Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. november2009 stillet følgende spørgsmål nr. 3, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet i for-bindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 39 (forslag til lov om ændring af lovom landbrugsejendomme):

Spørgsmål 3:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen af 10/11-09 fra Aage V. Jensen Natur-fond, jf. L 39 – bilag 5, herunder artiklen ”Ejerskabet til fremtidens Danmark” lagt påinformation.dk den 26. juli 2007?”

Svar:

Aage V. Jensen Naturfond har stillet en række spørgsmål til lovforslaget og foreslår ihenvendelsen ændringer i lovforslaget med hensyn til mulighederne for erhvervelse aflandbrugsjorder til naturformål.Jeg kan hertil oplyse, at der med lovforslaget lægges op til, at ikke alene fonde, menogså foreninger og andre juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, kan købe landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejen-domme til naturformål. Der er således tale om en udvidelse af den kreds, der kan er-hverve landbrugsarealer til naturformål.Med disse regler lægges der vægt på, at der er tale om erhvervelse af arealer til almen-nyttige naturbeskyttelsesformål. Der lægges således ikke op til, at der kan erhvervesarealer til private rekreative formål. Det er derfor, der stilles et krav om, at det pågæl-dende selskab eller forening eller lignende skal have et formål om at støtte almennyttig

naturbeskyttelse. Det er også dette, der er baggrund for den forhåndsgodkendelse, somer nødvendig for, at erhvervelsen kan ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.Jeg finder derfor ikke, at lovforslaget bør ændres på dette punkt.Som hidtil vil det være en betingelse, at der sikres offentligheden adgang til de erhver-vede arealer, hvis erhvervelsen skal kunne ske uden tilladelse fra jordbrugskommissio-nen.Det er – som ved de hidtil gældende regler for fonde – som udgangspunkt kun arealer,der ligger i særlige områder, der er udpeget som naturområde med særlige naturbeskyt-telsesinteresser, eller som er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområder, derkan erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Desuden kan der erhvervesarealer, der ligger inden for § 3-områder efter naturbeskyttelsesloven, arealer hvor der erplaner om naturgenopretningsplaner, arealer i skovrejsningsområder og arealer i råstof-grave, der skal efterbehandles til naturformål.I forslaget lægges der som noget nyt desuden op til, at der også kan erhverves decidere-de landbrugsarealer, dvs. arealer der ikke ligger inden for de nævnte naturområder. Forat sikre landbrugets muligheder for at erhverve landbrugsjorder til produktion, er der iforslaget lagt op til, at der kun kan erhverves sådanne arealer med tilladelse fra jord-brugskommissionen – en tilladelse der kun kan meddeles, hvis der ikke er ønsker omkøb af suppleringsjord fra ejere af nærliggende landbrugsejendomme. Det er i dennesituation op til jordbrugskommissionen at vurdere, om der er tale om relevante ønskerom suppleringsjord fra nærliggende landmænd.I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget stillede jeg i udsigt, at jeg ville over-veje at opretholde reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Hvis disse regler op-retholdes, har jeg til hensigt at foreslå en ændret regel, hvorefter der kan opnås tilladelsetil køb af deciderede landbrugsjorder til naturformål, hvis der ikke er ejere af nærlig-gende landbrugsejendomme, der opfylder reglerne for at gøre fortrinsstilling gældendetil de pågældende arealer.Personer kan efter lovforslaget som hidtil erhverve hele landbrugsejendomme og fritudlægge dem til naturformål uden nogen af de nævnte betingelser, idet anvendelse tilnaturformål også betragtes som forsvarlig drift, jf. lovens § 11, stk. 1.For så vidt angår spørgsmålet om jordbrugskommissionernes administration af land-brugslovens regler om erhvervelse af landbrugsarealer til naturformål finder jeg, at deter naturligt, at det også er jordbrugskommissionerne, der administrerer disse regler ogherunder vurderer, hvilke betingelser, der skal stilles i forbindelse med en tilladelse. Det

bemærkes, at jordbrugskommissionerne i forbindelse med lovændringen i 2004 blevsuppleret med 2 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra henholdsvis Friluftsrå-det og Danmarks Naturfredningsforening.Med hensyn til spørgsmålet om afbureaukratisering er det rigtigt, at der ud over land-brugslovens regler også efter sommerhuslovens § 8 er en regel om, at selskaber, for-eninger og andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater ikke måerhverve fast ejendom uden miljøministerens (By- og Landskabsstyrelsens) tilladelse,medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.Ved By- og Landskabsstyrelsens vurdering af, om en fond kan få tilladelse til erhver-velse, lægges der primært vægt på, at der ikke er tale om forsøg på omgåelse af som-merhuslovens regler om erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Da der således er taleom forskellige regelsæt, finder jeg umiddelbart ikke, at der er grundlag for ændring afreglerne på dette punkt. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 21. april 2009 afudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del), hvor udvalget bad mig kommentere en henven-delse om dette spørgsmål fra Aage V. Jensen Naturfond.Aage V. Jensen Naturfond henviser også til Kjeld Hansens artikel ”Ejerskabet til frem-tidens Danmark”, hvor der omtales nogle problemer i relation til jordkøbsloven. Jeg kanoplyse, at reglerne i jordkøbsloven (nu jordfordelingsloven) efterfølgende er ændret, såder normalt ikke opstår de problemer, der er nævnt i artiklen, jf. tilføjelse af 18. maj2005 til betænkning over forslag L 5 til ændring af jordfordelingsloven.Med de foreslåede ændringer af landbrugsloven er det min opfattelse, at vi får en mo-derne landbrugslov, som både tilgodeser naturens og landbrugets interesser.