Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 222
Offentligt

Social tryghed i de nordiske lande 2007/08

Social tryghedi de nordiske lande2007/08Omfang, udgifter og finansiering

Social tryghed i de nordiske landeOmfang, udgifter og finansiering 2007/08Version 35.1:2009� Nordisk Socialstatistisk Komité 2009Udgivet af Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO)Islands Brygge 67, DK 2300 København STlf. +45 72 22 76 25 � Fax +45 32 95 54 70E-mail: [email protected]Website: www.nom-nos.dkRedaktør: Johannes NielsenOmslag: Sisterbrandt designstue, KøbenhavnLayout og grafik: Tenna Børsting Christiansen & Gry Metz MeillierISBN 978-87-90248-34-5

FORORD

ForordNordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) er en permanent komité un-der Nordisk Ministerråd. Komitéen har til formål dels at koordinere de nor-diske landes statistik på det sociale område, dels at foretage sammenlignendeudredninger og beskrivelser af de sociale tryghedsforanstaltningers indholdog omfang.Komitéen er sammensat således, at hvert land har tre repræsentanter oget antal suppleanter. Formandskabet går på skift mellem landene hvert tredjeår. I perioden 2008-2010 er det Sverige, der har formandskabet.NOSOSKO offentliggør sine resultater vedrørende den løbende udviklingi de sociale forhold i rapportenSocial tryghed i de nordiske lande.I 2005 blevFærøerne fuldgyldigt medlem af komitéen, og data for Færøerne indgår ipublikationen fra og med 2003-udgaven.Da alle nordiske lande som følge af deres EU-medlemskab eller som delta-gere i EØS-samarbejdet er forpligtet til at indrapportere data om social sikringtil EU's statistiske kontor, EUROSTAT, har NOSOSKO valgt at følge opstil-lingerne og definitionerne i EUROSTAT's nomenklatur, ESSPROS.Rapportens data er de senest tilgængelige i foråret 2009, dvs. data fra 2008,hvor det er muligt, og ellers fra 2007. Lovgivningsmæssigt og med hensyn tilsatser for ydelserne refereres der til den gældende lovgivning og satserne i2008.I forbindelse med udfærdigelsen af rapporten har NOSOSKO nedsat enredaktionsgruppe til at bistå Komitéens sekretariat med arbejdet. Desudenhar en arbejdsgruppe vedrørende typetilfælde og indkomstdistribution bi-draget med beregninger. Påwww.nom-nos.dkfindes en oversigt over NO-SOSKO’s medlemmer og arbejdsgrupper.Denne udgave af rapporten er kun tilgængelig elektronisk på NO-SOSKO’s hjemmeside sammen med supplerende informationer. Publikatio-nen suppleres hvert år med et centralt tema inden for den nordiske socialpo-litik i en trykt bogudgave. I 2009 drejer det sig om en belysning af incita-mentsstrukturen i forbindelse med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Sekretariatsleder Johannes Nielsen, NOSOSKO's sekretariat, er redaktør afSocial tryghed i de nordiske lande, 2007/08.5

FORORD

IndholdsfortegnelseKapitel 1. Ændringer i den nordiske socialpolitik i 2008 og 2009 ................. 7Kapitel 2. Befolkning og indkomstfordeling................................................ 21Kapitel 3. Familier og børn ......................................................................... 31Kapitel 4. Arbejdsløshed ............................................................................. 64Kapitel 5. Sygdom ...................................................................................... 90Kapitel 6. Ældre, funktionshæmmede og efterlevende.............................. 115Kapitel 7. Boligydelser .............................................................................. 180Kapitel 8. Andre sociale ydelser ................................................................ 187Kapitel 9. De sociale udgifter ................................................................... 205Bilag 1. Metode......................................................................................... 222Bilag 2. Grundlaget for reguleringen af de sociale ydelser ........................ 234Bilag 3. Den nordiske socialpolitik ............................................................ 237Bilag 4. Yderligere informationer .............................................................. 242Bilag 5. Supplerende tabeller .................................................................... 247Publikationer udgivet af NOSOSKO........................................................ 273

Symboler anvendt i tabellerne:Oplysninger foreligger ikke ......................................................................... ..Tal kan ifølge sagens natur ikke forekomme ..............................................Mindre end halvdelen af den anvendte enhed .............................Nul .............................................................................................................-0 eller 0,0

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Kapitel 1

Ændringer i den nordiskesocialpolitik i 2008 og2009DANMARK:Som alle andre lande i verden blev Danmark ramt af den in-ternationale finanskrise i efteråret 2008. Efter en økonomisk vækst på 1,6pct. i 2007 medførte krisen, at væksten i 2008 blev negativ på -1,2 pct. I2009 ventes et yderligere fald med en negativ vækst på -3,0 pct., hvorefterøkonomien igen skulle rette sig og vende tilbage til en positiv vækst på 1,0pct. i 2010.Beskæftigelsen steg med 76.000 personer i 2007 og yderligere med24.000 i 2008. I løbet af 2009 ventes beskæftigelsen at falde med 73.000personer og yderligere med 69.000 i 2010.Som konsekvens af den stigende beskæftigelse i 2007 og 2008 nåede le-digheden ned på 77.700 personer i 2007 og 51.300 i 2008, svarende til enledighedsprocent på henholdsvis 2,8 og 1,8. I juni 2009 var ledigheden ste-get til 105.100 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,8. Samlet for2009 ventes ledigheden at blive på 105.000 personer og i 2010 på 150.000personer.Som følge af finanskrisen ventes overskuddet på de offentlige finanser på75,1 mia. kr. i 2007 og 59,5 mia. kr. i 2008 at blive ændret til et underskud ibåde 2009 og 2010 på henholdsvis 33,5 mia. kr. og 86,3 mia. kr.Inflationen var 1,7 pct. i 2007 og steg til 3,4 pct. i 2008 som følge af høje-re priser på især energi og fødevarer. I 2009 ventes en afdæmpning af infla-tionen til 1,4 pct., hvorefter der ventes en mindre stigning til 2,0 pct. i 2010.En skattereform blev vedtaget i foråret 2009 med henblik på dels at ned-sætte skatten på arbejde, herunder især skatten på den sidst tjente krone, delsat understøtte aktiviteten i dansk økonomi. Som led i skattereformen forhø-jes pensionstillægget fra 2010 med 2.000 kr. årligt for folkepensionister ogfor førtidspensionister på gammel ordning.7

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Desuden får alle mulighed for i løbet af 2009 at få udbetalt eventuelt op-sparede midler i SP-ordningen (den særlige pensionsordning, hvor 1 pct. afbruttolønnen blev opsparet i årene 1998-2003).På beskæftigelsesområdet er der i 2008/09 vedtaget en række større lov-forslag:På baggrund af handlingsplanen fra det tværministerielle udvalg om syge-fravær, har Folketinget vedtaget en række forslag om nedbringelse af syge-fraværet i forbindelse med indgåelse af aftale om finansloven 2009. Aftalenkan opdeles i fire hovedoverskrifter: 1) Sygefravær skal forebygges, 2) Entidlig indsats er afgørende, 3) Aktiv under sygemeldingen og 4) Sundheds-og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen.De centrale forslag i handlingsplanen tager udgangspunkt i den nye videnom at det i mange sygdomstilfælde er både muligt og gavnligt at holde sig igang på jobbet. Og at det er en fordel at vende langsomt tilbage til jobbet istedet for en fuldtidssygemelding derhjemme i fred og ro. Nedenfor ernævnt flere af de centrale forslag:•Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere,der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan•Jobcentrene vurderer muligheden for gradvis tilbagevenden efter 8ugers sygdom•Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte•Statens refusion lægges om, så jobcentret får større incitament til atgive aktive tilbud•Et stort forsøg sættes i gang med forebyggende og afklarende tilbudtil sygemeldte så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.I forbindelse med forliget om finansloven for 2009 blev der også indgåeten aftale om, at den statslige del af jobcentrene, der tager sig af indsatsen forde forsikrede ledige, overgår til kommunerne. I sammenhæng hermed over-tager kommunerne en del af finansieringen af udgifterne til dagpenge og ak-tivering af forsikrede ledige.Folketinget vedtog i maj 2009 en række forslag der, skal sikre en afbu-reaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kon-tant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen.Forslag om afbureaukratisering på sygedagpengeområdet indgår i aftalenom nedbringelse af sygefravær, der er nævnt ovenfor. Der ud over er derindgået aftale om afbureaukratisering vedrørende forenkling af reglerne omaktivering af unge, sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere og for-enkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse afborgerne.8

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Vedtagelsen af forslaget er afslutningen på et arbejde regeringen iværksat-te i begyndelsen af 2007 med det formål at forenkle reglerne og mindske bu-reaukratiet på beskæftigelsesområdet. Afbureaukratiseringsprojektet tog ud-gangspunkt i forslag fra medarbejdere og ledere i jobcentrene. Medarbejdereog ledere i alle jobcentrene fik mulighed for at komme med forslag til forenk-linger af regler og procedurer, og der blev arbejdet med forslagene på konfe-rencer og i workshops. Resultatet var i alt 169 forslag. Knap halvdelen afforslagene kunne gennemføres administrativt, og langt størstedelen af disseforslag er gennemført. Desuden var der en lang række forslag, som jobcent-rene selv kunne gennemføre, da de handler om sagsgange, der kan ændreslokalt.På det sociale serviceområde er der vedtaget følgende større ændringer:Alle modtagere af personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) har fået enfast kontaktperson i hjemmeplejen, som de kan henvende sig til for at få rådog vejledning. Derved sikres en lettere adgang til den kommunale myndig-hed, hvis modtageren har spørgsmål til eller problemer med leveringen afhjemmeplejen. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2009.Den enkelte kommune har fået mulighed for at give et ”servicebevis” tilborgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) omfat-tet af frit valg. Borgerne kan bruge servicebeviset til selv at ansætte en pri-vatperson eller en privat virksomhed til at udføre den visiterede hjemme-hjælp. Muligheden trådte i kraft den 1. juli 2009.Der er indført et loft over egenbetalingen for madservice i plejeboliger,plejehjem og botilbud på 3.000 kr. om måneden. Loftet trådte i kraft den 1.juli 2009.Hjælperordningen for handicappede er blevet omdøbt til borgerstyretpersonlig assistance (BPA) pr. 1. januar 2009. Samtidig er reglerne blevetgjort mere fleksible, idet modtagerne har fået mulighed for at overføre derestilskud til en forening, en privat virksomhed eller en nærtstående person, derherefter er arbejdsgiver for hjælperne og skal varetage de praktiske og juridi-ske opgaver forbundet hermed. De handicappede skal desuden ikke længereopfylde det tidligere aktivitetskrav for at være omfattet af ordningen. Fra 1.juli 2009 er der trådt nye regler i kraft for udmålingen af modtagernes kon-tante tilskud. Reglerne præciserer hvilke elementer der skal indgå i beregnin-gen af det kontante tilskud.Alle førskolebørn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid fra1. januar 2010. Kommunerne kan dog udsætte starttidspunktet til senest den1. januar 2011. Samtidig får kommunerne mulighed for at forhøje forældre-nes egenbetaling fra højest 25 pct. til højest 30 pct. af de budgetterede brut-toudgifter.9

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Indsatsen over for utilpassede børn og unge skærpes med nye regler omsåkaldt forældrepålæg og indførelse af ungepålæg. Formålet er at styrke for-ældrenes ansvar for og kompetencer til at sætte grænser for deres børn ogunge via systematiske behandlingsprogrammer. Reglerne trådte i kraft den 1.juli 2009.Udsættelse af lejere som følge af manglende betaling af husleje har væretet stigende problem i de senere år. Derfor er der gennemført en række initia-tiver, der skal sikre en tidligere og mere målrettet kommunal indsats over forudsættelsestruede lejere. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2009.I fremtiden skal de enkelte kommunalbestyrelser i en kvalitetskontraktvurdere, hvordan kvaliteten i opgavevaretagelsen kan udvikles. I forbindelsehermed skal opstilles kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommu-nen. Kommunalbestyrelserne skal hvert år redegøre for opfølgningen af kva-litetskontrakten. Med de nye regler pålægges kommunerne derved at synlig-gøre de lokalpolitiske mål, hvorved borgerne får klar besked om, hvilket ser-viceniveau kommunen arbejder hen imod.På centralt niveau skiftede Velfærdsministeriet den 7. april 2009 navn tilIndenrigs- og Socialministeriet, og samtidig blev Velfærdsministeriets Lige-stillingsafdeling og Ydelseskontor samt Sikringsstyrelsen overført til Beskæf-tigelsesministeriet. Det betyder, at folkepension, førtidspension, individuelboligstøtte, forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt børnetilskud fraovennævnte dato er en del af Beskæftigelsesministeriets ressort. Med henblikpå at integrere de nye opgaver gennemfører Beskæftigelsesministeriet en in-tern strukturreform i løbet af efteråret 2009.FÆRØERNE:Efter en periode med kraftig fremgang i årene 2006 og2007, er Færøerne som mange andre lande, påvirket af den finansielle krise.Den rekordlave arbejdsløshed i nåede sit lavpunkt i slutningen af 2008, oger steget til knap 3,7 pct. i midten af 2009. Inden for serviceerhverv er derikke sket en nedgang i antallet af lønmodtagere i det første halvår af 2009,hvorimod især vareproduktion har oplevet en nedgang i samme periode på4pct. Den reduktion der er sket indenfor råvareproduktion og fiskeri tyderpå et resultat af et fald i arbejdsstyrken over en flerårig periode og således ik-ke på grund af finanskrisen.Allerede i starten af 2008 forventedes en halvering af væksten, blandt an-det på baggrund af fald i lønudbetalingerne for årets fire første måneder.Denne forventning er nu blevet en realitet. Efter de fem første måneder i2009 er vækstniveauet på 4,7 pct.Sidste halvdel af 2008 oplevedes en stigning i priser på fødevarer ogbrændstof. Det fulgte i kølvandet på de stigende priser for olien. Dette med-10

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

førte en stigning i pristallet, som har holdt sig på samme niveau ind i førstekvartal 2009.Finanskrisens påvirkning på færøsk økonomi har især medført en ned-gang i indtægter fra skatter og afgifter. Denne udvikling har medført en ræk-ke sparetiltag på finansloven for 2009. Det har blandt andet medført lovæn-dringer der skal reducere medicintilskud og har afstedkommet en reduktion ifremskrivningen af alle offentlige ydelser, såsom folke- og førtidspension,børnetilskud og forsorgsydelser m.v. på 1 pct.Reduktionen i indtægter til landskassen forventes imidlertid at være størreend først antaget, hvorfor man fra politisk side er gået i gang med en samletplan for at reducere omkostningerne på de offentlige budgetter. Den endeligplan for 2010 forventes fremlagt midt på året.Der har imidlertid også været gennemført en række forbedringer. Blandtandet er støtten til adoption af udenlandske børn blevet øget til 75.000 kr.For arbejdsløse er der gennemført en lovændring i foråret 2009, der betyderat dagpengesatsen ved arbejdsløshed øges til samme niveau som kontant-hjælp, svarende til 80 pct. af den aftalebaserede løn til ufaglærte arbejdere.Dertil har man vedtaget en lov om andelsbyggeri, der blandt andet skalgøre det lettere at opføre boliger for persongrupper med særlige behov. Fordenne persongruppe har gennemførelsen af en ændring i værgemålslovenogså stor betydning, så man ikke længere skal umyndiggøre denne person-gruppe.Sommeren 2008 blev offentligheden bekendtgjort med de første arbejds-planer for en kommende reform af den færøske folkepension. Dette arbejdeer blevet endelig præsenteret i maj måned 2009. Der er tale om en embeds-mandsrapport, der stiller forslag til en række omlægninger, man anbefalergennemført, for at undgå en kraftig vækst i udgifterne til folkepension dekommende år. Arbejdet er nu til politisk behandling og der er lagt på til at deførste lovændringer træder i kraft 1. januar 2010.FINLAND:År 2008 stagnerade Finlands ekonomiska högkonjunktur. Dentotala produktionen ökade med bara 0,9 procent. År 2009 förutspåstillväxten vända till en nedgång på -6,0 procent och år 2010 förutspås denvara -0,3 procent. Den offentliga ekonomins överskott har under de senasteåren varit 4-5 procent i förhållande till bruttonationalprodukten, men denförutspås sjunka år 2009 till omkring -2 procent och år 2010 till -4,5procent.Vändningen i den ekonomiska situationen syntes som en nedgång isysselsättningen, arbetslösheten vände i slutet av året uppåt. Särskilt11

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

sysselsättningen bland ungdomarna blev sämre. På årsnivå steg ändåsysselsättningen till 70,6 procent och arbetslöshetsgraden sjönk till 6,4procent. Speciellt steg sysselsättningsgraden bland de äldre.Arbetslöshetsgraden förutspås stiga till omkring 9 procent år 2009 ochsysselsättning minskar till 67,6 procent.Verkställande av regeringsprogrammet för den regering som utsågs våren2007 har fortsatt. Regeringen har tillsatt en kommitté för en reform av densociala tryggheten, vars målsättning är att göra det mera lönsamt att arbeta,minska fattigdom samt att trygga tillräcklig grundtrygghet i allalivssituationer. Syftet är att förbättra situationen för personer som får stödgenom att förenkla och förtydliga det nuvarande systemet. Kommitténsmandattid varar till utgången av år 2009.Klientavgiftssystemet inom social- och hälsovården reformerades från ochmed 1.8.2008. Den högsta avgiften inom barndagvården steg från 200 eurotill 233 euro. Samtidigt minskade låginkomsttagarnas barndagvårdsavgifter.I fortsättningen granskas alla avgifter för social- och hälsovårdstänsterregelbundet vartannat år med beaktande av kostnadsförhöjningarna.För att höja kvaliteten på servicen för äldre personer har enkvalitetsrekommendation givits. Från början av år 2009 sänktesåldersgränsen från 80 år till 75 år för rätt till behovsprövad socialservice.Systemet med personliga assistenter för personer med funktionshinderreformeras från och med 1.9.2009. Enligt reformen bestäms att rätten tillpersonlig hjälp hör till kommunens särskilda skyldighet att organisera.Samtidigt preciserades tidsgränsen inom vilken tjänsten ska organiseras.Kommunerna har möjlighet att erbjuda kommuninvånarna servicesedlar,som berättigar dem att köpa behövliga tjänster av privata serviceproducentertill värdet av en summa som kommunen fastslår. Kommunen godkännerserviceproducenterna, för vars tjänster sedeln kan utnyttjas. Klienten kanköpa en dyrare tjänst än vad sedeln berättigar till, men ska då betalaskillnaden själv. Klienten har rätt att neka att ta emot sedeln och kräva attkommunen ordnar servicen. Tidigare har det endast varit möjligt att utnyttjaservicesedeln i hemservicen. Från ingången av år 2008 harservicesedelsystemet utvidgats till att omfatta även hemsjukvården. Syftet äratt utvidga användningsområdet för servicesedeln ytterligare.Skiljelinjerna mellan primärvården och den specialiserade sjukvården skabli mindre skarpa och folkhälsolagen och lagen om specialiserad sjukvårdslås ihop. Samtidigt förstärks primärvårdens ställning. Även det s.k.statsandelssystemet reformeras från ingången av 2010 och det ska görasenklare, tydligare och mer genomskinligt än idag. För att säkerställa enlikvärdig social- och hälsovårdsservice har man inlett kommun- och12

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

servicestrukturreformen. Målet är att stärka kommunstrukturen ochfinansieringsunderlaget samt intensifiera kommunernas samarbete.Dessutom måste man omstrukturera arbetsformerna.Målsättningarna för utvecklingen och de viktigaste åtgärderna inomsocial- och hälsovården för åren 2008-2011 har slagits fast i det nationellautvecklingsprogrammet för social- och hälsovården (KASTE).Tyngdpunkten för statsbidragen inom social- och hälsovården ärutvecklingen av service för barn, unga och familjer.För att dämpa stegringen av läkemedelskostnaderna inomläkemedelsersättningssystemet övergår man från och med 1.4.2009 till att tai bruk ett referensprissystem. Förändringen kompletterar systemet medläkemedelsbyte, som trädde i kraft år 2003. Ersättningsnivån somsjukförsäkringen ersätter för privata tandläkararvoden höjdes i början av år2008 så att den verkliga ersättningsnivån är 40 procent aversättningsgrunden.För att förbättra situationen för låginkomsttagare höjdes fleraminimiförmåner. Från början av år 2008 höjdes barnbidragetsensamförsörjartillägg med 10 euro per månad till 46,6 euro. Moderskaps-,faderskaps- och föräldradagpenningen samt sjukdagpenningensminimibelopp höjdes till nivån för arbetsmarknadsstödet från och med1.1.2009. Samtidigt höjdes nivån för stödet för privat vård av barn till 160euro i månaden och stödet för hemvård av barn med 20 euro i månaden.Dessutom höjdes barnbidraget från och med tredje barnet med 10 euro imånaden. Faderskapsledigheten förlängs med två veckor år 2010.Situationen för pensionärer med låga inkomster har även underlättats.Från början av år 2008 slopades kommunernas s.k. dyrortsklassificeringenligt vilken till exempel folkpensionens storlek varierade beroende påkommun. Samtidigt gjordes en nivåförhöjning av folkpensionen med 20euro. På det sättet fick vissa mottagare av folkpension en höjning med 40euro. Folkpensionen för en ensamstående person är år 2009 584 euro imånaden. Dessutom betalas folkpensionen nu till oförminskat belopp äventill personer i institutionsvård.De som arbetar med vetenskaplig forskning eller konstnärlig verksamhetpå stipendium har rätt till social trygghet från och med 1.1.2009.Stipendietagarna ska ha rätt till pensions- och olycksfallsskydd,sjukdagpenning och grupplivförsäkring.Trots ökad efterfrågan på pensionsskydd samt social- ochhälsovårdstjänster har den totala utvecklingen av socialutgifterna varitmåttlig. Åren 2006-2008 stannade socialutgifterna i relation till13

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

bruttonationalprodukten vid 25,5-26 procent, vilket fortfarandeunderskrider genomsnittet i EU-länderna.ISLAND:Den økonomiske krise og kollapset af det islandske bank og finanssy-stem har haft alvorlige konsekvenser for både den økonomiske og sociale udvik-ling i Island.Inden da havde den økonomiske udvikling været positiv i mange år medundtagelse af 2002. I 2004 og 2005 var tilvæksten oppe på 7,7 og 7,5 pct.Tilvæksten i 2006 var på 4,2 pct. og 3,8 pct. i 2007, men som konsekvens afkollapset i det islandske bank og finansieringssystem i efteråret 2008 blevvæksten i hele 2008 kun på 0,3 pct. For 2009 forventer man en kraftig tilba-gegang med en negativ vækst på -10,6 pct. Inflationen steg kraftig ved ud-gangen af 2008 som en konsekvens af den økonomiske krise og kronenskraftige devaluering som i gennemsnit for hele 2008 var på 18,1pct. I midtenaf 2009 var inflationen på 11,3 pct. men finansministeriet forventer at infla-tionen vil falde til 1,6 pct. og en inflation på 1,9 pct. i 2011.I de sidste tre måneder af 2008 var der i gennemsnit 7.400 personer ar-bejdsløse eller søgte arbejde hvilket vil sige 4 pct. af arbejdsstyrken. Arbejds-løsheden var 5,1 pct. for mænd og 2,9 pct. for kvinder. Arbejdsløshedenramte de 16 – 24 årige hårdest med en arbejdsløshed på 6,2 pct. Dette er enstor ændring idet arbejdsløsheden de sidste 10-15 år har været under 1 pct.de fleste år.I andet kvartal af 2009 var der i gennemsnit 16.600 personer arbejdsløse,med 10,6 pct. for mænd og 7,2 pct. for kvinder. Arbejdsløsheden blandt de16-24 årige var oppe på 10,8 pct. Man forventer at arbejdsløsheden vil stigei 2010 og måske yderligere fremover.Disse tal bør dog ses i sammenhæng med deltagelse i arbejdslivet i Islandsammenlignet med mange andre lande. I andet kvartal af 2009 var 182.900personer ude på arbejdsmarkedet, som svarer til en erhvervsfrekvens på 81,9pct.Der har også foretaget ændringer i arbejdsløshedslovgivningen I forbin-delse med den stigende arbejdsløshed. Da arbejdsløsheden steg i fjerde kvar-tal af 2008 blev der iværksat mange foranstaltninger for at begrænse arbejds-løsheden med stigende fleksibilitet og reduktion i arbejdstimer.Arbejdsløshedsforsikringen er blevet forbedret og det er nu muligt atmodtage arbejdsløshedsdagpenge baseret på tidligere indkomst ved at arbej-de på deltid og derved få forlænget perioden hvori man kan modtage dag-penge uden det får indflydelse på lønindtægten.Der er desuden en større fleksibilitet for arbejdsløshedsdagpenge for selv-stændige. Nogle af disse forbedringer er midlertidige, og en beslutning om14

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

forlængelse vil bero på en evaluering af de erfaringer man har fået på ar-bejdsmarkedet.I 2008 blev der gennemført ændringer i organiseringen på det sociale om-råde. Hovedparten af socialforsikringen samt service for ældre blev flyttet fraSundhedsministeriet til Socialministeriet, som fra 1. januar 2008 hedder So-cial- og socialforsikringsministeriet. På samme tidspunkt hører Forsikrings-kassen til Social- og Socialforsikringsministeriet. Sygeforsikringen og ar-bejdsskadeforsikringen hører til sundhedsministeriet.En ny lov om sygesikring blev vedtaget i 2008. Før dette var sygeforsik-ringen en del af sociallovgivningen, men nu er det dækket af en separat lov-givning.Den nye lov om sundhedsforsikring dækker ud over retten til sundheds-forsikring også andre rettigheder, herunder statens bidrag til sundhedsvæse-net. Loven betyder ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere. De væ-sentligste ændringer kom i en ny lov i oktober 2008 hvor der blev etableret etnyt direktorat, Islands Sundhedsforsikring.Rollen for det nye direktorat er at administrere og implementere det nyesystem samt forhandle servicekontrakter, give vederlag for ydelser samtovervåge kvaliteten af ydelserneDirektoratet skal forhandle og betale for alle sundhedsydelser til alle ud-byder ved hospitaler og sundhedscentre uanset om de er drevet af staten el-ler private udbydere.Fra 1. januar 2008 har social og socialforsikringsministeriet ansvaret forde sociale pensioner og andre sociale ydelser i stedet for Sundhedsministeri-et.I forbindelse med ændringen blev der foretaget en række ændringer i be-regningsgrundlaget, både når det gjaldt indkomstprøvning, herunder ind-komst fra erhverv og indkomst fra værdipapirer. I 2009 blev det maksimalebeløb sænket igen med undtagelse af indkomst fra arbejde for funktions-hæmmede.Ifølge anbefalinger skal der ske en revision af helse det sociale sikringssy-stem, hvor der ønskes regler, for supplerende ydelser når både løn og social-forsikringer er under et vist minimum. Formålet er at give ekstraydelser spe-cielt til de der er i de laveste indkomstgrupper.NORGE:Etter vel fire år med sterk vekst i norsk økonomi skjedde det etmarkert omslag ved inngangen til 2008, og konjunkturomslaget ble gradvismer markert gjennom 2008. Bruttonasjonalproduktet ((BNP) for”Fastlands-Norge” (ekskl. oljeinntekter og utenriksfart) økte med 2,4prosent sammenliknet med året før. Veksten i BNP i alt var 2 prosent.15

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Veksten i fastlandsøkonomien ble dempet som følge av både svakereutvikling internasjonalt og kapasitetsskranker i norsk økonomi. Utsiktene fornorsk økonomi er blitt kraftig forverret som en følge av problemene iinternasjonale finansmarkeder. Norge har likevel så langt blitt lettere rammetenn de fleste andre land. Etter halvannet år med konjunkturnedgang ernorsk økonomi nå kommet inn i en lavkonjunktur. Selv om produksjonfalleti fastlandsøkonomien stoppet opp i 2. kvartal 2009 , var veksten fremdelesklart svakere enn trendveksten. Viktig for omslaget i produksjonen er at falleti husholdningenes konsum har stoppet opp samtidig som konsumet ioffentlig forvaltning øker kraftig som følge av omleggingen avfinanspolitikken i første halvår i 2009. Finanskrisen som inntraff høsten2008 gjenspeiler seg i utviklingen på arbeidsmarkedet. I gjennomsnitt var det67 000 ledige i 2008, tilsvarende 2,5 prosent av arbeidsstyrken. Dette er omlag som i 2007. Ledigheten økte utover høsten 2008 og inn i 2009 og var 3,1prosent av arbeidsstyrken i første kvartal 2009. Siden har ledighetenstabilisert seg litt over dette nivået. Arbeidsledigheten ble noe redusert i juniog lå på 3 prosent. Det forventes at ledigheten vil øke utover i 2009 og inn i2010. Sysselsettingen økte i de første månedene av 2008, men veksten varavtagende, og stoppet opp etter april 2008. Arbeidsstyrken var i 2008 igjennomsnitt på 2 618 000 personer som er en vekst på 3,2 prosent Dette erlavere enn tilsvarende vekst året før som var på 4,1 prosent. Sysselsettingenholdt seg om lag uendret i 2. kvartal 2009. Arbeidsinnvandringen anslås åstå for 20-30 prosent av veksten i sysselsettingen i 2008. Dette er om lagsom i 2007. Netto arbeidsinnvandring til Norge er på et betydelig laverenivå enn tidligere. Dette må ses i sammenheng med at en stor del avarbeidsinnvandrerne er sysselsatt i bygge- og anleggsnæringen og iindustrien, der ledigheten har steget mest. Yrkesdeltagelsen i Norge er høy.Blant personer i alderen 15-74 år var yrkesdeltakelsen 73,9 prosent i 2008,mot 72,8 prosent i 2007. Norge skiller seg ut fra mange OECD-land vedhøy yrkesdeltagelse blant kvinner og eldre.Det pågår fortsatt et arbeid med å etablere ny arbeids- ogvelferdsforvaltning. Et hovedmål for organisasjonsreformen er at flere skalvære i arbeid eller aktiv virksomhet, og at færre skal ha trygd eller stønadsom hovedkilde for forsørgelse. En mer brukervennlig, samordnet og effektivforvaltning er også sentrale mål med reformen. Reformen innebærer ensammenslåing av de to tidligere statlige etatene Aetat (arbeidsmarkedsetat)og trygdeetaten til Arbeids- og velferdsetaten. Det skal etableres et fellesarbeids- og velferdskontor (NAV-kontor) i hver kommune basert på ensamarbeidsavtale mellom Arbeids- og velferdsetaten og den enkeltekommune. Kontoret skal dekke statsetatens oppgaver og som et minimum16

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

kommunens oppgaver knyttet til økonomisk sosialhjelp,kvalifiseringsprogrammet med tilhørende kvalifiseringsstønad, råd ogveiledning. Formålet er at brukerne skal kunne henvede seg kun på ett sted.Det har i perioden 2006 til 2008 blitt etablert til sammen 293 NAV-kontorer og ved inngangen til 2009 gjenstod etableringen av 164 NAV-kontorerPensjonssystemet i Norge er under omforming. Som et ledd i dettearbeidet, la Regjeringen i februar 2009 fram for Stortinget forslag til ny lovom alderspensjon fra folketrygden. Forslaget omhandler nyeopptjeningsregler, levealdersjustering, fleksibelt uttak av alderspensjon fra 62år og nye regler for regulering av pensjon. Arbeidet med å reformerepensjonssystemet startet i 2001 med oppnevning av Pensjonskommisjonen.Det overordnede målet er å gjøre pensjonssystemet økonomisk bærekraftigpå lang sikt. Pensjonsmodellen skal stimulere til økt arbeidstilbud, samtidigsom den skal bidra til inntektsutjevning. Det åpnes for fleksibelt uttak avalderspensjonen fra 62-75 år, og det skal være mulig å kombinerealderspensjon og arbeid uten at pensjonen avkortes. Alderspensjon skal beståav en inntektspensjon og en minstesikring i form av garantipensjon.Inntektspensjonen tjenes opp av arbeidsinntekt fra første krone opp til et tak,og alle år teller med. Pensjonen blir justert i forhold til forventet levealder foraldersgruppen på uttakstidspunktet. Sentralt i den nye pensjonsreformen erat den enkelte også i framtiden skal sikres rett til en årlig pensjonsytelseuavhengig av bl.a. utviklingen i finansmarkedene. Det er lagt opp til at lovenskal tre i kraft fra 2010, men viktige endringer som fleksibel pensjon foraldersgruppen 62-75 år, vil tre i kraft fra 2011.Avtalen mellom regjeringen og partene i arbeidslivet om et merinkluderende arbeidsliv utløper den 31. desember 2009. Avtalen ble inngått idesember 2005. Målet er en reduksjon i sykefraværet på 20 prosent fra 2001til 2009, å få tilsatt langt flere arbeidstakere med redusert funksjonsevne og åøke den gjennomsnittlige avgangsalderen. Resultatene så langt varierer forde ulike delmålene. Det har vært en meget positiv utvikling mht. økning avden reelle pensjonsalderen som har økt fra 63,1 år i 2004 til 64 år i 2008.Målet om en reduksjon av sykefraværet på 20 prosent fra 2001 til 2009 erikke nådd, og det er skjedd lite endring i sysselsettingsfrekvensen forpersoner med redusert funksjonsevne. Andelen sysselsatte blant personermed redusert funksjonsevne har ligget stabilt på om lag 45 prosent over enlengre periode. Sykefraværet 4. kvartal 2008 var på 7 prosent målt i taptedagsverk for arbeidstakere 16-69 år. Dette er 6 prosent lavere enn i 4.kvartal 2001.17

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Stortinget vedtok i desember 2008 et lovforslag om at dagensrehabiliteringspenger, attføringspenger og tidsbegrenset uførestønad skalerstattes av arbeidsavklaringspenger som er en ny midlertidigfolketrygdytelse. Det innføres også rett til arbeidsevnevurderinger ogaktivitetsplaner for alle som ønsker eller trenger bistand for å komme iarbeid. Lovendringene skal etter planen tre i kraft 1. mars 2010.Arbeidsavklaringspenger skal kunne gis til personer som på grunn avsykdom, skade eller lyte har fått sin arbeidsevne nedsatt med minsthalvparten, og som har behov for bistand for å bli i stand til å skaffe seg ellerbeholde arbeid som han eller hun kan utføre. Arbeidsavklaringspenger skalkunne gis så lenge det er påkrevd for å gjennomføre nødvendig aktivitet medsikte på å komme i arbeid, men som hovedregel ikke lenger enn fire år.Ytelsen skal være 66 prosent av mottakers pensjonsgivende inntekt førarbeidsevnen ble nedsatt. Det skal likevel være en minste årlig ytelse (fortiden 138 404 NOK). Det skal gis barnetillegg etter fast sats per barn.SVERIGE:Efter flera år med god tillväxt påbörjades en avmattning i densvenska ekonomin 2007 som till stor del berodde på en försvagad expor-tutveckling. Avmattningen fortsatte år 2008 då BNP sjönk med 0,2 procent.Minskning av lagerinvesteringarna, hushållens minskade konsumtionsut-gifter samt exportnettot bidrog till den negativa BNP-utvecklingen. År 2009beräknas BNP falla med 5,4 procent.Under de senaste åren har antalet sysselsatta ökat kraftigt. Under 2007ökade antalet sysselsatta i åldern 15-74 år med 2,5 procent. Även 2008 öka-de antalet, men i juli bröts perioden med kontinuerlig ökning av de sysselsat-ta. Antalet sysselsatta var under år 2008 4 593 000, vilket var en ökning med52 000 personer. År 2009 väntas dock sysselsättningen minska med 3,2 pro-cent, främst på grund av att företagen anpassar antalet anställda till den sva-gare efterfrågan. Även inom den offentliga sektorn stagnerar sysselsättnin-gen. År 2010 fortsätter sysselsättningen att falla med 3,4 procent.Under 2008 var 305 000 personer i åldern 15-74 år arbetslösa, vilketmotsvarar 6,2 procent av arbetskraften. Detta är samma nivå som år 2007då arbetslösheten var 6,1 procent. Arbetslösheten fortsätter att stiga och blir9 procent år 2009 för att sedan stiga ytterligare år 2010, då den väntas bli11,5 procent.Sjukfrånvaron har sedan 2002, då sjukfrånvaron var som högst, minskatkraftigt. Utgifterna har för sjukpenning minskat med en tredjedel mellan2002 och 2007. Antalet ersättningsdagar fortsätter att sjunka åren 2008-2010, men minskningstakten avtar.18

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

År 2007 var det drygt 904 000 helårsekvivalenter som försörjdes med so-ciala ersättningar och bidrag såsom sjukpenning, sjuk- och aktivitetsersätt-ning, arbetsmarknadsstöd och ekonomiskt bistånd. En helårsekvivalentmotsvarar en person som försörjs med full ersättning ett helt år, dvs. två per-soner som varit arbetslösa i ett halvt år var blir en helårsekvivalent tillsam-mans. Antalet personer som på helårsbasis försörjs med ovanstående ersätt-ningar väntas minska år 2008. Men år 2009 väntas antalet helårsekvivalenterstiga, för första gången sedan 2004, för att sedan ligga kvar på ungefärsamma nivå år 2010. Den svaga arbetsmarknaden och införandet aven bortre parentes i sjukförsäkringen samt borttagandet av den tidsbegrän-sade sjukersättningen är bidragande orsaker till denna utveckling.För att få fler i arbete och minska utanförskapet har skatten på förvärvs-inkomster sänkts. Detta har skett genom ett jobbskatteavdrag i tre steg. År2007 sänktes inkomstskatten med 40 miljarder kr, år 2008 med 10 miljarderkr och sänkningen år 2009 beräknas bli 15 miljarder kr. Avdraget ärkonstruerat så att låg- och medelinkomsttagare får en större skattelättnad iförhållande till sin lön än höginkomsttagare. Även för pensionärer sänksskatten och skattesänkningen sker genom att grundavdraget höjs. För pen-sionärer ändrades år 2008 även reglerna för hur man beräknar bostadstil-lägg. Ändringen gör det förmånligare att arbeta, eftersom den enskilde fårbehålla en större del av bostadstillägget än tidigare då arbetsinkomsten ökar.År 2007 sänktes ersättningsnivån i arbetslöshetsförsäkringen till 70 pro-cent efter 200 dagars arbetslöshet och till 65 procent efter 300 dagar. Dentidigare förhöjda arbetslöshetsersättningen under de 100 första ersättnings-dagarna avskaffades och en enhetlig högsta nivå för ersättningen på 680SEK infördes.Den 1 juli 2008 infördes omfattande förändringar i sjukskrivningsregler-na. En rehabiliteringskedja med fasta avstämningstidpunkter infördes. Ge-nom detta kommer insatser att tidigareläggas vilket ökar förutsättningarnaför en återgång till arbete och risken för att många människor fastnar i utan-förskap minskas. Vidare beslutades om en bortre parentes för sjukskrivningoch möjligheten till tidsbegränsad sjukersättning försvinner för nyasjukskrivningsfall.Beslut fattades också under år 2008 att ersättningsnivån i sjukförsäkrin-gen efter 1 års sjukfrånvaro ska sänkas till 75 procent.I arbetslöshetsförsäkringen ökade antalet karensdagar med två dagar, frånfem till sju dagar, år 2008. Dessutom infördes en ny begränsningsregel förarbetslöshetsersättning i samband med deltidsarbete. Max 75 ersättnings-dagar får betalas ut i samband med deltidsarbetslöshet för personer utan för-sörjningsansvar.19

ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK I 2008 OG 2009

Den 1:a juli 2008 infördes ett vårdnadsbidrag och en jämställdhetsbonus.Vårdnadsbidraget ska ge föräldrar möjlighet att tillbringa mer tid med sinabarn. De kommuner som så önskar erbjuder ett skattefritt vårdnadsbidrag påmaximalt 3 000 kr per barn och månad till alla barn från det att barnet fylltett år upp till treårsdagen. Jämställdhetsbonusen förbättrar förutsättningarnaför jämställdhet vad gäller såväl föräldraledighet som deltagande i arbetslivet.Jämställdhetsbonusen beräknas utifrån hur föräldrarna fördelar dagarna medföräldrapenning. De föräldrar som delar helt lika på föräldraledigheten er-håller maximal bonus, vilken är cirka 3 000 SEK per månad.Regeringen fördubblar det statliga tandvårdsstödet till sex miljarder SEKårligen från den 1:a juli 2008. Reformen riktar sig mot personer över 20 åroch innehåller ett allmänt tandvårdsbidrag samt ett skydd mot höga kostna-der som ska göra det billigare att gå till tandläkaren.

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Kapitel 2

Befolkning ogindkomstfordelingLink til supplerende information:EUROSTAT - databaseEU-SILC database

Tabel 2.1 Samlet fertilitetsrate i EU, Færøerne, Island og Norge 2007DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige1,842,551,832,091,901,88BelgienBulgarien1,42ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien1,411,351,611,371,311,331,30SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig1,251,381,401,441,371,321,38

Cypern1,38Estland1,63Frankrig1,98Grækenland1,41Holland1,72Irland2,01Kilde: EUROSTAT; Færøernes Statistik

BefolkningBefolkningernes sammensætning er noget forskellig fra land til land, hvilkethar betydning, både når det gælder pasningsbehovet for småbørn, aktiviteterfor børn og unge, størrelsen og alderssammensætningen af de arbejdsløse,antallet af alderspensionister og behovet for omsorg og pleje i de ældste al-dersklasser.Den samlede fertilitetsrate har været relativt stabil og høj i de seneste år ide nordiske lande, med de højeste fertilitetsrater på Færøerne og i Island.

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Samtidig er antallet af personer i de ældste aldersklasser øget i alle lande-ne og dermed også behovet for omsorg og pleje. Der er dog markante for-skelle både fra land til land og mellem de to køn. Det gælder for alle landene,at der i de ældste aldersklasser er flest kvinder, hvilket alt andet lige medførerat mange lever alene i de sidste år af deres liv.Blandt de nordiske lande har Sverige den ældste befolkning, mens Islandog Færøerne har den yngste. Set i relation til det øvrige Europa finder man igennemsnitstallene for EU-landene et markant fald i befolkningen i de yng-ste aldersklasser, og tendensen mod flere personer i de ældste aldersklasser,specielt for kvinders vedkommende, findes også i EU-landene som helhed.Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af de markant lave fødselstal,særligt i de sydeuropæiske lande.Af figur 2.1 er der medtaget en fremskrivning af de nordiske befolkningerfrem til 2050 ud fra de nationale befolkningsfremskrivninger.Det skal bemærkes at der er forskelle på de forudsætninger, som de enkel-te lande ligger til grund, både når det gælder udviklingen i fertiliteten, denforventede middellevetid og migrationen jævnfør tabel 2.2.Tabel 2.2 Oversigt over forudsætningerne for befolkningsfremskrivningenfor de nordiske landeDanmark1)20082049

Færøerne20082048

Finland20082050

Island20072050

Norge20082050

Sverige20082050

Forventetmiddelle-vetidMændKvinderFertilitets-kvotientAntalfødtebørn1.000Forven-tet nettomigrati-on

76,381,11,963

83,686,41,965

76,981,62,50,6

80,482,52,5..

76,582,01,859

85,889,71,862

79,683,02,14,8

84,687,11,94,6

78,383,02,060

85,788,91,974

78,983,01,90107

84,186,41,8

8.625

3.100

3.492

3.491 15.457 10.000 3.279

840 43.346 19.000 43.428 19.727

1 Kun fertilitet for personer med dansk oprindelse

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Figur 2.1

Middelfolketallet procentvis fordelt på aldersgrupper 1995-2008og fremskrivning 2009-2050DanmarkFærøerne100806040200

10080604020095 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50Finland10080604020095 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50Norge10080604020095 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50Over 65 år

95 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50Island10080604020095 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50Sverige10080604020095 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50

18-64 år

0-17 år

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Tidlig tilbagetrækning fraarbejdsmarkedetDet som spiller en betydelig rolle i forhold til udgifterne til de ældre og defunktionshæmmede er især hvor lang tid de erhvervsaktive forbliver på ar-bejdsmarkedet.Figur 2.2 viser beskæftigelsesgraden for mænd og kvinder i alderen 50-66år i 2007 og figur 2.3 og 2.4 viser udviklingen i beskæftigelsen for henholds-vis 60 og 64-årige mænd og kvinder i perioden 1990 til 2008Som det ses af Figur 2.2 har mændene generelt set en højere beskæftigel-sesgrad end kvinderne. For både mænd og kvinder falder beskæftigelsesfre-kvensen markant med alderen i alle de nordiske lande. Der er dog også storeforskelle mellem landene. Forklaringer skal hovedsageligt søges i forskelligeerhvervsstrukturer, med deraf følgende konsekvenser for lønmodtagerneshelbred, forskelle i arbejdsløsheden, samt forskelle i de muligheder der findesfor at trække sig tidligt tilbage fra arbejdslivet med offentlige indkomsterstat-tende ydelser.

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Figur 2.2 Personer i beskæftigelse i pct. af befolkningen. Fordeling efteralder og køn 2008Procent

Kvinder

Procent

Mænd

100

050 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66AlderDanmarkIslandFærøerneNorgeFinlandSverige

Note: Danske tal er fra 2007.

Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er mest udbredt i Danmarkog Finland. Disse to lande har de mest omfattende offentlige tilbagetræk-ningsordninger. På Færøerne og i Island er der ikke andre offentlige tilbage-trækningsordninger end helbredsbetinget førtidspension og desuden et me-get begrænset arbejdsløshedsproblem. I Danmark findes der efterlønsord-ningen i Finland arbejdsløshedspensionen og i Norge aftalefastsat pension.Sverige indtager en midterposition hvad angår offentlige tilbagetræknings-ordninger.Der er markante forskelle mellem landene i beskæftigelsesfrekvensen forde 60 - og 64-årige mænd og kvinder. Udviklingen i løbet af perioden 1990-2008 varierer også mellem landene. Beskæftigelsen for de 64-årige viser doget noget mere uensartet mønster. Især i Finland og Danmark har der i de senereår været en stigende beskæftigelsesfrekvens for de 60 årige og i mindre grad for de64 årige. Dette gælder for både mænd og kvinder.

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Figur 2.3 Andel beskæftigede blandt 60- og 64-årige kvinder. Pct. 1990-2008Procent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrNorgeProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrFinlandDanmarkProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrSverigeIslandFærøerne

60-årige

64-årige

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Figur 2.4 Andel beskæftigede blandt 60- og 64-årige mænd. Pct. 1990-2008Procent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrNorgeFinlandDanmarkProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrProcent10080604020090 92 94 96 98 00 02 04 06 08ÅrSverigeIslandFærøerne

60-årige

64-årige

Note for Danmark: Opgørelsesmetoden er ændret fra 2002

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

IndkomstfordelingFigur 2.5 viser indkomstfordelingen udtrykt ved gini koefficienter for denordiske lande og udvalgte EU lande i 2006(gini koefficienten er et spred-ningsmål, hvor den mindste værdi er 0 og den højeste er 1).Sammenlignet med andre lande er indkomstforskellene i de nordiske lan-de meget små. Forskellene er mindst i Sverige, Norge og Danmark og nogetstørre i Finland og Island. Norge har den største indkomst differentieringblandt de nordiske lande men i international sammenligning er de små.Ligheden i indkomstfordelingen i de nordiske lande er et resultat af man-ge faktorer.Indkomstoverførslerne og beskatningen har uden tvivl stor betydning forligheden. Den direkte effekt på indkomstfordelingen er dog svært at vise idetindkomstfordelingen også kan være påvirket af holdninger og tidligere over-førslerFigur 2.5Gini koefficienter for de nordiske lande og udvalgte EU lande i2007

RumænienPortugalLetlandLithauenGrækenlandEstoniaStorbritanienPolenItalienIrlandSpanienTysklandIslandHollandUngarnBelgienFrankrigFinlandØstrigTjekkietDanmarkNorgeSlovakietSverigeSlovenien00.050.10.150.20.250.30.350.4

Kilde: EU- SILC

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Pensionisters indkomst sammenlignetmed andre husstandeFigur 2.6 viser den disponible indkomst for familier, hvor mindst den ene ihusstanden er over 65/67 år. Indkomsten er vist som i pct. af den disponibleindkomst for enlige og par under 65/67 år.Som det fremgår af figuren, har familier over 65/67 år i alle landene enlavere gennemsnitlig disponibel indkomst end familier, der er under 65/67år. Dette gælder både for enlige og parfamilier hvor enlige (med undtagelse iIsland) dog har en betydelig højere procentandel end par.Figur 2.6 Ækvivalente indkomster for enlige/par over 65 år i pct. af deækvivalente indkomster for enlige/par under 65 år 2006

DanmarkFinlandIslandNorgeSverige

EnligePar

100 Pct.

Kilde. EU- SILC

BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING

Relativ fattigdomTabellerne 2.3 og 2.4 viser andelene af befolkningen der lever i husstandemed en indkomst under henholdsvis 50 og 60 pct. af medianen af den ækvi-valente disponible indkomst i 2006.Det skal dog bemærkes at beregninger af relativ fattigdom er sensitiv i for-hold til de definitioner der anvendes. I årets udgave af social tryghed er der an-vendt SILC data. Det er især for enlige med børn og for enlige ældre der er destørste forskelle mellem landene og i forhold til EU gennemsnittet.Tabel 2.3 Andel af den samlede befolkning der lever i husstande med enindkomst på under 50 pct. af medianen af den ækvivalente di-sponible indkomst, pct. 2006DanmarkEnlige med børnEnlige under 65 årPar under 65 årPar med børn:- par med et barn- par med to børnEnlige 65+Par hvor mindst den eneer 65+Alle husstande618234616Finland9163321225Island1112444815Norge1921433718Sverige1216443836EU25201667815810

Kilde: EU-Silc data

Tabel 2.4 Andel af den samlede befolkning der lever i husstande med enindkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente di-sponible indkomst, pct. 2006DanmarkEnlige med børnEnlige under 65 årPar under 65 årPar med børn:- par med et barn- par med to børnEnlige65+Par hvor mindst den eneer 65+Alle husstande1727544201412Finland2228665391213Island231876742210Norge292864530312Sverige242276519611EU253423101214271616

Kilde: EU-Silc data

FAMILIER OG BØRN

Kapitel 3

Familier og børnLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseEU-SILC databaseTypical casesSociale udgifter

Mens de nordiske lande anvender næsten samme andel af de sociale udgifter ipct. af BNP til familier og børn, er der en noget større forskel på EU-landenes udgiftsmønster.Tabel 3.1 Udgifter til familier og børn i pct. af BNP i EU, Færøerne, Is-land og Norge 2006DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige3,74,32,92,52,72,9BelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigGrækenlandHollandIrland2,01,11,91,51,61,01,61,6ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien0,71,21,13,40,10,20,21,2ppp

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

1,20,60,81,30,91,92,72,7

pppp

p Foreløbige data.Anmærkning:Kilden er EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure andReceipts. Kilden for Færøerne er Socialministeriet.

Et karakteristisk træk ved de nordiske familier er, at der er relativt mange en-lige forældre med børn. I alle landene er der betydeligt flere enlige kvindermed børn end enlige mænd med børn. De mange enlige med børn skyldesde hyppigt forekommende opbrud i familieforholdene.De nordiske lande adskiller sig desuden fra de øvrige europæiske landeved, at kvinder har en høj erhvervsfrekvens (jf. Kapitel 4). Dette øger beho-31

FAMILIER OG BØRN

vet for pasningstilbud til børnene, mens forældrene er på arbejde. Desudener pasning af børn placeret under uddannelsessystemet i det øvrige Europaog derfor er tallene i tabel 3.1 ikke helt sammenlignelig.Tabel 3.2 Familier efter familietype 2008Danmark1)EnligeAntal fami-lier i alt i1000Heraf medbørn i alde-ren 0-17 åri1000Heraf i pct.Sam-boendeFinlandEnligeSam-boendeIsland2)EnligeSam-boendeNorgeEnligeSam-boendeSverige3)EnligeSam-boende

1.462

1.331

1.565

1.265

1.105

1.073

3.256

2.103

165

596

117

468

130

483

247

850

1 barn2 børn3 eller flerebørnGennem-snitligt an-tal børn pr.familie

583210

364618

593111

404020

67305

404019

67268

384318

612810

384516

1,5

1,9

1,6

1,9

2,0

1,7

1,4

1,9

1,5

1,8

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Herudover er der 17.021 familier bestående af ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hjem-meboende børn indgår i forældres familier indtil de er fyldt 25 år. Opgjort pr. 1. januar 2008.2 Tallene er hentet fra Hagstofa Islands udvalgsundersøgelse vedrørende levevilkår (EU-Silc)for 2007.3 Tallene er framskrivna med hjälp av simuleringsmodellen FASIT og bygger på SCB's ud-valgsundersøgelse vedørerende husstandenes økonomi.

Figur 3.1 viser de gennemsnitlige disponible indkomster fordelt på familie-typer målt i KKP–euro i 2006. Indkomsten er justeret i forhold til husstan-dens størrelse og sammensætning for at gøre de forskellige husholdningsstør-relser mere sammenlignelige (se Bilag 1).Formålet med figur 3.1 er at sammenligne forskellige husholdningstyper,hvorfor husstande uden børn kun omfatter husstand uden ældre medlemmer.Især under enlige husstande er der mange studenter og andre der ikke er i kon-tinuerligt arbejde. Dette forklarer delvist de relativt lave indkomster for enligevoksne husstande. I alle landene har enlige forsørgere de laveste indkomster.I alle landene har par med mange børn en lavere indkomst end par udenbørn eller et par med et barn. Antallet af børn forøger den divisor der er an-vendt til at beregne den ækvivalente indkomst. Men arbejdsindkomster ogoverførsler vil ikke tilsvarende forøge den ækvivalente indkomst men vil gøreden mindre.32

FAMILIER OG BØRN

Desuden er der adskillige andre faktorer der bidrager til niveauet i ind-komsterne for de forskellige husstandstyper. Beskæftigelsesgraden og ud-dannelse vil variere for de forskellige husstandstyper, ligesom den gennem-snitlige lønindtægt stiger med alderen. Dette kan også have en betydning forden relative indkomst i de forskellige husstandstyper.Figur 3.1Ækvivalente gennemsnitlige disponible indkomster fordelt påfamilietyper KKP-Euro 2006

35000300002500020000150001000050000DanmarkFinlandIslandNorgePar med et barnPar med to børnPar med tre eller flere børnSverige

Enlig under 64 årEnlig med børnPar under 65 år

Kilde: EU-Silc data. Gennemsnitlig ækvivalent nettoindkomst i KKP.

FAMILIER OG BØRN

Kontantydelser til familier og1børnDagpenge ved fødsel og adoptionI alle nordiske lande ydes der kompensation ved indkomstbortfald i forbin-delse med fødsler de sidste uger før og mindst de første måneder efter føds-len. Der gives i alle landene en tilsvarende ydelse ved adoption.I alle landene, beror ydelsens størrelse på den tidligere løn. I Danmark,Finland og Norge modtager offentligt ansatte og en del privat ansatte fuldløn i hele eller dele af orlovsperioden. Ydelsen før fødslen kan kun gives tilmoderen, mens ydelsen efter fødslen i alle landene også kan gives til faderen,dog efter lidt forskellige ordninger.I Danmark er det en forudsætning for at opnå ydelsen, at man opfylder be-skæftigelseskravet, dvs. at man enten har arbejdet i 120 timer inden for de se-neste 13 uger, er berettiget til dagpenge, har afsluttet en erhvervsmæssig ud-dannelse af mindst 18 måneders varighed inden for den sidste måned eller erelev i lønnet praktik.På Færøerne er det også en forudsætning for at opnå ydelsen, at man ertilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdri-vende, eller personen modtager arbejdsløshedsdagpenge. Andre personermodtager behovsprøvet socialhjælp.I de øvrige nordiske lande modtager personer, som ikke er tilknyttet ar-bejdsmarkedet, også en ydelse. I Finland, Island og Sverige er der dog taleom et mindre beløb, og i Norge om en éngangsydelse.I alle landene kan moderen få kompensation for indkomstbortfald hvishun på grund af arbejde der giver risiko for svangerskabet eller hvis gravidi-teten har et sygeligt forløb bliver nødt til at afslutte arbejdsforholdet tidligt isvangerskabsperioden. Reglerne for dette varier noget mellem landene, hvorder i nogle lande udbetales barselsdagpenge, i nogle tilfælde sygedagpengeog andre en særlig ydelse.

Pensioner, der udbetales til børn som har mistet én eller begge forældre, omtales i Kapitel 6sammen med de øvrige pensioner. Særlige ydelser, der gives som supplerende sociale ydel-ser til familier og børn, er omtalt i Kapitel 8

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.3 Reglerne for udbetaling af indkomsterstattende kontantydelserved fødsel pr. december 2008DanmarkI erhverv (lønmodtagere)Den maksimale periode(uger), hvori der kanydes fødselsdagpenge- Fødselsdagpengetil mor før fødselen(i uger) *Fødselsdagpenge(i uger):- Kun mor- Kun far- Enten mor eller farDerudover:- Far sammen med morEr dagpengeneskattepligtige?Uden for erhvervDet maksimale antaluger, hvori der kanydes fødselsdagpengeEr dagpengeneskattepligtige?Kan orlovsperiodendeles med faderen?FærøerneFinlandIslandNorgeSverige

501)

44(46)2)5-8

4-8

18-321)2Ja

144302Ja

18(2)2)263)3Ja

131313-Ja

965)

88522Ja

......

44JaJa formax. 26uger

39JaJa

Engangs-7)beløb7)

69JaJa

* Anm: De uger, moderen kan få dagpenge før fødselen, indgår i det samlede antal uger, mo-deren kan få fødselsdagpenge.1 Den fælles orlovsperiode på 32 uger kan forlænges med 8 eller 14 uger til 40 eller 46 uger.Den samlede orlovsperiode bliver hermed 58 eller 64 uger. Ved forlængelse af orlovsperio-den sker der en nedsættelse af dagpengene, således at det samlede beløb for de 40 eller 46uger svarer til dagpengene for de 32 uger.2 En far der modtager forældredagpenge i de sidste 12 hverdage af forældredagpengeperio-den har ret til fædredagpenge i yderligere 12 hverdage (såkaldt bonus fridage).3 Hvis flere børn fødes samtidig forlænges fødselsdagspengene med 60 dage for det andet oghvert derpå følgende barn.4 44 uger med 100 pct. erstatning eller 54 uger med 80 pct. erstatning.5 29 uger ved 44 uger med fødselsdagpenge og 39 uger med 54 ugers dagpenge6 Faderen har ret til 2 ugers ulønnet orlov i forbindelse med fødselen. De to ugers orlov kanenten holdes lige før barnet bliver født eller umiddelbart efter fødselen. Retten til 2 ugersulønnet orlov gælder ikke ved adoption. I det offentlige og i store dele af den private sektorfindes der imidlertid kollektivaftaler der giver lønkompensation i de to uger.7 Engangsbeløbet på NOK 33.584 er skattefrit. Faderen har ret til et engangsbeløb hvis mo-deren er død og/eller han har overtaget forældreansvaret alene

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.4 Størrelsen af de indkomsterstattende kontantydelser ved fødselpr. december 2008Danmark FærøerneI erhverv(lønmodtagere)Fødselsdagpengenesstørrelse (pr. uge) i pct.af tidligere indkomstIndkomstloft pr. ugefor fuld kompensation1)Indkomstloft pr. uge for fuldkompensation KKP-Euro1)Minimumsbeløbpr. ugeMinimumsbeløb pr.uge i KKP-EuroMaksimumsbeløbpr. ugeMaksimumsbeløb pr.uge i KKP-EuroUden for erhvervDagpengenes størrelse(pr. uge)Dagpengenes størrelse(pr. uge) i KKP-Euro

Finland

Island

Norge

Sverige

1003.821DKK

1006.250DKK

Normalt90/703).

80123.604ISK

100/80421.536 NOKpr. år37.8435)

80/77,67.630SEK7031.260SEK116

372..3.515DKK

609..6.250DKK

.91,2EUR75.

95217.292ISK13398.883ISK

6.104SEK

343

609

762

562

91,2EUR111

10.458ISK81

1.260SEK116

1 Indkomstloftet er den indtægtsgrænse (tidligere indkomst) som fødselsdagpengene er beregnet i for-hold til. Beregningen af indkomstloftet sker efter forskellige principper i de enkelte lande.2 Ved forlængelse af den fælles orlovsperiode på 32 uger til 40 eller 46 uger sker der en nedsættelse afdagpengene, således at de i 40-ugersperioden svarer til 80 pct. og i 46-ugersperidoen til ca. 70 pct.3 For de 56 første dage moderen har orlov er det 90 pct. af arbejdsindkomsten op til 46.207 Euro per år.Indtægter over 46.207 Euro 32,5 pct. For de følgende 49 dage 70 pct. af arbejdsindkomsten op til30.033 Euro per år.4 9.580 NOK ved 100 pct. kompensation i 33 uger eller 6.425 NOK med 80 pct. kompensation5 Beregnet som fødselsdagpenge for erhvervsaktive bliver maksimalbeløbet 9.580 NOK per uge ved 100 pct.kompensation i 44 uger, eller 7.806 NOK ved 80 pct. kompensation i 54 uger.6 Beregnet som fødselsdagpenge for erhvervsaktive bliver minimumsbeløbet NOK 798 pr. uge ved 100pct. i 44 uger, og NOK 651 ved 80 pct. i 54 uger.7 For de der ikke har oparbejdet ret til fødselsdagpenge kan der gives et engang beløb på NOK 33.584.

I Danmark, Færøerne, Finland og Sverige kan faderen desuden modtage dag-penge i et antal dage umiddelbart efter fødslen, samtidig med at moderenmodtager dagpenge. I Island er 13 uger af fødselsorloven forbeholdt faderensom kan afholdes samtidig med moderen og 13 uger som forældrene frit kan36

FAMILIER OG BØRN

dele mellem sig. I Norge er 6 uger af forældreydelsen forbeholdt faderen. Fa-deren har desuden ret til 2 ugers ulønnet orlov i forbindelse med fødselen. Idet offentlige og i store dele af den private sektor findes der imidlertid kollek-tivaftaler der giver lønkompensation i de to uger.Den periode, hvori man kan modtage dagpenge ved fødsel og adoption,er generelt relativt lang i de nordiske lande. Barselsorloven er imidlertid be-tydeligt længere i Sverige end i de andre lande.I Danmark er barselsorloven på et år og meget fleksibel. Forældrene kanbl.a. frit fordele de sidste 32 ugers orlov mellem sig og holde orlov enten påskift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. De 32 uger kan forlænges med8 eller 14 uger, dog uden det samlede dagpengebeløb ændres. Den ene afforældrene kan endvidere udskyde mellem 8 og 13 uger af orloven til senereafholdelse inden barnet fylder 9 år.

KompensationsgraderKompensationens størrelse i forbindelse med fødsel varierer ligeledes en dellandene imellem. Figur 3.2 viser den disponible indkomst på tre indkomst-niveauer, for en enlig i beskæftigelse uden børn, sammenlignet med en enlig,med et nyfødt barn som modtager fødselsdagpenge.Figur 3.3 viser den disponible indkomst på to indkomstniveauer for et parmed et nyfødt barn, der henholdsvis er uden børn andre børn og som i for-vejen har to børn.Som det fremgår af Figur 3.2 og tabel 3.5, er kompensationen noget for-skellig i de nordiske lande for en enlig, der modtager fødselsdagpenge. Denhøjere kompensation i Danmark, Færøerne og Norge for AW=67 pct. skyldesprimært børnetilskuddet til det nyfødte barn, men hænger også sammen med,at boligstøtten er højere til familier med børn end til familier uden børn. .For parfamilier med to børn ud over den nyfødte hænger det lavere kom-pensationsniveau i forhold til den enlige uden andre børn i Danmark,, Færø-erne, Norge og Sverige for AW=67 pct. sammen med betalingen for dagin-stitutionspladser til de to andre børn, Kompensationsgraderne fremgår aftabel 3.5 og 3.6.

FAMILIER OG BØRN

Figur 3.2KKP-Euro3500300025002000150010005000

Disponibel indkomst for en enlig med et nyfødt barn der mod-tager fødselsdagpenge 2008DanmarkKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %150 %AWKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %Norge150 % AWKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %150 %AW67 %100 %150 %AW67 %100 %150 %AW67 %100 %Island150 %AWFærøerne

KKP-Euro3500300025002000150010005000KKP-Euro3500300025002000150010005000

Finland

Sverige

Disponibel indkomstpr. måned (december)Disponibel indkomst pr. måned(december), når den enligemodtager fødselsdagpenge

Anmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fra dengennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.5 Kompensationsgrad pr. måned for en enlig, når denne modtagerfødselsdagpenge, i procent af disponibel indkomst pr. månedved arbejde (december) 2008Danmark67 pct. AW100 pct. AW150 pct. AWFærøerneFinlandIslandNorgeSverige

1097757

12211680

938676

788986

11911079

1008573

FAMILIER OG BØRN

Figur 3.3

Disponibel indkomst for et par med et nyfødt barn der modta-ger fødselsdagpenge 2008DanmarkKKP-Euro50004000300020001000067/100 %100/100 %AWKKP-Euro50004000300020001000067/100 %100/100 %AWKKP-Euro50004000300020001000067/100 %100/100 %AW67/100 %100/100 %AWPar uden børn udoverden nyfødtePar med to børn udoverden nyfødteAnmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fraden gennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

KKP-Euro500040003000200010000KKP-Euro500040003000200010000KKP-Euro500040003000200010000

Færøerne

67/100 %Island

100/100 %

Finland

67/100 %Sverige

100/100 %

Norge

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.6 Kompensationsgrad for et par ved fødselsdagpenge i pct. af di-sponibel indkomst ved arbejde når den der tjener mindst modta-ger dagpenge 2008DanmarkPar uden børnudover den nyfødte67/100 pct. AW100/100 pct. AWPar med to børnudover den nyfødte67/100 AW100/100 AWFærøerneFinlandIslandNorgeSverige

9379

103121

9494

9391

102101

9290

9581

10394

8585

9493

102101

9491

Kompensationsniveauerne er desuden afhængige af dagpengenes størrelse,set i forhold til den tidligere indkomst. Dagpengene er lavest i Finland oghøjest i Danmark, målt i forhold til den tidligere indkomst (jf. Tabel 3.4). IFinland er der til gengæld ingen øvre grænse for dagpengenes størrelse, menkompensationsgraden er lavere med højere indkomster. I Island blev der satindkomstloft for dagpengenes størrelse 1. januar 2005. Dagpengemaksimumer højest i Island og lavest i Danmark. Kompensationsniveauet er generelthøjt i Færøerne, også for de høje indkomstgrupper. I Sverige og Finland erkompensationsniveauet ligeledes relativt højt for de høje indkomstgrupper,mens det i Danmark er relativt lavt for disse grupper.Det er karakteristisk at flere og flere mænd gør brug af orlovsordningernei forbindelse med fødsel og adoption. Der er dog store forskelle fra land tilland, både når man ser på antallet af modtagere og på antallet af dage, hvorider modtages fødselsdagpenge.

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.7 Antal dage med dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption i lø-bet af året 1995-2008Danmark1)Antal dage (1.000)hvori der er modtagetfødselsdagpenge (kvin-der)1995200020072008Antal dage (1.000)hvori der er modtagetfødselsdagpenge (mænd)1995200020072008FinlandIsland2)NorgeSverige

13.75612.43019.58421.139

16.39914.60915.12215.230

686652394..

9.4579.54610.28010.668

46.83532.01735.45738.075

6297201.2901.397

6086239821.076

123391..

6218031.3231.359

5.3775.08310.09110.927

1 Opgørelsesmetoden er revideret fra og med 2002.2 Indtil 2000 bortfaldt retten til dagpenge under barselsorlov, hvis moderen var berettiget tilfuld løn fra sin arbejdsgiver.

Dette afspejler dels forskelle i hvor mange der er omfattet af ordningerne,dels forskelle i længden af den periode hvori man er berettiget til ydelsen. IDanmark blev barselsorloven udvidet til et år i 2002. I Island blev den nyelov vedrørende barselorlov, med virkning fra 2001, helt udbygget i 2003hvorved fædre fik en selvstændig ret til orlov på 13 uger ligesom moderen.Disse ændringer afspejler sig i statistikken der viser at det er betydeligt fleremænd end tidligere der modtager fødselsdagpenge.I Norge blev ordningen med eksklusiv ret for fædre til en del af ydelsesperi-oden (fædrekvoten) udvidet fra fire til fem uger i 2005 og seks uger i juli 2006.Disse ændringer viser sig i statistikken ved at fædre udtager flere dage med fød-selsdagpenge. Antallet af fædre som udtager mere end fædrekvoten stiger ogsåmen relativt langsom. Fædres ret til fødselsdagpenge er fortsat afhængig af atmoderen efter fødselen er i arbejde, tager en offentlig godkendt uddannelse ellerpå grund af sygdom eller skade er afhængig af hjælp til at tage sig af barnet.De svenske tal er ikke sammenlignelige med de øvrige landes, da ydelsenudbetales i flere dage pr. barn end i de øvrige lande. Desuden kan forældre-dagpenge udbetales indtil barnet fylder 8 år. Af det samlede antal dage hvori derblev udbetalt fødselsdagpenge i 2008 var 84 pct. for børn op til 3 år, i 2007var det 85 pct. For kvinder var ca. 89 pct. af dagene for børn under 3 år, formændene var det ca. 68 pct. i 2008.42

FAMILIER OG BØRN

Forældreydelser ved pasning af børnTabel 3.8 Reglerne for orlovsordninger for pasning af børn pr. december2008DanmarkFindes der orlovsordnin- Ja1)ger for personer i erhvervOrlovsperiodens længde52 ugerFærøerneNej-JaFinlandIslandNejJa4)

NorgeJa

Sverige

Frem til at -barnet fylder3 år.294 EUR-per måned +94 EUR forfølgendebørn under 3år + 50 EURfor hver føl-gende barnunder 7 år +indkomstprøvet tillægmax. 168EUR96.616-

480 dage 2)

Tilskuddets størrelse

60 pct. af-dagpenge-maksimum.

Graduerede 390 på sy-forældre-gedagpengedagpengenes grund-beløbog 90dage medmindstebe-3)løbet

Antal børn der eromfattet ordningen

2.400forældre

212.954

* Anm: De uger, moderen kan få dagpenge før fødselen, indgår i det samlede antal uger, mo-deren kan få fødselsdagpenge.1 Ordningen er ophævet med virkning fra 2011.2 Niveauet på forældredagpenge der udbetales, står i forhold til hvor meget ydelsesmodtagerenarbejder. Hvis moderen arbejder 50 procent modtager hun 5o procent af forældredagpengene.4 Perioden for at modtage forældredagpenge kan forlænges indtil barnet er fyldt 8 år i kombi-nation med deltidsarbejde.

I Danmark er reglerne om børnepasningsorlov i forbindelse med udvidelseni 2002 af barselsorloven til et år blevet ophævet med virkning fra 2011. For-ældre til børn født før indførselen af den nye barselsorlov har således fortsatret til børnepasningsorlov indtil barnet fylder 9 år. Forældrene har ret tilmindst 8 ugers og højst 13 ugers orlov, dog mindst 8 uger og højst 26 ugerhvis barnet var under 1 år. Efter aftale med arbejdsgiveren eller arbejdsfor-midlingen kan orlovsperioden forlænges til i alt 52 uger. Orlovsordningenomfatter både lønmodtagere, selvstændige og ledige. Under orloven må bar-net ikke benytte offentlige dagtilbud, hvis det er under 3 år, og må kun brugeen halvdagsplads, hvis det er mellem 3 og 8 år.I Finland har forældrene efter en forældredagpengeperiode ret til at vælgemellem en kommunal daginstitutionsplads eller tilskud til pasning af små43

FAMILIER OG BØRN

børn. Tilskuddet kan enten gives som et tilskud til pasning i hjemmet ellersom tilskud til privatpasning. Tilskud til pasning i hjemmet gives hvis famili-en har et barn under 3 år.Forældrene kan også vælge at nedsætte deres arbejdstid hvis de har børnunder 3 år. I den situation har de ret til et delvist pasningstilskud på 70 EURpr. måned.På Færøerne findes der ingen ordninger om forældreydelse ved pasning afbørn.I Island tilbyder nogle kommuner et tilskud til pasning af små børn hvis deventer på en plads i kommunal daginstitution. Regler og beløb variererI Norge er det at udtage ydelsen gradueret. Ordningen gælder ved fødseleller adoption og giver mulighed for, at en del af fødselsdagpengene kan ud-betales i kombination med arbejdsindtægt over en længere periode end denordinære 44- eller 54-ugers periode. Dagpengene skal benyttes inden barnetfylder 3 år. Ordningen er blevet forenklet i 2007 og dette har givet et sigendeforbrug i kombinationsmuligheder.I Sverige har forældre ret til at modtage forældredagpenge i 69 uger i for-bindelse med et barns fødsel. Perioden kan strækkes over flere mindre peri-oder, indtil barnet fylder 8 år eller har afsluttet sit første skoleår.Der findes desuden ordninger, som giver forældre ret til at blive hjemmeuden løn for at passe børn i Norge, Finland og Sverige. I Sverige gælderdenne ordning indtil barnet fylder 1½ år. Derudover har man ret til deltids-arbejde, 75 pct. af heltid, indtil barnet fyldes 8 år.

Pasning af børn med kortvarig sygdomI alle nordiske lande har forældre i et vist omfang mulighed for at blivehjemme for at passe et sygt barn. I Norge og Sverige er dette reguleret vedlov, i de øvrige lande efter overenskomst. I Danmark, på Færøerne, i Islandog Finland er det kun det offentlige og dele af det private arbejdsmarked, atdet er reguleret efter overenskomst.For størstedelen af det private arbejdsmarked ydes der ikke kompensationved pasning af syge børn.I alle landene gælder det, at forældrene selv vælger, om det er moderen ellerfaderen, som skal blive hjemme for at passe barnet. I Sverige er det også muligt,at man overlader det til en anden forsikret person end forældrene at holde frifor at passe et sygt barn og modtage dagpenge. I Norge har enlige forsørgere rettil 20 dages fravær og par har ret til 10 dages fravær hver for at passe et sygtbarn.

FAMILIER OG BØRN

For så vidt angår længden af den periode, hvori man har ret til at blivehjemme for at passe et sygt barn, er ordningen mest generøs i Sverige med60 dage pr. år pr. barn og mindst i Danmark, Færøerne og Island.I Danmark, Færøerne, Finland og Island gives der til gengæld fuld løn-kompensation ved pasning af børn med kortvarig sygdom. I Norge gives deren ydelse, som svarer til sygedagpengebeløbet, mens der i Sverige gives enkompensation svarende til 80 pct. af arbejdsindkomsten.I alle landene er der desuden særlige regler for pasning af kronisk eller al-vorligt syge børn.

BørnetilskudTabel 3.9 Regelgrundlaget for børnetilskuddet 2008Danmark Færøerne FinlandEr børnetilskuddetindkomstreguleretEr børnetilskuddet skattefritGives der samme tilskudfor børn i alle aldersklasserGives der tillægnår der er flere børnGives der ekstrabørnetilskud til enligeGives der særlig børnetil-skud til særlige grupper?Nej1)JaNejNejJaJa3)2)

IslandJaJaNejJaJa

NorgeNejJaJaNejJa

SverigeNejJaJaJaNej

NejJaJaNejJa

NejJaJaJaJa

NejNejNejNejNej1 Det særlige børnetilskud, der ydes når en eller begge barnets forældre modtager førtidspen-sion, som er tilkendt før 1. januar 2003, eller folkepension, er dog indkomstreguleret. Bør-netilskud til særlige grupper af uddannelsessøgende er ligeledes indkomstreguleret.2 Børnefamilieydelsen er aldersafhængig, de øvrige børnetilskud reguleres ikke pga. alder.3 Flerbørnstilskud til børn født ved flerbørnsfødsler og adoptionstilskud ved hjemtagelse afudenlandske børn.

I alle lande ydes der tilskud til børn. Ydelserne er skattefrie og uafhængige afforældrenes indkomst, dog ikke i Island hvor børnetilskuddet er indkomst-prøvet. I Island betales der fra 2001 dog et fast beløb uafhængig af indkom-sten som et ekstra tillæg for alle børn under 7 år. I Danmark, Færøerne, Is-land og Norge gives ydelsen indtil barnet er fyldt 18 år, i Finland indtil bar-net er fyldt 17 år og i Island og Sverige indtil barnet er fyldt 16 år - dog 20år hvis barnet er under uddannelse. I alle landene med undtagelse af Færø-erne er det staten, der finansierer børnetilskuddet. På Færøerne finansiererkommunerne 43 pct. af udgifterne til børnetilskud. Det er tale om et fradrag45

FAMILIER OG BØRN

i indkomsten for den ene forældre. Hvis fradraget ikke benyttes fuldt ud gi-ves det resterende beløb som tilskud til pågældende forældre.Tabel 3.10Børnetilskuddets årlige størrelse pr. december 2008Danmark FærøerneDKK1)Par med:1 barn2 børn3 børnEnlig med:1 barn2 børn3 børnTilskuddet i KKP-EUROPar med:1 barn2 børn3 børnEnlig med:1 barn2 børn3 børn12.79225.58438.37621.98439.33256.680DKK10.24620.49230.73811.74623.49235.238FinlandEUR1.2002.5254.0981.7593.6445.776IslandISK2)68.80057.89178.872264.779461.287674.368NorgeNOK3)11.64023.28034.92023.28034.92046.560SverigeSEK4)12.60026.40043.24812.60026.40043.248

1.2472.4943.7412.1433.8345.525

9991.9982.9961.1452.2903.435

9842.0643.3481.4402.9764.716

5304466082.0403.5545.196

1.0452.0903.1352.0903.1354.180

1.1612.4323.9841.1612.4323.984

1 Der er regnet med en børnefamilieydelse for de 3-6-årige på 3.198 DKK pr. kvartal til så-vel enlige som par. Ydelsen for de 0-2-årige udgjorde 4.039. DKK pr. kvartal og for de 7-17-årige 2 516DKK pr. kvartal.2 I Island er børnetilskuddet reguleret både efter hvor mange børn der er i familien og i for-hold til indkomsten. Det maksimale tilskud til et par med et barn i alderen 0-16 år 2008 er144.116 ISK og til enlige 240.034 ISK. For hvert barn, ud over det første, betales maksi-malt 171.545 ISK til samboende og 246.227 ISK til enlige. Desuden betales der et ikkeindkomstprøvet tillæg på 57.891 ISK for børn i alderen 0-6 år. Hvis et pars årsindtægt (i2007) er over 2.880.000 ISK og en enligs årsindtægt er over 1.440.000 ISK sker der en re-duktion i tilskuddet med 2 pct. af den løn der overstiger maksimumsbeløbet for et barn, 5pct. for to børn og 7 pct. for tre eller flere børn. I tabellen er der regnet med et barn under7 år i hvert tilfælde og den gennemsnitlige årsindtægt for par med børn og enlige med børn.Det gennemsnitlige beløb er for alle børn i alderen 0-16 år (børn født i årene 1992-2007)3 I det gennemsnitlige beløb er medregnet småbørnstillæg til enlige forsørgere Svaldbardtil-læget og Nordnorgetillæg.4 Det gennemsnitlige beløb pr. barn er beregnet ved at sammentælle de udbetalte beløb tilbørnetilskud, flerbørnstillæg og forlænget periode med børnetilskud i 2007, divideret medantal børn med børnetilskud og antal børn med forlænget periode med børnetilskud i de-cember 2008.

FAMILIER OG BØRN

Bidragsforskud til børnTil børn, hvis forældre ikke lever sammen, vil der som regel blive ydet etunderholdsbidrag fra den af forældrene, der ikke har barnet hos sig. Fastsæt-telse af underholdsbidrag til børn indgår i vilkårene ved ophævelse af ægte-skab og som led i retshandlinger ved fødsel uden for ægteskabet. Bidragetfastsættes enten efter aftale mellem forældrene, ved domstolsbeslutning ellerved afgørelse i socialforvaltningerne.Både i Danmark, Finland og Sverige kan personer med en høj indkomstblive pålagt at betale et højere beløb end normalbidragetBetaler den bidragspligtige ikke til tiden, kan den bidragsberettigede i allede nordiske lande få bidragene forskudsvis udbetalt af det offentlige. Det erdog højest normalbidraget der bliver forskudsvis udbetalt i Danmark, Færø-erne, Island og Finland. I Norge er bidragsforskuddet indtægtsreguleret. Al-dersgrænsen for forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag er 18 år. I Is-land, Finland og Sverige kan perioden udvides til 20 år, hvis barnet er underuddannelse.Tabel 3.11 Bidragsforskuddenes størrelse (KR/EUR) i 2008Danmark Færøerne FinlandMaksimalt beløb pr. barnpr. årMaksimalt beløb pr. barnpr. år i KKP-Euro13.1281.28011.8321.1531.5591.273Island234.8401.809Norge15.5401.395Sverige15.2761.407

Tabel 3.12 Antal børn med bidragsforskud i pct. af befolkningen under 18år 1995-2008Danmark199520002007200815141312Færøerne8997Finland91099Island171919..Norge16181312Sverige1)16161313

1 Antal børn under 19 år.

FAMILIER OG BØRN

Andre ydelserI Norge suppleres det almindelige børnetilskud med skattelettelser for pas-ning af børn. Udgiften hertil indgår dog ikke i den sociale udgiftsstatistik. En-lige forsørgere kan desuden af Folketrygden få tilkendt en såkaldt overgangs-ydelse til underhold, økonomisk støtte til pasning af barnet samt tilskud tiluddannelse.I Finland, Island, Norge og Sverige er der indført børnepension i form afgrundpension og tillægs/arbejdspension. I Danmark gives der et særligt bør-netilskud.Børnepensionen ydes til børn, hvis den ene eller begge forældre er afgåetved døden. Børnepension omtales i øvrigt nærmere i Kapitel 6.

Serviceydelser til familier og børnI de nordiske lande har man valgt at give børn og familier en omfattendedaglig service. Ansvaret for driften af disse servicetilbud påhviler i førsteomgang kommunerne, som skal sørge for daginstitutionstilbud til børn ogunge, børnehaveklasser, familiedagpleje, børnepasning i hjemmene samtbørne- og ungdomsforsorg.Fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn integreres så vidt muligt i denormale pasningstilbud.I alle landene kan børnefamilier i ekstraordinære tilfælde få tildelt hjemme-hjælp. Det gælder fx, hvis den person, der tager vare på hjemmet og børne-ne, ikke kan sørge for hjemmet på grund af sygdom, fødsel eller lignende.Familier kan desuden få hjælp til at forebygge, at børn og unge anbringesuden for hjemmet.

Daginstitutioner og familiedagplejeDaginstitutioner for børn op til skolealderenBørn i førskolealderen modtages i daginstitutioner. I alle landene findes derbåde hel- og deltidspladser.Både i Danmark, Finland og Norge kan forældre, efter lidt forskelligeordninger, modtage et kontantbeløb for helt eller delvist selv at passe barnet ieget hjem.48

FAMILIER OG BØRN

I alle landene er det kommunerne, som skal sørge for, at der udbydes ettilstrækkeligt antal pladser. Som et supplement findes der i alle landene ogsåsupplerende private pasningsordninger som spiller en ikke uvæsentlig rolle. IDanmark er der fra 2004 indført en pasningsgaranti, der indebærer, atkommunerne har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til allebørn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.Kommunerne skal i Danmark give økonomisk tilskud til forældre, dervælger privat børnepasning til børn indtil skolestart i stedet for et offentligtdagtilbud. 3.868 børn fik tilskud til privat pasning i oktober 2007. Kommu-nerne har herudover mulighed for at give forældrene et økonomisk tilskud tilpasning af egne børn i stedet for offentligt dagtilbud, det var der 695 der be-nyttede sig af i oktober 2007.Herudover har forældre ret til at vælge en plads i et dagtilbud i en andenkommune. Kommunerne kan dog beslutte at lukke ventelisten for optagelseaf børn i andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentligehensyn til børn fra kommunen.I 2005 indførtes reglerne om etablering af privatinstitutioner. Privatinsti-tutioner er en privat daginstitutionstype, hvor kommunen skal godkende in-stitutionen såfremt den lever op til de kvalitetskriterier, der er til daginstituti-oner i den kommune, hvor institutionen er beliggende. I oktober 2007 varder indskrevet 686 børn i disse institutioner.På Færøerne er kommunerne ikke forpligtiget, via lov, at tilbyde en bør-nehaveplads til alle børn.I Finland har alle børn under 7 år ret til plads i en kommunal daginstituti-on eller i familiedagpleje. Forældre har endvidere mulighed for at få passetbørnene privat med kommunalt tilskud. Folkpensionsanstalten betaler belø-bet direkte til den institution/privatperson som passer barnet/børnene.I Island tilbyder nogle kommuner et tilskud til pasning af små børn hvisde venter på en plads i kommunal dagpleje. Regler og beløb varierer.I Norge er kommunerne forpligtiget til at tilbyde børnehavepladser til deforældre der ønsker en plads. Forældrene har imidlertid ingen juridisk ret tilen plads.I Sverige er førskoleaktiviteter en samlet betegnelse for aktiviteter der hen-vender sig til børn fra et år og frem til skolestarten. Den findes i form af ”før-skole” familiedagpleje og daginstitutioner med førskoleaktiviteter. Kommu-nerne er forpligtiget til at tilbyde førskoleaktiviteter eller familiedagpleje til:

FAMILIER OG BØRN

•••

Børn, hvis forældre arbejder eller studerer.Børn hvis forældre er arbejdsløse eller på forældreorlov. Her skalbørnene tilbydes mindst 3 timer per dag eller 15 timer per uge.Børn der har et eget behov for aktiviteterne.

Pladserne skal tilbydes uden unødvendig forsinkelse, hvilket vil sige normalttre til fire måneder efter at forældrene har tilmeldt barnet. Kommunerne skaltage passende hensyn til forældrenes ønsker om pasningsformen og pladsenskal tilbydes så nær barnets hjem som mulig. Desuden skal alle børn tilbydesmindst 525 timer uden brugerbetaling i førskolen fra og med det efterår bar-net fylder fire år (den såkaldte almindelige førskole).

FamiliedagplejeDer findes kommunal familiedagpleje i alle nordiske lande. Den omfatterfortrinsvis børn i førskolealderen. De kommunale dagplejere er ansat og løn-net af kommunerne og modtager børnene i deres eget hjem. Som ved op-hold i daginstitutioner betaler forældrene for børns ophold i familiedagpleje.I alle landene findes der desuden privat familiedagpleje, som drives uden of-fentlige tilskud. Disse pasningsformer er ikke omfattet af den nordiske soci-alstatistik.

BørnehaveklasserI alle landene er der indrettet særlige skoleforberedende klasser, men efterlidt forskellige regelsæt. Efter skoletid har børnene mulighed for at deltage iskolefritidsordninger.I Danmark har kommunerne pligt til før skolestarten at tilbyde plads i enbørnehaveklasse i mindst 20 timer om ugen, et tilbud som 99 pct. af børnenebenytter. Efter skoletid kan børnene opholde sig i enten daginstitutioner ellerskolefritidsordninger.På Færøerne er der kun et enkelt sted tilbud om skoleforberedende klasser.I Finland har 6-årige ret til førskoleplads uden betaling. Ordningen om-fatter 700 timer per år. Ordningen er ikke obligatorisk for børnene, men næ-sten alle af de 6-årige deltager i skoleforberedende foranstaltninger.I Island er alle 6-årige skolepligtige og indgår derfor ikke i denne statistik.I Sverige er det kommunerne som er forpligtede til at tilbyde alle 6-årigemindst 525 timer i den nye skoleform - førskoleklasse. I efteråret 2008 gik 95pct. af alle 6-årige i førskoleklasse mens få procent allerede havde påbegyndt50

FAMILIER OG BØRN

grundskolen. Alle 6-årige har ret til at begynde i grundskolen hvis forældreneønsker det. Efter skoledagen - i førskoleklassen eller i grundskolen - kan debørn der har behov for det forblive i skolepasningsordningen.

Børn i skolealderenI samtlige lande er der pasningsmuligheder for børn i skolealderen. Pasnin-gen kan enten foregå i særlige fritidshjem for børn i skolealderen, eller væreintegreret i daginstitutionernes pasning af børn i førskolealderen. I Norge eransvaret for udviklingen af skolefritidsordninger lagt ind under skolesekto-ren. Dette gælder i vidt omfang også i Danmark, Island og Sverige. Omfan-get af tilbud varierer fra kommune til kommune.Der er forskellige øvre aldersgrænser for tildelingen af pladser på fritids-hjem/skolefritidsordninger. I Danmark er den 10 år i nogle kommuner og 14år i andre. På Færøerne giver de største kommuner skolefritidsordninger tilog med 2. klassetrin. I mindre kommuner anvendes dagplejeordninger indtiltilsvarende alderstrin. I Finland er der normalt ingen aldersgrænse, men denkan dog i særlige tilfælde være 10 år. I Island er den 9 år, i Norge 10 år og iSverige 12 år. I Norge skal kommunen give et tilbud om skolefritidsordnin-ger for børn i 1-4 års skolealderstrin og for børn med særlige behov fra 1-7års skolealderstrin.

Børn i daginstitutioner og offentlig finansieretdagplejeDer er betydelige forskelle fra land til land på hvor mange børn, der er om-fattet af pasningsordninger i daginstitutioner og familiedagpleje. Af årsagerhertil kan nævnes arbejdsløshedens omfang, og at børn i børnehaveklasser iDanmark også opholder sig i daginstitutioner efter timerne i børnehaveklas-sen. De lave rater for 1-2-årige i Finland hænger sammen med mulighedenfor at få tildelt hjemmepasningsstøtte. I Sverige spiller den lange barselsperi-ode også en rolle.

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.13 Reglerne for pasning af børn i daginstitution og familiedagplejepr. december 2008DanmarkBørn i førskolealderenHar alle børn ret til en pladsi en daginstituti-on/familiedagpleje?Findes der centralt fastsatteregler for egenbetaling?Findes der et loft overegenbetalingen størrelse?Hvis ja angiv beløb.FærøerneJaFinlandNejIsland3)

NorgeNej

Sverige

Ja, for alders- Nejgruppen over26 ugerJaJa

NejJaJa, loftet erforskelligtafhængigt afkommuneog afhængigtaf antal børni familienJa

Ja, højest 25 Nejpct. af debudgetteredebruttoudgif-ter

Ja for kom-munale, nejfor privateJa, 233 EURperbarn/måned ikommunaldagpleje

Nej

Muligheder for hel eller del- Javis friplads?Børn i skolealderen1)Har alle børn ret til en plads Jai fritidshjem/skole-fritidsordning?

Ja, enligt lov 2.330 NOKfor det ikkeper månedvære højereend kommu-nens real me-deludgifterper barn idaginstitutio-nen.NejNej

Nej

Findes der centralt fastsatte Ja. Dog ikke Jaregler for egenbetaling?for skolefri-tidsordninger

Nej, men derskal findespasning entenom morgeneneller om ef-termiddagenfor børn dergår i 1. eller2. klasse..

Ja, dog af-hængigt afkommune,men kunbørn 6-9 årgammel.

Nej

Findes der et loft overegenbetalingen størrelse?Hvis ja angiv beløb.

Ja, højest 30 Nejpct. af debudgetteredebruttodrifts-udgifter forfritidshjemmen intet loftover skolefri-tidsordningerJaIngen

Nej

Kommuner-Jane kan kunkræve dæk-ning for defaktiske ud-gifter

Ja, 1.200SEK prmånad

Muligheder for hel eller del- Javis friplads?Aldersgrænsen for pasning af Indtil 14 årbørn i skolealderen

....

Bestemmes af Bestemmes afJakommunen kommunerne6-9 årTil og med 46-12 årklasse og 7 forbørn medsærskilt behov

1 Alle børn har ret til at blive skrevet op til en plads, og kommunen skal tilbyde et passendeantal pladser, men der er ikke tal om en pasningsgaranti som for børn i førskolealderen.2 Hvis barnets forældre er i arbejde eller studerer eller hvis barnet selv har behov for ordnin-gen, hvis forældrene er arbejdsløse har barnet ret til en plads i en daginstitution.

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.14

Børn indskrevet i daginstitutioner og offentlig finansieretdagpleje efter alder i pct. af de respektive aldersgrupperIslandNorgeSverige3Danmark1)Færøerne Finland2)2008179097917420087576780282008142737222200777995-.200847596....2008-70978666

< 1 år1-2 år3-5 år6 år7-10 år

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Tidspunktet for opgørelsen af antallet af indskrevne børn er ændret fra marts til septemberfra 2004.2 Tallene er inklusive børn i privat pasning med offentligt tilskud.3 Børn under 1 år har ikke ret til plads i daginstitution i Sverige

Figur 3.4 Børn 1-5 år indskrevet i dagsinstitutioner og kommunalfamiliedagpleje i pct. af aldersgruppen 2000-2008Pct.1001 - 2 årPct.1003 - 5 år

2000 01 02 03 04 05 06 07 08DanmarkIsland

2000 01 02 03 04 05 06 07 08FærøerneNorgeFinlandSverige

Se noterne til Tabel 3.11

FAMILIER OG BØRN

Børne- og ungdomsforsorgI samtlige nordiske lande findes der forskellige former for forebyggende ini-tiativer til fremme af børns og unges opvækst under trygge og gode forhold.Det kan både dreje sig om almene foranstaltninger og foranstaltninger merespecifikt rettet mod det enkelte barn eller den unge.Landenes lovgivning giver også muligheder for, at det offentlige griberind og yder støtte, hvis der er risiko for, at barnet eller den unge får en uhel-dig opvækst.

Forebyggende foranstaltningerDer findes forebyggende foranstaltninger i alle de nordiske lande enten rettemod familien eller barnet. Forebyggende foranstaltninger kan være i form afkonsulentbistand, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling,døgnophold for både forældre og børn, kontakt eller støttepersoner for helefamilien eller økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse af børnuden for hjemmet.Tabel 3.15 Børn, unge og familier der modtog støtteforanstaltninger i lø-bet af 2007Danmark0-17 år18-22 årFamilier2007....31.495Færøerne200831328203Finland200757.6224.863..Island20083.125...Norge200728.0321.577..Sverige1)200824.143....

1 Dækker børn og unge med en eller anden form for støtteforanstaltninger.

FAMILIER OG BØRN

Anbringelse uden for eget hjemI alle landene kan det komme på tale at anbringe et barn uden for hjemmet.Årsagen kan fx være, at forældrene behøver hjælp til opdragelse af barnet,eller at barnets sundhed eller udvikling udsættes for fare på grund af mang-lende pasning. Der kan også foretages indgreb, hvis unge udsætter deresegen sundhed eller udvikling for alvorlig fare, fx på grund af alkohol- og/ellernarkotikamisbrug eller kriminalitet.De fleste anbringelser af børn uden for eget hjem sker efter frivillig aftalemed forældrene. I Norge er de fleste placeringer uden for hjemmene formeltset ufrivillige i og med at de foretages af fylkesnævnene.I alle landene kan børn også anbringes uden for eget hjem uden forældrenessamtykke. I Finland og Sverige sker dette efter en retlig afgørelse. I Danmarkog Island er det et særligt børne- og ungeudvalg i kommunerne der tager be-slutning om anbringelse af barnet. I Norge er det statslige fylkesnævn, som af-gør om børneværnet skal overtage omsorgen for et barn og anbringe barnetuden for eget hjem. Men loven tillader også at et barn kan anbringes uden forhjemmet uden at der træffes beslutning i nævnet om omsorgsovertagelse. PåFærøerne er det hovedbørneværnet der træffer beslutning efter indstilling fradet lokale børneværn.Andelen af børn anbragt uden for eget hjem varierer fra land til land og an-delen er blevet højere de seneste år. Det er fælles for alle landene, at der i højgrad sættes ind med forebyggende foranstaltninger over for børn og familier ihjemmet. I Danmark er anbringelseshyppigheden en del større end i de øvrigenordiske lande. Dette hænger bl.a. sammen med, at børn og unge anbragt udenfor hjemmet i Danmark også omfatter børn og unge med nedsat fysisk og/ellerpsykisk funktionsevne. Selv hvis der ses bort fra disse handicappede børn ogunge er anbringelseshyppigheden dog større end i de andre lande. Det gælderisær for de 15-20-årige. Dette hænger sammen med, at unge i Danmark i rela-tivt stort omfang bliver anbragt uden for hjemmet, fx på kost- og efterskoler, ieget værelse eller i socialpædagogiske kollektiver. Dette sker kun i ret begrænsetomfang i de øvrige nordiske lande.Især i de ældste aldersklasser anbringes der flere drenge end piger uden foreget hjem, mens forskellene i de yngste aldersklasser er betydeligt mindre.I Danmark er der et varieret udbud af anbringelsessteder og næsten entredjedel af børn og unge er anbragt på andre steder end familiepleje ogdøgninstitutioner. Disse andre steder omfatter primært socialpædagogiskeopholdssteder, men også kostskoler og lignende, eget værelse mv.Det gælder til en vis grad også Finland og Sverige. I kategorienAndet stedindgår også muligheden for at anbringes i eget hjem og på eget værelse med

FAMILIER OG BØRN

støtte i Finland og i eget hjem, eget værelse eller børnepsykiatrisk klinik i Sveri-ge.Tabel 3.16 Børn og unge anbragt uden for eget hjem i løbet af året efteralder. Pr. 1.000 indbyggere i de respektive aldersgrupperDanmark1)2007Piger0-6 år7-14 år15-17 år18-20 år0-20 årDrenge0-6 år7-14 år15-17 år18-20 år0-20 årI alt0-6 år7-14 år15-17 år18-20år0-20 år3,39,623,213,210,03,411,526,715,311,63,410,625,014,310,9Færøerne20082,55,617,51,85,91,65,35,03,33,82,15,511,02,64,8Finland20076,510,923,114,411,97,213,122,414,312,96,912,022,714,312,4Island2)20070,93,311,54,3..0,94,312,7..5,00,93,812,1..4,6Norge20074,08,920,516,89,94,59,918,416,210,14,39,419,516,510,0Sverige3)20083,87,919,412,79,34,18,521,714,910,34,08,220,613,89,8

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Inkl. børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.2 Aldersgrupperne er inddelt som følger 0-6 år, 7-14 år, 15-18 år og 0-18 år. Fordeling af al-der og køn er baseret på skøn.3 I gruppen indgår 18-20-årige som er i behandling efter den sociale servicelov. Disse, somhovedsageligt er 19-20 år, var tidligere i statistikken medtaget som voksne misbrugere.

FAMILIER OG BØRN

Figur 3.5Promille141210

Børn og unge 0-20 år anbragt uden for eget hjem i promille afsamtlige 1995-2008DanmarkFinlandIslandNorge

86421995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Sverige

Note: Aldersgruppe-inddelingen er0-18 år for Island og0-19 år for Norge

Tabel 3.17 Anbragte børn og unge pr. 31. december i året fordelt påanbringelsessted i procentDanmark2007FamilieplejeDøgninstitutionAndet stedI alt432334100Færøerne200869301100Finland2007592714100Island1)2007433819100Norge2)200773199101Sverige200873261100

1 Island i løbet af året.2 Fra 2007 indgår egen bolig/hybel og bolig med opfølgning i kategorien Andet sted

FAMILIER OG BØRN

Udgifter til og finansiering af ydelser tilfamilier og børnForskelle og ligheder i udgifterne til familier og børnDer er meget stor forskel på hvor meget de nordiske lande anvender til fami-lier og børn målt i KKP pr. barn 0-17 år. Grunden til at Danmark og Norgeanvender mest og Finland, Færøerne og Island anvender mindst skyldes isærdækningsgraden i daginstitutioner. Men det skal dog bemærkes at det kun erFinland og Færøerne som har medregnet løn i forbindelse med fødsel ogadoption i de sociale udgifter.Ser man på fordelingen på de enkelte ydelsesområder findes der et nogetmere nuanceret billede.Sverige og Norge som har de største udgifter til dagpenge ved fødsel ogadoption har også de længste orlovsordninger. Forældreydelser ved pasningaf børn omfatter i Danmark orlovsordninger til pasning af børn, i Finland erdet ydelser til pasning af børn i hjemmet. Beløbet for Norges vedkommendedækker udgifter til en ordning om pasning af børn. Dette er en målrettetordning til enlige forsørgere, som får et økonomisk tilskud til pasning afbørn, hvor tilskuddet skal medvirke til at den enlige forsørger kan være er-hvervsaktiv. Tilsvarende ydelser findes ikke i de andre lande.Udgifter til andre kontantydelser er fortrinsvis det offentliges udlæg af bi-dragsforskud til børn hvor Island anvender det største beløb.I Danmark er udgifterne til daginstitutioner og til døgninstitutioner, forebyg-gende foranstaltninger m.v. væsentligt højere end i de andre lande. Der er envis parallelitet i udgifterne til daginstitutioner og dækningsgraden i de enkeltelande. Da udgifterne til skolefritidsordningerne ikke indgår i de sociale udgifter,er der dog ikke nogen direkte sammenhæng mellem udgifterne og dæknings-graden.De væsentligt højere udgifter til døgninstitutioner, forebyggende foran-staltninger m.v. i Danmark end i de øvrige lande skyldes bl.a. at antallet afbørn og unge anbragt uden for hjemmet er relativt højt i Danmark.

Ændringer i de sociale udgifter til familier og børn fra2006 til 2007I Danmark var udgifterne til såvel kontantydelser som serviceydelser i 2007 påsamme niveau som året før. Den samlede stigning var på 98 mio. DKK, sva-58

FAMILIER OG BØRN

rende til 0,8 pct. Den største stigning vedrørte dagpenge ved fødsel og adoption(en stigning på 292 mio. DKK), mens det største fald vedrørte daginstitutioner(et fald på 271 mio. DKK). Ændringerne kan forklares med de forbedrede bar-selsregler.På Færøerne var de samlede udgifter til familier og børn på samme niveausom i 2006. Der har været en mindre stigning i serviceudgifter, særligt pågrund af daginstitutioner for børn og unge med særligt behov. Der har lige-ledes været en stigning i kontantydelser på grund af til tilskud til familiermed handicappede børn.I Finland steg udgifterne målt i fastepriser med 2,7pct. De størstestigninger var udgifter til nstitutioner for børn og unge der var på 9,8 pctidet antallet af børn der blev passet på en institution stegUdgifterne til dagpenge ril forældre steg med 8,9 pct. Målt i faste priserhvilket skyldes en stigning i dagpengesatserne samt et højerelønniveau..Antallet af fødte børn var på samme niveau som i 2006. Antalletaf børn i dagpasning steg med 7.000 børn og udgifterne til dagpasning stegmed 4 pct.målt i faste priser.I Island steg de sociale udgifter til familier og børn 1,8 pct. målt i fastepriser. Udgifterne til kontantydelser steg med 21,2 pct. mens udgifterne tilserviceydelser faldt med 10,7 pct. målt i faste priser. De største forklaringer iudgiftsændringerne er en endelig harmonisering af ESSPROS og national-regnskabet. Forklaringen til udgiftsstigningerne i kontantydelserne skyldesen stigning i tilskud til forsørgelse af børn med 17,1 pct. samt en stigning iudgifterne til andre sociale ydelser. Stigningen i børnetilskuddet skyldes emreduktion i regulering i forhold til andre indkomster. Stigningen i udgifternetil serviceydelser, skyldes at flere børn får pension og flere er blevet flyttet frahandicappede til familier og børn. Faldet i udgifterne til serviceydelser skyl-des et fald i udgifterne til daginstitutioner med 28,7 pct. som skylles at deberegnede udgifter til uddannelse er taget bort. Dertil kommer en stor stig-ning i udgifter til andre serviceydelser på grund af en anden opgørelsesme-tode.I Norgesteg udgifterne med 7,1 pct. til familier og børn målt i faste priser.K ontantydelserne steg med 0,6 pct., mens udgifterne til serviceydelser stegmed 14,1 pct. K ontantytelsene udgjorde 49 pct. A f de samlede udgifter tilfamilier og børn i 2007. U tgiftene til dagpenge ved fødsel og adoption stegmed 7,5 pct. S tigningen i udgifterne til serviceydelser skyldes særlig enstigning i udgifterne til daginstitutioner og familiedagpleje. C a. 14.900 flerebørn havde en plads i daginstitutioner i 2007 end i 2006.

FAMILIER OG BØRN

I Sverige steg udgifterne til familier og børn med ca. 2 pct. målt i faste pri-ser.Stigningen skyldes en stigning i forældredagpenge i forbindelse med fød-sel og adoption samt at der var 4,2 pct. flere dage hvori der blev udbetaltdagpenge i 2007 sammenlignet med 2006. Desuden steg de udbetalte beløbfra 2006 til 2007 4,4 pct.

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.18 Udgifter til og finansiering af ydelser til familier og børn 2007Danmark Færøerne FinlandDKKKontantydelser, mio.A. Dagpenge vedfødsel og adoptionB. Ydelser ved fødselC. Forældreydelse vedpasning af børn(orlovsordninger m.v.)D. Tilskud tilforsørgelse af børnE. Supplerende ydelserF. Øvrigta. Heraf bidrags-forskud til børnKontantydelser i altServiceydelser, mio.A. Daginstitutioner ogfamiliedagplejeB. Døgninstitutioner (børne-og ungdomsforsorg)C. Hjemmehjælp tilfamilierD. ØvrigtServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmier ogsærskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.9.009-28015.429-41841825.13425.5098.120143.35937.00262.1363,785,10,314,7DKK661EUR2.687828103541.411181226307390143285864,785,97,17,0845.4701.626459223072.4147.8842,885,211,23,7IslandISK8.014--8.191-2.21778318.42111.1463.2711244.44518.98737.4082,978,821,20,0NorgeNOK10.8574061.97614.41533.33056930.98421.8025.8911.0454.17032.90963.8932,882,910,27,03.95143.970135.2633,076,622,70,7SverigeSEK46.70821.04128-23.5162.12391.29328.9398.942

142

980,2

6612,8

1342,7

-713-1,9

4.2557,1

3.4053,9

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.19 Udgifter til ydelser til familier og børn i KKP 2007Danmark Færøerne Finland456415449Kontantydelser i alt pr. capita- Pr. barn 0-17 år2.0191.6731.998Serviceydelser i alt pr. capita661661373- Pr. barn 0-17 år2.9732.4261.795Familier og børn i alt pr. capita 1.1101.180787- I alt pr barn 0-17 år4.9934.3293.793Island4561.7814701.8369263.617Norge5912.5366272.6931.2185.229Sverige4692.2284412.0979104.325

Egenbetaling for pasning af børnI alle nordiske lande betaler forældrene selv en del af udgifterne til pasning afbørn i daginstitutioner. Ved beregning af egenbetalingen tages der normalt hen-syn til familiens indkomst, ligesom der kan gives søskenderabat. Børn af foræl-dre, som har meget lav indkomst, kan i alle landene opnå friplads. I ingen aflandene kan betalingen overstige de faktiske udgifter til institutionspladsen.I Danmark er der centralt fastsatte regler om betalingens maksimale stør-relse, om fripladser og om søskenderabat. På Færøerne er der centralt fast-satte regler om betalingens maksimale størrelse og fripladser. I Finland eregenbetalingen fastsat centralt, mens det er op til kommunerne om de vil til-dele fripladser.I Island udgjorde egenbetalingen for pladser i de kommunale daginstituti-oner 16 pct. af de samlede driftsudgifter mens egenbetalingen for skolefri-tidsordninger udgjorde ca. 32 pct. af de samlede driftsudgifter.I Norge er private og kommunale børnehaver beregner imidlertid sine to-tale driftsudgifter på en lidt forskellig måde. Selvom private børnehaver igennemsnit er dyrere end kommunale, er prisforskellene i realiteten ikke såstore for forældrene som procentandelene antyder. Det er dog ikke muligt atopgøre, hvor stor en andel forældrene selv betaler.I Sverige er det mest almindeligt, at forældrene betaler en takst, som tagerhensyn både til indkomst og den tid barnet er i institutionen, men der kan ogsåvære tale om en fast takst, uafhængig af indkomst og tid. Egenbetalingen forpasning i en af de private pasningsordninger bør i princippet være den sammesom i de kommunale. Der findes statslige regler for maksimal egenbetaling.Inden for disse rammer kan kommunerne frit udforme sine regler.

FAMILIER OG BØRN

Tabel 3.20 Regler og størrelse for egenbetaling 2008Danmark Færøerne FinlandFastsat centralt eller lokaltStørrelsen på den maksi-male egenbetalingCentraltCentraltCentraltIslandNorgeSverigeKommu- CentraltCentraltner1.260 SEK233 EUR1.660per må-NOK perpr. månednedmåned

Afhængig .af pas-ningstypemellem20 og 100procent afde samle-de brut-todriftud-gifter 1).Er beløbet indkomstprøvet Nej.Gives der flerbørnsrabatJa

Muligheder for en friplads JaEgenbetalingens andel afde samlede driftsudgifter20 pct.2)

JaKun iFær-øernesstørstekommuneJaJa30 pct.11 pct.16 pct.

NejJa

Ja 4)Ja

Ja20 pct.

Nej

10 pct.

1 Dog er der ikke loft for skolefritidsordninger2 Omfatter dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordningersamt fritidshjem.3 Maksimal taksten er frivillig men tillempes af alle kommuner i Sverige.4 Prøves efter husstandens indkomst.5 Men alle kommuner skal have ordninger som kan tilbyde børnefamilier med en lav tilbage-betalingsevne en reduktion eller fritagelse for forældrebetalingen

ARBEJDSLØSHED

Kapitel 4

ArbejdsløshedLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseTypical casesSociale udgifter

Reglerne for såvel indkomsterstattende ydelser til arbejdsløse som omfangetaf aktiverende foranstaltninger for arbejdsløse varierer betydeligt landeneimellem. Arbejdsløshedens omfang og udgifterne i forbindelse med arbejds-løshed er derfor ikke direkte proportionale.Tabel 4.1 Udgifter til arbejdsløshed i pct. af BNP i EU, Færøerne, Islandog Norge 2006BelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige2,00,72,20,30,41,63,40,31,10,12,01,11,41,3ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien0,50,40,21,00,60,61,30,4ppp

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

0,50,72,60,60,61,70,71,6

pppp

Generelt har de nordiske lande en høj erhvervsfrekvens, dog med betydeligeforskelle fra land til land jf. Tabel 4.2.Arbejdsløsheden var i 1990'erne meget høj i nogle af de nordiske lande,men der har været et markant fald i ledigheden i alle landene, hvor Finlanddog fortsat har den højeste ledighed. I alle landene er ledigheden blandt de16 til 24-årige dog betydeligt højere end for den øvrige del af befolkningen,jf. Tabel 4.3.

ARBEJDSLØSHED

I alle de nordiske lande er arbejdsmarkedet præget af store omstillinger,hvorfor der i højere grad end tidligere stilles øgede krav til arbejdskraftenskvalifikationer, fleksibilitet og mobilitet.Figur 4.1Procent20

Udviklingen i arbejdsløsheden 1990-2008

Danmark15

FærøerneFinland

IslandNorge

Sverige090 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08

Anmærkning: I 2005 blev en ny EU-harmoniseret abejdskraftundersøgekse (AKU) introdu-ceret i Sverige Fra 2005 og tidligere er data derfor ikke helt sammenlignelige. I 2007 æn-dredes den officielle arbejdsløshedsdefinition. I lighed med EU’s forordninger indgår nuogså heltidsstuderende som arbejdssøgende i gruppen arbejdsløse.

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.2 Befolkningen 16-64 år fordelt efter køn og aktivitet 2008DanmarkKvinderKvinder i alderen16-64 år (1.000)Heraf i pct.Beskæftigede i alt- Fuldtid- DeltidArbejdsløseUden for arbejdsstyrkenI altMændMænd i alderen16-64 år (1.000)Heraf i pct.Beskæftigede i alt- Fuldtid- DeltidArbejdsløseUden for arbejdsstyrkenI altKvinder og mændKvinder og mænd ialderen 16-64 år (1.000)Heraf i pct.Beskæftigede i alt- Fuldtid- DeltidArbejdsløseUden for arbejdsstyrkenI altFærøerneFinland1)IslandNorgeSverige

1.753754926323100

14803941119100

1.749695712526100

98805327317100

1.549754431223100

2.913734330522100

1.780827310315100

17857114114100

1.78772676523100

1068879939100

1.612817410217100

3.01178699517100

3.534796118319100

31825428216100

3.53671629525100846717313100

3.161785820219100

5.923765619519100

1 Befolkningen 15-64 år.

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.3 Arbejdsløshed fordelt efter køn 2008Danmark Færøerne1)Gennemsnitligt antalarbejdsløseArbejdsløse i pct. afarbejdsstyrkenI altKvinderMænd16-24-årigeI altKvinderMænd98.3803,43,73,07,58,36,83741,31,71,01,01,10,9Finland172.0006,46,76,216,515,817,1Island5.5003,02,63,38,27,59,0Norge67.0002,62,42,87,56,88,2Sverige293.7006,16,45,919,419,619,2

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5. I Danmark dækker AKU de15-66årige. I Finland dækker AKU de 15-74årige.1 Tallene er baseret på årlig arbejdskraftsundersøgelse i november. Omfatter 16-64 årige.

Tabel 4.4 Antal personer (1.000), som har modtaget kontantydelse imindst én dag i forbindelse med arbejdsløshed 2008Danmark Færøerne2051ForsikredeIkke-forsikrede740I alt2791I alt i pct. Af arbejdsstyrken10..Finland26918343916Island1)Norge1)1281....128173Sverige2)296373277

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Beregnet ud fra antal godkendte dagpengeansøgninger.2 Der kan forekomme dobbeltregninger idet en person i løbet af et år både kan være talt medsom forsikret og ikke forsikret. I 2008 var 6.000 personer talt med både som forsikret og ik-ke forsikret.

I Tabel 4.3 er antallet af arbejdsløse vist som et gennemsnit på et antal givnetællingstidspunkter, mens tabel 4.4 viser antal personer berørt af ledighed imindst én dag i de respektive år. En sammenligning af tallene i de to tabellerindikerer således, at relativt mange arbejdsløse finder beskæftigelse igen in-den for mindre end ét år, men der er også forskelle mellem landene i læng-den af ledighedsperioderne.

ARBEJDSLØSHED

Kontantydelser i forbindelsemed arbejdsløshedDet er fælles for alle de nordiske lande at arbejdsmarkedspolitikken har haften vigtig rolle i den generelle økonomiske politik hvor høj beskæftigelse oglav arbejdsløshed har været et centralt mål og en vigtig forudsætning for denordiske velfærdsstater. Når der opstår arbejdsløshed skyldes det enten engenerel lav efterspørgsel i økonomien eller at arbejdsmarkedet fungerer fordårligt, hvilket benævnes strukturel arbejdsløshed. Arbejdsmarkedspolitikkeni de nordiske lande skal især bidrage til at reducere den strukturelle ledighed,herunder via aktive tiltag frem for passiv forsørgelse af de ledige.Der er dog stor forskel i den måde, hvorpå de enkelte lande har tilrettelagtderes arbejdsmarkedspolitiske tiltag i retning af aktive foranstaltninger, (be-skæftigelsesforanstaltninger m.v.) og passive ydelser (arbejdsløshedsdagpengeog lignende).Dagpenge ved arbejdsløshed er i alle de nordiske lande en retsbaseretydelse til personer, der bliver arbejdsløse. Dagpenge skal kompensere forindtægtstab og bidrage til at opretholde en rimelig levestandard for personer,der er blevet arbejdsløse. Kompensationsniveauet og tidsbegrænsninger forydelserne skal samtidig sikre, at de arbejdsløse tilskyndes til at søge og tagearbejde. Dagpengeordningerne har dermed også en arbejdsmarkedspolitiskfunktion. I alle landene er der desuden knyttet pligter til at modtage dagpen-ge, herunder at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, aktivt at søge arbejde,tage imod formidlet arbejde og aktiveringstilbud.

Ydelser ved arbejdsløshedDet er et særkende for de nordiske lande, at de fleste arbejdsløse har ret tilkontantydelser ved arbejdsløshed. Arbejdsløshedsforsikringen er obligatoriskfor lønmodtagere på Færøerne og i Norge. I Island er alle lønmodtagere ogselvstændige erhvervsdrivende ved lov forsikret mod arbejdsløshed. Arbejds-løshedsdagpengene er helt finansieret af socialforsikringsafgifter som betalesaf arbejdsgiverne. I alle tre lande er der dog visse vilkår der skal være opfyldtfor at modtage ydelsen. De der ikke opfylder betingelserne kan modtage enindkomstprøvet socialhjælp. I Danmark, Finland og Sverige er arbejdsløs-hedsforsikringen frivillig. I disse lande har ikke-forsikrede ledige dog ret tilkontantydelser, som normalt er lavere end arbejdsløshedsdagpengene. I

ARBEJDSLØSHED

Danmark modtager ikke forsikrede kontanthjælp mens ikke forsikrede i Fin-land og Sverige modtager en særlig kontant ydelse.I Danmark er arbejdsløshedsforsikringen frivillig og administreres af ar-bejdsløshedskasser. Arbejdsløshedsdagpengene finansieres af medlemsbidragog gennem det arbejdsmarkedsbidrag, som alle beskæftigede betaler. Ikkeforsikrede får udbetalt kontanthjælp (socialhjælp), hvis de opfylder betingel-serne herfor. Det er også muligt at træde tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet iform af efterløn, jf. Kapitel 6, men denne ordning er ikke afhængig af, omden pågældende har været eller forventes at blive arbejdsløs.På Færøerne er arbejdsløshedsforsikringen obligatorisk for lønmodtagere,mens selvstændig erhvervsdrivende og andre har mulighed for at tegne frivilligforsikring. Arbejdsløshedsdagpenge administreres af en fond, som finansieresaf lønmodtagere, selvstændig erhvervsdrivende og arbejdsgivere, som betaler 1pct. af henholdsvis arbejdsindkomsten og lønudgifter til forsikringen. Alle, somopfylder kravet om tidligere indtægt, har ret til dagpenge.I Finland består dagpengene af et grundbeløb (grunddagpenge) og enydelse, der er baseret på tidligere indtægt (indkomstrelaterede dagpenge).Det er A-kasserne der udbetaler de indkomstbaserede dagpenge mensgrundbeløbet udbetales af Folkpensionsanstalten. Ikke forsikrede i Finlandog personer, der har modtaget indkomstrelaterede dagpenge eller grundbe-løbet i den maksimale periode, får udbetalt en såkaldt arbejdsmarkedsstøtteder er indkomstprøvet men i udgangspunktet er beløbet på samme niveausom grundbeløbet i dagpengeordningen. I Island er arbejdsløshedsforsikrin-gen obligatorisk og administreres af arbejdsmarkedsetaten. Arbejdsløsheds-dagpengene er helt finansieret af arbejdsgiverne.I Norge er arbejdsløshedsforsikringen ligeledes obligatorisk og alle, somopfylder kravet til tidligere indtægt, har ret til dagpenge. Arbejdsløshedsfor-sikringen finansieres over statsbudgettet og administreres af arbejds- og vel-færdsetaten.I Sverige består arbejdsløshedsforsikringen af en grundforsikring og enfrivillig arbejdsløshedsforsikring.Ikke forsikrede, som i øvrigt opfylder kravene (og er over 20 år) har ret tilet grundbeløb. Både grundbeløbet (grundforsikringen) og det indkomst af-hængige beløb (arbejdsløshedsforsikringen) administreres af arbejdsløsheds-kasserne.

ARBEJDSLØSHED

Betingelserne for at modtage dagpengeForudsætningerne for retten til at modtage dagpenge fra arbejdsløshedsfor-sikringen varierer fra land til land:I Danmark kræves der ét års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, ogfuldtidsforsikrede skal have haft mindst 52 ugers arbejde som lønmodtagere el-ler selvstændige erhvervsdrivende inden for de seneste tre år. Den maksimaledagpengeperiode er 4 år indenfor en periode på 6 år. Et medlem, i en dagpen-geperiode erhverver ret til en ny dagpengeperiode, når pågældende har haft 52ugers arbejde inden for 3 år. Generhvervelse af retten til dagpenge efter udlø-bet af dagpengeperioden er betinget af mindst 26 ugers arbejde som lønmod-tager eller selvstændig erhvervsdrivende inden for de sidste 3 år.På Færøerne er arbejdsløshedsdagpenge baseret på den gennemsnitlige løn-indkomst de forudgående 12 måneder, og dermed er der ingen krav om med-lemskab eller beskæftigelsesperiode. Den samlede dagpengeperiode er 798 da-ge indenfor de seneste 5 år, hvorefter man ikke har ret til dagpenge de efterføl-gende 24 måneder. Ansatte i fiskerindustrien på land har særlige vilkår, sombetyder, at man får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge ved midlertidige arbejds-ophør i særlige tilfælde.I Finland kræves det, at man i de to forudgående år og 4 måneder har væ-ret i arbejde i mindst 43 uger og samtidig været medlem af en arbejdsløs-hedskasse inden man bliver arbejdsløs for at være berettiget til arbejdsløs-hedsdagpenge. Den samlede understøttelsesperiode er normalt 500 dage.Personer, der er fyldt 57 år, inden der er udbetalt dagpenge i 500 dage, kanmodtage dagpenge op til 60-års alderen. Derefter kan de få arbejdsløsheds-pension. Personer der er født i 1950 og senere kan ikke længere modtage ar-bejdsløshedspension. I stedet for kan de modtage arbejdsløshedsdagpengeindtil 65 års alderen hvis de var fyldt 59 år før de havde modtaget arbejds-løshedsdagpenge i den maksimale periode på 500 dage.I Island skal man have været i fuldtidsbeskæftigelse arbejde i mindst 3måneder i de sidste 12 måneder for at have ret til dagpenge. 12 månedersfuldtidsbeskæftigelse giver ret til fuld dagpengeydelse. Dagpengene udbeta-les for hverdage. I alt kan der udbetales dagpenge i 3 år.Den første periode, hvori der udbetales arbejdsløshedsdagpenge, er base-ret på tidligere, regulært arbejde. En rekvalificering til en ny dagpengeperio-de kan opnås for aktiviteter, som kan sidestilles med arbejde. Det kan fx væ-re en arbejdsmarkedsuddannelse, en periode i beredskabsarbejde, en ansæt-telse med vikartilskud eller en periode hvor man har fået tilskud til at påbe-gynde egen virksomhed.70

ARBEJDSLØSHED

I Norge er det en forudsætning for at være berettiget til arbejdsløsheds-dagpenge, at man før arbejdsløsheden indtræder, har haft en lønindkomst på105.384 NOK i det sidste kalenderår eller mindst 210.768 NOK de sidstetre år. Den maksimale støtteperiode varierer afhængig af størrelsen på dentidligere indtægt. En tidligere indtægt på mindst 140.512 NOK giver enstøtteperiode på 104 uger, mens en arbejdsindtægt under 140.512 NOK gi-ver en støtteperiode på 52 uger. Personer over 64 år er sikret dagpenge indtilpensionsalderen i Folketrygden som er 67 år. For at have ret til dagpenge måarbejdstiden have været reduceret mindst 50 pct. af arbejdstiden forud forarbejdsløsheden.I Sverige skal man fra 1. januar 2007 have haft erhvervsarbejde i mindst 6måneder og været i arbejde i mindst 80 timer pr. kalendermåned, eller hafterhvervsarbejde i mindst 480 timer i en sammenhængende periode på 6 ka-lendermåneder og været i arbejde i mindst 50 timer pr. måned i alle 6 måne-der inden for en 12 måneders periode, før man er berettiget til arbejdsløs-hedsdagpenge (det såkaldte arbejdsvilkår).Siden juli 2007 er ydelsesperioden 300 dage til personer uden børn og450 dage til forældre med børn som ved dagpengeperiodens afslutning harbørn under 18 år.Fra april 2008 gælder en begrænsningsregel for at modtage arbejdsløs-hedsdagpenge i forbindelse med deltidsarbejde. Der kan maksimalt udbeta-les dagpenge i 75 dage per periode i forbindelse med deltidsarbejde (delvisarbejdsløshed). Resterende dage kan kun anvendes for uger hvori der ikkeudføres arbejdeUd over de regler, der tidligere er nævnt, er retten til dagpenge i alle landedesuden betinget af, at personen er anmeldt som arbejdssøgende hos arbejds-formidlingen og kan påtage sig arbejde. Herudover er der i nogle af landene enkarensperiode, hvori man ikke får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.I Danmark og Island er der ingen karensdage, på Færøerne er der1-10 karensdage alt afhængig af tidligere indtjening, i Norge er der tre ka-rensdage, mens der i Finland og Sverige er der syv.

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.5 Reglerne for udbetaling af kontantstøtte i forbindelse med ar-bejdsløshed pr. december 2008DanmarkForsikredeBetingelsernefor at opnåretten til ar-bejdsløsheds-dagpenge52 ugers ar-bejde indenfor 3 år. 1 årsmedlemskabaf en a-kasse

FærøerneGennemsnitliglønindkomstde forudgåen-de 12 mdr. In-gen krav ommedlemskabeller beskæfti-gelsesperiode

FinlandMinst 43ugers arbete(minst 18timmar pervecka) i for-udgående 28månader

IslandFuldtidsbe-skæftigelsearbejde imindst 3 må-neder i de sid-ste 12 måne-der for at haveret til dagpen-ge. 12 måne-ders fuldtids-beskæftigelsegiver ret tilfuld dagpen-geydelse

NorgeEt fald i ar-bejdstiden påmindst 50 pct.samt en års-indkomst påmindst NOK105.384 desidste kalen-derår ellermindst NOK210.768 desidste tre ka-lenderår. Des-uden skal denarbejdsløsevære reelt ar-bejdssøgende

SverigeMindst 6 må-neders arbej-de, medmindst 80 ti-mer om må-neden. Ellermindst 480timers arbejdei sammen-hæng i perio-den samt ar-bejde mindst50 timer ommåneden.Dette kravgælder 12måneder førarbejdsløshe-den opstår.16-65 år4)

Aldersgrænse 19-64 år1)for retten til atmodtage ar-bejdsløsheds-dagpengeAntalkarensdage-

16-66 år

17-67 år

16-69 år

16-66 år

1-10

7 dage

Maksimalt an- 1.040 indental understøt- for 6 år (5 un-telsesdagederstøttelses-dage pr. uge i4 år)Kan ydelsengenopnås?Under hvilkebetingelser?JaVed at opfyl-de kravet om26 ugers ar-bejde indenfor de sidste 3år

798 inden for 500 (5 under- 260 pr. år i 3 52/ 104 uger á 300/4506)seneste 5 år (5 støttelsesdage år5 dageunderstøttel- pr. uge)sesdage pr.uge)JaKan ikke fådagpenge før 2år er gået ogskal have væretpå arbejds-markedet detsidste af de toårJaVed at opfyl-de kravet om34 ugers ar-bejde indenfor 2 årJaVed at opfyl-de krav om 24måneders ar-bejde på fuldtid indenforde sidste 24månederJaGenopnås nården forsikredepå ny opfylderkravene tilmindsteind-tægtJaGenom att pånytt uppfyllaovanståendevillkor

Tabellen fortsættes …

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.5 FortsatDanmarkEr dagpenge-ne skatteplig- Jatige?Ydes der til-læg for børn? NejIkke-forsikredeAldersgrænsefor retten til atmodtage ydel-18-64 år2)senMaksimalydel- 208 ugersesperiode(1.040 dage)Ja

FærøerneJa

FinlandJa

IslandJa

NorgeJa

Sverige

Nej

17-67 år3).

67 år.

20-65 år300/4505)

1 Personer i alderen 18-63 år har ret til at blive medlemmer af en arbejdsløshedskasse, dog 65år for personer der er født den 1. juli 1939, men dagpengeretten gælder for personer i alde-ren 19-64 år.2 Børn under 18 år og personer 65 år og derover kan i visse tilfælde modtage kontanthjælp.3 65-67årige der er fratrådt eller hvis arbejde er blevet afbrudt på grund vejerforhold eller an-sattes forhold, der ikke er afhængig af arbejdsvilkårene eller arbejdsforholdene.4 Retten til dagpenge bygger på at arbejdskravet og 12 måneders medlemskab af en arbejds-løshedskasse er opfyldt.5 For personer med børn under 18 år.

Tabel 4.6 Kontantstøttens størrelse i forbindelse med arbejdsløs ’pr december 2008DanmarkForsikredeArbejdsløs-hedsdagpen-genes størrel-se (pr. uge)90 pct. af ar-bejds-indkomsten i5 dage pr.uge2)

Færøerne70 pct. af ar-bejdsind-komsten

FinlandIndkomstrela-terede dag-penge: Gen-nemsnitligt 58pct. af tidligerearbejdsind-komst.Grunddag-penge: 122,55EUR + børne-tillæg: 23,20-43,95 EUR pr.uge

Island

Norge

Sverige80 pct. af ar-bejdsind-komsten deførste 200 da-ge, derefter 70pct./dag 5 da-ge per uge

Fast beløb de 62,4 pct. af ar-første 10 dage, bejdsind-derefter ind- komstenkomstrelatere-de dagpenge(70 pct. af tid-ligere gennem-snitlig lønind-komst sidste 6måneder) der-efter fast beløbigen + børne-tillæg5)

Tabellen fortsættes…

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.6 FortsatDanmarkIndkomstloftpr. uge forfuld kompen-sation1)Indkomstloftpr. uge forfuld kompen-sation i KKP-Euro1)4.245 DKK

Færøerne4.274 DKK

Finland.

Island51.582 ISK

Norge8.106NOK

Sverige4.250SEK/uge deførste 200dage, deref-ter 4.857SEK/uge395EUR/uge deførste 200dage, deref-ter 451EUR/uge1.600 SEK

414

417

397

728

Minimumsbe-DKK 3.513løb pr. ugeMinimumsbe-løb pr. uge iKKP-Euro342Maksimums- 3.515 DKKbeløb pr. ugeMaksimums-beløb pr. uge iKKP-EuroIkke-forsikredeYdelsens stør-relse pr. uge

122,55EUR

7.845 ISK

843 NOK

1002.992 DKK.

6031.385 ISKfast beløb

765.058 NOK

1473.400 SEK

343.

292

242

454.1.600SEK6)

313

Behovsprøvet Indkomstprø- Indkomstprø-socialhjælpvet ydelse,vet social-max 122,55 hjælpEUR + bør-netillæg:23,20 – 43,95EUR

1 Indkomstloftet er den indtægtsgrænse (tidligere indkomst) som arbejdsløshedsdagpengeneer beregnet i forhold til. Beregningen af indkomstloftet sker efter forskellige principper i deenkelte lande.2 Arbejdsgiveren udbetaler en dagpengegodtgørelse på 703 DKK pr. dag for første og andenog tredie ledighedsdag.3 Særlige ydelser til unge under 25 år uden hjemmeboende børn.4 For grupper af kontanthjælpsmodtagere er der loft over den samlede hjælp, ligesom hjæl-pen til nogle grupper nedsættes efter en periode på 6 måneder.5 Kontantstøtten øges med 4 pct. for hvert barn under 18 år.6 Mindst 20 år. Desuden skal man have været i arbejde mindst 6 måneder før arbejdsløshe-den indtraf. Ved deltidsarbejde modtages et reduceret beløb.

ARBEJDSLØSHED

Kompensationsgrader ved arbejdsløshedFigur 4.2 viser den disponible indkomst på to indkomstniveauer for et paruden børn, når den person, der har den højeste arbejdsindkomst, overgår tilarbejdsløshedsdagpenge. Figurerne 4.3 viser den disponible indkomst vedarbejdsløshed ved beskæftigelse for enlige med et barn og enlige uden børnopgjort på tre indkomstniveauer. I figur 4.3 er beregningen foretaget for for-sikrede i 3 indkomstniveauer og i figur 4.4. for ikke-forsikrede på 4 ind-komstniveauer (sidstnævnte kun for Danmark, Finland, Island og Sverige).Tabel 4,7, 4,8 og 4,9 viser den disponible indkomst i procent af den tidligerelønindkomst. Som det ses af figurerne og tabellerne er kompensationen forforsikrede ledige generelt betydeligt større end for ikke-forsikrede ledige. Forenlige med et barn i den laveste indkomstgruppe er kompensationen dog lidtlavere end for forsikrede ledige end for ikke-forsikrede ledige i Danmark ogen del lavere på Island. Dette skyldes i Island at beregningerne for forsikredetager hensyn til beskæftigelsesgraden. Hvorimod der for ikke-forsikrede ikketages hensyn til tidligere indkomster, da socialhjælpen er et fast beløb. Denmarginalt lavere kompensation for forsikrede ledige i Danmark hængersammen med, at dagpengene udgør 90 pct. af en relativ lav løn, og at denforsikrede ledige i modsætning til den ikke-forsikrede betaler arbejdsløsheds-kassebidrag.Den lavere kompensation for ikke-forsikrede ledige i forhold til forsikredeledige gælder især for enlige, som tidligere har haft en høj indkomst, og ge-nerelt for enlige uden børn.Kompensationsniveauet for forsikrede afhænger for det første af dagpen-genes størrelse set i forhold til den tidligere indkomst. Det er højest i Dan-mark og mindst i Norge. I Island udbetales der et fast dagpengebeløb, uaf-hængig af den tidligere indkomst i de første 10 dage, derefter et beløb be-regnet uf fra den tidligere indkomst op til et bestemt niveau i max 3 måne-der, derefter igen et fast dagpengebeløb. For det andet afhænger kompensa-tionsniveauet af maksimumsbeløbenes størrelse der er højest i Norge. I Fin-land er der ingen øvre grænse for dagpengenes størrelse. Men når indkom-sten overstiger et vist niveau er kompensationen dog kun 20 pct.For familier med børn spiller det en rolle om der gives et tillæg for børn,hvilket er tilfældet i Finland, Island og Norge. Dertil kommer, at størrelsenaf såvel boligydelsen som betalingen for daginstitutioner reguleres i forholdtil indkomstens størrelse. Dette har betydning for kompensationsniveauethos både forsikrede og ikke-forsikrede og er især medvirkende til at give en-lige med børn et højt kompensationsniveau.75

ARBEJDSLØSHED

Figur 4.2

Disponibel indkomst for et arbejdsløshedsforsikret par udenbørn når den der tjener mest modtager arbejdsløshedsdagpen-ge i 2008DanmarkKKP-Euro50004000300020001000067/100 %100/100 %AWKKP-Euro50004000300020001000067/100 %100/100 %AWKKP-Euro50004000300020001000067/100 %100/100 %AW67/100 %100/100 %AWDisponibel indkomstpr. måned (december)Disponibel indkomst pr. måned(december), når højeste AWmodtager arbejdsløshedsdagpengeAnmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fraden gennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

KKP-Euro500040003000200010000KKP-Euro500040003000200010000KKP-Euro500040003000200010000

Færøerne

67/100 %Island

100/100 %

Finland

67/100 %Sverige

100/100 %

Norge

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.7 Kompensationsgrad pr. måned (december), for et arbejdsløs-hedsforsikret par, hvor højeste AW modtager arbejdsløsheds-dagpenge, i procent af disponibel indkomst pr. måned ved arbej-de 2008Danmark Færøerne FinlandIsland Norge Sverige67/100 pct. AW897975648071100/100 pct. AW769780778275

ARBEJDSLØSHED

Figur 4.3

Disponibel indkomst for arbejdsløshedsdagpenge for en enligpr. måned (december) 2008DanmarkKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %150 %AWKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %Norge150 % AWKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %150 %AW67 %100 %150 %AW67 %100 %150 %AW67 %100 %Island150 %AWFærøerne

KKP-Euro3500300025002000150010005000

KKP-Euro3500300025002000150010005000KKP-Euro3500300025002000150010005000

Finland

Sverige

Enlig med et barn

Enlig uden børn

Anmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fra dengennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.8 Kompensationsgrad for en enlig ved arbejdsløshedsdagpenge pr.måned (december) i procent af disponibel indkomst ved arbej-de pr. måned 2008Danmark Færøerne FinlandIslandNorgeSverigeEnlig uden børn67 pct. AW100 pct. AW150 pct. AWEnlig med etbarn67 pct. AW100 pct. AW805742886973644494786652458872737049797567654774707250388263

ARBEJDSLØSHED

Figur 4.4

Disponibel indkomst for en enlig uden børn i forbindelse medarbejdsløshed for en ikke-forsikret pr. måned (december) 2008:DanmarkKKP-Euro350030002500200015001000500050 %67 %Island100 % 150 % AWKKP-Euro350030002500200015001000500050 %67 %100 % 150 % AW50 %67 %100 % 150 %AW50 % 67 %Sverige100 % 150 % AWFinland

KKP-Euro3500300025002000150010005000

Enlig uden børn

Anmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fra dengennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

Tabel 4.9 Kompensationsgrad pr. måned (december) for en ikke-forsikretenlig uden børn i procent af disponibel indkomst ved arbejde2008:

Danmark50 pct. AW67 pct. AW100 pct. AW150 pct. AW8078614332

Finland66523828

Island68543927

Sverige69533728

ARBEJDSLØSHED

Jobtræning og aktiveringI alle de nordiske lande lægges der vægt på aktivering. Aldersgrænsen foriværksættelse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Danmarkog Finland og 16 år i Island. I Norge og Sverige varierer aldersgrænsen, af-hængigt af foranstaltningen. Formålet med aktiveringen er primært at op-kvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at mo-tivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.I Danmark har aktivlinien i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken spillet enstadigt større rolle siden arbejdsmarkedsreformen i 1994.Ledige dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har gennemført en er-hvervskompetencegivende uddannelse, har ret og pligt til senest efter 6 må-neders ledighed at modtage et uddannelsestilbud af mindst 18 måneders va-righed. Tilbuddet kan kombineres med andre former for vejledning og op-kvalificering eller med virksomhedspraktik. Ydelsen under tilbuddet svarertil halvdelen af dagpengene. Øvrige ledige dagpengemodtagere under 25 årog dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år har senest efter 6 måneders le-dighed ret og pligt til aktiveringstilbud i form af uddannelse, vejleding ogopkvalificering, virksomhedspraktik eller jobtræning.Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år har senest efter 9 måne-ders ledighed ret og pligt til aktivering i form af uddannelse, jobtræning mv.Ledige dagpengemodtagere fyldt 60 år har ret og pligt til aktiveringstilbudsenest efter 6 måneders ledighed. Alle dagpengemodtagere har endvidere retog pligt til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget offentlige forsørgel-sesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af det første aktiverings-tilbud. Endelig har dagpengemodtagere efter 2½ års ledighed ret og pligt tilintensiv aktivering i resten af ledighedsperioden.Aktivering tidligt i dagpengeperioden er behovsorienteret og fleksibel, delsmålrettet mod grupper som risikerer at blive langtidsledige og dels som fore-byggelse mod mangel på kvalificeret arbejdskraft (flaskehalse).Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligttil at tage imod et aktiverings- eller uddannelsestilbud på mindst 30 timer omugen i 18 måneder, for personer med en erhvervskompetencegivende ud-dannelse dog kun i 6 måneder. Ledige kontanthjælpsmodtagere mellem 25og 30 år uden uddannelse skal dog have et tilbud efter 5 uger med mindrede vælger at søge ind på en ordinær uddannelse. Kontanthjælpsmodtagerepå 30 år og derover skal have et aktiveringstilbud senest efter 12 måneder påkontanthjælp. Alle kontanthjælpsmodtagere, bortset fra personer fyldt 30 år,der ikke alene modtager hjælp på grund af ledighed, har desuden ret og pligt81

ARBEJDSLØSHED

til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget kontanthjælp i 6 måneder ef-ter afslutning af det første aktiveringstilbud.Den ledige får udbetalt løn i forbindelse med jobtræning, mens ydelserneunder de øvrige aktiverings- og uddannelsesforanstaltninger i vid udstræk-ning svarer til dagpenge eller kontanthjælp.På Færøerne har der ikke været aktivering siden midten af 90’erne, hvorarbejdsløsheden var over 12 pct.I Finland er de aktive foranstaltninger som forbedrer beskæftigelsen envigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstalt-ninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtidsle-dige samt forbedrer mulighederne for at få de unge ind på arbejdsmarkedet.Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt redu-cere de regionale forskelle i arbejdsløsheden. Man hjælper desuden ledigesom vil starte egen virksomhed.Service til de som er til rådighed for arbejdsmarkedet udgør den vigtigste delaf den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service som bureauerne tilby-der, er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannel-ser, information om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.I Island er Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin ho-vedopgave med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, gået over til at ydetilskud til forskellige kurser for arbejdsløse og særlige kommunale beskæfti-gelsesforanstaltninger.I Norge har der i løbet af 1990erne været en øget opslutning omkring denaktive arbejdsmarkedspolitik. Der har dog det i de senere år været en æn-dring i brugen af virkemidlerne i arbejdsformidlingen ved at der i større gradend tidligere er rettet ind mod den gruppe som er mest udsat på arbejdsmar-kedet og som har det største behov for bistand. Overfor det ordinære ar-bejdsmarked fokuseres det i den første del af ledighedsfasen fokuseres der påegen aktivering og motivering for arbejde. Hvis dette alene ikke virker, vilarbejdssøgende som har behov for en mere omfattende hjælp få tilbud omindividuel opfølgning og vejledning i jobsøgning. Gennem jobtræning ogkvalificering vil den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet styrkes. Ni-veauet og sammensætningen af arbejdsmarkedstiltagene tilpasses situationenpå arbejdsmarkedet. Grupper med særlige vanskeligheder på arbejdsmarke-det så som langtidsledige, indvandre, erhvervshæmmede og unge bliver pri-oriteret til tiltags-pladserne.I Sverige er arbejds- og kompetencelinien hovedhjørnestenen i den aktivearbejdsmarkedspolitik. Dette indebærer at en arbejdsløs person, som ikke di-rekte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en an-82

ARBEJDSLØSHED

den lempelig foranstaltning, som har til formål at personen skal kunne få etregulært arbejde.Der findes en job udviklingsgaranti der retter sig mod den der er eller ri-sikerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med job og udviklingsgarantiener at væsentligt forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regulært jobpå arbejdsmarkedet. Inden for garantien udarbejdes der individuelle hand-lingsplaner der specificerer hvilke foranstaltninger som arbejdsformidlingenkan tilbyde samt hvad der kræves af deltagerne.Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vej-ledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut.Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøv-ning, praktisk arbejdsorientering, tilpasning af arbejdspladser m.v.De konjunkturafhængige programmer og indsatser der tilbydes omfatterbl.a. arbejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte ar-bejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmerefor arbejdsgiverne at ansætte personer med en passende arbejdskompetence.Desuden findes der praktikordninger som skal give erhvervsorientering, prak-tik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejdsformid-lingen. Der findes en jobgaranti for unge mellem 16 og 24 år. Formålet medjobgarantien er at tilbyde særlige tiltag på et tidlige stadium for at unge skal fået arbejde eller påbegynde en uddannelse.Derudover gives der tilskud til arbejdsgivere hvor tilskuddet har det for-mål at stimulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs ved at man delvisdækker arbejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person som har behov foren udvidet introduktion eller uddannelse. Desuden kan personer som er ar-bejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs i visse tilfælde få tilskud til at starteegen virksomhed. For personer med nedsat arbejdsevne findes der foran-staltninger som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskudenten hos offentlige eller private arbejdsgivere.

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.10 Antal aktiveredeAntal aktiveredei løbet af åretAntal aktiverede påopgørelsestidspunktet/gennemsnitligt antalaktiveredeI alt16-24-årigeAktiverede i pct. afarbejdsstyrken påopgørelsestidspunktetI alt16-24-årige

I altDanmark2008I altHeraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetFinland2008I altHeraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetIsland2006I altHeraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetNorge1)2008I altHeraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetSverige2008I altHeraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- Andet

16-24-årige

221.18878.697173.858-

33.5287.13030.778-

68.19826.32241.876-

7.9991.4666.533-

2,40,91,5-

2,00,41,6-

195.61386.61255.98653.015

45.06010.4158.71925.926

74.63536.38528.18110.069

12.5784.0343.9764.568

2,81,31,00,4

3,71,21,21,3

4.9031542.0922.657

91654368494

........

45.9516.14422.95516.852

14.3951.3085.1027.985

10.8591.7354.8484.276

3.3363429222.072

0,4......

0,9......

387.119146.38875.266181.197

........

171.31191.48514.86071.861

........

3,51,70,31,5

........

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Fra 2006 er aldersgruppen 16-24 år lig 15-24 år.2 De grupper der lå under andet er lagt sammen med uddannelse da flere ydelser ikke længe-re kan opdeles.

ARBEJDSLØSHED

Figur 4.5Procent8

Udviklingen i aktiveringen i procent af arbejdsstyrken på opgø-relsestidspunktet 1995-2008

DanmarkFinland

NorgeSverige

01995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Serviceydelser i forbindelse medarbejdsløshedDe servicetilbud, der ydes i forbindelse med arbejdsløshed omfatter først ogfremmest arbejdsformidling, men i alle landene gives der også mobilitets-fremmende ydelser i form af bl.a. flyttehjælp og hjælp til dobbelt husførelse.

ArbejdsformidlingI alle de nordiske lande findes der arbejdsformidling. Den fungerer som ser-viceorgan for både arbejdssøgende og arbejdsgivere. Arbejdsformidlingendrives af staten i alle landeneI Danmark er den statslige arbejdsformidling og den kommunale beskæf-tigelsesindsats fra 2007 flyttet sammen i fælles jobcentre. Staten har fortsatansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige og kommunernefor de øvrige målgrupper (kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtage-re, revalidender mv.). I 14 pilotjobcentre har staten delegeret den statslige85

ARBEJDSLØSHED

indsats til en kommune, som varetager indsatsen for både de kommunalemålgrupper og de forsikrede ledige.Hovedarbejdsopgaven for arbejdsformidlingerne og jobcentrene (i Dan-mark) er vejledning om beskæftigelse og uddannelse, formidling af arbejdetil ledige og andre arbejdssøgende samt service til virksomheder i forbindelsemed rekruttering af arbejdskraft.Som hovedregel skal ledige være tilmeldt arbejdsformidlingen eller jobcent-ret, være aktivt arbejdssøgende og i det hele taget stå til rådighed for arbejds-markedet. De ledige skal således deltage i aktiverende foranstaltninger og tageimod et formidlet job fra arbejdsformidlingen eller jobcentret for at bevare ret-ten til arbejdsløshedsdagpenge eller andre lignede ydelser. I det omfang denledige ikke selv kan finde beskæftigelse hjælper arbejdsformidlingen jobcentretden ledige med jobsøgningen fx i form af jobsøgningskurser. Arbejdsformid-lingen eller jobcentret formidler desuden job til de ledige og varetager aktive-ringsindsatsen for de ledige efter de regler som er gældende i de enkelte lande.Som nævnt er det også en vigtig opgave for arbejdsformidlingen og job-centret at hjælpe virksomheder til at finde personer med de rigtige kvalifika-tioner til ledige stillinger.I dag pågår den største del af jobformidlingen mellem arbejdsgiver og ar-bejdstager dels gennem arbejdsformidlingens eller statens IT baserede job-børser, hvor arbejdssøgende kan indskrive deres jobprofil og dels gennemprivate jobbørser, med tilsvarende jobsøgningsmuligheder.Langt hovedparten af jobomsætningen foregår dog ved at virksomhederog medarbejder selv finder hinanden uden arbejdsformidlingens medvirken.

Udgifter til og finansiering af ydelseri forbindelse med arbejdsløshedForskelle og ligheder i udgifterne til arbejdsløshedUdgifterne til arbejdsløshed afspejler dels omfanget af ledigheden, dels dagpen-genes størrelse og dels omfanget af aktiverende foranstaltninger til de ledige.Her skal det dog bemærkes at der i Finland gives en række tilskud til arbejds-giverne, til aktivering. Disse udgifter er ikke medregnet som sociale udgifter idenne rapport. De høje udgifter i Danmark skyldes dels dagpengenes størrelsesamt omfanget af aktiveringen/jobtræning. Færøerne og Island har den laveste

ARBEJDSLØSHED

ledighed efterfulgt af Norge hvilket også afspejler sig i lave udgifter, jfr. Tabel4.12.

Ændring i udgifterne til arbejdsløshed fra 2006 til 2007I Danmark faldt udgifterne til såvel kontantydelser som serviceydelser i 2007i forhold til 2006. Det samlede fald i udgiften var på 7.235 mio. DKK, sva-rende til 21,3 pct. De største fald vedrørte arbejdsløshedsdagpengene (etfald på 4.625 mio. DKK) og kontantydelser ved jobtræning (et fald på 2.438mio. DKK). Ændringerne kan forklares med den faldende ledighed.På Færøerne har der været et markant fald i udgifterne til arbejdsløshed på44,3 pct. som følge af et stort fald i ledigheden. Den gennemsnitlige arbejds-løshed var omkring 1 pct. i 2007. Det store procentvise fald skal dog ses i ly-set af, at udgifterne til arbejdsløshed udgør en forholdsvis lille andel af desamlede sociale udgifter, og et lille fald i arbejdsløsheden medfører en kraftigprocentvist fald i udgifterne.I Finland faldt udgifterne til arbejdsløshed men 7,6 pct. målt i faste priser ogudgifterne til kontantydelser faldt med 8,7 pct. målt i faste priser, hvilketskyldes at arbejdsløsheden faldt fra 7,8 pct. til 6,9 pct. hvilket svarer til at dervar 21.000 færre arbejdsløse.Derimod steg antalet af personermed arbejdsløshedspension 2.592personer mens udgifterne faldt med 1.3 pct. Målt i faste priser.Udgifterne tilService var 3. pct. Højere i 2007 end 2006 måt i faste priser.I Island faldt udgifterne til arbejdsløshed med 12,5 pct. fra 2006 til 2007målt i faste priser hvilket skyldes et fald i arbejdsløsheden. Arbejdskraftun-dersøgelserne viser at arbejdsløsheden faldt fra 2,9 pct. i 2006 til 2,3 pct. i2007.I Norgefaldt udgifterne til arbejdsløshed med 23 pct. målt i faste priser.U dgifterne til kontantydelser faldt med 28,4 pct., mens udgifterne tilserviceydelser steg med 0,8 pct. K ontantydelserne udgjorde 76 pct. af desamlede udgifter til arbejdsløshed i 2007. F aldet i udgifterne tilkontantydelser skyldes at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med29,8 pct. A ntallet af arbejdsløse faldt fra en gennemsnitlig ledighed på84.000 i 2006 til 63.000 i 2007 svarende til et fald på 25 pct.I Sverige var der et stort fald i udgifterne til arbejdsløshed i 2007. Målt i fa-ste priser var faldet på ca. 34 pct. men udgifterne til arbejdsmarkedspoliti-ske tiltag faldt med ca. 19 pct. Der var i 2007 et fald i den Svenske A-kassersamtidig med at ledigheden faldt.

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.11 Udgifter til og finansiering af ydelser i forbindelse medarbejdsløshed 2007Danmark Færøerne FinlandDKKKontantydelser, mio.A. DagpengesikringB. Delvis dagpengesikringC. Pension af arbejdsmar-kedsmæssige årsagerD. Kontantydelser vedJobtræningE. Kompenserende ydelserF. ØvrigtKontantydelser i altServiceydelser, mio.A. MobilitetsydelserB. Serviceydelser vedjobtræningC. Øvrigta. Heraf arbejdsformidlingServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmier ogsærskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.11.596--13.696--25.291--1.4911.0501.49126.7821,617,40,082,6DKK50-----50-1--1510,40,050,050,0EUR2.0099168022863.01342681461464173.4301,951,035,913,1IslandISK2.347--125-1342.606--4954954953.1010,20,299,80,0NorgeNOK4.583368---4.950-3681.2231.1931.5916.5410,344,734,021,3SverigeSEK20.968-5.23759326.798672.7393.2546.06032.8581,11,080,918,0

-7.235-21,3

-39-43,1

-281-7,6

-439-12,4

-1.954-23,0

-15.998-32,7

ARBEJDSLØSHED

Tabel 4.12 Udgifter til ydelser i forbindelse med arbejdsløshed i KKP 2007Danmark Færøerne FinlandKontantydelser i altpr. capita- Pr. person i denerhvervsaktive alderServiceydelser i alt pr. capita- Pr. person i denerhvervsaktive alderUdgifter til arbejdsløshed i altpr. Capita- Pr. person i denerhvervsaktive alder4526982741478739100161341031654657136499529811Island6498121977116Norge941463047125193Sverige2694206195330515

SYGDOM

Kapitel 5

SygdomLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseTypical casesSociale udgifter

Der er stor forskel på hvor stor en andel udgifterne ved sygdom udgør målt ipct. af BNP.Tabel 5.1 Udgifter i forbindelse med sygdom i pct. af BNP i EU, Færøer-ne, Island og Norge 2006DanmarkFærøerneFinland6,16.76,6BelgienBulgarien7,43,84,63,88,76,88,77,0ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien6,93,54,15,15,13,86,94,8pppP

CypernIsland7,3EstlandNorge7,2FrankrigSverige7,8pGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

4,77,16,48,26,28,06,37,1

Betalt fravær ved sygdomOpbygningen af løn- og dagpengeordninger ved sygdom varierer meget fraland til land. I princippet er alle der er i arbejde berettiget til kompensationpå grund af indkomstbortfald. Reglerne for kompensation er afhængige afhvilken position man har på arbejdsmarkedet. Lønmodtagere er som regelbedre dækket ind end selvstændige erhvervsdrivende og der findes særligeregler for arbejdsløse.90

SYGDOM

Tabel 5.2 Reglerne for udbetaling af kontantstøtte* til lønmodtagere ogselvstændige i forbindelse med sygdom pr. december 2008DanmarkDagpengefra arbejds-giveren: 8ugers an-sættelsemed mindst74 timersbeskæftigel-se. Dagpen-ge frakommunen:Beskæftigel-se i 13 ugermed mindst120 timersbeskæftigel-se1)Betingelserne for Selvstændigat have ret til sy- virksomhedi væsentligtgedagpenge foromfang i 6selvstændigemånederinden for deseneste 12måneder52 uger in-Den maksimaleden for 1½periode, hvorider kan udbetales år2)sygedagpen-ge/sygelønBetingelserne forat have ret til sy-gedagpenge forlønmodtagereFindes der enNejkarensperiode?Karensperiodens -længdeFærøerneLønnet ar-bejde isammenlagtmindst 20timer, i enperiode på 5ugerFinlandHar arbejdeti 3 månedereller 55 da-ge uden af-brudIslandLøn undersygdom af-hængig afansættelses-perioden.Efter 1 årsansættelseudbetalesder løn i enmåned, somstiger til 3måneder ef-ter 5 års an-sættelse.NorgeOpptje-ningstid er4 uker.Inntekts-grunnlagmå utgjøreminimum50 pct avgrunnbel-pet i om-regnet år-sinntekt.SverigeAt arbejde iSverige ogen årsind-komst påmindst9.900 SEKfør 2008 oger forsikretfra den dagman blevansat

Optjenings-tid er 4 ugerunder for-udsætningaf tegning afårlig forsik-ring

Samme reg-ler somlønmodta-gere

Samme reg-ler somlønmodta-gere.

Sammereglersom løn-modtage-re..8)

Sammereglersom løn-modtage-re.

40 uger in- 52 uger in- 52 uger in- 52 uger in- Normaltden for et år den for to den for to år den for tre 364 dageår3)årunder enperiode på15 måne-der10)NejNej4)Ja6)NejJa--..-1 dag (1-30dage forselvstændi-ge)Ja

Eksisterer der en Jaarbejdsgiverperio-de?

Ja4)

Tabellen fortsættes…

SYGDOM

Tabel 5.2 FortsatDanmarkFærøerneFinlandIsland1 måned7)JaNorge16 dageJaSverige2 uger9)JaArbejdsgiverperi-odens længde15 dage2 dage10 hverdageKan der udbetalesløn under sygdom? JaJaJaUdbetales der lønunder sygdomJaNejJa4)fastsat ved lov?Er der regler forsygemelding påJaNejJa5)deltid?Udbetales der lønunder sygdomJaJafastsat efter aftale? Ja* Med kontantstøtte menes sygedagpenge eller løn.

Nej

JaJa

1 Personer, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har afsluttet er en erhvervsmæssiguddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er elev i lønnet praktik har ligeledes ret tilsygedagpenge.2 I en række tilfælde er der mulighed for at få forlænget dagpengeperioden. Det gælder foreksempel hvis det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering kan iværksættes, og nårder er påbegyndt en sag om førtidspension. Desuden kan dagpengeperioden forlænges med2×26 uger ved alvorlig sygdom eller arbejdsskade.3 For ansatte eller erhvervsdrivende der arbejder på heltid og som har fået sygedagpengeuden afbrydelse i mindst 60 dage kan få udbetalt del-l sygedagpenge i højst 72 hverdagehvis man vender tilbage til arbejdslivet og arbejder på deltid.4 Der betales ikke sygedagpenge for den dag den ansatte bliver syg samt de følgende 9 hver-dage. I den periode betaler arbejdsgiveren fuld løn i henhold til lovgivningen.5 Efter at man har fået sygedagpenge i 55 dage.6 I den offentlige sygesikring.7 Ifølge lovgivningen udbetales der løn under sygdom afhængig af ansættelsesperioden. Efter1 års ansættelse udbetales der løn i en måned som stiger til 3 måneder efter 5 års ansættelse.I de fleste kollektivaftaler findes der aftaler om løn under sygdom ud over de tre måneder.8 I tillæg er det en række særbestemmelser for selvstændige9 Inden for arbejdsgiverperioden er der én karensdag. Dette gælder også for personer der ik-ke er i et arbejdsforhold. Arbejdsgiverperiodens længde er 2 uger fra 1. januar 2005. For deder lider af en alvorlig sygdom er der ingen tidsbegrænsning.

SYGDOM

Tabel 5.3 Størrelsen af sygedagpenge til lønmodtagere i forbindelse medsygdom pr. december 2008DanmarkSygedagpengenes stør-relse i pct. af arbejds-indkomstenIndkomstloft pr.uge for fuldkompensation1)Indkomstloft pr. ugefor fuld kompensationi KKP-Euro1)Minimumsbeløbpr. ugeMinimumsbeløb pr.uge i KKP-EuroMaksimumsbeløbpr. ugeMaksimumsbeløb pr.uge i KKP-EuroEr dagpengeneskattepligtige?Ydes der tillægfor børn?100

Færøerne100

Finland70Normalt2).

Norge100

Sverige77,64)

DKK3.821373..3.515DKK343JaNej

4.786DKK467..3.830DKK373JaNej

8.106NOK683

5.913SEK545189SEK174.589SEK423JaNej

91,2EUR3)76,6.

642NOK578.106NOK683JaNej

JaNej

1 Indkomstloftet er den indtægtsgrænse (tidligere indkomst) som sygedagpengene er beregnet iforhold til. Beregningen af indkomstloftet sker efter forskellige principper i de enkelte lande.2 70 pct. af arbejdsindkomsten op til 30.033 Euro per år, derefter 40 pct. for den del af ind-komsten der er mellem 30.034 og 46.207. Euro per år, herefter 25 pct. Del-sygedagpengeer 50 pct. af sygedagpengene.3 Personer der har en lille eller ingen indkomst kan modtage minimumsdagpenge ved uar-bejdsdygtighed for perioder der varer mere end 55 dage.4 Fra og med 1. juli 2008. Sygemeldte får 77,6 pct. de første 364 dage, derefter 72,5 pct. imaksimalt 550 dage. For sygemeldte der lider af en langvarig sygdom kan der tildeles 77,6pct. uden nogen tidsbegrænsning.

SYGDOM

Lovfastsat løn eller arbejdsgiverperiode i begyndel-sen af fraværsperiodenI starten af sygdomsperioden har arbejdsgiverne i alle nordiske lande en lov-fastsat pligt til at udbetale kompensation enten i form af en lovfastsat sygeløneller i form af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.I Danmark udbetales sygedagpengene af arbejdsgiveren i de første 21 dagehvis lønmodtageren har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i de sidste8 uger før sygefraværet og i denne periode har været i arbejde i mindst 74 ti-mer.På Færøerne er det det offentlige, der fra 1. sygedag udbetaler sygedagpen-ge, hvorefter arbejdsgiverne refunderer de to første sygedage til landskassen.I Finland betaler arbejdsgiveren i henhold til lov om arbejdsaftaler fuld løn iperioden der dækker den dag hvor man bliver syg og de påfølgende 9 hverdage.I Island har alle en lovfastsat ret til sygeløn i en periode der er afhængig afancienniteten. Efter et års ansættelse har arbejdstageren ret til en måneds syge-løn.I Norge har lønmodtagere ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren hvisden syge har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i mindst fire uger.Arbejdsgiverperioden er 16 dage.I Sverige udbetales der en lovfastsat sygeløn i 14 dage. Dog udbetales der ik-ke sygeløn for den første sygedag. Sygelønnen svarer til 80 procent af lønnensygedagpengebeløbet.

Sygeløn i henhold til kollektivaftaler og lignendeSom et supplement til den lovfastsatte arbejdsgiver- eller sygelønsperiodeudbetales der løn under sygdom efter kollektive aftaler eller efter særlige reg-ler for den offentlige sektor. I denne periode udbetales der normalt dagpengetil arbejdsgiveren.I Danmark får offentligt ansatte fuld løn under hele sygefraværet. I denprivate sektor får funktionærer typisk udbetalt fuld løn under sygdom, mensandre privatansatte lønmodtagere får udbetalt løn i for eksempel de første 9uger af sygefraværsperioden, i nogle tilfælde er det ikke fuld løn, men kun optil et loft fastsat i overenskomsten.På Færøerne får offentlig ansatte og størstedelen af funktionærer i denprivate sektor fuld løn under sygefraværet.I Finland får ansatte i den offentlige sektor fuld løn i de første to månederaf sygdomsperioden, og derefter 66 -75 pct. af lønnen. I den private sektor94

SYGDOM

udbetales der fuld løn i henhold til kollektivaftaler i en periode der variererfra branche til branche fra 1 til 3 måneder.I Island er lønmodtagere gennem kollektivaftaler sikret løn under sygdom ien periode, afhængig af ancienniteten, der er længere end det lovfastsatte mi-nimum. De bedste bestemmelser findes for ansatte i stat og kommuner hvorder kan udbetales fuld løn i et helt år hvis man har været ansat i mere end 15 år.Arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked har pligt til at indbetale 1 pct. aflønsummen til en supplerende dagpengeordning der administreres af de re-spektive fagforeninger. Fra disse ordninger udbetales der dagpenge, efter ar-bejdsgiverperioden, som regel i 120-150 dage. På grund af denne ordning hardagpenge fra den offentlige sygeforsikring kun en ringe betydning.I Norge får alle offentligt ansatte, efter aftale, fuld løn under sygdom i formaf et supplement til sygedagpengene således at der kompenseres for differen-cen mellem maksimumsbeløbet for sygedagpengene og den normale løn. Til-svarende regler findes også på det private arbejdsmarked, i en række tilfælde.I Sverige får alle ansatte i den offentlige sektor ifølge kollektivaftaler lønsom et supplement til sygedagpengene. Sygedagpengene udgør 80 pct. afarbejdsindkomsten op til indkomstloftet og arbejdsgiveren giver yderligere10 pct. således at alle i den kategori modtager 90 pct. af lønnen i de første15-90 dage. Personer der har en løn der ligger over indkomstloftet får kom-pensation med et beløb der svarer til ca. 90 pct. af lønnen. I de tilfælde hvorsygeperioden er længere end 90 dage kompenseres offentlige ansatte af ar-bejdsgiveren med ca. 80 pct. af lønnen selvom lønmodtageren har en løn derligger over indkomstloftet. Også funktionærer inden for den private sektorfår i henhold til kollektivaftaler kompensation fra arbejdsgiveren. For dennekategori gælder, at arbejdsgiveren giver en kompensation der svarer til 65pct. af den løn der ligger over sygeforsikringens indkomstloft.

SygedagpengeEfter den lovfastsatte arbejdsgiverperiode udbetales der enten sygedagpengefra det offentlige eller fra socialforsikringen. De der ikke har ret til løn ellersygedagpenge i arbejdsgiverperioden modtager kompensation efter de al-mindelige regler for sygedagpenge fra begyndelsen af sygdomsperioden.I Danmark har lønmodtagere ret til dagpenge fra kommunen hvis de harværet tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i denne pe-riode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Personer der er berettiget tilarbejdsløshedsdagpenge, eller har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse afmindst 18 måneders varighed eller er elev i lønnet praktik har ligeledes ret til sy-95

SYGDOM

gedagpenge fra kommunen. For selvstændige erhvervsdrivende forudsættesdet at man har været i beskæftigelse i mindst 6 måneder i den seneste 12måneders periode, heraf skal mindst den ene måneds arbejde være lige umiddel-bart før sygdomsforløbet.For selvstændige erhvervsdrivende beregnes sygedagpengene på grundlagaf arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden.På Færøerne udbetales der sygedagpenge til lønmodtagere og frivillig forsik-rede (selvstændig erhvervsdrivende og hjemmearbejdende). Indkomstgrundla-get for lønmodtagere er som regel gennemsnitsindtægten de sidste 5 uger førfraværet. For selvstændige erhvervsdrivende er indtægtsgrundlaget arbejdsfor-tjenesten ved erhvervsvirksomheden det seneste år. Sygedagpengene kan i beg-ge tilfælde ikke være højere end 80 pct. af gældende aftale om løn til ufaglærtearbejdere.I Finland udbetales der dagpenge både til de der er i arbejde og til selvstæn-dige inklusiv de der arbejder for sig selv (for eksempel arbejder i hjemmet ellerstuderer). Der udbetales ikke indkomstrelaterede sygedagpenge hvis års ar-bejdsindkomsten har været mindre end 1.154 EUR. Op til en årsindkomst på30.033 EUR er kompensationsgraden på 70 pct. hvorefter kompensationengradvist reduceres. Personer med små eller ingen indkomster modtager mini-mumssygedagpenge efter en karensperiode på 55 dage.I Island har dagpengeordningerne fra det offentlige som nævnt kun ringebetydning. Hjemmearbejdende lønmodtagere og studerende har en særligret til offentlige dagpenge. Selvstændige erhvervsdrivende har samme retsom lønmodtagere til sygedagpenge fra det offentlige, men kan også forsikresig ved sygdom, normalt for en periode på 6 måneder. Efter denne periodeer det muligt med udbetalinger fra pensionsordningerne.I Norge er det en forudsætning for at modtage sygedagpenge fra Fol-ketrygden at den sygemeldte har været i arbejde i mindst fire uger umiddel-bart før sygdommen indtraf. Indkomstgrundlaget for sygedagpenge skal ud-gøre mindst en årsindkomst på 33.128 NOK. Denne indkomstgrænse gæl-der ikke for sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Det maksimale beløb derkan udbetales i sygedagpenge er 451.536 NOK pr. år.Selvstændig erhvervsdrivende har på samme måde som arbejdstagere rettil sygedagpenge hvis de mister pensionsgivende indtægt på grund af mang-lende arbejdsevne enten på grund af sygdom eller skader. Der ydes erstat-ning fra den 17 sygedag med 65 pct. af sygedagpengegrundlaget. Når der eroppebåret sygedagpenge i 250 dage inden for de sidste 3 år ophører retten.I Sverige er forudsætningen for at modtage sygedagpenge at den syge-dagpengeberettigede indkomst er mindst 24 pct. af basisbeløbet, hvilket i96

SYGDOM

2008 var 41.000 SEK. Kompensationen er 80 pct. dog kun for en arbejds-indkomst op til 307.500 SEK. Hvis den syge er arbejdsløs der ikke er bereti-get til sygeløn findes der et maksimalt loft på 487 SEK per dag hvilket kansammenlignes med 682 SEK for de øvrige grupper.

KarensperioderReglerne for karensperioder varierer også mellem landene. I Danmark og Nor-ge er der ingen karensperiode for lønmodtagere hvor der er en betalt arbejdsgi-verperiode. For selvstændige erhvervsdrivende samt personer der arbejder free-lance, er der en karensperiode på 14 dage i Danmark og 16 i Norge, som dogkan forkortes med en frivillig forsikring. I Danmark kan der tegnes frivillige for-sikringer, så den selvstændige har ret til sygedagpenge efter 1. eller 3. fraværs-dag. Forsikringspræmien er højere for selvstændige, der vil sikre sig dagpengefra 1. fraværsdag, end for selvstændige, der vil sikre sig dagpenge fra 3. fra-værsdag. For selvstændige, der har tegnet en forsikring, udgør dagpengenemindst 2/3 af det maksimale dagpengebeløb. Selvstændige kan tegne en forsik-ring (højere præmie), som sikrer det maksimale dagpengebeløb.I den finske sygeforsikring er der indarbejdet en karensperiode for dendag personen bliver syg samt de følgende 9 hverdage. Denne periode svarertil den lovfastsatte periode med sygeløn for lønmodtagere. I Finland er selv-stændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter de samme prin-cipper som lønmodtagere. Dog har erhvervsdrivende der har en pensions-forsikring få udbetalt sygedagpenge fra den tredje sygedag.Forskellen er dog, at mens lønmodtagere er berettiget til den lovbestemteløn i sygeforsikringens karensperiode, modtager private erhvervsdrivendeingen ydelse for den dag man bliver syg og de efterfølgende 9 hverdage.Landmænd der er forsikret i henhold til landmændenes pensionslov erberettiget til sygedagpenge fra og med den 5. hverdag efter den dag man erblevet syg.På Færøerne er der ingen karensperiode.I Island er der en karensperiode på 14 dage for den offentlige forsikring.I Norge kan selvstændige erhvervsdrivende tegne en sygedagpengeforsik-ring enten med 65 eller 100 procents dækning fra den 1 sygedag eller 100procents dækning fra den 17 sygedag.I Sverige er der mindst en karensdag, hvilket både gælder sygelønnen ogsygedagpengene. Dog kan der højst være 10 karensdage i en 12 månedersperiode. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem en karensperiodepå 1, 3 eller 30 dage afhængig af hvor høj en forsikring der er tegnet.97

SYGDOM

Øvrige forholdI Danmark, Finland, Island og Norge udbetales sygedagpengene normalthøjst i et år, hvor perioden kan bestå af flere separate sygedagpengeperioder.Dertil kan man i Finland få udbetalt sygedagpenge delvis for 12.-72. hver-dage hvis den pågældende der har modtaget sygedagpenge uden afbrud imindst 60 dage og derefter returnere til et deltidsjob Målsætningen er at lettetilbagevenden til arbejdet efter et langt sygdomsforløb. På Færøerne udbeta-les sygedagpenge i højest 40 uger inden for en periode på 12 måneder, her-efter kan man modtage behovsprøvet socialhjælp.I Danmark kan perioden dog i en række tilfælde forlænges ud over de 52uger. I Sverige findes der ingen tidsbegrænsning for sygedagpengene.Sygedagpengene er skattepligtige i alle landene.I Danmark udbetales og administreres sygedagpengene af kommunerne.Staten refunderer kommunernes udgifter til sygedagpenge i de første 4 ugermed 100 pct., mens udgifterne efter de 4 uger og til og med uge 52 refunde-res med 50 pct. af staten. Efter de 52 uger afholder kommunerne alle udgif-terne til sygedagpenge.På Færøerne udbetales sygedagpenge af Færøernes socialforvaltning.I Finland udbetales sygedagpengene af Folkpensionsanstalten, i Islandudbetales de offentlige sygedagpenge af Socialforsikringen, i Norge af Ar-beids- og velferdsetaten og i Sverige af forsikringskasserne.I Norge blev der i 2004 indført et aktiveringskrav for at få ret til sygedag-penge. Den sygemeldte skal så tidligt som muligt afprøves i arbejdsrelateredeaktiviteter, enten ved deltidssygemelding eller en aktiv sygemelding. Hvis ar-bejdstageren er sygemeldt mere end 8 uger må der foreligge tungvejende me-dicinske grunde der hindrer aktivitet. Hvis årsagen til manglende aktivitet ikkekommer ind over de lovbestemte undtagelser, skal udbetalingen af sygedag-pengene stoppes. Læger der i gentagne tilfælde udlader at følge de nye reglerom sygemelding og dokumentation af manglende arbejdsevne, kan risikere atmiste retten til at skrive lægeerklæringer der ligger som grundlag af socialeydelser. Hvis en arbejdstager fortsat er sygemeldt, skal trygdeetaten senest ef-ter 12 uger efterspørge en opfølgningsplan som arbejdsgiveren skal udarbejde isamarbejde med arbejdstageren, ifølge arbejdsmiljøloven. Hvis arbejdsgiverenundlader at efterkomme denne anmodning kan trygdeetaten idømme virk-somheden en bøde.

KompensationsgraderFigur 5.1 viser den disponible indkomst på tre indkomstniveauer for enligeuden børn der modtager sygedagpenge. Tabel 5.4 viser den disponible ind-komst ved sygedagpenge i pct. af den disponible indkomst ved beskæftigelsepå tre indkomstniveauer, for en enlig uden børn.98

SYGDOM

Figur 5.1 Disponibel indkomst ved sygedagpenge for enlige uden børn 2008KKP-Euro350030002500200015001000500067 %KKP-Euro350030002500200015001000500067 %KKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %150 %AWAnmærkning:Procentsatserne af AW er beregnetud fra den gennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.100 %150 %AWSverigeDisponibel indkomstpr. måned (december)Disponibel indkomst pr. måned(december) ved sygedagpenge100 %150 %AWKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %150 %AWFinlandDanmarkKKP-Euro350030002500200015001000500067 %100 %Norge150 %AWFærøerne

SYGDOM

Tabel 5.4 Kompensationsgrad for enlige uden børn pr. måned (december)ved sygedagpenge i procent af disponibel indkomst ved arbejde2008DanmarkFærøerneFinlandNorgeSverige67 pct. AW801006910074100 pct. AW5772689966150 pct. AW4249607149

Varigheden af sygefraværetTabel 5.5 Beregnet fravær i mindst én uge pga. sygdom blandt beskæfti-gede i pct. af alle beskæftigede 20081)KvinderMændI altDanmark2)2,21,61,9Finland3,12,62,8Norge4,72,73,7Sverige3,01,92,4

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Tallene er beregnet ud fra arbejdskraftundersøgelserne, som et gennemsnit af tællingerne.2 15-66-årige.

Figur 5.3 Udviklingen i den beregnede fravær i mindst én uge pga. sygdomblandt beskæftigede i pct. af alle beskæftigede 1995-2008Procent5

DanmarkFinland

IslandNorge

Sverige

11995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Som det fremgår af figurerne, er der betydelige forskelle i kompensationsni-veauerne ved sygdom. I de laveste indkomstgrupper er der fuld kompensationved sygdom både på Færøerne og i Norge. Forskellene er dels betinget af dag-100

SYGDOM

pengenes størrelse målt i forhold til arbejdsindkomsten (de er højest i Danmarkog Norge og lavest i Finland), dels af maksimumsbeløbets størrelse, som er re-lativt lavt i Danmark set i forhold til Sverige og - især - Norge. Endelig har detbetydning, at der i Finland ikke er nogen øvre grænse for dagpengenes størrel-se. Dog er der kun 25 pct. kompensation ved en årsløn på over 46.207 Euro.Omfanget af sygefraværet varierer en del mellem landene hvor det ermindst i Island efterfulgt af Danmark samt størst i Norge. I Danmark og Fin-land har fraværsmønsteret stort set været uændret. Siden 2003 har der været etvæsentligt fald i sygefraværet i Sverige. Nedgangen har blandt andet sammen-hæng med regelændringerne og indføring af et aktivitetskrav i sygedagpenge-ordningen. Ændringen har medført en stigning i deltidssygefraværet.I tabel 5.5 er der medtaget antallet af dage hvori der er udbetalt sygedag-penge omregnet til helårspersoner og i pct. af arbejdsstyrken. Der er betydeligeforskelle mellem landene med relativt færrest helårspersoner i forhold til ar-bejdsstyrken på Færøerne, i Finland og Danmark og relativt flest i Norge. Re-lativt set er der nu færre mænd i Sverige end i Danmark, der modtager syge-dagpenge. Omregnet til helårspersoner er det kvinderne der i størst omfangmodtager sygedagpenge. Der er forskelle på hvordan landene udbetaler syge-dagpenge. I nogle lande udbetales sygedagpengene for 5 dage per uge, i andrelande for 6 eller 7 dage per uge. Dette er der taget hensyn til ved beregningenaf antallet af helårspersoner. I nogle af landene er det desuden muligt at væredelvis sygemeldt, men da dette ikke bliver registreret i statistikken i alle lande-ne, er beregningen af antallet af helårspersoner foretaget udfra antallet af dagemed sygedagpenge uanset om personen er helt eller delvist sygemeldt.Da det kun er dage hvori der udbetales sygedagpenge findes der forskellei hvor mange sygedage der kan medregnes idet arbejdsgiverperiodens læng-de (hvor der ikke udbetales sygedagpenge) varierer fra land til. Desuden in-deholder de danske, norske og svenske data også sygedagpenge ved en ar-bejdsskade, mens arbejdsskader og ulykker på Færøerne og i Finland findes iet separat system.I Danmark udgjorde delvise raskmeldinger/sygemeldinger i 2008 7,4 pct. afalle sygedagpengeforløb der er afsluttet i 2008, eller igangværende ved åretsudgang heraf 8,4 pct. for kvinder og 6,1 pct. for mænd. I Norge var 29,8 pct.af alle afsluttede sygedagpengeudbetalinger fra Folketrygden i 2005 deltidssy-gefravær. I Sverige er fraværet ca. 19 pct. mindre opgjort som nettodage. I deøvrige lande er det ikke muligt at være delvist sygemeldt/raskmeldt.

101

SYGDOM

Tabel 5.6 Antal modtagere af sygedagpenge omregnet til helårspersoner ialt og i pct. af arbejdsstyrken fordelt på køn 2008KvinderMændKvinder og MændPct. afarbejdsstyrkenKvinderMændKvinder og MændDanmark51.01937.09388.112Færøerne165222387Finland28.94125.27654.217Norge73.50848.592122.100Sverige74.50748.286122.793

3,82,53,1

1,41,71,5

2,21,82,0

6,23,64,8

3,21,92,5

Figur 5.4Procent8

Antal modtagere af sygedagpenge omregnet til helårspersoner ipct. af arbejdsstyrken 2002-08

Danmark6FærøerneFinlandNorge2Sverige

02002200320042005200620072008

102

SYGDOM

Tabel 5.7 Afsluttede sygedagpengeperioder af mindst 15 dages varighed(pct.) 2008DanmarkKvinderVarighed (dage)15-2930-8990-179180-359360+I altMændVarighed (dage)15-2930-8990-179180-359360+I altKvinder og MændVarighed (dage)15-2930-8990-179180-359360+I altFærøerneFinlandNorge1)Sverige

1240201914100

374210120,0100

4239982100

343415116100

293512815100

1542191211100

403812100,3100

383811103100

343414117100

293513914100

1341201313100

3934011110,2100

40391092100

343414117100

293512915100

1 Tallene for Norge omfatter sygedagpengeperioderne alle grupper af sygedagpengemodta-gere. For arbejdstagere er der kun registreret perioder af mindst 17 dages varighed. For an-dre grupper er der medtaget alle sygedagpengeperioder. Disse bliver hovedsageligt udbetaltfra og med den 15. sygedag.

Der er visse variationer i landenes mønster for langvarigt sygefravær (syge-fravær i mere end 14 dage). Dette afspejler blandt andet forskellig praksismed hensyn til, hvornår langvarigt syge overgår til at få udbetalt ydelser fraandre dele af det sociale system. Det gælder fx overgangen til revaliderings-ydelse eller førtidspension.I Sverige kan der fra 1.juli 2008 udbetales sygedagpenge i 364 dage i enperiode på 450 dage (rammetid) Man kan derefter få forlænget perioden tilhøjst 550 dage, men da tilen noget lavere beløb. For de der lider af en megetalvorlig sygdom er der ikke nogen tidsbegrænsning I en række tilfælde kander udbetales sygeløn efter mere end et års sygefravær i Danmark. De ca.6,4 pct. i Norge på over 360 dage dækker også personer, som ikke er rask-103

SYGDOM

meldte efter et års (365 dages) sygdom. De modtager ikke sygedagpengemere end et år, men får i stedet for udbetalt revalideringsdagpenge. Fra-værsmønstret for mænd og kvinder viser et noget uensartet mønster mellemlandene, dog har mændene generelt set det største fravær i de lange fraværs-perioder, med undtagelse af Danmark hvor kvinderne ligger noget højereend mændene i fraværsperioder på over 180 dage. Det store antal der havehaft en fraværsperiode over et år i Sverige, skyldes førtidspensionsreformen,hvor mange sager blev afsluttet og de pågældende gik derfor over på en an-den ydelse end sygedagpenge eller blev raske.

Dagpengesikring ved arbejdsskade ogarbejdsbetinget sygdomI alle lande udbetales der ydelser ved arbejdsskader og erhvervssygdomme. Dekortvarige ydelser kan være sygedagpenge eller ydelser, der svarer til dette.I Finland udbetales der arbejdsskadedagpenge, almindeligvis svarende tilden normale løn.

ServiceydelserDet er et fællestræk ved de nordiske lande, at de har et veludbygget service-apparat til såvel forebyggelse som behandling af sygdomme. Der er dog taleom et område, som varierer noget i opbygning fra land til land.I Danmark, Finland og Sverige er det de kommunale og/eller amtskom-munale myndigheder, der har ansvaret for organiseringen af sundhedsvæse-net, mens det i Island er staten og på Færøerne landsstyret. I Norge har sta-ten ansvaret for det specialiserede sundhedsvæsen (først og fremmest syge-husene) men det er kommunerne der har ansvaret for det primære sund-hedsvæsen. I det nuværende system inden for det primære sundhedsvæsener alle, ligesom i Danmark og Færøerne, tilknyttet en fast læge.Der er etableret bedriftssundhedstjenester i Danmark, Norge og Sverige,som har til formål, at der inden for rammerne af den enkelte arbejdspladsskal kunne iværksættes forebyggende foranstaltninger og udføres helbreds-kontrol. Der findes også en lovpligtig bedriftssundhedstjeneste i Finland,som skal sørge for præventive foranstaltninger. For statistikken på områdethenvises til NOMESKO´s publikation Health Statistics in the Nordic Coun-tries som blandt andet kan hentes her på hjemmesiden.104

SYGDOM

SygehuseI samtlige nordiske lande findes der almindelige sygehuse med tilhørendeambulatorier/poliklinikker og skadestuer. Desuden er der højt specialiseredesygehuse, psykiatriske hospitaler og i nogle af landene også hospitaler tillangtidspleje. Sygehusene drives hovedsageligt af staten, amtskommunerneog kommunerne, men der findes også enkelte private sygehuse.Det er meget vanskeligt at få sammenlignelige data for kapaciteten isundhedsvæsenet i de nordiske lande, da området er meget forskelligt orga-niseret fra land til land. Det er dog en generel tendens, at liggetiderne vedsygehuse over årene bliver kortere, og at flere og flere patienter bliver be-handlet ambulant.Der har i alle landene været en tendens mod at afvikle egentlige psykiatri-ske hospitaler og i stedet udbygge behandlingen af de psykiatriske patienter inærmiljøet.

Lægebehandling m.v.Den almindelige (primære) lægebehandling foregår i de nordiske lande udenfor sygehusene. Til det primære sundhedsvæsen er der endvidere knyttetforskellige former for forebyggende sundhedsforanstaltninger.I Danmark varetages den almindelige lægebehandling udelukkende afprivatpraktiserende læger, fuldt finansieret og efter overenskomst med detoffentlige.På Færøerne er alle praktiserende læger offentligt ansat, men betales med etgrundbeløb samt efter ydelser.I Norge varetages ca. 90 pct. af den almindelige lægebehandling af privat-praktiserende læger. Dette gælder kun i ringe grad i de øvrige nordiske lande.Således skønnes det, at ca. 20 pct. af den almindelige lægebehandling i Sverigevaretages af privatpraktiserende læger. I Finland foregår ca. 20 pct. af den al-mene lægebehandling og speciallægebehandlingen hos privatpraktiserende læ-ger. Den resterende del varetages af ansatte læger i offentlige sundhedscentre.I Finland og Island kan sundhedscentrene, i tyndt befolkede områder, ha-ve tilknyttet sengepladser.Der findes speciallægebehandling i alle landene. Den varetages af special-læger efter overenskomst med det offentlige. Ydelserne gives enten efter ge-nerelle eller efter specifikke regelsæt.105

SYGDOM

På grund af de store forskelle fra land til land i organiseringen af det pri-mære sundhedsvæsen er det dog meget vanskeligt at få sammenlignelige da-ta for antallet af lægebesøg pr. indbygger.Der findes hjemmesygepleje i alle landene både til familier og børn som tilældre og funktionshæmmede.I alle landene tilbydes gravide og småbørn desuden offentlig sundhedsple-je. Endvidere er der i alle landene etableret skolesundhedspleje. De flestebørn vaccineres i henhold til det anbefalede vaccinationsprogram. Scree-ningsprogrammer mod fx brystcancer findes i et vist omfang i alle landene. IFinland og Island varetager sundhedscentrene disse opgaver.I alle landene gives der tilskud til transportudgifter i forbindelse med syg-dom.

TandbehandlingTandlægebehandlingen er veludbygget for alle i de nordiske lande. Medundtagelse af Island, foregår behandlingen af børn og unge i offentlige kli-nikker hvor behandlingen er helt eller delvis gratis. I de fleste af landene fin-des der også særlige rabatordninger for den ældre del af befolkningen. Forden øvrige del af befolkningen betaler borgerne selv den største del af be-handlingen. Tandbehandling for voksne varetages hovedsageligt af privat-praktiserende tandlæger. I Finland er befolkning berettiget til tandbehand-ling, hvor der kan vælges mellem den kommunale eller den private tandbe-handling. Der ydes refusion fra sygeforsikringen af udgifterne til den privatebehandling. Det patienterne selv skal betale ved den kommunale tandbe-handling er mindre end i privatsektoren.I Sverige og Norge er det amterne (fylkeskommunerne og landstingene),der organiserer den offentlige tandpleje.

Udgifter til og finansiering af ydelseri forbindelse med sygdomForskelle og ligheder i udgifterne til sygdomDer er en vis forskel i udgifterne i forbindelse med sygdom mellem de nordi-ske lande målt i KKP pr. capita, hvor Færøerne og Finland bruger mindst ogIsland mest.106

SYGDOM

Når det gælder udgifter til betalt fravær ved sygdom anvender Norge bety-deligt mere end de andre nordiske lande målt i KKP pr. capita. Her er det isærsygedagpengenes størrelse, som spiller en rolle (jf. Tabel 5.3) men også denlave arbejdsløshed i Norge har en vis betydning for sygdomsfraværet. Det skaldog bemærkes at det kun er Finland og Island der medregner løn under syg-dom i de sociale udgifter.Når det gælder udgifterne til service (sygdomsbehandling) er udgifternemålt i KKP pr. capita lavest på Færøerne og højest i Norge.Det som blandt andet påvirker udgifterne til sygdomsbehandling er pati-enternes egenbetaling for sygdomsbehandling og medicin hvor egenbetalin-gen er højest i Finland.En anden påvirkningsfaktor er gråzonen mellem sundhedssektoren og be-handlingen af de ældre og handicappede, som er noget forskelligt organiseretmellem landene.

Ændringer i de sociale udgifter til sygdom fra 2006 til2007I Danmark steg udgifterne til såvel kontantydelser som serviceydelser i 2007i forhold til året før. Den samlede stigning var på 7.417 mio. DKK, svarendetil 7,3 pct. De største stigninger vedrørte serviceydelserne (en stigning på5.361 mio. DKK) og sygedagpengene (en stigning på 2.019 mio. DKK).Ændringerne kan forklares med udbygningen af hospitalsvæsenet og det sti-gende sygefraværPå Færøerne har der været en stigning i udgifterne til sygdom på 2,9 pct.Udgiftsstigningen skyldes øgede udgifter på 6 pct. i forbindelse med syge-dagpenge og en mindre stigning på 2,4 pct. til udgifter til medicin.I Finland steg udgifterne til kontantydelser med ca. 2 pct. målt i faste pri-ser. Både antal nye sygedagpengemodtagere og realværdien af sygedagpen-gene var det samme i 2007 som i 2006. Udgifterne til lægemidler steg med1,3 pct.I Island steg de sociale udgifter i forbindelse med sygdom med 29,0 pct. i 2007priser. Stigningen i udgifterne til kontantydelser var 13,6 pct. og for service-ydelserne 33,1 pct.. Hovedforklaringen på stigningen i udgifterne til kontant-ydelserne er lønstigninger der resulterede i større udgifter dagpengesikring i ar-bejdsgiverperioden. For serviceydelser skyldes det hovedsagelig en endeligharmonisering af ESSPROS og nationalregnskabet. Det betyder at udgifternetil plejehjem er flyttet til sygdom fra ældre ligeledes er en del af udgifterne til re-valideringen flyttet.

107

SYGDOM

I Norgesteg udgifterne i forbindelse med sygdom 5,7 pct. målt i faste priser.K ontantydelserne steg med 3,8 pct., mens udgifterne til serviceydelser stegmed 6,6 pct. K ontantydelsene udgjorde ca. 32 pct. af de samledeudgifter ttil sygdom i 2007.S tigningen i udgifterne til kontantydelserne skyldesstigende udgifter til sygefravær. U dgifterne til almindelig dagpengesikringsteg med 3,3 pct., mens udgifterne til dagpengesikring iarbejdsgiverperioden sted med 4,4 pct.I Sverige var udgifterne i forbindelse med sygdom stort set uforandret fra2006 til 2007 målt i faste priser. Kontantydelserne i forbindelse med syge-fraværet faldt på grund af et fald i sygefraværet, mens udgifterne til servicesteg herunder behandling og udgifter til lægemidler.Tabel 5.8 Udgifter til og finansiering af ydelser i forbindelse med sygdom2007Danmark Færøerne FinlandDKKKontantydelser. Mio.A. Betalt fravær ved sygdomHeraf:a. Almindelig dagpenge-sikringb. Dagpengesikring i ar-bejdsgiverperiodec. Sygelønd. Særlig dagpengesikringved arbejdsskade og ar-bejdsbetinget sygdomB. ØvrigtKontantydelser i altServiceydelser. Mio.Serviceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmier ogsærskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.17.89513.6894.206--47518.36990.881109.2516,489,44,06,6DKK7259410EUR2.04676791518513919.2473716920.85994.168115.0278,882,417,60,046453.224112.556165.7807,363,327,98,8IslandISK20.790-1.172NorgeNOK52.76027.81824.942SverigeSEK44.36231.214-12.2009487744.439187.625232.0647,677,721,80,5

727588306,798,90,90,2

2.0469.63711.6836,569,420,110,4

7.4177,3

-22-2,8

2702,4

25.74828,8

8.9265,7

9080,4

108

SYGDOM

Tabel 5.9 Udgifter til ydelser i forbindelse med sygdom i KKP 2007Kontantydelser i alt pr. capitaKontantydelser pr. personi alderen 16-64 årServiceydelser i alt pr. capitaUdgifter i forbindelse medsygdom i alt pr. capitaDanmark Færøerne Finland3281463165072344841.6231.9511.5261.6711.4881.803Island5167822.3302.846Norge1.0151.5672.1463.160Sverige4466961.8822.774

Egenbetaling for sundhedsydelserReglerne for egenbetaling af sundhedsydelser er noget uensartede i de nordi-ske lande. I Finland, Norge og Sverige er der regler om maksimal egenbeta-ling for sundhedsydelser. Sådanne findes også i Island men man fritages kundelvist for betaling. I Danmark findes der ikke sådanne regler, med undta-gelse af medicin.

Maksimal egenbetalingI Danmark er der fra 1. marts 2000 indført et nyt behovsafhængigt tilskuds-system, hvor tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug aftilskudsberettiget medicin. I 2007 ydes der ikke tilskud til medicinforbrugunder 465 DKK om året, hvorefter tilskuddet gradvist øges til at udgøre 85pct. af udgifterne over 2.645 DKK om året. For børn under 18 år ydes derdog 50 pct. tilskud til medicinudgifter under 465 DKK. For kronisk sygekan egenbetalingen højst udgøre 3.410 DKK om året.På Færøerne kan der ydes støtte til medicin til personer med invaliditet el-ler varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed. Der ydes ikke støtte tiludgifter under 400 DKK pr. kvartal, hvorefter støtten udgør 100 pct. af ud-gifterne. For pensionister er egenbetalingen 200, 400 eller 600 DKK pr.kvartal, afhængig af indkomst.I Finland findes der et såkaldt udgiftsloft på 590 EUR i det kommunalesocial- og sundhedsvæsen. Når loftet overskrides er behandlingen udenegenbetaling. Udgiftsloftet gælder lægebehandling i den primære sektor vedhelsecentrene, fysioterapi, behandlingsforløb, besøg i ambulatorium, dagki-rurgi samt korttidsophold på institutioner indenfor social- og sundhedsvæ-senet. Udgifterne til transport i forbindelse med behandling betales fuldt udhvis udgifterne overstiger 157,25 EUR pr. år.109

SYGDOM

I Island er den maksimale egenbetaling for ambulant behandling på sygehu-se, i det primære sundhedsvæsen samt hos specialist pr. år I 2008 21.000ISK for personer i alderen 18-66 år og 7.000 ISK for børn under 18 år. Forpensionister 67-69 år med fuld grundpension, pensionister 70 år og ældresamt førtidspensionister og personer, som har været arbejdsløse i mere end 6måneder er den maksimale egenbetaling 5.200 ISK. Når patienten har nåetudgiftsloftet betaler man en tredjedel af satserne. Der findes desuden særligebetalingsregler for fysioterapi, ergoterapi samt anden terapeutisk behandling.I Norge var den maksimale egenbetaling for lægehjælp, psykologhjælp ogrejseudgifter i forbindelse med undersøgelse og behandling samt tilskudsbe-rettigede lægemidler 1.740 NOK i 2008. Udgifter derudover dækkes af sta-ten. Folketrygden afholdte i 2005 ca. 50 pct. af de samlede udgifter til læ-gemidler.I Sverige findes der dels en maksimal egenbetaling pr. år for almindeliglægebehandling, fysioterapi m.v. og en anden maksimal egenbetaling formedicin.Hvis en eller begge forældre tilsammen har flere børn under 18 år, erbørnene fritaget for egenbetaling såfremt lægemiddelkøbet til dem samletoverstiger det fastlagte maksimum for egenbetaling. For den kommunaleomsorg findes der ingen statslige regler for maksimal egenbetaling.

110

SYGDOM

Lægebehandling m.v.Tabel 5.10 Egenbetaling for lægebesøg 1. januar 2008Er der ensar-tede regler ihele landet?DanmarkJaEgenbetalingens størrelseAfvigelserEgenbetalingensandel af de sam-lede udgifter tillægebesøg-

Ingen

En lille gruppe, der harvalgt at have frit læge-valg, betaler mindre be-løb for lægebehandlingKonsultation uden foralmindelig arbejdstid in-debærer tilsynsafgift på20 DDK.

Færøerne

Ingen

Finland

Offentlig 0-11 EUR.Ingen betaling for børn15 EUR for besøg mellem under 18 årkl. 20-8 på hverdage, samtlørdage, søndage og hel-ligdage Privat mindst 40pct.1 000-3 300 ISK hos al-men læge, andre reglerfor besøg hos specialist500–1 600 ISK for børnunder 18 år og for pensi-onister, handicappede oglangtidsarbejdsløse. Forhandicappede og lang-tidssyge børn 350-800ISKVed svangerskab/fødsel,erhvervsskade, krigsskade,for indsatte i fængsel, børnunder 12 år, ved psykote-rapeutisk behandling afbørn og unge under 18 årog ved farlige smitsommesygdomme.Ingen betaling for børnunder 18 år.

Ca. 8 pct.

Island

Varierende

Norge

Hos almen læge:130 NOK (dagtimer)220 NOK (aften og nat)Konsultation hos en spe-cialist: 160 NOK (dag-timer) og 250 NOK (af-ten og nat)100– 300 SEK

Ca. 35.pct.

Sverige

Nej

I Danmark er lægebehandling og hjemmesygepleje gratis. En lille gruppemed frit lægevalg betaler dog selv et mindre beløb for lægebehandling. I deøvrige nordiske lande betaler patienterne selv et beløb for behandlingen.På Færøerne er lægebehandling og hjemmesygepleje gratis.I Finland betales for midlertidig hjemmesygepleje 11 EUR pr. besøg af enlæge og af en sygeplejerske 7 EUR pr. besøg. For kontinuerlig pasning ihjemmet betales der et beløb, som dels er afhængig af pasningens omfang ogdels af den pågældendes økonomiske situation.

111

SYGDOM

I Island varierer betalingen for lægebesøg. Som hovedregel betaler børn ogpensionister kun 1/3 af den normale egenbetaling. Hjemmesygeplejen er gratis.I Norge varierer egenbetalingen ved lægebesøg. For konsultation uden fordagtimerne er egenbetalingen 230 NOK hos lægevagten. Der er ingen egen-betaling for hjemmesygepleje.I Sverige varierer egenbetalingen mellem landstingene typisk er egenbeta-lingen for et lægebesøg nogle hundrede kroner. For besøg hos en specialister det noget dyrere. Et besøg hos andre kan være noget lavere.

Tandbehandling

I alle landene er tandbehandling for børn og unge enten helt eller delvis gra-tis. Den øvrige del af befolkning betaler enten selv alle udgifter til behand-ling, eller de får refunderet en mindre del af dem.I Danmark udgjorde patienternes egenbetaling i 2005 ca. 62 pct. af desamlede udgifter, inkl. udgifterne til den kommunale børne- og ungdoms-tandpleje, der er gratis.På Færøerne udgjorte patienternes egenbetaling ca. 55 pct. af de samledeudgifter ekskl. børne- og ungdomstandpleje, der er gratis.I Finland udgjorde de voksnes egenbetaling i den kommunale tandpleje20 pct. af udgifterne. Behandling af børn under 18 år er gratis. Sygeforsik-ringen yder refusion til den private tandbehandling. I gennemsnit udgjordepatienternes egenbetaling 65 pct. af udgifterne.I Island får personer over 67 år samt handicappede refunderet mellem 50og 100 pct. af udgifterne, afhængigt af deres indkomst. Børn under 18 år fårrefunderet gennemsnitligt omkring 55-60 pct. af totaludgifterne.I Norge betaler voksne normalt selv for tandbehandling. Unge under 18år samt visse andre grupper som ældre, langtidssyge og funktionshæmmedefår behandling uden egenbetaling. Som et supplement gives der tilskud fraFolketrygden til udgifter for behandling hos en tandlæge for visse typer aftandbehandling og ved visse diagnoser.I Sverige får alle under 20 år gratis tandbehandling. Personer over 65 årfår tandbehandling med tilskud. Personer i alderen 20-65 år betaler i prin-cippet selv deres udgifter til tandbehandling.

112

SYGDOM

MedicinTabel 5.11 Egenbetaling for lægemidler (på recept)1.januar 2008Er der ensar-tede regler ihele landet?DanmarkJaEgenbetalingens størrelseAfvigelserEgenbetalingensandel af de sam-lede udgifter tillægemidler25 pct.

Tilskud afhængig af stør-relsen af den enkelte pati-ents lægemiddelforbrug iprimærsektoren..

Nej

Færøerne

Nej

19,3 pct. til re-ceptpligtig medi-cin

Finland

58 pct. af beløbet

Ved kroniske og seriøse58 pct.sygdomme 18% eller 8%med 3 EUR/produkt. Hvisegenbetalingen overstiger634 EUR/år betaler manderefter 1,5 EUR/produktPensionister og handicap- Ca. 34 pct.pede: ISK 600 + 50 pct.af den resterende pris, doghøjst 1.050/1.375 ISKFor børn under 12 år ogpersoner som kun modta-ger mindstepension: ingenegenbetaling-36 pct.

Island

1.700 ISK + 65/80 pct. afden resterende pris, doghøjst 3.400/4.950 ISK36 pct. maksimum 520NOK pr. Recept.

Norge

Sverige

0-1.800 SEK per år

25 pct.

113

SYGDOM

Indlæggelse på sygehusTabel 5.12 Egenbetaling for indlæggelse på sygehus per 1. januar 2008Er derEgenbetalingens størrelseensartederegler i he-le landet?DanmarkFærøerneFinlandJaJaJa--12 EUR pr sengedag forkorttidsophold, 26 EURper dag og for dagkirurgi72 EUR--0-80 SEK/dagAfvigelserEgenbetalingensandel af de sam-lede udgifter tilindlæggelse påsygehus--

NejNej

Betaling for langtidsop-Ca.4 pct.hold efter betalingsevne,for børn 0- 17 år dog max.i 7 dageNejNej..--..

IslandNorgeSverige

JaJaNej

I Danmark, Færøerne, Island og Norge er der ingen egenbetaling for indlæggel-se på sygehus. Det er der til gengæld i Finland og Sverige.

114

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Kapitel 6

Ældre, funktionshæmmedeog efterlevendeLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseTypical casesSociale udgifter

6.1. IndledningBåde i de nordiske og andre europæiske lande udgør udgifterne til ældre ogfunktionshæmmede en væsentlig del af de samlede sociale udgifter.Tabel 6.1 Udgifter til ældre, funktionshæmmede og efterlevende i pct. afBNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2006DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverigeBelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.14,911.312,89,711,116,515,29,09,06,714,713,213,75,5ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien17,06,77,110,010,613,214,17,1ppp

SpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

9,913,79,313,911,315,7

115

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Kapitlets opbygningMens de øvrige kapitler har fulgt ESSPROS' kapitelinddeling, er beskrivel-sen af ældre, funktionshæmmede og efterlevende her samlet i ét kapitel, for-delt i 4 afsnit. 6.1. en generel indledning 6.2 om de ældre, 6.3 for funktions-hæmmede og 6. 4 efterlevende. Først gives der en samlet beskrivelse af pen-sionernes opbygning, antal modtagere og kompensationsniveauer. Herefterbelyses den sociale service og til sidst de sosiale udgifter og egenbetaling.

Antallet af pensionsmodtagereOpgørelsen i Tabel 6.2 er ekskl. børnepensionister, enke/enkemandspensio-nister og delpensionister. I det samlede antal pensionister er der for Danmarksvedkommende medtaget efterlønsmodtagere i alderen 60-64 år. Da enkepen-sion er afskaffet i Danmark og Færøerne er antallet af pensionsmodtagere iDanmark og Færøerne overvurderet i forhold til de andre nordiske lande. År-sagen til de høje rater for de 60-64-årige i Finland er, at man har flere forskel-lige førtidspensionsordninger, som f.eks. arbejdsløshedspension og førtidig al-derspension samt individuel førtidspension. Efter lovreformen i 2005 er detmuligt at gå på arbejdsrelateret alderspension efter eget valg i alderen 63-68 år.Der var desuden 28.899 personer i 2008 i alderen 58-64 år som modtog del-tidspension.I Sverige er det ikke længere muligt at modtage delpension. Personer medsyge- og aktivitetsydelse (som i de andre lande benævnes førtidspension)indgår i det samlede antal pensionsmodtagere.Alders- og kønssammensætningen af pensionsmodtagerne er noget for-skellig mellem landene. Især for de 60-64-årige er der betydeligt flere bådemænd og kvinder der er pensioneret i Danmark og Finland end det er tilfæl-det i Norge og Sverige.

Beskatning af pensionerI Danmark og Island er pensionister beskattet efter de samme regler som an-dre skatteydere. Dog betaler pensionister i Danmark ikke arbejdsmarkedsbi-drag af deres pensionsudbetalinger. På Færøerne betales ikke skat af den del afalderspensionens grundbeløb, der ikke modregnes i anden indtægt. Alderspen-sionister betaler desuden ikke bidrag til barselsordningen, arbejdsløshedsord-ningen og den solidariske arbejdsmarkedspension. Dertil er der gunstige be-skatningsregler for førtidspensionister.I Norge findes der særligt gunstige beskatningsregler for pensionister, og iFinland for pensionister med lav indkomst.116

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Boligstøtte til pensionister er skattefrie i alle landene på nær Island. Bør-netillæg til pensionister er skattefri i Danmark, Færøerne og Island, menskattepligtige i Finland og Norge. I Sverige er der indført et job fradrag iskatten i 2007 for at få flere i arbejde . Pensionisterne har også fået sænketskatte ved at grundfradraget er blevet forhøjet.Figur 6.1 Pensionsmodtagere, i pct. af aldersgruppen 16/18 eller ældre1995-2008Pct.33Danmark30Færøerne2724211819951996199719981999200020012002200320042005200620072008FinlandIslandNorgeSverige

Fodnote DK: Modtagere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension er ikke medreg-net i årene forud for 2006. Som følge af indførelsen den ”ekstra tillægsydelse” til disse før-tidspensionister i 2006, medregnes de fra dette år i antallet af pensionsmodtagere. Procenter-ne er opgjort primo året.

117

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2 Pensionsmodtagere efter alder i pct. af aldersgruppen pr. decem-berDanmark2008

Færøerne2008

Finland2008

Island2007

Norge2008

Sverige2008

Kvinder16-39 år40-49 "50-54 "55-59 "60-62 "63-64 "65-66 "67+ "I altMænd16-39 år40-49 "50-54 "55-59 "60-62 "63-64 "65-66 "67+ "I alt

2,07,012,416,652,879,397,9102,232,32,36,210,012,536,563,993,8103,126,3

1,55,410,514,526,724,539,8103,926,21,73,65,58,916,416,520,0105,119,4

1,64,79,418,246,580,0102,4104,533,12,05,511,620,844,879,6100,3105,027,6

4,110,012,516,021,126,662,3100,723,12,75,67,59,013,116,356,3100,016,9

2,910,718,026,540,359,067,0103,831,62,46,911,717,429,650,259,9104,924,12,78,814,821,934,954,563,4104,227,9

2,710,116,623,238,356,896,6103,534,02,15,910,314,828,849,696,1106,127,42,48,013,419,033,653,296,4104,630,8

Kvinder ogMænd16-39 år2,21,61,84,140-49 "6,64,45,17,750-54 "11,27,910,59,955-59 "14,611,619,512,460-62 "44,720,945,617,063-64 "71,720,479,821,565-66 "96,228,9101,459,367+ "102,6104,5104,7100,4I alt29,222,630,419,9Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.

NB: Da man i alle landene kan være bosat uden for landet og samtidig modtage pension, kanantallet af modtagere overstige 100 pct.

118

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

6.2 Alderdom6.2.1 Udgifter til ældre i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2006DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverigeBelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.10,77,48,76,06,611,410,56,97,25,411,010,29,93,8ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien13,05,55,35,47,69,410,16,0ppppp

Slovakiet6,1Slovenien8,4Spanien7,9Storbritannien 10,7Tjekkiet7,0Tyskland10,1Ungarn8,9Østrig11,4

Alderspensionernes opbygning ogindkomstprøvningDet er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgereved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension,den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte ar-bejds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desudenfindes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollekti-ve aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private pensionsopspa-ringer, som ikke behandles i denne rapport.Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer,navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske stati-stik hvor grund- og tillægspension/arbejdspension omtales samlet som denførste søjle i pensionssystemet og de supplerende pensioner omtales som denanden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rap-port, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og Is-land samt den garanterede mindstepension i Finland, Norge og Sverige un-der et. Ligeledes behandles tillægspensionerne og arbejdspensionerne underet.119

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Finland og Sverige er der vedtaget reformer der betyder at grund/arbejds-og tillægspension udgør en helhed.I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alleuanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension.De personer der gennem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægs-pension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvomdette grundprincip er ens i det finske og svenske system er pensionssyste-merne opbygget vidt forskelligt.I Danmark består grundpensionen af folkepensionens grundbeløb ogpensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der al-le indtægtsreguleres. Herudover er der mulighed for en række tillæg, hvorafvarmetillæg og helbredstillæg indtægtsreguleres, mens personligt tillæg ogventeprocenten ved opsat pension ikke indtægtsreguleres. Arbejds-/tillægspension består af ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension), som ikkeindtægtsreguleres. De supplerende pensioner i form af arbejdsmarkedspen-sioner indtægtsreguleres heller ikke. Det særlige børnetilskud til pensionisterindtægtsreguleres.På Færøerne modtager pensionister en grundpension, hvor ydelsen af-hænger af civilstand. En del af grundpensionen modregnes i den skatteplig-tige indkomst.Der findes et tillægspensionssystem, der finansieres af parterne påarbejdsmarkedet. Der er tale om en solidarisk arbejdsmarkedspension, hvoralle personer over 66 år, får udbetalt et fast månedligt beløb. Udbetalingfølger ikke af indbetaling, hvorfor denne pension i princippet fungerer somen grundpension, og behandles som sådan i denne publikation.For pensionister med ingen eller lille hustandsindkomst udbetales etpensionstillæg. Der ydes desuden andre personlige tillæg til pensionistermed forsørgelsespligt overfor børn og pensionister med særligt behov forpleje. Pensionister på plejehjem modtager en nedsat pension til dækning afpersonlige behov.I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet85 pct. af pensionsudgifterne stammer fra arbejdspensionerne. Folkepensio-nen er helt afhængig af arbejdspensionens størrelse. Der gives ikke grund-pension hvis arbejdspensionen overstiger ca. 1.154 EUR pr. måned i 2008og ca.1.207 EUR per måden i 2009.De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle i Finland.. Folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen men andre indtægter(ud over pensioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Siden 2008 erboligstøtten til pensionister ikke en del af pensionssystemet men en selv-120

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

stændig ydelse. Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed tilpersoner som modtager grundpension (se Tabel 6.2.1)I Island kan den lovfæstede grundpension også falde bort hvis pensioni-sten har væsentlige andre indkomster over et vist niveau. For danske alders-pensionister, indgår dog kun arbejdsindkomster i indtægtsgrundlaget for al-derspensionens grundbeløbI Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret enmindste pension. For at modtage pension ud over dette må man gennemdeltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island ogNorge mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle denordiske lande.

121

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20081)DanmarkFærøerneFinlandIsland2)Norge2)SverigeModtagere af:Grundpensi- Alle personer Alle personer Alle personer Alle personer Alle personer Alle personeron/ garanteret bosat i landet bosat i landet i bosat i landet bosat i landet bosat i landet bosat i landetmindst 3 årmindstepen- mindst 3 årmindst 3 årmindst 3 årmindst 3 årmindst 3 årsionBopælstidens 40 årlængde for atopnå fuldgrundpension40 år40 år40 år40 år40 år

Tillægs-Lønmodtagere .pension/arbejdspensionSupplerendepensionerLovfæstet foroffentligt an-satte (tjene-stemænd)

Lønmodtagere Lønmodtagere Lønmodtagere Lønmodtagereog selvstændi- og selvstændi- og selvstændi- og selvstændi-gegegege-Lovfæstet for -offentligt an-satte (tjene-stemænd)Offentlige kol- Offentlige kol-lektive aftaler lektive aftalerLovfæstet for Private kollek-ansatte i pri- tive aftalervat næring3

Lovfæstet for -offentligt an-satte (tjene-stemænd)

Offentlige kol- Offentlige kol- -lektive aftaler lektive aftalerPrivate kollek- Private kollek- -tive aftalertive aftaler

1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiskelande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skalhave været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år.Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået socialfor-sikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet.2 Treårsgrænsen gælder ikke ved arbejdsskader.3 I kraft fra 1. januar 2006

122

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Island reguleres grundbeløbet for alderspensionister både i forhold til egenarbejdsindkomst , tillægspensionen og halvdelen af pensionistens kapitalind-komst. Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget.Førtidspensionistens egne arbejdsindtægter tages med i reguleringen op tilet bestemt niveau. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage iarbejdslivet. Arbejdspensionen og kapitalindkomst op til et bestemt niveautages heller ikke med i reguleringen. Forskellige indkomstgrænser gælder foralderspensionister og førtidspensionister Pensionen , både grundbeløb ogtillæg kan falde helt bort hvis pensionisten har væsentlige andre indkomsterover en vis indkomstgrænse.I Norge indkomstprøves alderspensionen i forhold til arbejdsindkomstenfor pensionister i alderen 68-70 år. Indtægtsprøvningen ophører når pensio-nisten fylder 70 år. Førtidspensionen indkomstprøves også i forhold til ar-bejdsindkomster over et vist niveau. For alle pensionister fastsættes grund-pensionen i forhold til civilstand og ægtefællens arbejds- og kapitalindkomst.Ægtefæller og samboende har samme rettigheder.I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en nylov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de der er bosat i Sverige og har enydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension,særlig efterlevendepension eller hustrutillæg. De der har en hel pension eller eninvaliditetsydelse fra et andet EU land kan få boligtillæg.

Aldersgrænsen for pensioner til ældreAldersgrænsen for at modtage tillægspension/arbejdspension er i Danmark,Norge og det gamle svenske system den samme som for grundpension, men63-68 i Finland og 65-70 år i Island. I det nye svenske pensionssystem vil dervære en fleksibel mulighed for at udtage arbejdspension fra og med 61 år.Aldersgrænsen for at modtage de supplerende pensionsordninger er 60 åri Danmark.I alle lande ydes alderspension både i form af grundpension/garanteretmindste pension og tillægspension/arbejdspension.I Danmark har det siden 1. juli 2004 været muligt at udskyde pensions-tidspunktet i op til 10 år og derved optjene et livsvarigt tillæg til alderspensi-onen. For at få tillægget skal man arbejde mindst 1.000 timer om året sva-rende til godt 19 timer om ugen i den periode pensionen opsættes. ATP for-højes også hvis udbetalingen udskydes til et senere tidspunkt end 65 år.ATP kan udskydes til man fylder 70 år. (75 år i 2009)

123

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Finland og det gamle svenske system er det muligt at udtage de lovfæ-stede alderspensioner før den almindelige pensionsalder, (i Finland fra ogmed 62 år) men da med et lavere beløb. Tilsvarende bliver pensionen høje-re, hvis man venter med at gå på pension til senere end den ordinære pensi-onsalder. Mellem 68-70 år er alderspensionen i Norge indtægtsprøvet modarbejdsindkomster, og det er fortsat muligt at optjene yderligere pensionspo-int. I Sverige bliver den årlige pension højere jo længere man venter med atudtage pensionen.

124

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Grundpension/garanteret mindste pen-sion til ældreGrundpensionen består i Danmark, Færøerne, Island og Norge af et grund-beløb og et tillæg.I Danmark reguleres grundbeløbet for alle pensionsmodtagere i forhold tilderes evt. arbejdsindkomst. Det almindelige pensionstillæg reguleres i forhold tilpensionistens egen og evt. ægtefælles samlede indtægter ud over grundpensio-nen.Derudover kan der ydes helbredstillæg og varmetillæg samt personligt til-læg til pensionister med lave indkomster og høje udgifter. Desuden kan pen-sionister med lave indkomster og en mindre disponibel formue modtage ensupplerende pensionsydelse (den såkaldte ældrecheck), som udbetales éngang årligt i januar måned. Ældrechecken er flere gange blevet forhøjet. I2007 var den på 7.600 DKK (i 2009 vil den være på 10.000 DKK).På Færøerne er der ingen indtægtsregulering af folkepensionen. Det al-mindelige pensionstillæg reguleres i forhold til husstandens indtægt. Pensio-nister, der bor på plejehjem, modtager særlig nedsat pension til dækning afpersonlige behov på 944 DKK per måned. Desuden modtager alle over 67år et solidarisk pensionsbidrag på 27.000 DKK. Pensionister med ingen ellerlav indkomst kan modtage et årligt husstandstillæg på 6.924 DKK. I Finlander folkepensionen helt afhængig af arbejdspensionen. Betydningen af grund-pensionen er blevet mindre efter reformerne i 1996 - 2001.I Island reguleres grundpensionen/mindste pensionen, i forhold til andreskattepligtige indkomster efter særlige regler herunder egen og ægtefællensindkomst. Der udbetales til et tillæg til grundbeløbet. Størrelsen af dette tillæger afhængig af pensionistens øvrige indtægter, og af ægtefællens indtægt.I Norge består den garanterede mindste pension af en grundpension pluset særtillæg. Særtillægget udbetales til de der ikke har tillægspension, ellerhar en lav tillægspension.I Sverige er et helt nyt pensionssystem gradvist blevet indført fra og med1999. Grundpensionen som var uafhængig af andre ydelser i det gamle sy-stem vil blive erstattet af en garanteret mindste pension som udbetales til deder enten ikke har en arbejdspension eller en meget lav arbejdspension. Dengaranterede mindste pension bliver udbetalt fra og med 2003.

125

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.3 Regler for grundpension/alderspension 2008DanmarkPensionsalderOphold i lan-det i mindst:65 år3 år mellemdet fyldte 15.og 65. år.Færøerne67 år3 år i perio-den mellemdet fyldte 15.og 67. årFinland65 år3 år efter detfyldte 16 år.Island67 år3 år mellemdet fyldte 15.og 67. år.Norge67 år3 år mellemdet fyldte 16.år og udgan-gen af det ka-lenderår, hvorden forsikredefylder 66 år.40 års opholdi landet mel-lem det fyldte16. år og ud-gangen af detkalenderår,hvor den for-sikrede fylder66 år.Opholdetslængde, antalpensionspoint,pensionspoin-tenes niveau,civilstand.De 20 år,hvor der op-tjentes flestpensionspo-int.136.296NOK pr. årfor en enligpensionist +et tillæg, hvisder ikke er til-delt pensions-tillæg327.056NOK vedpensioneringved det fyldte67 år for en-lig pensionist316.518NOKSverigeFra 65 år3 år.

Forudsætningfor at få tildeltfuld pension

40 års bo-pælstid i lan-det mellemdet fyldte 15.og 65. år

40 års bosid-delse i detdanske rigemellem detfyldte 15. og67. år.

40 års opholdi landet mel-lem det fyldte15. og 65. år.

Efter 40 årsophold i lan-det mellemdet fyldte 15.og 65. år.

40 års op-hold.

Pension pågrundlag af

Opholdetslængde.

Opholdsperi-ode indkomst

Refeenceind-komst ellerberegnings-grundlagMindstepension

Pensionen eruafhængigeaf tidligereindkomst1/40 af høje-ste pension.

Pension erikke afhængigaf tidligereindkomst1/40 afgrundpensionsamt ægte-skabs regulerettillæg og soli-darisk pensi-onsbidragSolidariskpensionsbi-drag. Grund-beløb og til-læg er afhæn-gig af ægte-skab og ind-komst.

Opholdetslængde, civil-stand og an-dre beskæfti-gelsesbasere-de pensioner.Pensionen eruafhængigeaf tidligereindkomst.Intet lovfæ-stet mini-mum.

Opholdetslængde ogindkomst.

Opholdetslængde.

Pensionen eruafhængigeaf tidligereindkomst..

Pensionen eruafhængigeaf tidligereindkomst.Intet lovfæ-stet mini-mum.

Højestepension

Hvis indkom-sten ikke over-stiger et vistniveau:119.244 DKKpr. år for enligpensionist, derbor alene;87.360 DKKpr. år for gifteeller sambo-ende pensioni-ster (2007)

495,.33EUR? Permåner for en-lige og€558.46 EURper måned forsamboende €

89.400SEK/87.300SEK

Tabellen fortsættes …

126

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.3 fortsatTillæg:DanmarkSupplerendepensionsydel-se, helbreds-tillæg, varme-tillæg, per-sonligt tillæg.100 pct. aflønudviklin-gen med enreduktion,hvis stignin-gen er over 2pct.FærøerneBørnetillæg,husstandstil-læg, person-lige tillæg ogtilskud tilmedicin.Grundbeløbreguleres eftersærskilt lovSolidariskpensionsbi-drag reguleresårligt men ik-ke efter en fastsats.FinlandBørnetillæg.IslandBørnetillæg,visse særligetillæg.NorgeIndkomst-prøvet ægte-fælletillæg,børnetillæg.SverigeHustrutillæg,boligtilskud.

Indeksregule-ring efter pen-sionering:

Forbruger-prisindekset100 pct.

Lønudviklin-gen, i detmindste for-brugerprisin-dekset.

Parlaments-afgørelse.

Forbruger-prisindekset100 pct.

Tabel 6.2.4 Indkomst for enlige ved pensionering som aldrig har haft enerhvervsindkomst 2008Danmark Færøerne FinlandDKKEnlige- Grundbeløb- Tillæg- Boligtilskud- I alt før skat- Efter skat- Efter skat i KKP-Euro5.0966.0091)1.7191)12.8249.915967DKK6.3994)3.553..9.9539.188896558558456144.733127.068979EURIsland2)ISK26.642118.091NorgeNOK5.8555.503........SverigeSEK7.453-4.65012.100/11.9303)10.410/10.2803)947/ 9593)

}558

1 Tillægget inkluderer skattepligtige supplerende pensionsydelse på for enlige. Boligtilskudifølge familietypemodellen2 Ydelsen til enlige, der bor alene, er inklusive et tillæg.3 Garantipension. Det største beløb for personer født i 1937 eller tidligere, det sidste beløbfor personer født i 1938 eller senere.4 Inkluderer solidarisk arbejdsmarkedspension, tildelt alle fra 67. år

Tillægspension/arbejdspension til ældreTillægspensionens/arbejdspensionens betydning for den samlede pensions-udbetaling varierer betydeligt mellem de nordiske lande: fra kun at være etmindre beløb i Danmark til at være det væsentligste bidrag i de andre nordi-127

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

ske lande. Forudsætningen for at få udbetalt tillægspension/arbejdspensioner i alle landene, at man tidligere har været tilknyttet arbejdsmarkedet.I Finland er arbejdspensionerne forsikringsbaserede og dækker alle løn-modtagere og selvstændige erhvervsdrivende uden indkomstloft. Fra og med2005 er pensionen beregnet ud fra al indtjening i hele den tid man har væreti arbejde mellem 18 og 68 år.Pensionen finansieres med bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere. I2008 var det gennemsnitlige bidrag for arbejdsgivere 16,8 pct. af lønind-komsten og 4,1 pct. var for lønmodtagere under 53 år og 5,2 pct. for løn-modtagere 53 år og derover.I Island udgør udbetalingerne fra arbejdspensionens fonde siden 2002 enstørre andel end det der bliver udbetalt i grundpension fra det offentlige. INorge er tillægspensionen en del af sikringen i Folketrygden og udregnes iforhold til tidligere indtægt. I Danmark blev der som et supplement til Ar-bejdsmarkedets Tillægspension ( ATP) i 1999 indført en Særlig Pensions-opsparing (SP), som alle lønmodtagere og modtagere af forskellige overfør-selsindkomster bidrager til. Indbetalingen til denne pensionsordning blev su-spenderet i 2004.Som led i førtidspensionsreformen i Danmark blev der etableret en frivil-lig supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. .

128

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.5 Grundlaget for udbetalingen af arbejdspension/tillægspension2008DanmarkPensionsalderForudsætningfor at få tildeltfuld pensionPension pågrundlag af65- 75 årBegrebet "fuldpension" fin-des ikke.Indbetaltebidrag.Finland63-67 årBegrebet "fuldpension" fin-des ikke.Aldersafhæn-gig optjenings-sats og samletarbejdsind-komst regnetfra det 18. år.Når der mod-tages ind-komstrelate-rede forælre,syge, revalide-rings. arbejds-løshedsdag-penge og ud-dannelsesstøt-te deuden foraflagt eksa-men.Lønnen 80pct. + pristal-let 20 pct.Pristallet 80pct. + lønnen20 pct.2010Island67 årBidragsperio-de på 40 år.Varighed afmedlemskabog betaling afbidrag, op-tjente pensi-onspoint.IngenNorge67 år40 års beskæf-tigelse fra det17. til det 69.år.Pensionspoint(20 år meddet højesteantal point)og arbejds-indkomstÅr med pas-ning af børnunder 7 år,pleje af enhandicappet,syg eller æl-dre.Sverige61-67 årBegrebet "fuldpension" fin-des ikke.Samlet ind-komst fra allearbejdsår,Tidspunkt forpensionering,forventet le-vealderPasning afsmåbørn, mi-litærtjenesteeller lignende,studier, ind-komstrelate-rede aktivite-ter/sygedagpenge, modta-gelse af socia-le ydelser.

Tilskrevneperioder

Ingen.

Indeksregulering:- før pensione-ring:- efter pensione-ring:Pensionen juste-res første gangfor levetid år:

Nej Justeresnår der er til-strækkeligemidlerNej (justeres,når der er til-strækkeligemidler).Løbende juste-ring.

Løn

Pensionskas-sens afgørelse...

Lønnen redu-ceres med0,75 procent-point.2010

Lønnen redu-ceres med 1,6procentpoint.2001

129

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Antallet af alderspensionisterSom det fremgår af Tabel 6.7.1 og 6.8.1 er der store forskelle mellem landenepå hvor mange der har både grund og tillægspension og hvor mange der kunhar en grundpension. Som det fremgår af figur 6.6 er antallet af alderspensio-nister steget kraftigt fra 2004 til 2007 i Danmark som følge af nedsættelsen afpensionsalderen fra 67 til 65 år. I Finland er antallet af alderspensionister ste-get på grund af at de ældste aldersgruppers andel af befolkningen er steget.Pensionsalderen er mellem 63 og 67 år.. I Norge skyldes faldet den demografi-ske sammensætning af befolkningen, og pensionsreformen i 2005 gjorde detmuligt at væge at gå tidligt på pension mellem 63 og 67 år.Tabel 6.2.6 Alderspensionister totalt, og pensionister, der modtager al-derspension i form af grundpension/garanteret mindstepensionved udgangen af året 2008Modtagere af alderspension i altAntal(1.000)DanmarkFærøerneFinland1)Island2)NorgeSverige8676,11.005326431.806Kvinder(1.000)4893,358818370991Mænd(1.000)3782,841714273815Alderspensionister der kun modtager grundpensionAntal(1.000)1701,6602192129Kvinder(1.000)1320,8481168110Mænd(1.000)380,81212419Kvinder,pct.7750,880,167,987,485,3Mænd,pct.2349,219,932,112,614,7

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Tallene indeholder personer som har udtaget alderspensionen før tiden samt alderspensio-nister under 65 år.2 Tallene er fra 2007.

130

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.7 Pensionister, der modtager alderspension i form af grundpensi-on/garanteret mindstepension og tillægspensi-on/arbejdspension ved udgangen af året 2008Alderspensionister der både modtager grund-og tillægs/arbejdspensionAntal Kvinder Mænd Kvinder Mænd(1.000) (1.000) (1.000)pct.pct.DanmarkFinland1)Island2)NorgeSverige3)698428274511.049357293152025723401351224947751695645544932445546Alderspensionister der kun modtager arbejds-pension (nye finske og svenske system)Antal Kvinder Mænd Kvinder Mænd(1.000) (1.000) (1.000)pct.pct..517..628.247..628.270..319.48..49.52..51

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Tallene indeholder personer som har udtaget alderspensionen før tiden samt alderspensio-nister under 65 år.2 Tal er fra 20073 Pensionister med grund og tillægs/arbejdspension er pensionsmodtagere efter det gamle sy-stem, mens pensioner efter det nye svenske system er den indkomstbaserede pension evt. ikombination med en anden pension.

Figur 6.2.6 Udviklingen i alderspensionister i pct. af befolkningen1995-2008Procent201816Finland14121081995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008IslandNorgeSverigeDanmarkFærøerne

131

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Supplerende pension til ældreDe supplerende pensionsordninger er som oftest aftalebaserede og gælderhovedsagelig for statsligt og kommunalt ansatte. Privatansatte dækkes i vari-erende omfang af disse ordninger.I Danmark er det ca. 90 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede og i Norge om-kring 100 pct.( efter indførsel af OTO) obligatorisk tjenestemandspension iden private sektor) mens det i Sverige er så godt som alle lønmodtagerne, derer omfattet af de supplerende pensionsordninger. I Finland er disse pensions-ordninger af ringe betydning, da der ikke er lagt loft over arbejdspensionensstørrelse.

132

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Størrelsen af pensionerneTabel 6.2.8 Gennemsnitligt udbetalt i lovfastsat alderspension (før skat) pr.måned 2008KR/EURKvinderDanmark1)Færøerne2)Finland3)IslandNorge3)Sverige4)..7.918960..12.1119.084Mænd..7.4871.504..16.60212.402Alle9.0187.7191.186..14.01810.580Kvinder..772784..1.087837KKP-EuroMænd..7301.228..1.4901.143Alle879752968..1.258975

1 Gennemsnitligt udbetalt folkepension i januar 2008 og beregnet udbetalt egenpension iform af ATP i 200. pr. folkepensionist. Tal er fra 2008.2Gennemsnitligt udbetalt folkepension i maj 2008 og udbetalt særlig grundpension. Per-soner på plejehjem, der modtager særlig nedsat pension, er ikke medregnet.3 Gennemsnitligt udbetalt beløb pr. december 2008.4 Gennemsnitlig udbetalt beløb i december, inklusiv boligtillæg. Pensionister betaler fra ogmed 2003 skat på samme måde som personer med en arbejdsindkomst.

Der er stor forskel i ydelserne til mænd og kvinder. Mens mændene modta-ger det højeste beløb i Finland, Norge og Sverige på grund af en større op-tjening af ATP, modtager mændene i Danmark og Færøerne mindst, hvilketskal ses i lyset af at flere mænd modtagere supplerende pensioner, hvilkethar indflydelse på grundpensionen.

KompensationsgraderFigur 6.2.2. viser den disponible indkomst på tre kompensationsniveauer (inkl.den maksimale tillægspension og arbejdsmarkedspension/supplerende pensio-ner) for en enlig alderspensionist uden børn målt i KKP euro og tabel 6.2.9 vi-ser kompensationsgraden i procent i forhold til den tidligere indkomst.Som det fremgår af figuren og tabellen, er der betydelige forskelle i kom-pensationsniveauerne ved overgangen til pension. Årsagen hertil er først ogfremmest tillægspensionen, som er fuldt udbygget i Sveriges gamle pensions-system. Noget tilsvarende gælder de islandske tillægspensionsordninger. Demeget høje kompensationsniveauer i de laveste indkomstgrupper i Danmark,Finland og Sverige hænger bl.a. sammen med de forholdsvis store boligydelsertil pensionister i disse lande. Årsagen til det meget høje kompensationsniveau iIsland skyldes for det første at der er regnet med at modtagerne får fuld kom-pensation fra tillægspensionen som er 60 pct. af den tidligere løn. For det an-133

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

det er påvirkningen af indkomstreguleringen for en gennemsnitlig AW ikkesærlig stor. I Norge spiller det også en rolle at der findes særlige gunstige be-skatningsregler for pensionister. Desuden er mindstepensionen relativt høj iDanmark og tillægspensionen generelt høj i Sverige. Alderspensionen i Dan-mark indeholder både folkepension og supplerende pensioner. De suppleren-de pensioner er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige udbetalinger, derer foretaget i 2006 fra ATP, løbende pensionsydelser fra pensionskasser. Be-regningen er derfor ikke helt sammenlignelig med de andre lande.

134

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Figur 6.2.2 Disponibel indkomst(for enlige uden børn) ved alderspension(inkl. Tillægs-/arbejdspension) i KKP Euro 2008Danmark18001500120090060030000%18001500120090060030000%67 % 100 % AW67 % 100 % AWNorge18001500120090060030000%67 % 100 % AW18001500120090060030000%67 % 100 % AWSverigeFinland

Disponibel indkomstpr. månedProcentsatserne af AW er beregnet ud fra dengennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

135

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.9 Kompensationsgrad pr. måned (december 2008) for enligeuden børn ved alderspension i procent af disponibel indkomstpr. måned ved arbejdeDanmark67 pct. AW100 pct. AW9474Finland7063Island7373Norge7668Sverige7158

Særlige alders- og delpensionerDe særlige alderspensioner omfatter forskellige former for pensioner, der gi-ves til personer i den erhvervsaktive alder, og som ikke kan henregnes til detraditionelle alderspensioner. Det kan være sociale eller helbredsmæssige kri-terier og/eller forhold på arbejdsmarkedet eller aftaler, som gør det muligtfrivilligt at gå på hel eller delvis pension.I Danmark drejer det sig for det sig om efterløn, som er en frivillig tilbage-trækningsordning for medlemmer af en arbejdsløshedskasse i alderen 60-64år. I 1999 er der gennemført en række ændringer af efterlønsordningen, sombl.a. gør det mere økonomisk fordelagtigt at udskyde overgangen til efterløntil det 62 år. For det andet drejer det sig om delpension, som gives til løn-modtagere og selvstændige i alderen 60-64 år, som ønsker at trække sig del-vist tilbage fra arbejdsmarkedet og som ikke er omfattet efterlønsordningen.For det tredje drejer det sig om fleksydelse, som er en frivillig tilbagetræk-ningsordning for personer i fleksjob i alderen 60-64 år på linie med efter-lønsordningen.På Færøerne kan personer i alderen 18 til 66 år, hvis erhvervsevnen ernedsat med mindst 50 pct., og når sociale og helbredsmæssige forhold talerfor det, tilkendes laveste førtidspension.I Finland kan arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er fyldt62 år, få alderspension. Førtidig udtagelse af alderspensionen reducerer pen-sionen også efter man er fyldt 63 år. Alle førtidsalderspensionister er med-regnet som alderspensionister. Selvstændige og arbejdstagere som har væreti beskæftigelse længe, kan gå på deltidspension ved 58-års alderen. Land-mænd som holder op med at drive landbrug før pensionsalderen, kan mod-tage en særlig pension. De finske arbejdsløshedspensioner er det for nyligindført den regel at det kun er personer der er fyldt 56 år og født før 1950der er berettiget.Detteomtales i Kapitel 4.I Norge blev det i 1989 vedtaget at indføre en ordning med aftalefastsatpension (AFP). Hovedindholdet i ordningen er, at erhvervsaktive på visse136

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

vilkår får adgang til at gå på pension før pensionsalderen som er 67 år. Pen-sionsalderen i ordningen er sænket flere gange og sidst til 62 år fra 1. marts1998. Ca. 65 pct. af de erhvervsaktive har mulighed for at gå på en AFP af-talefastsat pension. Der findes desuden tre pensionsordninger som er tilpas-set Folketrygden og disse fungerer som særlige tidlige tilbagetrædelsesord-ninger for personer frem til de fylder 67 år. I pensionsordningen for sø-mænd og fiskere gives der alderspension fra det fyldte 60. år, og i pensions-ordningen for skovarbejdere udbetales der pension fra det fyldte 62. år.I Sverige har der siden 2000 ikke været muligt at bevilge nye delpensioner.Tabel 6.2.10 De gennemsnitlige udbetalte særlige alders- og delpensionerpr. måned før skat, december 2008KR/EURDanmarkEfterløn2)FærøerneLaveste førtidspensionFinlandDeltidspensionSærlige pensioner for landbrugereNorge3)Aftalefastsat pensionSærlig pension til fiskere4)3)

KKP-Euro

12.0067.91860488315.9805.363

1.1707724937211.435481

1 Gennemsnitligt udbetalt pension i jan. måned 2008.2 Gennemsnitligt udbetalt ydelse i 2008.3 Gennemsnitlig udbetaling pr. måned, december 2008 (gennemsnitligt årsbeløb i 2008, di-videret med 12).4 Gennemsnitligt udbetalt pension i december 2008.

137

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.11 Pensionister, der modtager særlige alders- og delpensioner ef-ter køn og alder 2008I altKDanmarkEfterlønFærøerneLavesteførtidspensionFinlandDeltidspensionSærlige pensionerfor landbrugereNorgeAftalefastsatpensionSærlig pensiontil fiskere1)140.022-49MK50-59MK80.93760-64M59.085K65-M

40729.14027.85048.4282.048

36....}

11....

793.4561.110....

342.691796....

9812.4133.71413.012..

5010.3393.34313.919..

7313811.55510.042..

261037.33211.455..

1 Det er ikke muligt at opdele modtagere af særlig pension til fiskere efter køn.

Serviceydelser til ældreInstitutioner og hjemmehjælp m.v. for ældreDen overvejende del af ældrebefolkningen bor i almindelige boliger. Kun enmindre del bor i boliger specielt tilpasset ældre. Sådanne boliger findes i allelandene. Deres indretning afhænger af de ældres behov for pleje og kan ind-deles i:1. Plejehjem/sygehjem/alderdomshjem.2. Servicelejligheder/kollektivboliger/omsorgsboliger m.v.Ældre kan også - i varierende grad - tilbydes langtidsbehandling på sygehu-senes sengeafdelinger, som oftest på såkaldte sundhedscentre i Finland ogplejeafdelinger ved hospitaler på Færøerne. I alle landene findes der desudenved nogle plejehjem særlige afdelinger hvor ældre som bor hjemme kan få etkorttidsophold når der er behov for det. I samtlige lande ydes der hjemme-hjælp til ældre. Hjælpens omfang bestemmes ud fra individuelle behov ogvarierer fra nogle få timer om måneden til flere timer pr. dag. Med undtagel-138

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

se af Færøerne er hjælpen et kommunalt anliggende og udføres af kommu-nalt eller privat ansatte.Statistikken om hjemmehjælp i de nordiske lande er vanskelig at sammen-ligne. Mens tallene for Danmark, Færøerne Norge, Finland og Sverige erstatusopgørelser, indeholder de islandske data oplysninger om hvor mangeder modtog hjælp i løbet af året.Figur 6.2.3 Person som bor på institution eller i servicebolig, samt perso-ner der modtager hjemmehjælp i pct. af aldersgrupper 65 åreller ældre 1995-2008Pct.25

Bor på institution eller servicebolig

Pct.25

Modtager hjemmehjælp

095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08DanmarkIslandFærøerneNorgeFinlandSverige

139

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.12 Personer 65 år og ældre, som bor på institution eller i ser-vicebolig, i alt og i pct. af samtlige ældre, decemberDanmark1)2008Personer i alderen65-74 år75-79 år80+I alt 65/67+ årI pct. af de respektivealdersgrupper65-74 år75-79 år80+ årI alt 65/67+ år5.5935.61231.71648.921Færøerne2)20084793651791Finland20078.3679.53042.15060.047Island20072914682.4043.164Norge2)20076.2238.49951.80666.528Sverige3)20089.88112.93283.321106.163

1,23,614,15,0

1,86,834,313,5

1,85,218,46,8

1,65,923,98,7

2,46,223,710,8

1,24,216,66,4

1 Omfatter beboer på plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger samt længerevarende botil-bud. Tallene for længerevarende botilbud er fra 2008. og anvender aldersgruppen 67-74 år.2 Aldersgrupperne 67-74, 75-79 og 80+ år.3 Opgørelse 1. oktober 2006. I aldersgruppen 65+ år indgår desuden personer på korttidsophold samt servicebolig

Tabel 6.2.13 Ældre, som modtog hjemmehjælpDanmark1)2008Modtagere afhjemmehjælp65-74 år75-79 år80+I alt 65+ årFærøerne2)2008Finland3)2008Island2007Norge3)2007Sverige4)2008

29.58728.54596.439154.571

94118428640

8.84010.12336.80055.763

......7.451

8.71611.22654.48174.423

19.85822.684110.312152.923

Modtagere afhjemmehjælpi pct. af alders-gruppen65-74 år6,32,71,9..3,42,375-79 år18,18,65,6..8,27,480+ år42,922,615,4..24,921,9I alt 65+ år18,19,56,320,412,19,21 Hjemmehjælp til beboer i eget hjem bortset fra serviceboliger.2 Aldersgrupperne 67-74, 75-79 og 80+ år.3 Aldersgruppen 67-74 år, 75-79 år og 80+ år. Inklusive beboere i serviceboliger som mod-tager praktisk bistand (hjemmehjælp) og hjemmesygepleje. Modtagere der kun modtagerhjemmesygepleje er ikke inkluderet.4 Personer som pr. 1. oktober 2006 havde fået bevilget hjemmehjælp og som bor i egen bo-lig.

140

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Støtteordninger og fritidsaktiviteterI de nordiske lande tilbydes pensionister forskellige typer støtteordninger og ak-tiverende foranstaltninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbuddet af ser-vice og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kommune. Derføres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse omfanget af denne indsats.Støtteordninger tager navnlig sigte på, at ældre kan forblive længst muligti eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a. madudbringning,telefonkæder, besøgsordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havear-bejde og snerydning. Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke centralt fastsatte regler for betaling, men normalt op-kræves der betaling for madudbringning, fodpleje og havearbejde. En del afaktiviteterne kan finde sted i såkaldte ældrecentre.Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige transport-midler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.

Udgifter til og finansiering af ydelser tilældreForskelle og ligheder i de sociale udgifter til ældreI det følgende beskrives forskelle og ligheder i udgifterne til ældre, funktions-hæmmede og efterlevende. Hvis intet andet er nævnt, foretages sammenlig-ningen i KKP pr. capita.De lave udgifter til serviceydelser til ældre i Finland skal dels ses i sam-menhæng med at en del af servicen til de ældre gives ved de finske sund-hedscentre og dels en relativ høj egenbetaling. Udgifterne i Danmark skyldeset meget højt niveau til hjælp til udførelse af dagliglivets funktioner.De lave udgifter i Island skyldes blandt andet den høje beskæftigelsesgradhos de ældre sammenlignet med de andre nordiske lande.

141

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Ændringer i de sociale udgifter til ældre fra 2006 til2007I Danmark. steg udgifterne fra 2006 til 2007 med 2.069 mio. DKK, svaren-de til 1,2 pct. Den største stigning i udgifterne vedrørte folkepensionen (enstigning på 2.298 mio. DKK), som kan forklares med det stigende antal 65+årige og nedsættelsen af pensionsalderen til 65 år. Nedsættelsen af pensions-alderen var fuldt indfaset den 1. juli 2006. Faldet i serviceudgifterne på1.499 mio. DKK skyldes sandsynligvis en række omlægninger af kontopla-nen i det kommunale budget- og regnskabssystem, der trådte i kraft samtidigmed kommunalreformen den 1. januar 2007. Det vurderes, at serviceudgif-terne til de ældre reelt steg fra 2006 til 2007På Færøerne er udgiften til ældre næsten ikke øget mellem 2006 og 2007.Der har kun været en mindre stigning på serviceydelserne til institutionsom-rådet på 3,2 pct.I Finland steg udgifterne til alderspension med 3,9 pct. målt i faste priseridet antallet af alderspensionister steg med 13. 900 personer . De nye pensi-onister fik en højere pension og de gamle arbejdspensioner blev forhøjet med2,2 pct. og grundpensionen med 1,7 pct. Antallet af deltidspensionærer faldtmed 650 personer. Udgifterne til service til ældre steg med 5,5 pct. målt i fa-ste priser.I Island faldt udgifterne til ældre med 14,7 pct. fra 2006 til 2007 i 2007 pri-ser. Udgifterne til kontantydelser steg med 11,7 pct. mens udgifterne til ser-viceydelser faldt med 75 pct. målt i 2007 priser.Udgifterne til grundpension steg med 11,6 pct. som skyldes en reduktion ireguleringen i forhold til indkomsten.Forklaringen på det store fald i udgifterne til serviceydelser skyldes harmo-niseringen af ESSPROS og nationalregnskabets sociale udgifter. Herved blevudgifterne til plejehjem flyttet fra ældre til sygdom.I Norgesteg udgifterne til de ældre med 7,5 pct. målt i faste priser. K on-tantydelserne steg med 7,5 pct., mens udgifterne til serviceydelser steg med7,4 pct. K ontantydelserne udgjorde 74 pct. A f de samlede udgifter til ældre.U dgiftene til alderspensjonen steg med 6,9 pct. S tigningen skyldes særligstigningen i udgifterne til tillægspension. M ens antallet af modtagere afalderspension steg med 5.039 personer fra 2006 til 2007 steg antallet dermodtog tillægspension med 7.861 personer.I Sverige steg udgifterne til alderspensionister med 2,4 pct. målt i fastepriser, hvor det var udgifterne til pension der bidrog med den største stig-ning.Udgifterne til ældreomsorgen faldt marginalt og udgifterne til særlige bo-ligformer faldt med 4,4 pct. mens. udgifterne til hjælp i egen bolig steg med9,4 pct.142

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.14 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydel-ser og service til ældre 2007Danmark Færøerne FinlandDKKKontantydelser, mio.A. Alderspensioner125.878Heraf:a. Grund/mindstepension 80.833b. Tillægs-/arbejdspension8.197c. Supplerende pension36.848B. Særlige alderspensioner25.848C. Delpensioner33D. Øvrigt-Kontantydelser i alt151.759Serviceydelser, mio.A. Institutioner m.v.B. Hjælp til udførelse af dag-liglivsfunktionerC. ØvrigtServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmier ogsærskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.--29.04929.049180.80810,749,824,925,3DKK55049838312060022397213409417,672,115,013,0EUR12.4651.75910.3633439712137313.7217134895271.72915.4518,621,063,415,6IslandISK57.07924.55632.524----57.0792.6731.2321.6895.59462.6734,814,768,117,2NorgeNOK110.64342.38754.92413.0813.730122114.49521.55414.7863.84240.182154.6766,844,234,621,2SverigeSEK273.04136.131170.49166.419-403273.44448.33322.0512.94773.331346.77511,330,448,221,4

2.0691,2

455,0

5633,8

-10.786-14,7

10.7867,5

7.9122,3

143

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.2.15 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP/capita og pr. pen-sionist 2007Danmark Færøerne FinlandÆldreKontantydelser pr. capitaAlderspension pr. pensionistServiceydelser pr. person65 år og ældreSamlede ydelser til ældrepr. capita2.71114.1533.3573.2301.2098.9314.9791.8952.11810.4041.6192.385Island1.41213.6801.1991.551Norge2.18315.5445.2362.949Sverige2.74314.2944.2003.479

EgenbetalingEgenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre og for hjem-mehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem ogfastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge,men decentralt (kommunalt) i Sverige.I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må herafselv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Detdrejer sig fx om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale forpleje og rengøring. Egenbetalingen skønnes at udgøre i størrelsesordenen1,35 mia. DKK i 2007. Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betalesder for den midlertidige hjemmehjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbeta-lingen udgjorde ca. 99 mio. DKK i 2007. Egenbetalingen til plejehjem oghjemmehjælp udgør til sammen 4 pct. af de samlede udgifter.På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengælder folkepensionen nedsat til 924 DKK pr. måned til dækning af personligebehov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v. Pen-sionister, der har en indtægt udover pensionen (fx supplerende pensioner),skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 10 pct. af pen-sionistens supplerende indtægt. Egenbetalingen til hjemmehjælp er afhængigaf husstandens indkomst. I 2007 udgjorde egenbetalingen 2,5 pct. af de sam-lede udgifter til hjemmehjælp.I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patien-tens indtægt. Den kan højest udgøre 80 pct. af nettoindkomsten og til per-sonlig brug skal der være mindst 80 Euro per måned. I 2007 udgjorde egen-betalingen 17 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælper afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct.af de samlede udgifter til hjemmehjælp.144

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Island betaler beboerne på plejehjemmet en del af opholdet på pleje-hjemmet hvis de har en arbejdspension over et vist niveau. Egenbetalingensandel af de samlede udgifter var ca. 3,3 pct. i 2005, mens egenbetalingen tilhjemmehjælp udgjorde 9,7 pct. af kommunernes udgifter.I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten,og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter overfolketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Egenbetaling i institutionerudgør lidt over 10 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen.Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner menbeløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav måegenbetalingen ikke overstige 155 NOK per måned. Desuden må der ikkekræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg ellerhjemmesygepleje.I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findesogså en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunernehar stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.Hver modtager af social service har ret til at beholde en vis sum til at be-tale personlige udgifter som ikke indgår i udgiften til hjælp i hjemmet. Dettekaldes et forholdsbeløb.

145

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

6.3.FunktionshæmmedeTabel 6.3.1DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige

Udgifter til funktionshæmmede i pct. af BNP i EU, Færøerne,Island og Norge 20064,23,73,23,34,24,51,81,30,71,21,81,12,30,9ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien1,50,91,42,61,11,72,41,0ppp

BelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

1,31,91,52,21,51,72,12,3

pppp

Førtidspensionernes opbygning ogindkomstprøvningDet er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgereved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension,den såkaldte mindstepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatte ar-bejds- eller tillægspensioner for de der har deltaget i arbejdslivet. Desudenfindes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollekti-ve aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private pensionsopspa-ringer, som ikke behandles i denne rapport.Hovedprincipperne for at modtage førtidspension er de samme som foralderspension. Dog får førtidspensionsmodtagere i Danmark ikke ATP, menfor de der har været på arbejdsmarkedet indtil de bliver førtidspensionistmodtager også arbejdspension/ supplerende pensionerI Sverige er førtidspensionen i princippet afskaffet og erstattet af en sygeydelse, omtalen af disse ydelser medtages dog som førtidspension.

146

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.2 Førtidspensionens opbygning 20081)DanmarkFærøerneFinlandIsland2)Norge2)Sverige

Modtagere af:Grundpensi- Alle personer Alle personer Alle personer Alle personer Alle personer Alle personeron/ garanteret bosat i landet bosat i landet i bosat i landet bosat i landet bosat i landet bosat i landetmindst 3 årmindstepen- mindst 3 årmindst 3 årmindst 3 årmindst 3 årmindst 3 årsionBopælstidenslængde for atopnå fuldgrundpension4/5 af årene fradet fyldte 15.år til det tids-punkt, hvorfrapensionenydes4/5 af årene40 årfra det fydlte15 år til dettidspunkthvorfra pensi-onen ydes.40 år40 år40 år

Tillægs-pension/arbejdspensionSupplerendepensionerLovfæstet foroffentligt an-satte (tjene-stemænd)

Lovfæstet for -offentligt an-satte (tjene-stemænd)

Offentlige kol- Offentlige kol- -lektive aftaler lektive aftalerPrivate kollek- Private kollek- -tive aftalertive aftaler

1 I kraft af den indgåede EU/EØS-aftale er reglerne for retten til grundpension i de nordiskelande blevet næsten ens. Som hovedregel gælder, at man for at være pensionsberettiget skalhave været bosat i mindst tre år i det pågældende land mellem det fyldte 15. og 65./67. år.Beskæftigelsesperioder i et EU-land, eller et andet land med hvem der er indgået socialfor-sikringskonvention, kan medregnes til opfyldelse af bopælskravet. Reglerne for tillægspen-sion i Danmark gælder kun alderspensionister.2 Treårsgrænsen gælder ikke ved arbejdsskader.

147

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Island reguleres grundbeløbet for alders- og førtidspensionister både i for-hold til egen arbejdsindkomst og halvdelen af husstandens kapitalindkomst.Tilsvarende regler gælder også for pensionstillægget som også reguleres iforhold til egen arbejdspension samt ægtefællens indtægter. Fra og med2001 er det kun 60 pct. af førtidspensionistens egne indtægter der skal tagesmed i reguleringen. Målsætningen er at flere førtidspensionister skal deltage iarbejdslivet. Pensionstillægget falder helt bort over en vis indkomstgrænse.I Norge indkomstprøves alderspensionen i forhold til arbejdsindkomstenfor pensionister i alderen 67-70 år. Indtægtsprøvningen ophører når pensio-nisten fylder 70 år. Førtidspensionen indkomstprøves også i forhold til ar-bejdsindkomster over et vist niveau. For alle pensionister fastsættes grund-pensionen i forhold til civilstand og ægtefællens arbejds- og kapitalindkomst.Ægtefæller og samboende har samme rettigheder.I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en nylov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de der er bosat i Sverige og har enydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension,særlig efterlevendepension eller hustrutillæg. Selv de der har en pension elleren invaliditetsydelse fra et andet EU land kan få boligtillæg.

Helbredsbetinget førtidspensionI alle de nordiske lande kan personer hvis erhvervsevne er nedsat på grundaf fysiske og/eller psykiske årsager modtage førtidspension. Førtidspensionenbenævnes invalidepension i Finland og Island og uførepension i Norge.I Sverige hedder det fra og med 2003 aktivitets- eller sygeydelse. Disseydelser indgår som en del af sygeforsikringssystemet, mens det tidligere varen del af det almindelige pensionssystem.

Grundlaget for førtidspensionI Danmark var folkepension (alderspension), invalidepension, enkepensionog førtidspension tidligere integreret i et sammenhængende regelsystem.Førtidspensionister blev tildelt grundpension efter de samme regler somgælder for alderspensionister. Derudover blev førtidspensionister med mel-lemste førtidspension tildelt et invaliditetsbeløb, og førtidspensionister medhøjeste førtidspension blev ud over invaliditetsbeløbet også tildelt et er-hvervsudygtighedsbeløb. Invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløbet ind-tægtsreguleres ikke. For invaliditetsbeløbet gælder det endvidere, at det ikke148

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

er skattepligtigt. Fra 2006 er der desuden indført en ekstra tillægsydelse tilførtidspensionister med almindelig og almindelig forhøjet pension. Ydelsener ikke skattepligtig og indtægtsreguleres ikke.I 2003 er der imidlertid trådt et nyt førtidspensionssystem i kraft. Før-tidspensionen består nu af én sammenhængende ydelse, som for enlige no-genlunde er på niveau med arbejdsløshedsdagpengene, og for gif-te/samlevende er på ca. 85 pct. heraf. De nye regler gælder for sager om før-tidspension, som er rejst efter den 1. januar 2003, hvilket vil sige, at perso-ner, som har fået tilkendt førtidspension efter de tidligere regler stadig mod-tager pension efter disse regler, og i en årrække fremover vil udgøre flertalletaf førtidspensionisterne i Danmark. I Danmark modtager førtidspensionisterikke tillægspension. Som led i førtidspensionsreformen blev der etableret enfrivillig supplerende opsparingsordning for førtidspensionister, som trådte ikraft den 1. januar 2003. Ordningen er frivillig, og alle førtidspensionisterhar mulighed for at tilslutte sig ordningen. Af beløbet betaler førtidspensio-nisterne selv 1/3, og kommunerne betaler de resterende 2/3. Det samlede bi-drag pr. person i ordningen udgør 5.040 kr. årligt i 2008.På Færøerne er førtidspensionen er sammensat af et grundbeløb, tillæg oginvaliditetsbeløb. Pensionister med laveste førtidspension modtager grund-beløb og laveste tillæg samt et ekstratillæg fra og med 2008. Pensionistermed mellemste- og højeste førtidspension modtager grundbeløb, mellem- el-ler højt tillæg og invaliditetsbeløb. Invaliditetsbeløbet indtægtsreguleres ikkeog er skattefrit. Personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, ogsom bor på institutioner, modtager ikke førtidspension. Personernes person-lige behov bliver dækket af institutionernes driftsudgifter.Finland, Island og Norge tilkendes førtidspension i form af grundpensi-on/garanteret mindstepension og tillægspension/arbejdspension. Fra 2003blev førtidspensionen i Sverige ændret således at man modtager en syge- el-ler aktivitetsydelse. Sygeydelsen bliver en tidsbegrænset ydelse. Førtidspen-sionen var en del af det almindelige pensionssystem mens syge – eller aktivi-tetsydelsen er en del af sygeforsikringssystemet. Personer i alderen 30-64 årkan modtage ydelsen tidsbegrænset, alt afhængig af hvor længe man skønnerat arbejdsevnen er nedsat. Personer i alderen 19-29 år kan få en ydelse fornedsat aktivitet. Denne ydelse er altid tidsbegrænset til mellem et og tre år.Ved beregningen af tillægs-/arbejdspensionens størrelse, hvilket sker på bag-grund af tidligere arbejdsindkomst, medregnes i Finland, Island og Norgesom regel tiden frem til den normale pensionsalder. I Finland er procentsat-sen for førtidspensionister, for tiden fra førtidspensioneringen og frem til al-derspensionsalderen, dog lavere end for alderspensionister.149

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Island trådte en ny aldersbetinget ydelse til førtidspensionister i kraftden 1. januar 2004. Formålet er, at personer der bliver førtidspensionister ien ung alder får en forhøjet grundpension idet vedkommende ikke har haftmulighed for at deltage i arbejdslivet og derved ikke har kunnet optjene ar-bejdspension. Ydelsen kan gives fra og med vedkommende fylder 18 år ogydelsen reduceres i forhold til alderen når man bliver førtidspensionist. Desom er 18 eller 19 år når de bliver førtidspensionist får det dobbelte grund-beløb som reduceres gradvist til 66 års alderen.Fra og med 2004 blev førtidspensionsordningen i Norge delt op i to ydel-ser, en tidsbegrænset ydelse og en varig førtidspension. Tidsbegrænset før-tidspension kan gives for en periode på et til 4 år når der er en vis mulighedfor at den pågældende kan komme tilbage på arbejdsmarked enten på heltideller deltid. Ydelsen beregnes som revaliderings og attføringspenge. Den va-rige førtidspension beregnes som hidtil.

150

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.3 Regler for grundpension/førtidspensionDanmarkPensionsalderMindste gradaf uarbejdsdyg-tighedPension pågrundlag af:18-64 årUarbejdsdyg-tigGrad af uar-bejdsdygtig-hed, opholds-periode ogindkomstFærøerne18-66 årManglendearbejdsevneOpholdsperi-ode uar-bejdsdygtig-hed.Finland18-64 årIntet særligtniveau angi-vet.Engangsbeløbafhængigt afopholdetslængde, civil-stand og an-dre beskæfti-gelsesbasere-de pensioner.Island16-65 år50 pct.Grad afuarbejds-dygtighed,opholdspe-riode ogindkomst.Norge18- 64 år50 pct. (i gen-aktiveringsfa-sen 20 pct.)Grad af uar-bejdsdygtig-hed, forsik-ringsperiodenslængde ogpensionspointarbejdsind-komstens stør-relse (de 20bedste år) ogfamiliesituati-onen.Tilskrevnepensionspointog kommendepensionspointindtil det fyldte66. år. Ar-bejdsdygtigeinden det fyld-te 26. år tilde-les ekstra pen-sionspoint forfremtiden.Sverige1)19-64 år25 pct.Opholdetsvarighed,størrelsen afindkomstba-seret syge-/aktivitetsdagpenge oggrad af uar-bejdsdygtig-hed.Pensionenbaseres påden pensi-onsgivendeindkomst,dvs. arbejds-indkomst ogindkomst fravisse ydelser:sygedagpen-ge, arbejds-løshedsdag-penge ogforældreor-lovsydelse.Intet lovfast-sat mini-mum

Referenceind-komst eller be-regningsgrund-lag

Pensionen eruafhængige aftidligere ind-komst.

Grundbeløbetog tillæget re-guleres efterden senesteskattemæssigeindkomst

Pensionen eruafhængige aftidligere ind-komst.

Pensio-nen er uaf-hængige aftidligereindkomst.

Mindstepension

1/40 of mak-simum.

Højestepension

Hvis indkom-sten ikke over-stiger et vistniveau:62.200 DKKpr. år for enligpensionist, derbor alene;98.000 DKKpr. år for gifteeller sambo-ende pensio-nister.

Reguleres iforhold til 4/3af bopælstidensiden det fyld-te 15 år +1/40 af mak-simal ydelseGrundbeløbog tillæg erafhængig afægteskab ogsamtidig ind-komst.

136.290NOK til enli-ge og231.496NOKtil ægtefæller327.056NOK til enli-ge og316.517NOKtil ægtefæller

Ingen ind-komstloft

Garanteret-pension på98.400 SEK.

Tabellen fortsættes …

151

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.3 FortsatDanmarkIndeksregu-lering efterpensione-ring:Akkumule-ring medindkomst fraarbejdeLønnen 100pct. samt enreduktionhvis stignin-gen er over 2pct.Muligt, athave andenindtægt. Dersker en grad-vis reduktionaf pensionenved indtægterud over envis indtægt(se ovenforunder ”Høje-ste pensi-on”).FærøerneGrundbeløbreguleres eftersærlig lovhvert år.Muligt at ha-ve anden ind-tægt.FinlandForbruger-prisindekset100 pct.IslandLønudviklin-gen, i detmindste for-brugerprisin-dekset.Mulig, re-duktion afydelser.NorgeParlaments-afgørelse.Sverige1)Prisindekset100 pct.

Hvis en pensi-onsmodtagerpåtager sig ar-bejde, der sva-rer til hans tid-ligere beskæf-tigelse, anseshan ikke læn-gere for at væ-re uarbejds-dygtig, ogpensioneninddrages.Pensionen kanindstilles i 6-60 måneder,hvis pensi-onsmodtage-ren finder ar-bejde.

Med undta-gelse af detførste år medfuld midlerti-dig førtids-pension ellerførtidspensi-on, må mod-tageren haveen årlig ar-bejdsind-komst påhøjst 70.256NOK. Vedhøjere ind-komst fast-sættes en la-vere førtids-pension.

Mulig.

1 Syge-/aktivitetsdagpenge

152

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.4 Regler for arbejdsbaseret førtidspensionDanmark1)PensionsalderMindste gradaf uarbejdsdyg-tighedFærøerne18-66 årManglendearbejdsevne.Ydelsen erafhængig afalder og civil-stand.Højeste før-tidspensiontildeles kunhvis modtagerer under 60år.Manglendearbejdsevne.Pension ogtillæg afhæn-gig af ægte-stand. Mel-lemste før-tidspensiontil efterladteog børn un-der 18 år.Finland18-69 årFørtidspen-sion 3/5.Delvis før-tidspension:2/5 .Island16-69 år50 pct.Norge16-66år50 pct. (igenaktive-ringsfasen 20pct.).Sverige2)19-64 år25 pct.

Pension pågrundlag af:

Optjenings-baseret pen-sion øgetmed optje-ning for for-ventet alderved fratræ-delse, ind-komst forhvert år, al-dersafhængigoptjenings-sats.

Grad af uar-bejdsdygtig-hed og op-tjent pensi-onsbeløb ioverens-stemmelsemed optjentepensionspo-int øget medyderligereoptjeningsårlast til pensi-onsalderen.

Grad af uar-bejdsdygtig-hed, forsik-ringsperio-dens længdeog pensions-point (fakti-ske hidtidigeog anslåedefremtidigeperioder til ialt 40 år), ar-bejdsind-komstensstørrelse (de20 bedste år)og familiesi-tuationen.Tilskrevnepensionspointog kommen-de pensions-point indtildet fyldte 66.år. Personer,som er blevetuarbejdsdyg-tige inden detfyldte 26. årinvaliditet til-deles ekstrapensionspointfor fremtiden.

Gennemsnitaf de tre hø-jeste årligeindkomsterfra en ram-meperiode,som gårumiddelbartforud det år,hvor invalidi-teten opstod,afhængigt afgraden afuarbejdsdyg-tigheden.

Referenceind-komst eller be-regningsgrund-lag

Grundbeløbog tillæg re-guleres efterseneste skat-temæssigeindkomst.

På grundlagaf årsindkom-sten. Intetindkomstloft.For projice-rede år er be-regnings-grundlagetindkomsten ide fem fore-gående år.Optjenings-satsen forudækkede pe-rioder er ba-seret på denindkomst, derdannergrundlag forydelserne.

Indkomstuden loft.

Ydelsen ba-seres på denpensionsgi-vende ind-komst, dvs.arbejdsind-komst ogindkomst fravisse ydelser:sygedagpen-ge, arbejds-løshedsdag-penge ogforældreor-lovsydelse.

Tabellen fortsættes …

153

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.4 fortsatDanmark1)Højestepension-FærøerneFor enlige161.998DKK (2008)For ægtefælle142.128DKK (2008).Dertil måned-ligt tillæg pr.barn under 18år.Reguleres ef-ter særskiltlovReguleres aflagtingetMuligt at ha-ve anden ind-tægt.FinlandIntet lovfæ-stet maksi-mumIslandIntet lovfæ-stet maxi-mumNorge327.056NOK for en-lige og316.518NOK forægtefællerSverige2)Intet lovfæ-stet maxi-mum

Indeksregulering- før pensio-nering:- efter pensi-onering:Akkumuleringmed indkomstfra arbejde

Lønnen 80pct. + pristal-let 20 pct.Pristallet 80pct. + løn-nen 20 pct.Mulig, hvisindkomstenudgør 40-59pct. af denpensionsgi-vende løn,ændres denfulde førtids-pension til endelførtids-pension. Hvisindkomstenoverstiger 60pct. af denpensionsgi-vende løn,pensionenophører hvisændringerneer midlertidi-ge og inddra-ges hvis æn-dringerne bli-ver ved

..Pensionskas-sens afgørelse.Mulig, re-duktion afydelser.

..Parlaments-afgørelse.Med undta-gelse af detførste år medfuld midlerti-dig førtids-pension ellerførtidspensi-on, må mod-tageren haveen årlig ar-bejdsind-komst påhøjst 70.256NOK. Vedhøjere ind-komst fastsæt-tes en lavereførtidspensi-on.

..Pristallet 100pct.Mulig.

1 Der findes ingen arbejdsbaseret førtidspension i det offentlige pensionssystem i Danmark,men i de fleste overenskomster på arbejdsmarkedet indgår der aftaler om pension, herunderogså førtidspension.2 Syge-/aktivitetsdagpenge.

Forhold der påvirker antallet af førtidspensionisterI de nordiske lande findes der et antal alternative former for ydelser, som harindflydelse på såvel tilkendelse af førtidspensioner som på antallet af førtids-pensionister. I Sverige gives der fx sygedagpenge uden tidsbegrænsning,mens sygedagpenge i de øvrige lande maksimalt kan gives i ét år, dog med154

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

mulighed for forlængelse i Danmark. I Sverige er førtidspensionen fra ogmed 2003 erstattet af en sygdoms – og nedsat aktivitetsydelse.I Norge er det normalt, at der udbetales revaliderings-/attføringspenge, før-end der udbetales førtidspension og eventuelt tidsbegrænset førtidspension.Også de øvrige førtidspensionsordninger (som i denne publikation be-nævnes særlige alderspensioner) kan påvirke antallet af førtidspensionister.At der findes ordninger som fx efterløn i Danmark og arbejdsløshedspension iFinland har bidraget til, at man har færre førtids-/invalidepensionister, endman ellers ville have haft i disse lande. Ordningen med aftalefastsat pension(AFP) påvirker antallet af førtidspensionister i Norge. Flere undersøgelser erkommet frem til at ca. 20 pct. af AFP-pensionisterne ville have været førtids-pensionister hvis AFP-ordningen ikke fandtes.Førtidspension inkl. pensionstillæg er som hovedregel enten højere eller afsamme størrelse som den der tilkendes alderspensionister i alle landene. Der-til kan i Danmark før førtidsreformen i 2003 og Færøerne komme et antalsærlige tillæg og i de øvrige lande en tillægspension, som nævnt ovenfor.

KompensationsgraderFigur 6.3.1 viser kompensationsniveauet for en enlig 50-årig førtidspensio-nist, som tidligere har været i arbejde og som helt har mistet sin erhvervsev-ne på tre indkomstniveauer i KKP-Euro og tabel 6.3.6 viser kompensation-gradden i procent i forhold til tidligere lønindkomst. I Danmark er førtids-pensionen uafhængig af tidligere indkomst. Dog findes der i Danmark sup-plerende ydelser fra aftalebaserede pensionsordninger som ikke er tagetmed. Førtidspensionen i de andre lande er beregnet i forhold til tidligere ar-bejdsindkomst.I alle landene modtager mændene i gennemsnit en højere ydelse end kvin-derne. For Finland, Norge og Sverige skyldes det højere optjening til ATP.

155

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Figur 6.3.1 Disponibel indkomst for en enlig 50-årig førtidspensionist vedfuldt tab af erhvervsevne i KKP-Euro 20081Danmark16001600Færøerne1600Finland

1200

800

400

00%160067 %Norge100 % AW

00%67 %Sverige1600100 % AW

00%67 %100 % AW

1200

Disponibel indkomstpr. måned

800

400

Procentsatserne af AW erberegnet ud fra den gennem-snitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget erbeskrevet i Bilag 1.

00%67 %100 % AW

1 For Danmark: Arbejdsmarkedspension og privat pension er ikke medregnet

Tabel 6.3.6 Kompensationsgrad pr. måned (december 2008) for en enlig50-årig førtidspensionist ved fuldt tab af erhvervsevne i pro-cent af disponibel indkomst pr. måned ved arbejdeDanmark67 pct. AW100 pct. AW9164Færøerne11682Finland6854Norge7262Sverige7975

156

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.7 Gennemsnitligt udbetalt i lovfastsat førtidspension(førskat) pr.måned 2008KR/EURKvinderMændAlleKvinderKKP-EuroMændAlle

Danmark1)12.19812.91012.5301.1891.2591.2212)Færøerne10.44311.36110.8601.0181.1081.059Finland3)8631.0571.002704863818Island............Norge12.19215.58513.6651.0951.3991.227Sverige4)8.67710.0109.2127999228491 Gennemsnitligt udbetalt beløb for højeste og mellemste førtidspension, samt ny førtidspen-sion i januar 20082 Gennemsnitlig udbetaling pr. måned (gennemsnitligt årsbeløb i 2007, divideret med 12)for højeste og mellemste førtidspension.3 Gennemsnitligt udbetalt beløb pr. december.4 Gennemsnitligt udbetalt beløb i december inklusive boligtillæg. Aktivitets- eller sygeydelseerstattede fra og med 2003 førtidspension.

Antal modtagere af førtidspensionI Danmark kan der efter førtidspensionsreformen i 2003 kun nytilkendes enform for førtidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med envarigt nedsat arbejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan bliveselvforsørgende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob.På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haftindflydelse på antallet af nytilkendelser.I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere men eri løbet af de senere år stabiliseret på det samme niveau.Antallet af førtidspensionister i Island bliver ved med at stige selvom der harværet fald i nytilgangen siden 2003. Forklaringen på faldet i nytilgangen kanvære opstramning i reglerne af tilkendelse af førtidspension samt ændringer påarbejdsmarked i form af mindre arbejdsløshed.Både i Norge og Sverige er der sket opstramninger i reglerne for tilkendelseaf førtidspension ( syge-/aktivitetsydelse), I Norge har der været en stigning inytilgangen. I Sverige har der været et stigende antal tilkendelser til og med2006 hvorefter der var et fald.

157

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.8 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionisterefter køn 1995-2008Danmark1)K1995ModtagereNytilgangNytilgang ipct. af be-folkningen iden beretti-gede alder2000ModtagereNytilgangNytilgang ipct. af be-folkningen iden beretti-gede alder2007ModtagereNytilgangNytilgang ipct. af be-folkningen iden beretti-gede alder2008ModtagereNytilgangNytilgang ipct. af be-folkningen iden beretti-gede alder130.80 109.84818.965 7.65179339670 129.176 143.7022814.138 14.527...... 196.759 142.482 318.316 213.183..17.262 13.055 20.362 15.502102.87 91.34856.354 5.54879762651 128.061 143.563 8.4357213.810 14.3775285.493358192.811 140.733 330.322 221.42418.288 13.896 27.367 20.31683.367 81.4264.237 4.33275337603 129.247 147.022 6.10839 11.691 13.0048014.172378160.413 119.160 248.216 189.72716.150 13.529 27.934 21.303

Færøerne

FinlandKM

Island2)KM4.250502

Norge3)KM

Sverige4)KM

M....

83.871 82.1665.087 5.941

.. 144.156 165.348 5.769......723

132.900 103.401 223.163 185.41313.299 12.006 20.565 18.639

0,3

0,9

0,6

1,0

0,9

0,8

0,7

0,2

0,3

0,7

0,8

0,9

0,4

1,3

1,0

1,1

0,8

0,4

0,3

0,5

0,8

0,5

0,3

1,4

1,0

0,7

0,5

0,4

0,3

0,2

0,8

1,3

0,9

0,7

0,5

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Forud for 2006 blev modtagere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension ikkemedregnet.2 Pensionsalder 16-66 år.3 Pensionsalder 18-67 år.4 Aktivitets – og sygeydelse erstatter fra og med 2003 førtidspensionen.

158

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Figur 6.3.2 Pensionister der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af befolk-ningen 16/18-64 år 1995-20081)Procent15

Kvinder

Procent15

Mænd

095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08DanmarkFærøerneFinland

095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08IslandNorgeSverige

1 Tallene for Danmark indeholder ikke alle førtidspensionister i årene forud for 2006 hvormodtagere af almindelig og forhøjet førtidspension ikke blev medtaget. Som følge af indfø-relsen af den "ekstra tillægsydelse" til disse førtidspensionister i 2006, er de medregnet fraog med dette år.

I Sverige erstatter aktivitets – og sygeydelsen førtidspensionen fra og med2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år.

RevalideringsydelserPersoner, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsa-ger, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses forpåkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selvog forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der føl-ger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på detalmindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. En-delig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredska-ber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarertil dagpengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, atder er iværksat en revalidering efter en fastlagt erhvervsplan. Ydelsen udbe-159

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

tales indtil erhvervsplanen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For ungeunder 25 år udgør revalideringsydelsen det halve. Med henblik på at fast-holde og integrere de svagere grupper på arbejdsmarkedet er der fra 1999sket en styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering.På Færøerne udbetales revalideringsydelse når det anses for påkrævet afhensyn til en persons risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Revali-deringsydelsen hører under loven om offentlig forsorg, og ydelsen er nor-malt behovsprøvet.I Finland er revalideringsdagpenge som betales fra Folkpensionsanstalten afsamme størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- ogtrafikforsikringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er i princippet næ-sten af den samme størrelse som man skulle have haft arbejdsindkomst isamme periode.I Island udbetales en revalideringsydelse, når den tilskadekomne ikke læn-gere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højstoppebæres i 12 måneder eller indtil der er truffet beslutning om den funkti-onshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til invalidepensionen og tildeles efterde samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetales i mere end 18 måneder. Al-le, der modtager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og be-handlinger i den tid, ydelsen modtages.Siden 1. januar 2000 har socialforsikringen udbetalt en revalideringsydelse tilpersoner der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet på grund afsygdom eller ulykker. Der er i Island især mange sociale institutioner, der tilby-der job til personer i revalidering. I øjeblikket forsøger man at samle aktiviteter-ne på dette område hvor formålet er at forstærke den arbejdsrelaterede revalide-ring.I Norge kan der gives to forskellige slags ydelser til revalidender. Det enegives i tilknytning til medicinsk revalidering. Denne ydelse gives til personerder har opbrugt sin sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er ned-sat med mindst 50 pct. For at have ret til denne ydelse må modtageren væreunder aktiv behandling med udsigt til forbedring af arbejdsevnen. Den an-den ydelse er knyttet til erhvervsmæssig revalidering (yrkesrettet attføring).Ydelsen gives i forbindelse med tiltag som anses for nødvendig og hensigts-mæssig for at modtageren kan gennemføre et revalideringsforløb for at blivei stand til at skaffe sig eller bibeholde et arbejde. Eksempler på revalidering(attføringstiltak) kan være skolegang, arbejdstræning, løntilskud m.v. Beggeydelser er kort tids ydelser og beregnes ud fra pensionsgivende indtægt, ud-betalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før arbejdsev-nen blev nedsat med mindst 50 pct. Begge ydelser udgør op til 66 pct. af be-160

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

regningsgrundlaget svarende til 421.536 NOK 1.maj 2008. Både den medi-cinske revalidering og den erhvervsmæssige revalidering forvaltes af arbejds-og velfærdsetaten. Selve revalideringen, både den medicinske og den er-hvervsmæssige, kan foregå som et samarbejde mellem blandt andet sund-hedsvæsenet, arbejdsmyndigheder og socialforsikringsmyndighederne.I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger ogydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en revali-deringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revaliderings-ydelsen gives da til personer som deltager i erhvervsrettet revalidering og desærlige ydelser skal dække udgifterne som der er ved revalideringen som foreksempel rejser. De erhvervsrettede revalideringsforanstaltninger som kan bli-ve aktuelle er eksempelvis arbejdstræning, udredning ved et arbejdsmarkedsin-stitut og uddannelse.Tabel 6.3.9 Personer som har modtaget revalideringsydelse i løbet af åretog pr. december 2008Danmark1)Personer som har modtagetrevalideringsydelse i løbet afåretKvinderMændI altFærøerneFinland2)IslandNorge3)Sverige4)

14.5707.36321.933

15390243

36.26821.79858.066

......

98.35370.123168.466

20.1599.23529.394

Personer som modtog reva-lideringsydelse pr. decem-ber 2008Kvinder9.296Mænd4.512I alt13.808

6746113

7.1235.23712.360

7634011.164

60.55641.658102.214

5.5952.4658.060

1 Grundlaget for statistikken er ændret fra 2007, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes di-rekte med tidligere år.2 Omfatter revalideringsdagpenge som udbetales fra Folkpensionsanstalten.3 Personer der kun har modtaget erhvervsrettet revalideringsydelser.4 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. dvs. revalideringsydelse (47.222). og attfø-ring (54,992) december 2008

161

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

ArbejdsskadeserstatningerI alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejds-skade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlerti-digt tab af erhvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevneudbetales der førtidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetingetsygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, menefter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der me-nerstatninger samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af én-gangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadefor-sikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den alminde-lige sygeforsikring.I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskadenhar nedsat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangs-beløb, hvis méngraden er 5 pct. og derover. Kompensationen beregnes udfra 80 pct. af den tilskadekomnes hidtidige årsindtægt.På Færøerne ydes der dagpenge hvis den tilskadekomne ikke er i stand tilgenoptage arbejdet i samme omfang som tidligere. Dagpengene kan maksimaltudgøre � af daglønnen. Der kan også ydes invaliditetserstatning, hvis arbejds-skaden har forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover.Kompensationen beregnes i begge tilfælde til maksimalt at udgøre 2/3 af fiske-res garanterede mindsteløn, hvilket svare til 324 DKK i 2008.I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret medmindst 10 pct. Den pension som udbetales til en person som er helt uar-bejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (partiel)arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension somsvarer til nedgangen i erhvervsevnen. Erstatningsniveauet for pension pågrund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten når den pågældendefylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduceres tilsva-rende når den pågældende fylder 65 år.I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke)som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer som ikkehar ret til løn eller når den periode hvor man kan modtage løn er ophørt, mod-tager de pågældende dagpenge fra den almene arbejdsskadeforsikring. Denneydelse er et fast beløb som er uafhængig af den løn man havde da ulykken ind-traf. Ydelsen betales normalt ikke i mere end 52 uger, hvis arbejdsevnen ernedsat med 10-49 pct. betales invalidepension i form ad et engangsbeløb,162

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

men hvis arbejdsevnen er nedsat 50 pct. eller mere betales invalidepension ef-ter de almindelige regler.I Norge kan der opnåsinvalidepension,hvis en erhvervsskade eller ar-bejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt krævesmindst 50 pct. nedsættelse af arbejdsevnen for at få tildeltinvalidepension.Der tildeles ménerstatning hvis méngraden er 15 pct. og derover.I Sverige ydes der erstatning, i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen ervarigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnesnormalt på grundlag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst.

Plejetilskud til funktionshæmmedeI alle de nordiske lande kan familier modtage økonomisk støtte fra det of-fentlige til pleje af et fysisk eller psykisk sygt barn i hjemmet. Regelsættenevarierer noget mellem landene, men formålet med ordningerne er det sam-me, nemlig at gøre det økonomisk muligt for familier at have barnet boendehjemme ved at få dækket de ekstraudgifter som barnets handicap medfører.Voksne med funktionsnedsættelse, som bor i eget hjem, kan også få til-skud. De enkelte lande har også lidt forskellige regler på dette område. Derkan ydes støtte til hjælpemidler, som er nødvendige for, at den pågældendekan udøve et erhverv eller afhjælpe den pågældendes lidelse, eller som kanlette den daglige tilværelse i hjemmet.I flere af landene ydes der blandt andet tilskud til køb af og/eller tilpasningaf bil eller andet motordrevet køretøj.

Serviceydelser til funktionshæmmedeInstitutioner, hjemmehjælp m.v. forfunktionshæmmedeI alle landene findes der særlige boliger for personer med nedsat funktions-evne. Det kan være:1. Plejehjem/sygehjem.2. Beskyttede boliger/servicelejligheder/kollektivboliger.163

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.10 Personer under 65 år som modtog hjemmehjælpDanmark Færøerne1)2008Modtagere af hjemmehjælpunder 65 år i altModtagere af hjemmehjælp ipct. af aldersgruppen 18-64 år28.6920,82008830,2Finland20087.9680,2Island20073.3111,2Norge2)200828.2500,7Sverige3)200816.7390,2

1 Hjemmehjælp til beboer i eget hjem bortset fra serviceboliger2 Husstande under 67 år. Inklusive beboere i serviceboliger som modtager praktisk bistand(hjemmehjælp). Omfatter modtagere der modtager både hjemmesygepleje og praktisk bi-stand og modtagere som blot modtager praktisk bistand. Modtagere der kun modtagerhjemmesygepleje er ikke inkluderet.3 Omfatter beboere i egen bolig som pr. 1. oktober 2007 havde fået tildelt hjemmehjælp.

Tabel 6.3.11 Personer under 65 år, som bor på institution eller i serviceboligDanmark Færøerne1)2008Under 65 år i altI pct. af alders-gruppen 18-64 år12.3580,420081410,3Finland200721.8810,5Island20081.1290,4Norge2)200821.6550,5Sverige3)200826.9660,4

1 Personer under 67 år.2 Oplysningerne gælder beboere i boliger til pleje- og omsorgsformål og indlagte på instituti-on i aldersgruppen 0-66 år.3 Personer med permanent ophold og korttidsophold 10. oktober 2008 i institutioner ellerserviceboliger.

I samtlige lande ydes der hjemmehjælp til funktionshæmmede. Hjælpensomfang bestemmes ud fra individuelle behov og varierer fra nogle få timerom måneden til flere timer pr. dag. Hjælpen er et kommunalt anliggende ogudføres af kommunalt eller privat ansatte.Som tidligere nævnt er statistikken om hjemmehjælp i de nordiske landevanskelig at sammenligne. Tallene for Danmark, Færøerne, Finland Norgeog Sverige er statusopgørelser, er de islandske data oplysninger om hvormange der modtog hjælp i løbet af året.

Støtteordninger og fritidsaktiviteterI de nordiske lande tilbydes funktionshæmmede forskellige typer støtteordnin-ger og aktiverende foranstaltninger i enten kommunalt eller privat regi. Udbud-det af service og aktiviteter varierer fra land til land og fra kommune til kom-

164

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

mune. Der føres ingen sammenlignelig statistik, der kan belyse omfanget afdenne indsats.Støtteordninger tager navnlig sigte på, at funktionshæmmede kan forblivelængst muligt i eget hjem. De enkelte serviceordninger indbefatter bl.a.madudbringning, telefonkæder, eller alarmer der kan tilkalde hjælp, besøgs-ordning, fysio- og ergoterapi, hår- og fodpleje, havearbejde og snerydning.Desuden findes der ordninger med tøjvask og -reparation. Der er ikke cen-tralt fastsatte regler for betaling, men normalt opkræves der betaling for ma-dudbringning, fodpleje og havearbejde. I alle landene findes såkaldte dagfor-anstaltninger der henvender sig til forskellige målgrupper, eksempelvis per-soner med psykisk funktionsnedsættelse, for at give hjælp i form af revalide-ring, beskæftigelse og fællesskab.Derudover findes befordringstjeneste, en trafikservice for ældre og funk-tionshæmmede personer, som har svært ved at benytte offentlige transport-midler eller i det hele taget at færdes på egen hånd.

165

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Personlig assistanceI alle de nordiske lande kan personer med svære handicap få økonomiskhjælp til personlig assistance og hjælp til den daglige livsførelse.I Danmark kan personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der har behov for personlig hjælp og støtte til de nødvendigepraktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få et kon-tant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Kommunen kan ogsåyde tilskud til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvåg-ning og ledsagelse af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, som har et aktivitetsniveau, fx i forbindelse med erhvervs-arbejde, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Ca. 1.800 per-soner var omfattet af disse ordninger med ansættelse af hjælpere i 2008.Derudover kan kommunen yde 15 timers ledsagelse om måneden til per-soner under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigtnedsat funktionsevne. Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse ommåneden ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Kommunen kan desuden yde hjælp i form af en særlig kontaktperson til per-soner, der er døvblinde, og sørge for tilbud om støtte- og kontaktperson tilpersoner med sindslidelser. I 2008 var ca. 10.800 personer omfattet af disseledsage- og kontaktpersonordninger.På Færøerne har børnepasningsbehovet hos familier med handicappedebørn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige daginstitutioner, væretløst ved ansættelse af personlige støttepersoner. Støttepersonerne har samti-dig bl.a. en aflastningsopgave i forhold til familien og dækker derfor et mereomfattende behov end det en traditionel daginstitution kan tilbyde.Personer mellem 18 og 66 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne kan få tilkendt personlig hjælp og støtte. Målsætningen er, at den han-dicappede skal have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Den han-dicappede og støttepersonen fastlægger i fællesskab en formålssætning medstøtten, og som beskriver en handlingsplan mht. indholdet i støttetimerne.I Finland kan kommunerne fremme en svært handicappet persons livsfø-relse i eget hjem ved at give et økonomisk tilskud til at aflønne personligehjælpere. Tilskuddet er tiltænkt svært funktionshæmmede der i stor ud-strækning har behov for andres hjælp i dagliglivets forhold. Behovet forhjælp og støtte skal fastlægges af en læge og hvis nødvendigt desuden af enanden ansat i social- og sundhedsvæsenet. I 2007 var 5.034 personer omfat-tet af ordningen.

166

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

I Island kan der også tilkendes personlig hjælp med dagliglivets funktio-ner. Det er muligt for den funktionshæmmede selv at ansætte en personlighjælper og derved påtage sig arbejdsgiveransvaret for hjælperen.Der kan desuden gives personlig hjælp til personer der har behov for atbryde en social isolation. Endelig kan familier med funktionshæmmede børnmodtage aflastning af en anden familie der passer barnet/børnene, alminde-ligvis en til to weekender om måneden.I Norge skal alle kommuner tilbyde en ordning med brugerstyret personligassistance. Antallet af timer for en sådan assistance afgøres ud fra den enkeltesbehov for hjælp. Det som præger ordningen er at modtageren af hjælpen fun-gerer som arbejdsleder for hjælperen, og/eller arbejdsgiver og derved påtagersig et større ansvar for organiseringen og indholdet i hjælpen i forhold til egnebehov. Siden 1994 er der givet tilskud til kommunerne for at stimulere sådan-ne ordninger. Det er kommunerne der beslutter om ydelsen skal gives sombrugersyret personlig assistance eller en kommunalt organiseret ydelse. For deder ikke ønsker hjælpen på denne måde, er det kommunes ansvar at tilbydehjælpen i en anden form som for eksempel hjemmehjælp eller støttekontakt.Antallet af timer afgøres ud fra den enkeltes behov. Desuden findes en ord-ning med funktionsassistenter for funktionshæmmede i arbejde. Disse skal givepraktisk bistand, i arbejdstiden, til personer der er stærkt bevægelseshæmme-de, og er ledet af modtageren. Målsætningen er at svært bevægelseshæmmedeskal have mulighed for at forblive i normalt arbejde og gør det muligt med etnormalt arbejde for de der ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet.I Sverige har personer ret til personlig assistance hvis de på grund af stortvarigt funktionsbesvær har behov for hjælp med den personlige hygiejne, mål-tider, påklædning eller kommunikation med andre (såkaldte grundlæggendebehov). Der kan også ydes hjælp for andre behov til livsførelse, hvis de ikkekan tilgodeses på anden måde. I begrebet personlig assistance forudsættes detat det skal være en personlig støtte der giver den funktionshæmmede øgedemuligheder for et selvstændigt liv. Hjælp og støtte skal være tilgængelig på for-skellige tider af døgnet og tilbydes af et begrænset antal personer. Personlig as-sistance gives i form af støtte fra en personlig assistent eller i form af økono-misk tilskud til at ansætte en sådan assistent. Kommunerne dækker udgifternefor op til 20 timers hjælp pr. uge. Hvis der er behov for mere end 20 timershjælp pr. uge dækker staten udgifterne for de timer der overstiger 20. I 2008var der ca. 15.500 personer der modtog personlig assistance.

167

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

RevalideringI alle lande findes der særlige institutioner til optræning, arbejdsprøvning ogomskoling af funktionshæmmede og andre erhvervshæmmede. Der er end-videre indrettet beskyttede værksteder for funktionshæmmede, som ikke kanfastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.I Danmark har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for optræning,arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse m.v. på revalideringsinstitutioner ogbeskyttede værksteder. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen hardesuden mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere ifleksjob og skånejob med løntilskud. Fleksjob gives til personer, der ikke mod-tager social pension, mens skånejob gives til førtidspensionister. I fjerde kvartalaf 2008 var 53.600 personer i fleksjob og 5.100 personer i skånejob.Personer, som er visiteret til fleksjob og som er ledige, og personer, som bli-ver ledige efter ansættelse i et fleksjob, kan efter nærmere regler modtage ledig-hedsydelse. I fjerde kvartal af 2008 modtog 12.000 personer ledighedsydelse.På Færøerne tilbydes personer med nedsat arbejdsevne at deltage i ar-bejdsprøvning, optræning, efteruddannelse, arbejde på beskyttede værkste-der m.v. på en revalideringsinstitution. Revalideringsinstitutionen tilbyderogså kortere faglige uddannelser. Desuden kan personer med varige be-grænsninger i arbejdsevnen ligesom i Danmark ansættes hos private eller of-fentlige arbejdsgivere med løntilskud.I Finland er offentlige sundhedsvæsen samt Folkepensionsanstalten dertilbyder størsteparten af den medicinske revalidering. Folkepensionsanstal-ten tilbyder også arbejdsprøvning. Arbejdspensionsanstalterne iværksætterrevalidering for at forhindre, at en person bliver uarbejdsdygtig eller for atforbedre den pågældendes arbejds- og erhvervsevne, samt for at lette tilba-gegangen til arbejdslivet. Ulykkes og trafikforsikringen tilbyder desuden re-validering til deres egne klienter. Krigsveteraner kan også gennemgå revali-dering, hvor krigsinvalider tilbydes revalidering mindst hvert andet år.I Island har funktionshæmmede blandt andet mulighed for optræning,undervisning, beskyttet beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked ogpå beskyttede værksteder. Det er sundhedsvæsenet som har ansvaret for denmedicinske revalidering og hjælpemidler.I Norge er det arbejds- og velfærdsetaten der har ansvaret når det gældertiltag som skal forsøge at få de funktionshæmmede aktiveret på arbejdsmar-kedet. Målet med erhvervsrettet revalidering er at sætte helbredsmæssige ud-satte arbejdssøgere og arbejdstagere i stand til at få et arbejde på ordinærevilkår. Erhvervsrettet revalidering er baseret på oplæring, arbejdstræning ogrådgivning. Personer med nedsat arbejdsevne kan få tilpasset sin arbejdssitu-168

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

ation efter specielle behov. Samtidigt er det muligt at låne forskellige tekni-ske hjælpemidler fra hjælpemiddelcentralerne. Desuden findes der ogsåpermanent beskyttede arbejdspladser for personer med nedsat arbejdsevne.Desuden kan personer med forskellige handicap få behandling og vejledningved et antal optræningsinstitutioner. Funktionshæmmede uden tilknytning tilarbejdsmarkedet kan også låne hjælpemidler til gøremål i dagliglivet. I Sveri-ge har personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage i forskelligearbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger via arbejdsformidlingen. En personder på grund af et arbejdshandicap ikke kan få arbejde på det regulære ar-bejdsmarked kan gennem arbejdsformidlingen få ansættelse i et Samhallföre-tag. Ved rekruttering prioriteres personer med psykiske og intellektuelle ar-bejdshandicap samt personer med flere funktionsnedsættelser.

Udgifter til og finansiering af ydelser forfunktionshæmmedeForskelle og ligheder i de sociale udgifter tilfunktionshæmmedeI det følgende beskrives forskelle og ligheder i udgifterne til ældre, funktions-hæmmede. Hvis intet andet er nævnt, foretages sammenligningen i KKP pr.capita.Når det gælder kontantydelser pr. capita til de funktionshæmmede anvenderNorge mest hvilket skyldes at medicinsk revalidering medregnes, under revali-dering. I de øvrige lande er opført under sygdomme (inkluderet i sygedagpen-gene).

Ændringer i de sociale udgifter til funktionshæmmedefra 2006 til 2007I Danmark. steg udgifterne til såvel kontantydelser som serviceydelser i 2007i forhold til året før. Samlet steg udgifterne med 829 mio. DKK, svarende til1,2 pct. Den største stigning i udgifterne vedrørte førtidspensionen med enstigning på 713 mio. DKK Da antallet af førtidspensionister faldt, kan ud-giftsstigningen forklares med en stigende gennemsnitsudgift pr. modtagersom følge af, at satsen for de nye førtidspensionister er højere end den gen-nemsnitlige sats for førtidspensionisterne på den gamle ordning fra før 2003.169

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

På Færøerne har der været en stigning i serviceudgifter til funktions-hæmmede. Der er her tale om øgede udgifter til blandt andet revalidering oghjælpemidler. Udgifter til revalidering er steget med 10 pct. og udgiften tilhjælpemidler er steget med 16 pct. Det skal ses i sammenhæng med, at disseudgiftsposter udgør en forholdsvis lille andel af de samlede udgifter. Samti-dig er det udtryk for. at en del af persongruppen, der hidtil har stået udenforarbejdsmarkedet, har haft mulighed for at komme i arbejde gennem beskyt-tede arbejdspladser og anvendelse af hjælpemidlerI Finland steg udgifterne til førtidspensionister med 1,6 pct. Målt i fastepriser og antallet af førtidspensionister steg med 4.241. Serviceudgifterne tilde funkstionshæmmede var på det samme niveau i 2007 som i 2006.I Island faldt udgifterne til funktionshæmmede med 8,7 pct. målt i fastepriser mens udgifterne til serviceydelser faldt med 0,7 pct. og kontantydel-serne faldt med 26 pct. Udgifterne til grundpension steg med 2,6 pct. mensudgifterne til tillægspension faldt med 5,1 pct. Forklaringen på de store æn-dringer i udgifterne til serviceydelser skyldes harmoniseringen mellem ES-SPROS og nationalregnskabets sociale udgifter som her medført at udgifternetil revalidering er flyttet til sygdom.I Norge steg udgifterne til de funtionshæmmede med 4,6 pct. målt i fastepriser. Kontantydelserne steg med 4,6 pct., mens udgiftene til serviceydelsersteg med 4,4 pct. Kontantydelserne udgjorde 83 pct. af de samelde udgiftertil funtionshæmmede. Antallet af førtidspensionister steg med 1,7 pct. fra327.818 i 2006 til 333.544 i 2007.I Sverige steg udgifterne til de funktionshæmmede med 2,3 pct. fra 2006 til2007. Der var et lille fald i de kontante ydelser mens der var en stigning iudgifterne til behandling. De største stigninger var i udgifterne til særlig ind-rettede boliger samt hjælp til daglig livsførelse.

170

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.12 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydel-ser og service til funktionshæmmede 2007Danmark Færøerne FinlandDKKKontantydelser, mio.A. FørtidspensionerHeraf:a. Grund-/mindstepensionb. Tillægs-/arbejdspensionc. Supplerende pensionB. Tilbagetrædelsespensionpga. nedsat arbejdsevneC. PlejebidragD. Tilskud til økonomiskintegration af funktions-hæmmedeE. ØvrigtKontantydelser i altServiceydelser, mio.A. Institutioner m.v.B. Hjælp til udførelse af dag-liglivsfunktionerC. RevalideringD. ØvrigtServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmier ogsærskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.29.71929.719--4.972-11.7403.03849.46810.3595.0402.3803.96621.74571.2124,263,09,227,8DKK174174EUR3.4368182.6051265751012703.9461773705305471.6245.5703,140,445,014,6IslandISK27.21219.2118.001-----27.2126.1483032.5903469.38836.5992,842,048,59,5NorgeNOK56.85925.35126.7294.7793.15918.20723678.4628593.85310.3191.42116.45194.9134,232,940,426,6SverigeSEK71.03814.73047.6938.6153.5721.49276.10216.98328.1534.6109.93759.68359.6834,498,31,70,1

111951114850562654603,793,04,92,1

8291,2

81,8

691,3

-3.464-8,6

4.1474,6

2.9952,3

171

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.3.13 Udgifter til kontantydelser til funktionshæmmede iKKP/capita og pr. pensionist 2007Danmark Færøerne FinlandFunktionshæmmedeKontantydelser pr. capitaFørtidspension pr.førtidspensionistServiceydelser pr. capitaSamlede ydelser til funktions-hæmmede pr. capita88414.9163881.27239311.57453392660910.325251860Island67315.052232906Norge1.49615.3043141.809Sverige76311.8615991.362

EgenbetalingEgenbetaling for ophold på institutioner, funktionshæmmede og for hjem-mehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.Betingelserne for egenbetaling for ophold på institutioner for funktions-hæmmede fastsættes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Islandog Norge, men decentralt (kommunalt) i Sverige.I Danmark får beboere på botilbud m.v. udbetalt pension og må herafselv betale for de ydelser, de modtager som led i sopholdet. Det drejer sig fxom husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og ren-gøring. Egenbetalingen udgjorde 400 mill DKK i 2007. Den varige hjem-mehjælp er gratis. Derimod betales der for den midlertidige hjemmehjælp,afhængigt af indkomsten. Egenbetalingen udgjorde ca. 98 mio. DKK i 2008.Egenbetalingen til botilbud udgjorde 4 pct. af de samlede udgifter.På Færøerne betaler beboere på plejehjem ingen husleje, men til gengælder pensionsydelsen nedsat til 1.108 DKK pr. måned til dækning af personli-ge behov. Beboerne har således ingen udgifter til husleje, kost, frisør m.v.Pensionister, der har en indtægt udover pensionen (fx supplerende pensio-ner), skal dog betale for ophold på plejehjem. Egenbetaling udgør 10 pct. afpensionistens supplerende indtægt. I institutioner for psykisk udviklingshæm-mede udgjorde egenbetalingen i 2007 2,3 pct. af de samlede udgifter. I Fin-land er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patientens ind-tægt. Den kan højest udgøre 80 pct. af nettoindkomsten og til personlig brugskal der være mindst 80 Euro per måned. I 2007 udgjorde egenbetalingen17 pct. af de samlede udgifter. Egenbetalingen for hjemmehjælp er afhængigaf husstandens indkomst. Egenbetalingen udgjorde ca. 15 pct. af de samledeudgifter til hjemmehjælp.I Island betaler beboerne på plejehjemmet en del af opholdet på pleje-hjemmet hvis de har en indtægt over et vist niveau. Egenbetalingens andel af172

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

de samlede udgifter var ca. 3,3 pct. i 2005, mens egenbetalingen til hjemme-hjælp udgjorde 9,7 pct. af kommunernes udgifter.I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten,og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til75 pct. af folketrygdens grundbeløb, fratrukket et fribeløb. Af indtægter overfolketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Egenbetaling i institutionerudgør lidt over 10 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen.Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner menbeløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav måegenbetalingen ikke overstige 155 NOK per måned. Desuden må der ikkekræves egenbetaling for den del som er personlig pleje og omsorg ellerhjemmesygepleje.I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalin-gens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findesogså en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunernehar stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.

173

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

6.4.EfterlevendeTabel 6.4.1DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige

Udgifter til efterlevende i pct. af BNP i EU, Færøerne, Islandog Norge 20060,00,20,90,40,30,62,90,81,10,11,91,91,50,8ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien2,50,30,42,01,92,11,60,1pppp

BelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

0,91,70,50,80,82,10,32,0

pppp

Pensioner til enker og enkemændKvinders øgede deltagelse i arbejdslivet og ændringer i indkomstfordelingenmellem mænd og kvinder har medvirket til at efterlevendepension har fåetmindre betydning. I Danmark og på Færøerne er enke- og enkemandspensionafskaffet, men på Færøerne kan der dog gives enkepension gennem førtidspen-sionssystemet. Pensionister, der er samlevende med en pensionist, kan veddødsfald af samleveren, få udbetalt en kortvarig efterlevelsespension, som be-står af begge pensionisters sammenlagte pension i 3 måneder. På Færøerne skalman dog være gift for at modtage denne ydelse. Antallet af modtagere af efter-levelsespension opgøres ikke særskilt. Til ikke-pensionister i Danmark udbeta-les efterlevelseshjælp, hvis samleveren dør. Efterlevelseshjælpen er indtægts-og formueafhængig og ydes som et engangsbeløb.I Finland kan der gives familiepension til efterlevende ægtefælle, hvor æg-teskabet er indgået før end den efterlevende var fyldt 65 år og som har ellerhar haft børn med den afdøde. Hvis der ikke var børn i ægteskabet forud-sættes det at ægteskabet var indgået før end den efterladte fyldte 50 år samtægteskabet har varet mere end 5 år, Der kan også ydes efterladte pensionindenfor arbejdspensionssystement. Tilsvarende regler gælder også for per-soner i et registreret parforhold.I Island er enkepensionen afskaffet som grundpension, men udbetales sta-digvæk fra arbejdspensionssystemet. I Norge og Sverige hænger retten til efter-174

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

levendepension sammen med den efterladtes muligheder for at forsørge sigselv.I Norge gives der pension til efterlevende ægtefælle, og samlevende. Derkan også gives pension til efterlevende hvis de enten tidligere har været giftmed hinanden eller har haft et fælles barn. I Sverige bortfalder den nuvæ-rende enkepension på langt sigt for de fleste efterladte. I det gamle systemvar det en forudsætning at man var gift senest i 1989 for at få tilkendt enke-pension. I Finland, Norge og Sverige har enker og enkemænd ret til at fåudbetalt efterlevendepension i form af grund-/garanteret mindstepension ogtillægs-/arbejdspension.Tabel 6.4.2 Pensionister 18-64/66 år, der modtager lovfastsatte enke-/enkemandspension i 1995-2008Danmark1)1995200020072008K....M....Færøerne1)K....M....Finland2)K52.76746.29238.27537.094Island3)M1711.4592.585..Norge4)K30.02325.08621.08520.475M1.8542.0012.2252.430Sverige5)K66.42353.25441.71938.909M2.1471.6172.1322.010MK5.8147357.945 2.1769.202 2.6969.135..

1 Enkepensionsordningen er afskaffet. Der kan imidlertid gives enkepension gennem førtids-pensionssystemet.2 Enker/enkemænd over 64 år kan få tilkendt enkepension i form af arbejdspension. Antalletaf enkepensionister over 64 år var 189.705kvinder og 26.218mænd i 2007 og 190.009kvinder og 27.724 mænd i 2008.3 Fra 1999 kun pensionister i alderen 16-65 år der får udbetalt arbejdspension.4 Ekskl. enker og enkemænd, der modtog invalidepension.5 Omfatter enkepension for personer under 65 år samt omstillingspension og særlig pensiontil efterlevende. Omstillingsperioden har varieret i perioden og var i 2005 12 måneder. Ef-terlevendepension var indkomstprøvet fra 1997-2002. Fra og med 2003 betaler alle pensio-nister skat på samme måde som af arbejdsindkomsten.

175

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.4.3 Gennemsnitligt udbetalt i lovfastsat enke-/enkemandspension(før skat) pr. måned 2008KR/EURKvinderMændAlleKvinderKKP-EuroMændAlle

Danmark......Færøerne......Finland1)534191487438157399Island............Norge7.6755.0087.390689450663Sverige2)6.0876.7806.1215616255641 Gennemsnitligt udbetalt beløb pr. december.2 Gennemsnitsbeløb pr. december 2007 for pensionsmodtagere under 65 år i form af enke-pension, omstillingspension og særlig pension til efterlevende fra såvel grundpension somindkomstbaseret pension.

Grund-/garanteret mindstepensionen ophører i forbindelse med, at den ef-terladte får ret til alderspensionens grund-/garanteret mindstepension.Endvidere bortfalder grund-/garanteret mindstepensionen, hvis den efter-ladte får tilkendt førtidspension. Pension udbetales til den efterladte i form aftillægs-/arbejdspension eller evt. supplerende pensioner.I Norge findes der gunstige regler for tillægspension i Folketrygdens al-ders- og invalidepensionssystemer for efterladte. De modtager den højesteydelse af egen tillægspension, afdødes optjente tillægspension eller 55 pct. afsummen af egen og afdødes optjente tillægspension. I nogle af landene givesder også hjælp til begravelse.

BørnepensionI samtlige lande er der indført børnepension i form af grundpension og til-lægs-/arbejdspension. Børnepension ydes til børn under 18 år, hvis den eneeller begge forældre er døde. I Danmark og på Færøerne er der tale om etsærligt børnetilskud til forældreløse børn og til børn, hvor kun én af foræl-drene lever.I Finland og Island kan der gives børnepension indtil det fyldte 21. år,hvis barnet/den unge er under uddannelse, mens det i Sverige er til og medjuni måned det år barnet fylder 20 år. I Norge gives der børnepension tilbarnet er fyldt 18 år. Hvis begge forældre er døde og barnet er under ud-dannelse kan pensionen gives indtil barnet er fyldt 20 år. I Island gives der etfast beløb fra de offentlige myndigheder der udbetales til de der forsørgerbørnene, men pensionen varierer fra arbejdsmarkedspensionsfondene. Hvisbegge forældre er døde udbetales det dobbelte beløb. Arbejdspensionsfon-176

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

den udbetaler også børnepensionen til forsørgerne. I Norge gælder dette kunhvis begge forældre er døde. Børnepension der gives grundet uddannelse el-ler erhvervstræning til unge i alderen 18-20 år udbetales efter loven om soci-alhjælp.I Danmark, på Færøerne, Norge og Sverige kan der desuden ydes børne-pension i form af supplerende pension, hvis den afdøde var medlem af ensådan pensionsordning.Tabel 6.4.4 Børn, der modtager børnepension i form af grundpensionog/eller tillægs-/arbejdspension, i alt 1995-20081)Danmark FærøerneAntal børn, dermodtager børnepension1995200020072008I pct. af børn i den beretti-gede alder1FinlandIsland2)NorgeSverige

17.59017.27817.035

2132011801861,3

29.33828.47624.48923.8931,9

1.3251.3001.261..

13.65814.07413.78613.377

31.20829.57031.34130.6814)

234

1,41,61,23)Berettigede var børn af enker og enkemænd samt forældreløse børn. I Finland, Island, Nor-ge og Sverige børn under 18 år (i visse tilfælde op til 20 år). Børnepension er for Danmarksog Færøernes vedkommende anført med forældreløse samt børn af enker og enkemændmed særligt børnetilskud.Kun grundpension. I pct. af børn i den berettigede alder er tal fra 2007.I pct. af børn 0-17 årI pct. af børn 0-19 år i 2007.

1,44)

177

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.4.5 Det gennemsnitlige månedlige lovfastsatte beløb i børnepen-sion før skat 2008DanmarkKR/EURKKP-Euro1

Færøerne98696

Finland302247

Norge1)2.221199

Sverige2.681247

1.094107

Det gennemsnitlige udbetalte beløb pr december.

Udgifter til og finansiering af ydelser tilefterlevendeForskelle og ligheder i de sociale udgifter efterlevendeI det følgende beskrives forskelle og ligheder i udgifterne til ældre efterlevende.Hvis intet andet er nævnt, foretages sammenligningen i KKP pr. capita.Når det gælder de efterlevende anvender Finland mest og Danmark mindst.

Ændringer i de sociale udgifter til efterlevende fra2006 til 2007I Danmark er der kun udgifter til begravelseshjælp, der faldt med 6 mio.DKK fra 2006 til 2007, svarende til 4,6 pct.På FærøerneI Finland steg antallet af personer med efterlevende pension med 760personer mens antallet af børn der modtog børnepension faldt med 570børn.I Island steg udgifterne til efterlevende idet tillægspensionen til efterlevendesteg med 32,3 pct. målt i faste priser.I Norgesteg udgifterne til de efterlevende med 3,4 pct. målt i faste priser.K ontantydelserne steg med 3,3 pct., mens udgiftene til serviceydelser stegmed 6,4 pct. K ontantydelserne udgjorde 96 pct. af de samlede udgifter tilefterlevende. D er var 956 færre modtagere i 2007 end 2006, hvilket svarertil et fald på 2,5 pctI Sverige faldt udgifterne med 2,7 pct. Ydelserne består kun af kontantydel-ser.

178

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE

Tabel 6.4.6 Udgifter til og finansiering af ydelser til efterlevende 2007Danmark Færøerne FinlandDKKKontantydelser, mio.A. Pensioner til efterladteHeraf:a. Grund-/mindstepensionb. Tillægs-/arbejdspensionc. Supplerende pensionB. Ydelser ved dødsfaldC. ØvrigtKontantydelser i altServiceydelser, mio.A. BegravelseshjælpB. ØvrigtServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmier ogsærskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.1--1--1127-1271290,0100,00,00,0DKK19--192192-2230,22,265,232,6EUR1.506371.4155438391.5444-41.5490,96,573,020,6IslandISK6.695-2566.439-90-6.785---6.7850,50,877,321,9NorgeNOK5.6121.3291.0773.20675115.6981211215.8190,319,657,822,6SverigeSEK17.9711.07915.8021.090--17.971---17.9710,6097,22,8

-6-4,6

0-1,5

50,3

1.72634,1

1903,4

-493-2,7

Tabel 6.4.7 Udgifter til kontantydelser til efterlevende i KKP/capita 2007Danmark Færøerne FinlandI alt pr. capitaIslandNorgeSverige

239

168

111

180

179

BOLIGYDELSER

Kapitel 7

BoligydelserLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseSociale udgifter

Tabel 7.1 Udgifter til boligydelser i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island ogNorge 2006DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige0,7..0,30,20,10,5BelgienBulgarienCypern0,10,00,50,00,80,50,40,3p

ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien

0,00,10,00,20,20,10,0..

pppp

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

..0,00,21,50,10,60,50,1

ppp

EstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.

Boligstøtte til familierI alle landene med undtagelse af Færøerne, ydes der boligstøtte til såvel fa-milier med børn som til familier uden børn. I Norge gives boligstøtten tilfamilier uden børn som regel kun, hvis mindst en person modtager andrekontantydelser. Reglerne for boligstøtte til børnefamilier er, gunstigere endreglerne for familier uden børn.I Danmark og Island gives støtten kun til familier, som bor i lejet bolig. Ide øvrige lande kan boligstøtte også gives til familier, som bor i egen bolig.Ved tildelingen tages der bl.a. hensyn til familiens indkomst, boligudgiftensstørrelse og antallet af børn i husstanden. Ordningerne varierer meget i om-fang fra land til land.180

BOLIGYDELSER

Tabel 7.2 Den gennemsnitlige boligstøtte pr. måned til familier 2008DanmarkGennemsnitlig boligstøtte pr.måned pr. familie i KR/EURParfamilier- med børn- uden børnEnlige- med børn- uden børnGennemsnitlig boligstøtte pr.måned pr. familie i KKP-EuroParfamilier- med børn- uden børnEnlige- med børn- uden børnFinlandNorgeSverige

1.7686672.054501

325208318196

2.8622.4892.4152.188

1.9577321.732679

1726520049

265170260160

257223217196

1806716063

Boligstøtten er behovsprøvet i alle landene. Ud over boligstøtten kan der og-så gives et økonomisk tilskud, som helt eller delvis dækker indskuddet, såle-des at personer med dårlig økonomi kan anskaffe sig en hensigtsmæssig ogrimelig bolig.I Danmark var der fra 2000 til 2005 en stigning i antallet af boligsik-ringsmodtagere på 15 pct. trods reformen af boligstøttereglerne, som grad-vist blev indført i årene 1999-2003. Stigningen hang antagelig sammen meddet øgede boligbyggeri. Siden 2005 har antallet af modtagere derimod væretlangsomt faldende.Fra 2000 faldt antallet af boligstøttemodtagere i Finland idet størstedelen afde studerende der bor til leje fik et boligtillæg til studiestøtten i stedet for al-mindelig boligstøtte. En af årsagerne er også at deri løbet af år 2000 er reg-lerne for at få boligstøtte ændret lidt men i virkeligheden er reglerne blevetstrammere.

181

BOLIGYDELSER

Tabel 7.3 Familier, der modtog boligstøtte ved udgangen af årene 1995-2008Danmark1995Gifte og samboendeparEnlige2000Gifte og samboendeparEnlige2007Gifte og samboendeparEnlige2008Gifte og samboendeparEnlige33.610141.26533.619136.05129.695157.75829.050154.411Finland74.402139.41433.359136.99321.100121.13520.318119.068Island1)6451.9767803.6811.0628.815....Norge5.01613.7405.36017.9826.05523.7836.30730.483Sverige198.044352.41650.016195.36849.514198.34747.253181.963

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Tal for 1995 er 1996.

