Spørgsmål 2:

Hvorledes vil ministeren sikre produktets sporbarhed, hvis der ikke stilleskrav til det i loven?

Svar:

Hverken den gældende produktsikkerhedslov eller lovforslaget stillerkrav om sporbarhedsmærkning af produkter. Sporbarhedsmærkning afprodukter er i stedet angivet som en blandt flere muligheder, somproducenten kan benytte sig af, når vedkommende skal træffe deforholdsregler, der er nødvendige for at forhindre, at produkter forårsagerskade. Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 2, og bemærkningernehertil.Sporbarhedsmærkning er således et internt styringsredskab, som gør detlettere for virksomhederne at kalde et givent parti af et produkt tilbage.Hvis produktet fx er mærket med produktnummer, serienummer ellerlignende, gør det det muligt for virksomheden at begrænsetilbagekaldelsen til det parti af produktet, der er farligt. På denne mådeundgår virksomheden at skulle tilbagetrække partier af produktet, somikke er farlige.Sporbarhedsmærkning berører derimod ikke myndighedernes mulighedfor at finde et produkt på markedet. Kontrolmyndighedens fokus er istedet på at finde den ansvarlige virksomhed, hvis pligt det herefter er atforetage de nødvendige handlinger, herunder eventuel tilbagetrækning afproduktet.I Danmark har det ikke hidtil været et problem at finde den, der har detsikkerhedsmæssige ansvar for produkter omfattet af produkt-sikkerhedsloven. Heller ikke selvom det ikke er et krav, at producentenskontaktdata og produktnummer anføres på produkterne.Det skyldes blandt andet, at den der sælger et produkt skal opbevare kon-taktdata på den virksomhed, produktet er købt af, i 5 år efter produktet ererhvervet. På den måde er det muligt at søge tilbage til det ansvarlige led

i Danmark, som en henvendelse eller et påbud skal rettes til. Et krav ommærkning med oprindelsesland, producentens navn og eventuelt andrekontaktdata og produktnumre ændrer således ikke ved de danske kon-trolmyndigheders muligheder for at gribe ind overfor produkterne.Hvis et farligt produkt indberettes via RAPEX (det europæiske system forhurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter mellem medlems-landene), vil kontrolmyndigheden undersøge, om produktet findes iDanmark. Hvis produktet findes på det danske marked, vil kontrolmyn-digheden tage kontakt til forhandleren for at få kontaktoplysninger omden virksomhed, produktet er købt af. Kontrolmyndigheden vil herefterkunne rette henvendelse til den, der har det sikkerhedsmæssige ansvar forprodukterne. Et krav om sporbarhedsmærkning vil ikke ændre på denneprocedure.Et krav om sporbarhedsmærkning vil derfor ikke give de danske forbru-gere en sikkerhedsmæssig gevinst, der står i rimeligt forhold til de bety-delige omkostninger, der for de danske virksomheder vil være forbundetmed at indføre kravet.Et nationalt krav vil således forringe de danske virksomheders konkur-renceevne i forhold til de lande, hvor der ikke stilles tilsvarende krav omsporbarhedsmærkning. Det må derudover forventes at føre til, at prisen påprodukterne stiger, hvilket ikke er i forbrugernes interesse.Det kan endvidere ikke udelukkes, at et krav om sporbarhedsmærkningpå produkter vil udgøre en teknisk handelshindring i strid med EU-retten.Det skyldes, at mærkningskravet, der ikke fremgår af produktsikkerheds-direktivet, ikke gælder i alle de andre EU-lande. Hvis Danmark stillerkrav om sporbarhedsmærkning på produkter, vil et produkt, der kan sæl-ges i Tyskland uden mærkning, ikke kunne sælges i Danmark, uden atproduktet påføres eksempelvis producent- eller produktoplysninger.

Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 41 stillet af Erhvervsudvalget den 6.

november 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr

(SF)

Spørgsmål 2:

Svar: