eller överhängande fara för denallmänna ordningen och säkerheten.”Der er herudover ikke sket ændringer i forhold til det, som er beskrevet iPolitikommissionens betænkning om de finske regler på området.Justitsministeriet har indhentet en udtalelse om den tyske politilovgiv-ning fra danske ambassade i Tyskland, som har oplyst følgende:”Politilovgivning i Tyskland er som udgangspunkt delstatsanlig-gende. Derfor kan de enkelte delstaters regler for så vidt angårpolitiets mulighed for administrative frihedsberøvelse variere. Derer dog en generelt tendens i delstaternes lovgivning på området,ligesom den tyske grundlov (”Grundgesetz”) sætter visse rammer.Det tyske forbundsjustitsministerium oplyser, at udgangspunktetfor delstaternes lovgivning generelt er, at politiet kan tage en per-son i varetægt, når2

1)en umiddelbart forestående betydelig forstyrrelse af denoffentlige sikkerhed eller orden ikke kan forhindres på andenvis, eller en allerede indtrådt betydelig forstyrrelse ikke kanfjernes, eller2)varetægten er påkrævet med henblik på beskyttelse afpersonen selv mod truende fare for liv eller levned, og perso-nena) anmoder om varetægt ellerb) åbenlyst befinder i en tilstand, der udelukker hanseller hendes frie viljesudøvelse eller i en andenhjælpeløs tilstand, ellerc) vil begå selvmord eller3)en persons identitet ikke på anden måde kan fastslås.Årsagen til varetægten og det retlige grundlag skal uden opholdtilkendegives over for den pågældende.Varetægten skal ophæves, så snart den har opfyldt sit formål(f.eks. når demonstrationen er afsluttet, hvis årsagen skyldes del-tagelse i en demonstration, der medfører betydelig forstyrrelse afden offentlige sikkerhed). Den må ikke uden en domstolsafgørel-se opretholdes ud over slutningen på dagen efter tilbageholdelsen(dvs. under ingen omstændigheder over 48 timer). En domstols-afgørelse om varetægten skal tilvejebringes uden ophold. Frem-skaffelsen af en domstolsafgørelse er ikke påkrævet, hvis det måantages, at en beslutning først ville foreligge efter årsagen til va-retægten er ophørt.Forbundsjustitsministeriet oplyser desuden, at der ikke er vedta-get særlig lovgivning i forbindelse med nylige topmøder, f.eks.G8 topmødet i Heiligendamm i 2007.Henset til den korte tidsfrist har det ikke været muligt for ambas-saden at indhente mere specifikke oplysninger om den konkretelovgivning i de enkelte delstater.”Den hollandske repræsentant i Eurojust har oplyst, at kommuner i Hol-land i medfør af kommunallovgivningen i lokalbekendtgørelse kan fast-sætte regler om, at personer, der som gruppe overtræder lokale regler,som har til formål at opretholde den offentlige orden eller begrænse farefor katastrofer/ulykker (”disasters”) eller opløb/optøjer (”riots”), kan fri-hedsberøves administrativt i op til 12 timer, hvis frihedsberøvelsen ernødvendig for at forhindre yderligere overtrædelser af de pågældenderegler, og andre foranstaltninger ikke kan anses for tilstrækkelige. Fri-hedsberøvelsen kan kun iværksættes efter, at de pågældende har fået mu-lighed for selv at stoppe overtrædelserne, og må ikke udstrækkes ud over,hvad der er nødvendigt for at forhindre yderligere overtrædelser.3