I Sverige mistede husstande uden børn retten til boligydelser fra og med1996 hvis ansøgeren var over 28 år. I forbindelse med dette mistede ogsåmange andre husstande uden børn ydelsen. Her var der tale om husstandesom havde modtaget boligydelse efter særlige regler. Fra og med 1997 ind-førtes der en række betydningsfulde ændringer, hvilket har medført et fald iantallet af husstande som modtager boligydelser. Den vigtigste ændring er etnyt system for indkomstregulering med midlertidige og endelige ydelser af-stemt i forhold til den skattepligtige indkomst. Desuden blev mulighedernefor at modtage ydelsen begrænset og der blev fastsat individuelle indkomst-grænser for samboende forældre. I Norge er boligstøtten gradvist blevet ud-videt ved at kravene til boligen er blevet nedsat.

182

BOLIGYDELSER

Boligstøtte til pensionisterI alle de nordiske lande, med undtagelse af Færøerne, gives der boligydelsetil pensionister. Størrelsen af boligydelsen er afhængig af pensionistens ind-komst, huslejens størrelse m.v.Tabel 7.4 Pensionister, der modtog boligstøtte ved udgangen af årene1995-2008Danmark1)1995200020072008332.002330.738337.351335.102Finland157.339161.541164.592168.016Norge48.64082.81866.75566.461Sverige2)554.700458.337415.851408.566

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.1 Fra 2003 inkl. nye førtidspensionister med boligstøtte efter de nye regler som følge af før-tidspensionsreformen fra 1. januar 2003.2 Inklusive 137.696 i 2006, 138.232 i 2007 og 138.276 i 2008 med syge/aktivitetsydelse.

I Danmark kan støtten også gives til pensionister, som bor i egen bolig, dogkun i form af lån. Til pensionister i andelsboliger, ydes støtten som 40 pct. til-skud og 60 pct. lån. Der ydes desuden varmetillæg i form af personlige tillægefter pensionsloven til dækning af varmeudgifter. Der gives både støtte til al-ders – og førtidspensionister. Tidligere blev boligstøtten givet efter de sammeregler til begge typer af pensionister, (boligydelse) men efter førtidspensionsre-formen er trådt i kraft i 2003, får nye førtidspensionister boligstøtten udmåltefter regler, som er lidt mindre gunstige (boligsikring) end dem, som gælderfor alderspensionister og førtidspensionister i det gamle system. Pensionister,der anvises en ældrebolig af kommunen, modtager boligstøtte på særligt favo-rable vilkår.I Finland kan der gives boligstøtte på grund af alder eller når man er be-rettiget til pension. For pensionister der har en lav indkomst betales der bo-ligstøtte uanset om de bor i egen eller lejet bolig. Der tages desuden hensyntil opvarmningsudgifter og udgifter til vand hvis de ikke indgår som en del afhuslejen. Den boligudgift der kan godkendes pr. år, er afhængig af boligensbeliggenhed og familiens størrelse. Siden 2008 har man adskilt boligstøttentil pensionister som en egentlig ydelse, hvilket vil sige at det ikke længere eren del af grundpensionen.

183

BOLIGYDELSER

Tabel 7.5 Den gennemsnitlige boligstøtte pr. måned til pensionister 2008Danmark1)Den gennemsnitlige boligstøttepr. måned for pensionistpar- KR/EUR- KKP-EuroDen gennemsnitlige boligstøttepr. måned for enlige pensionister- KR/EUR- KKP-EuroFinlandNorgeSverige

1.847180

180147

2.446220

2.312225

169138

1.717154

}

2.2492)

1 Fra 2003 inkl. nye førtidspensionister med boligstøtte efter de nye regler som følge af før-tidspensionsreformen fra 1. januar 2003.2 Gælder både par og enlige (inklusiv modtagere af syge- og aktivitetsydelse).

I Island kan der gives et tillæg til grundpensionen til personer der bor påIsland. Ydelsen er ikke knyttet direkte til boligudgiften, men gives hovedsa-geligt til pensionister der bor alene og har en lav indkomst.I Norge gives der boligstøtte til alders-, førtids- og efterladte. For dennemålgruppe er der ingen krav til boligen hvis indtægten ikke overstigermindstepensionen plus 30 pct. (141.508 NOK for en enlig pensionist). Forindtægter over dette beløb, stilles der krav til boligen for at der kan udbetalesboligstøtte, men der er fastsat en øvre indtægtsgrænse. Det er ikke alle udlej-ningsboliger der er kvalificeret til boligstøtte for denne gruppe. Kommunaleudlejningsboliger og andelsboliger er berettiget til boligstøtte. Det sammegælder omsorgsboliger hvor der gives et etableringstilskud.I Sverige gives der boligstøtte til alderspensionister, personer med sygeaktivitetsydelse og til personer, der modtager enke-/enkemandspension, ogsom har lav indkomst. Boligstøtten tildeles efter ensartede principper i helelandet.

Udgifter til og finansiering af boligydelserForskelle og ligheder i sociale udgifter til boligydelserDer er markante forskelle på hvor meget landene anvender til boligydelsermålt i KKP pr. capita. Danmark anvender mest efterfulgt af Sverige mensNorge anvender mindst efterfulgt af Island. Både i Danmark, Finland og184

BOLIGYDELSER

Sverige spiller boligydelsen en væsentlig rolle for pensionister med lave pen-sionsindtægter, men især i Sverige findes der også mange enlige forsørgeremed lave indkomster, som modtager boligstøtte. I Finland udbetales bolig-støtten som en del af pensionen.

Ændringer i de sociale udgifter til boligydelser fra2006 til 2007I Danmark steg udgifterne til boligydelser i 2007 i forhold til året før. Stig-ningen var på 320 mio. DKK, svarende til 2,8 pct. Udgifterne til individuelboligstøtte faldt samlet set med knap en procent som følge af faldende udgif-ter til boligsikring. Udgifterne til boligydelse steg derimod som følge af sti-gende huslejer i nybyggeriet.I Finland faldt udgifterne til boligydelser med 4,3 pct. målt i faste priser idetantallet af modtagere med almindelig boligydelse faldt med 2.850 husstande.Boligydelser til pensionister er en del af grundpensionen og regnes derfor medi pensionsudgifterne. Samlet blev der udbetalt 334 mill. Euro som boligydel-ser til pensionister i 2007.I Island steg udgifterne til boligydelser med 244,3 pct. målt i faste priser.Forklaringen er harmoniseringen af ESSPROS og nationalregnskabets soci-ale udgifter som betyder at boligstøtte til personer der bor i egen bolig ermedtaget hvilket det ikke har været tidligere.I Norge steg udgifterne til boligydelser med 6,0 pct. målt i faste priser.Det har vært en stigning i udgiftene til både de som bor i lejet og i egenbolig. Udgifterne til de som bor i lejet bolig udgør 57 pct. af de samlede ud-gifter.I Sverige faldt udgifterne til boligydelser med ca. 4 pct. Faldet var stortset de samme for familier som for ældre.

185

BOLIGYDELSER

Tabel 7.6 Udgifter til og finansiering af boligydelser 2007Danmark FærøerneDKKServiceydelser, mio.A. Ydelser til personer,der bor i lejet boliga. Heraf ældreB. Ydelser til personer,der bor i egen boliga. Heraf ældreServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i alt pr. capita,KKP-EuroUdgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmierog særskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.11.7249.129--11.72411.7242090,710000,0DKK...........FinlandEUR41615431431660,210000,0IslandISK2.268-5.657-7.9257.9251960,610000,0NorgeNOK1.8205231.4031853.2223.222610,110000,0SverigeSEK

}

14.736

7.263

14.73614.7361480,510000,0

3202,8

-20-4,3

5.625244,5

1816,0

-598-3,9

186

ANDRE SOCIALE YDELSER

Kapitel 8

Andre sociale ydelserLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseTypical casesSociale udgifter

I de foregående kapitler er der givet en beskrivelse af sociale ydelser, som gi-ves i forbindelse med definerede sociale begivenheder og målgrupper. I enrække tilfælde indtræffer der imidlertid sociale begivenheder, som ikke kaninkluderes i de tidligere kapitler. Omfanget af disse ydelser lader sig kun van-skeligt sammenligne landene imellem, hverken når det gælder EU eller denordiske lande.Tabel 8.1 Udgifter til andre sociale formål i pct. af BNP i EU, Færøerne,Island og Norge 2006DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige0,80,60,60,40,60,6p

BelgienBulgarienCypern

0,50,40,80,10,50,61,70,3p

ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien

0,10,10,20,40,30,20,30,2

ppp

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

0,60,50,50,20,50,20,10,3

pppp

EstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.

Særlige forhold i de enkelte landeEn række særlige forhold i de nordiske lande gør det vanskeligt statistisk atsammenligne landenes data i dette kapitel.I Danmark modtager ikke-forsikrede arbejdsløse, som ikke har ret til dag-penge, socialhjælp i tilfælde af arbejdsløshed, mens ikke-forsikrede arbejdslø-187

ANDRE SOCIALE YDELSER

se i Finland og Sverige får udbetalt en særlig arbejdsmarkedsydelse efter ar-bejdsmarkedslovgivningen - og ofte også supplerende utkomststöd (økono-misk bistand).I alle landene henregnes socialhjælpen til særskilt lovgivning.I alle landene findes der en række særlige ydelser der er placeret underAndre sociale ydelser. Det kan for eksempel være hjælp til flytning i Dan-mark, støtte til værnepligtige i Finland, hjælp til medborgere i udlandet oghjælp til afholdelse af enkeltudgifter.I alle de nordiske lande kan lønmodtagere få udbetalt løn fra særlige ga-rantifonde, såfremt arbejdsgiveren går konkurs og ikke er i stand til at afhol-de lønudgiften til de ansatte.

Kontante ydelserSocialhjælpI samtlige nordiske lande er det muligt at få socialhjælp, når alle øvrige for-mer for hjælp ved indkomstbortfald eller i andre sociale situationer er ude-lukket. Hjælpen, der i alle landene er indkomstprøvet, er således den sidstehjælp, der ydes i det sociale system. Den gives dels som erstatning for andenindkomst, dels som supplement ved meget lav indkomst. Der kan også ydesSocialhjælp til andre formål, som for eksempel tandbehandling, sygdomsbe-handling, briller, udstyr i hjemmet samt udgifter til flytning.Hjælpen er behovsprøvet og ydes efter behov til dækning af leveomkostnin-ger. I alle landene er socialhjælpen afhængig af husstandens indtægter.I Danmark og Island er socialhjælpen skattepligtig. På Færøerne, i Fin-land, Norge og Sverige udbetales den som en skattefri nettoydelse.I Danmark udgør socialhjælpen (kontanthjælpen) for personer med for-sørgelsespligt over for børn ca. 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes mak-simale beløb. For ikke-forsørgere udgør ydelsen ca. 60 pct. af dagpengene.Unge under 25 år som ikke har hjemmeboende børn, modtager særlige, lave-re ydelser til unge. Kontanthjælpsmodtagere med høje nettoboligudgifter el-ler stor forsørgerbyrde modtager desuden en særlig støtte, som er skattefri.Indtægter f.eks. i form af arbejdsindtægter fratrækkes i kontanthjælpen,mens børneydelser og boligstøtte ikke reducerer hjælpen, dog indgår bolig-støtten ved beregning af den særlige støtte.Med henblik på at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, er der i2003 indført et loft over den samlede hjælp i form af kontanthjælp, særlig188

ANDRE SOCIALE YDELSER

støtte og boligstøtte efter 6 måneder på kontanthjælp. Desuden nedsætteskontanthjælpen til ægtepar efter 6 måneder, samtidig med at beskæftigelses-fradraget forhøjes. Endvidere nedsættes kontanthjælpen til unge under 25 årefter 6 måneder til et niveau svarende til statens uddannelsesstøtte. Endeligskal ægtefæller på kontanthjælp fra april 2007 have arbejdet mindst 300 ti-mer inden for de seneste to år for fortsat at være berettiget til at modtagekontanthjælp.Fra 1. juli 2002 er det en betingelse for at få den fulde kontanthjælp, atman har opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de sidste 8 år. Personer, der ik-ke opfylder dette opholdskrav, har ret til en såkaldt starthjælp, som er lavereend kontanthjælpen. Kommunerne kan desuden yde behovsbestemt hjælp tilenkeltudgifter, flytning, sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignen-de til kontanthjælpsmodtagere og andre, som ikke har mulighed for at betaleudgifterne.Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser et tilbud omarbejde eller aktivering og ikke står til rådighed kan kommunen standse ud-betalingen af hjælpen. Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grundafviser et tilbud om aktivering eller udebliver fra et aktiveringstilbud kankommunen nedsætte hjælpen med en tredjedel.På Færøerne er hjælp efter forsorgsloven opdelt i forbigående hjælp ogvarig hjælp. Forbigående hjælp ydes når der indtræffer sociale begivenhederså som sygdom, skilsmisse eller svigtende arbejdsmuligheder. Varig hjælpydes med et beløb af samme størrelse som til folkepensionister, der ikke harandre indtægter, med tillæg for hvert barn svarende til børnetillægget efterpensionsloven.I Finland fastsætter regeringen hvert år størrelsen af socialhjælpens (ut-komststödets) grundbeløb, men det er kommunerne der står for udbetalin-gen. Ydelsen kan udbetales hvis andre sociale ydelser er forsinkede. Kom-munerne kan også udbetale forebyggende socialhjælp for i god tid at hjælpepersoner med indkomstproblemer. Hvis en person vægrer sig ved at modta-ge et anvist arbejde eller undervisning et antal gange, kan socialhjælpen re-duceres med 20 eller 40 pct.I Island er det kommunerne der er forpligtiget til at udbetale socialhjælptil de der ikke kan forsørge sig selv. Socialministeriet har udarbejdet retnings-linier for hvad der skal tages hensyn til ved udbetalingen.I Norge har alle individer, som udgangspunkt, ansvaret for at forsørge sigselv, ved at udnytte alle indtægter og andre muligheder for forsørgelse. Detteindebærer at alle de almindelige indtægtsformer, såsom arbejde, offentlig ogprivat pension, familieforsørgelse, børnefamilieydelser, kontante ydelser, stats-lige boligydelser og andre økonomiske muligheder skal udnyttes fuldt ud indender kan gives socialhjælp. Der er udarbejdet statslige, vejledende retningslinier189

ANDRE SOCIALE YDELSER

for udmålingen af støtten der omfatter udgifterne til de løbende, daglige udgif-ter til opretholdelse af livet. De statslige retningslinier er et vejledende ud-gangspunkt for de skøn som kommunerne skal udøve. Der er ingen øvregrænse for ydelsens størrelse. Ydelsen kan også gives i form af lån. De socialemyndigheder kan i særlige tilfælde yde økonomisk bistand til personer der harbehov for hjælp for at kunne overvinde eller tilpasse sig en vanskelig livssitua-tion, hvor vilkårene for socialhjælp ellers ikke er opfyldt. Personer i den er-hvervsaktive alder med væsentlig nedsat arbejds- og indtægts evne har eftersocialtjenesteloven ret til an kvalificeringsydelse. Retten til kvalificeringsydel-sen forudsætter at man ikke har ret til ydelser efter folketygdeloven eller ar-bejdsmarkedsloven, hvilket indebærer at målgruppen er de der har social-hjælp som hovedindtægtskilde. Ydelsen er ikke indkomstprøvet, men kvalifi-ceringsydelsen er skattepligtig og udgør årligt 140.512 NOK for personerover 25 år og 93.675 NOK for personer under 25 år. Som et supplementkan der ydes et børnetillæg. Retten til ydelsen forudsætter deltagelse i etfuldtids et eller toårigt kvalificeringsprogram. Programmet skal være indivi-duelt tilpasset og kan blandt andet indeholde motiverings, oplærings, be-handlings- og arbejdsmarkedsforanstaltninger med det formål at kvalificereden pågældende til arbejdslivet.I Sverige skal socialhjælpen, som benævnes ”økonomisk bistand”, opfylde toformål, hvis behovet ikke kan tilgodeses på anden måde, skal den dels sikre fa-milien et rimeligt økonomisk leveniveau, dels virke forebyggende og revalide-rende. Det er normalt, at kommunerne tilbyder arbejdsløse socialhjælpsmodta-gere arbejdsforberedende foranstaltninger. Personer der er i stand til at arbejde,men som ikke søger arbejde eller tager imod et tilbud om arbejde eller tilsvaren-de, mister for det meste retten til økonomisk bistand. Regeringen fastsætterhvert år rigsnormer for sædvanlige leveomkostninger for eksempel til levneds-midler, tøj og forbrugsvarer. Til sædvanlige leveomkostninger medregnes ogsåhusleje og transport.Ved beregningen af socialhjælpens størrelse tages der hensyn til modtagerenssamlede indtægter såsom underholdsbidrag, børnetilskud, boligydelse m.v. Hvisboligydelsen for eksempel stiger med 200 SEK pr. måned reduceres socialhjæl-pen tilsvarende. Ligesom i Norge findes der ingen øvre grænse og den økono-miske bistand kan også gives med tilbagebetalingspligt, eksempelvis når en per-son venter på en indkomst der gør det muligt at betale tilbage.

190

ANDRE SOCIALE YDELSER

Tabel 8.2 Regler for tildeling af socialhjælp 2008Danmark Færøerne FinlandIslandNorgeSverigeUdbetales socialhjælpen medde samme beløb i hele landet?JaJaJa3)Ja4)Nej6)Nej5)Udbetales socialhjælpenindividuelt fastsat af kommunen?NejNejJaNejJaJaHar boligudgifternesstørrelse indflydelse påNej1)JaJaNejJaJastørrelsen af socialhjælpenEr socialhjælpen skattepligtig?JaNejNejJaNejNejKan socialhjælpen gives som etsupplement til andre sociale ydelser?JaJaJaJaJaJaKan socialhjælpen gives somet supplement til lønindkomster?Nej2)JaJaJaJaJa1 Størrelsen af selve kontanthjælpen er uafhængig af huslejens størrelse. Kontanthjælpsmod-tagere med høje nettoboligudgifter modtager en særlig støtte, f.eks. når huslejen mv. efterfradrag af boligstøtte overstiger nærmere fastsatte grænsebeløb.2 Socialhjælp (kontanthjælpen) kan ikke generelt ydes som supplement til lav lønindkomst.Udbetaling af kontanthjælp forudsætter, at der er indtruffet en social begivenhed i form affor eksempel arbejdsløshed eller samlivsophør.3 Der beregnes hvert år en "rigsnorm" som kommunerne forholder sig til når socialhjælpenudmåles, jfr. teksten. Kommunerne kan desuden udbetale en såkaldt forebyggende social-hjælp individuelt.4 I 2006 var maksimumsbeløbet for enlige over 18 år 87.615 ISK og for samboende 140.184ISK i Reykjavik kommune. I 2007 var maksimumsbeløbet for enlige over 18 år 95.325 ISKog for samboende 152.520 ISK i Reykjavik kommune.5 Regeringen fastsætter hvert år en gældende rigsnorm for hele landet for de helt grundlæg-gende behov. Derudover kan man modtage socialhjælp for rimelige huslejeudgifter og visseandre opståede behov.6 Der er udarbejdet statslige vejledende retningslinier som et udgangspunkt for de skøn somkommunerne skal udøve

KompensationsgraderTabel 8.1 viser den disponible indkomst pr. måned efter skat, betaling fordaginstitution og husleje ved modtagelse af socialhjælp for enlige uden børnog 8.2 viser kompensationsniveauet for par med to børn Tabel 8.4 og 8.5 vi-ser kompensationsniveauet i procent af den tidligere lønindkomst. Det beløb,som enlige og par har at leve for, når de modtager socialhjælp, varierer nogetmellem de nordiske lande, hvor beløbet er størst i Danmark og Island ogmindst i Sverige. For enlige uden børn er kompensationsniveauet kompensa-tionsniveauerne par med højst i Sverige for de laveste indkomstgrupper,mens det i alle landene er meget lavt for personer med tidligere høje indkom-ster. Tilsvarende gælder for par med to børn, hvor kompensationsniveauetfor de laveste indkomster udover Sverige dog også er relativt højt i Danmark.191

ANDRE SOCIALE YDELSER

Figur 8.1 Disponibel indkomst pr. måned efter skat og husleje for en enliguden børn ved modtagelse af socialhjælp (december) 2008KKP-Euro30002500200015001000500050 %KKP-Euro30002500200015001000500050 %67 %100 % 150 % AW67 %Island100 % 150 % AWDanmarkKKP-Euro30002500200015001000500050 %KKP-Euro30002500200015001000500050 %67 %100 % 150 % AW67 %Sverige100 % 150 % AWFinland

Disponibel indkomst pr. månedefter skat og husleje (december)Disponibel indkomst pr. måned efterskat og husleje ved modtagelseaf socialhjælp (december)

Anmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fra dengennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i Bilag 1.

192

ANDRE SOCIALE YDELSER

Tabel 8.3 Kompensationsgrad pr. måned efter skat og husleje for en enliguden børn ved modtagelse af socialhjælp i procent af disponibelindkomst pr. måned ved arbejde (december) 2008Danmark50 AW67 AW100 AW150 AW69493223Finland50352316Island30241712Sverige51342115

193

ANDRE SOCIALE YDELSER

Figur 8.2 Disponibel indkomst pr. måned efter skat, betaling for daginsti-tution og husleje for et par med to børn ved modtagelse af social-hjælp (december) 2007KKP-Euro4000DanmarkKKP-Euro4000Finland

3000

2000

1000

067/100 %KKP-Euro4000Island100/100 %AW

067/100 %KKP-Euro4000Sverige100/100 %AW

3000

2000

1000

067/100 %100/100 %AWDisponibel indkomst pr. månedefter skat, betaling for daginstitutionog husleje (december)Disponibel indkomst pr. måned erster skat,betaling for daginstitution og husleje vedmodtagelse af socialhjælp (december)

067/100 %100/100 %AW

Anmærkning:Procentsatserne af AW er beregnet ud fraden gennemsnitlige løn til en lønmodtager.Beregningsgrundlaget er beskrevet i bilag 1.

194

ANDRE SOCIALE YDELSER

Tabel 8.4 Disponibel indkomst pr. måned efter skat, betaling af daginsti-tution og husleje for et par med to børn ved modtagelse af social-hjælp (december 2008):Danmark67/100 AW100/100 AWFinland

5041

3833

Island2321

Sverige

3327

Tabel 8.5 Disponibel indkomst pr. måned efter skat, betaling for daginsti-tution og husleje ved modtagelse af socialhjælp (december) 2008Danmark1)Kroner/EuroEnlig med 1 barnEnlig uden børnPar med 2 børnPar uden børnKKP-EuroEnlig med 1 barnEnlig uden børnPar med 2 børnPar uden børn9.6314.85312.9339.1419394731.261891Finland6513991.189678531326971554Island................Sverige5.4603.55010.0707.650503327928705

1 Ydelsen er den samme som til ikke forsikrede arbejdsløse, men i denne beregning er huslejemedregnet som en udgift.

Tabel 8.6 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året i tusinder og i pct.af befolkningen 16/18 år og deroverDanmark Færøerne Finland2008I tusinderI pct. af befolknin-gen i alderen 16/18år og derover141,720080,92007253,4Island20074,7Norge2007127,5Sverige2008258,9

3,3

2,5

6,0

2,0

3,5

Anm.: Tællingsenheden er alle personer i alderen 18 år og derover (i Island 16 år i 1995).Børn tælles ikke med. Ægtepar, som får socialhjælp, men hvor hjælpen udbetales i denene af ægtefællernes navn, tælles som to personer. For Norges vedkommende er talle-ne i 2003 inklusiv modtagere af introduktionsydelsen og kan derfor ikke direkte sam-menlignes med tidligere år. I Sverige og Island tælles hjemmeboende børn over 18 årogså med som bistandsmodtagere. Tallene for Danmark omfatter modtagere af kon-tanthjælp til underhold (inkl. flygtninge), men 3.319 modtagere af introduktionsydelsetil flygtninge i 2007 er ikke medtaget. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere opgøres un-der arbejdsmarkedsforanstaltninger. Statistikken over antallet af kontanthjælpsmodta-gere er ændret fra 2004 og igen fra 2007 hvorfor tallene ikke kan sammenlignes medde tidligere år. De svenske cifre er inkl. flygtninge.

195

ANDRE SOCIALE YDELSER

Figur 8.3Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året i pct. af befolk-ningen 16/18 år og derover 1995-2008Procent12

DanmarkFærøerne

FinlandIslandNorge

Sverige

219951996199719981999200020012002200320042005200620072008

Se anmærkning ved Tabel 8.4.

Tabel 8.7 Personer 16/18 år og derover som modtager socialhjælp i alt og ipct. af befolkningen pr. 1. december 1995-2008DanmarkI alt1995200020072008I pct. af befolkningen i alderen16/18 år og derover199520002007200897.39982.02067.28470.2542,42,01,61,6Færøerne..430345401..1,31,01,1Finland178.058147.824119.989..4,53,72,9..Island1)..1.8411.561....0,90,7..Norge2)76.05463.73253.986..2,31,91,5..Sverige3)....133.842135.929....1,81,9

1 Gennemsnitligt antal personer i husholdninger som modtager socialhjælp per måned.2 Tallene er inklusiv modtagere af introduktionsydelsen og kan derfor ikke direkte sammen-lignes med tal fra før 2003.3 Personer fra det fyldte 18. år i husholdninger med socialhjælp som modtog hjælp i novem-ber måned. I procent af befolkningen den 1. november.

196

ANDRE SOCIALE YDELSER

Tabel 8.8 Personer, der modtog socialhjælp i løbet af året fordelt efteralder, i alt og i pct. af aldersgruppenModtagereI altDanmark 2008Modtagere i altNytilkomne i altFærøerne 2008Modtagere i altNytilkomne i altFinland 2007Modtagere i altNytilkomne i altIsland 2007Modtagere i altNytilkomne i altNorge1)2007Modtagere i altNytilkomne i altSverige2)2008Modtagere i altNytilkomne i alt141.63544.594870..253.37069.8654.7122.178127.46438.368254.76181.50218-24 år7,83,94,9..12,34,33,71,85,82,38,12,9Modtagere i pct. af aldersgruppen25-39 år5,21,54,0..7,82,02,91,25,21,54,91,540-54 år3,59,82,0..6,71,51,70,83,91,03,81,055-64 år1,30,31,6..4,11,10,90,51,80,51,90,565+ år0,20,00,3..1,50,70,40,20,50,20,60,4

1 For Norges vedkommende er tallene inklusiv modtagere af introduktionsydelsen og kanderfor ikke direkte sammenlignes med tal fra før 2003.2 Omfatter kun personer med et komplet personnummer.

197

ANDRE SOCIALE YDELSER

Tabel 8.9 Familier, der har modtaget socialhjælp i løbet af året i pct. afalle familier efter familietyperDanmark2008Familier efter familietype (pct.)Enlige kvinder- med børn- uden børnEnlige mænd- med børn- uden børnGifte/samboende par- med børn- uden børnI alt- med børn- uden børn5,320,32,96,55,76,63,24,81,94,66,93,8Finland20079,924,67,912,814,812,72,94,32,17,68,17,4Island20078,310,68,28,418,13,80,60,80,33,64,23,3Norge20075,913,34,47,25,77,32,43,11,84,55,14,1Sverige20089,619,97,18,46,48,62,12,71,35,7....

Anm: For Danmark er aldersgrænsen for at blive kategoriseret som hjemmeboende børn fra2007 sat op fra 18 år til 24 år. For Sverige kun husholdninger hvor den registrerede er mellem18-64 år. Det samlede antal husholdninger er beregnet.

Hjælp til flygtninge i NordenDe fem nordiske lande har alle tiltrådt Genève-konventionen om ret til poli-tisk asyl/flygtningestatus for personer, der på grund af race, nationalitet, po-litisk opfattelse eller særligt socialt tilhørsforhold forfølges i deres hjemland.Ud over disse grunde kan man i de nordiske lande også få tildelt opholdstil-ladelse af humanitære grunde. I samtlige lande kan personer, der opnår asyl,få opholdstilladelse til deres nære slægtninge, hvilket benævnes familiesam-menføring.Det er fælles for de nordiske lande, at der er opbygget et socialt sikker-hedsnet og indført en række foranstaltninger til integration af de flygtninge,landene modtager. Reglerne herfor varierer dog en del fra land til land.I Danmark modtager asylansøgere kost, logi og lommepenge under op-holdet på et asylcenter. Kommunerne varetager integrationsindsatsen overfor nyankomne flygtninge og andre udlændinge, der tilbydes et 3-årigt intro-duktionsprogram, som omfatter kursus i samfundsforståelse, danskundervis-ning og aktivering. Udlændingene, som er kommet til Danmark før 1. juli2002 modtager introduktionsydelse, som svarer til kontanthjælpsydelserne.Udlændinge, som er kommet til landet efter 1. juli 2002, og som ikke opfyl-der kravet om at have opholdt sig i landet i mindst 7 år ud af de sidste 8 år,198

ANDRE SOCIALE YDELSER

modtager en lavere introduktionsydelse, som svarer til den såkaldte start-hjælp. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktions-ydelse under det 3-årige introduktionsprogram og yder desuden en række til-skud til dækning af kommunernes udgifter.Flygtningepolitik på Færøerne er et dansk anliggende. Den danske udlæn-dingelov er implementeret på Færøerne. Det er Udlændingestyrelsen i Dan-mark, der er øverste ansvarlige myndighed på området, og det er Udlændinge-styrelsen, der træffer beslutninger i sager om asyl og opholdstilladelse på Fæ-røerne. Beslutningerne træffes dog i samråd med de Færøske myndigheder.Disse sager er meget sjældne på Færøerne, og hidtil har der været år imellemhver ansøgning om asyl eller opholdstilladelse af humanitære årsager.I Finland betaler staten kommunernes udgifter til flygtninge i de første treår af deres opholdstid.I Island modtager flygtninge socialhjælp fra modtagelsestidspunktet, somstaten betaler de første 12 måneder.I Norge får asylsøgere og flygtninge som befinder sig i en statslig asylmodta-gelse, udbetalt en underholdsydelse efter særlige regler, som gælder for personeri sådanne modtagelser. Asylsøgere kan også få undervisning i norsk i op til 250timer i den periode de befinder sig i en asylmodtagelse . For personer der harfået endelig afslag på asylansøgningen bliver ydelsen reduceret. Staten dækkerkommunernes gennemsnitlige udgifter til flygtninge og personer med ophold pået humanitært grundlag de fem første år af deres opholdstid. Socialhjælp tilflygtninge gives efter loven om sociale ydelser på samme måde som til alle an-dre socialhjælpsmodtagere.Der er indført en ordning der giver nyankomne indvandre med behov forgrundlæggende kvalificering ret og pligt til at deltage i et individuelt tilrette-lagt oplæringsprogram. Programmet skal være helårligt og på fuld tid. Delta-gelsen giver ret til en ydelse på 140.512 NOK 1. maj 2008. Ydelsen er skat-tepligtig. Programmet skal indeholde oplæring i norsk, samfundskundskabog andre foranstaltninger som en forberedelse på senere at deltage i arbejds-livet. Der kan som et supplement til ydelsen gives supplerende socialhjælpefter de gældende regler.I Sverige modtager flygtninge en ydelse fra staten i den tid de opholder sig imodtagelsescentre for flygtninge og afventer besked på deres ansøgning. Framodtagelsestidspunktet og den påbegyndte introduktion modtager flygtningeen særlig ydelse i form af socialbidrag eller introduktionsydelse til flygtninge.Staten refunderer kommunernes udgifter til denne ydelse de første fire år.For tiden udgøres de fleste af asylansøgerne eller flygtningene i de nordi-ske lande af personer, der er ankommet til landets grænse med anmodningom asyl. I statistikken indgår der både personer, som er ankommet til lande-nes grænser og har anmodet om asyl uden at blive afvist, og konventions-199

ANDRE SOCIALE YDELSER

flygtninge. Derimod indgår familiesammenføringer ikke i statistikken. Detstore antal opholdstilladelser til flygtninge i Danmark i 1995 skyldes, atflygtninge fra det tidligere Jugoslavien, som hidtil havde midlertidig opholds-tilladelse, søgte og fik opholdstilladelse som flygtninge.Tabel 8.10 Antal modtagne flygtninge, eksklusiv familiesammenføringer,som har fået opholdstilladelse i de nordiske lande 1995-2008Danmark199520002007200820.3475.1561.2751.441Finland1.4151.2121.7932.219Island53183Norge4.6024.7815.8464.617Sverige5.64210.54617.42310.643

Tabel 8.11 Antal ansøgninger om asyl 1995-2008Danmark19952000200720085.10410.3471.028951Finland8543.1701.4344.035Island4254273Norge1.46010.8426.52814.431Sverige9.04716.30336.20724.353

200

ANDRE SOCIALE YDELSER

ServiceydelserI dette afsnit omtales kun serviceydelser, der ikke retter sig mod en bestemtsektor. Det drejer sig først og fremmest om tilbud til misbrugere. Tilbudde-ne gives inden for såvel sygehussektoren som i det sociale bistandssystem.I samtlige nordiske lande findes der endvidere en række serviceforanstalt-ninger, som ikke henvender sig direkte til nogen af de tidligere omtalte mål-grupper. Det kan dreje sig om uspecificerede serviceydelser fra de socialekontorer, krisehjælp, krisecentre for voldsramte kvinder, forsorgshjem, her-berger m.v. for hjemløse og andre, der har særlige sociale vanskeligheder ogsom har behov for midlertidige boligtilbud.

Behandling for alkohol- ognarkotikamisbrugBehandling af misbrugere foregår blandt andet på særlige institutioner formisbrugere. Der findes både institutioner for alkoholmisbrugere og instituti-oner for misbrugere af euforiserende stoffer. En del af disse institutioner erprivate, men har driftsoverenskomst med det offentlige. I alle landene fore-går en del af behandlingen inden for det psykiatriske behandlingssystem.Det er også muligt at få ambulant behandling i alle fem lande, og i flere aflandene arbejder man for at inddrage familien og det sociale netværk i be-handlingen.I både Danmark, Finland og Sverige kan der iværksættes tvangsbehand-ling, hvis misbrugeren selv eller personer i dennes omgivelser er truet på li-vet. I Norge kan personer tvangsanbringes på en institution i op til 3 måne-der til undersøgelse og tilrettelæggelse af behandling. Også gravide misbru-gere kan tvangsanbringes på en institution og holdes tilbage under hele gra-viditeten hvis misbruget er af en sådan karakter at det er overvejende sand-synligt at barnet bliver født skadet og at andre hjælpeforanstaltninger ikke ertilstrækkelige.Det er vanskeligt at opgøre omfanget af misbrugere og behandlingen afdem, da misbrugsbehandlingen statistisk ikke kan udskilles fra den øvrigesomatiske og psykiatriske behandling.

201

ANDRE SOCIALE YDELSER

Udgifter til og finansieringaf andre sociale ydelserForske er der i perioden mellem 2006 og 2007 sket et fald i udgifterne til an-dre sociale ydelser på 43 pct. Den store reduktion skyldes først og fremmest,at udgifter til andre sociale ydelser i forvejen udgør en lille del af de samledesociale ydelser. Reduktionen kan dog findes på en række områder, hvor isærforsorgsydelse i forbindelse med arbejdsløshed og udgifter til kontanthjælp erreduceret.

Forskelle og ligheder i udgifterne til andre socialeydelserUdgifter til andre sociale ydelser er størst i Danmark efterfulgt af Norge ogSverige og mens Færøerne og Finland stort set er på samme niveau målt iKKP pr. capita.De relativt høje udgifter i Danmark skyldes at ikke forsikrede som ikke harret til arbejdsløshedsdagpenge modtager kontanthjælp. I Finland og Sverigemodtager sådanne personer en kontant arbejdsmarkedsstøtte som kan sup-pleres med socialhjælp hvis der er behov derfor. En stor del af udgifterne tilsocialhjælp i Finland og Sverige er supplerende ydelser til arbejdsløse. Desu-den spiller antallet af modtagne flygtninge og asylansøger en rolle idet disse ialle lande modtager socialhjælp eller en anden indkomsterstattende ydelse.Endelig findes der også visse forskelle mellem landene i hvorvidt misbrugerebehandles på særlige institutioner eller inden for den almindelige somatiskeog psykiatriske behandling.

Ændringer i udgifterne til andre sociale ydelser fra2006 til 2007I Danmark faldt udgifterne til såvel kontantydelser som serviceydelser i 2007i forhold ti 2006. Faldet var på 1.468 mio. DKK, svarende til 10,5 pct. Detstørste fald vedrørte de indkomsterstattende ydelser, herunder kontanthjælp,der faldt med 707 mio. DKK. Faldet i udgifterne kan forklares med faldet iledigheden.På Færøerne er der i perioden mellem 2006 og 2007 sket et fald i udgif-terne til andre sociale ydelser på 43 pct. Den store reduktion skyldes først ogfremmest, at udgifter til andre sociale ydelser i forvejen udgør en lille del afde samlede sociale ydelser. Reduktionen kan dog findes på en række områ-202

ANDRE SOCIALE YDELSER

der, hvor især forsorgsydelse i forbindelse med arbejdsløshed og udgifter tilkontanthjælp er reduceret.I Finland faldt udgifterne til anre sociale ydelser med 4,4 pct. Målt i fastepriser og antallet af modtagere faldt med 15. 900 personer. Udgifterne tilbehandling af misbrugere steg med 6,5 pct. Målt i faste priser.I Island steg udgifterne til andre sociale ydelser med 60,5 pct. og service-ydelserne med 52,1 pct. målt i 2007 priser. Forklaringen er ligeledes harmo-niseringen mellem ESSPRO og nationalregnskabet.I Norge steg udgifterne til andre sociale formål med 2,6 pct. målt i fastepriser. Mens udgifterne til kontantydelser faldt med 6,2 pct., steg udgifternetil serviceydelser med 9,7 pct. Udgifterne til serviceydelser udgjorde 60 pct.af de samlede udgifter.I Sverige steg udgifterne til andre sociale ydelser med 4,5 pct. målt i fastepriser .Kontantydelserne var stort set uforandret mens udgifterne til servicesteg. Herunder bidrog udgifter til misbrugsbekæmpelse og hjælp til flygtnin-ge med stigningen.

203

ANDRE SOCIALE YDELSER

Tabel 8.12 Udgifter til og finansiering af andre sociale ydelser 2007Danmark FærøerneDKKKontantydelser. Mio.A. Indkomsterstattende/supplerende ydelsera. Heraf socialhjælpB. Anden hjælpKontantydelser i altServiceydelser, mio.A. Institutioner m.v.B. Revalidering ogbehandling af misbruge-reC. ØvrigtServiceydelser i altUdgifter i alt, mio.Udgifter i pct. af BNPFinansieret af (pct.)- Det offentlige- Arbejdsgivere- Forsikredes præmierog særskatterÆndringer 2006-2007i 2007-priser- Mio.- Pct.DKKFinlandEURIslandISKNorgeNOKSverigeSEK

7.787-1.4679.2548121.0421.3963.24912.5030,798,61,40,0

373737210214510,4100,00,00,0

46544856521801642204649840,598,31,70,0

2.9431.3433843.327-9453.3444.2897.6150,688,111,00,9

5.1024.4844025.5041.6433.5972.8548.09413.5970,699,20,50,3

8.8996919.5909505.0752.8878.91218.5020,6100,00,00,0

-1.468-10,5

-22-30,4

111,1

2.81658,7

3512,6

1.79710,8

Tabel 8.13 Udgifter til andre sociale ydelser i KKP/capita 2007Kontantydelser i altServiceydelser i altAndre sociale ydelser i altDanmark Færøerne165752758102223Finland8072152Island92118210Norge105154259Sverige9689186

204

DE SOCIALE UDGIFTER

Kapitel 9

De sociale udgifterLinks til supplerende information:EUROSTAT - databaseTypical casesSociale udgifterOECD(2009), Society at a Glance 2009 - OECD Social Indicators

Efter i de foregående kapitler at have beskrevet de sociale tryghedssystemer,gives der i dette kapitel en samlet fremstilling af de sociale udgifter. Som detbeskrives i Bilag 1, følger den nordiske sociale udgiftsstatistik EUROSTAT'sopgørelsesmetode.De nordiske landes og EU's udgifter til sociale formål, målt i forhold tilbruttonationalproduktet (BNP) og målt pr. capita i KKP-Euro fordelt påfunktioner, fremgår af de to første tabeller.Tabel 9.1 Udgifter til sociale formål i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island ogNorge 2006BelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigpGrækenlandHollandIrlandAnmærkning: Se Tabel 3.1.DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige29,124,026,221,222,630,730,115,018,412,431,124,229,218,2ItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænien26,612,213,220,418,119,225,414,0ppp

SlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig

15,922,820,926,418,728,722,328,5

205

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.2 Udgifter pr. indbygger til sociale ydelser fordelt på hovedgrup-per i EU, Færøerne, Island og Norge 2006 KPP-EuroFamilierog børnDanmark1)FærøerneFinlandIslandNorgeSverigeBelgienBulgarienCypernEstlandFrankrigGrækenlandHollandIrlandItalienLetlandLitauenLuxemburgMaltaPolenPortugalRumænienSlovakietSlovenienSpanienStorbritannienTjekkietTysklandUngarnØstrig1.1009398079571.202p86457493422237p662331p493864p281p153p1532.229204101214111p180p400p286p444251p825432863Arbejds-løshed60325359789171p4849672724118p533248p430446p125p56p326471117023134p80p142p631p175106p468103480SygdomÆldre, funktions-hæmmede ogefterlevende4.4202.7023.5272.9774.844p4.8504.3377771.9601.343p3.8753.017p4.2571.921p4.144p909p9486.5701.9281.6362.4686571.242p2.520p2.451p3.8801.718p3.7441.7254.695Bolig-ydelser193..725861p1523301067p206118p118103p5p9p011432141....p3p42p40914p1748132Andresocialeydelser248135154121267p1651293118213p123126p519121p13p12p2827359284816p84p114p60p4989p462292Total

1.8091.5321.8292.2423.162p2.2882.0883261.006609p2.3021.542p2.7072.411p1.675p437p5493.3409274741.218437p711p1.501p1.569p2.3131.144p2.1539662.111

8.3705.6786.9856.4439.709p8.8028.1271.2553.9171.949p7.7005.380p8.5235.866p6.243p1.503p1.71013.1723.2612.3224.1791.2542.296p4.682p5.039p7.2703.323p7403.3288.273

Anmærkning: Se Tabel 3.1.1 Tal fra Færøerne er fra 2005

Redegørelsen for de sociale udgifter er opdelt i fire afsnit: Først gøres derrede for udviklingen i de sociale udgifter fra 1995 til 2007, dernæst belysesde sociale udgifters formål, efterfulgt af finansieringen af de samlede socialeudgifter og til sidst belyses beskatningens betydning for de samlede socialeudgifter.

206

DE SOCIALE UDGIFTER

Udviklingen i de sociale udgifter 1995-2007Udviklingen i de sociale udgifter i alt og pr. indbygger, i løbende og faste prisersamt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) og i købekraftspariteter(KKP-Euro) siden 1995, fremgår af de følgende tabeller. Det skal bemærkesat alle landene nu anvender ESA95/ SNA93-klassifikationen ved opgørelsen afBNP, hvilket har medført korrektioner af bruttonationalproduktet.

207

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.3 Sociale udgifter i alt og pr. indbygger 1995-2007Sociale udgifterSociale udgifterSociale udgifterpr. indbyggerpr. indbyggeri alderen 15-64 årI løbendeI 2007-priserpriserMio. KR/EURMio. KR/EURDanmark19952000200520062007Færøerne19952003200520062007Finland19952000200520062007Island19952000200520062007Norge*19952000200520062007Sverige19952000200520062007325.634373.495467.251477.624487.579..2.4472.7092.8562.99830.20033.14242.00143.80245.61585.984131.390222.271247.998280.362253.620360.341463.983487.732520.008612.633674.658855.600889.880908.074416.490426.146484.072485.592487.579..2.6812.8682.9182.99836.13636.70343.72344.88045.615135.758180.500249.165260.305280.362319.350404.746477.902491.069520.008698.226751.555886.402909.187908.074I løbendepriserKR/EUR62.28869.97886.27387.88689.342..51.06056.14559.19061.9375.9136.4038.0068.3188.625321.580467.324751.260814.888900.33958.18180.237100.358104.648110.42569.40576.04394.75597.99999.264I 2007-priserKR/EURI løbendepriserKR/EUR92.442104.962130.478132.987135.329..80.67088.13492.66696.9198.8579.56712.00312.48912.963499.834717.5351.135.2911.217.4191.365.00390.091123.766152.870158.856167.041108.988118.252145.075149.511151.156I 2007-priserKR/EUR

79.66779.84289.37989.35389.342..55.94859.42960.47561.9377.0757.0918.3348.5228.625507.734641.998842.162855.327900.33973.25990.124103.368105.364110.42579.10284.71098.167100.12599.264

118.235119.758135.176135.206135.329..88.39393.28894.67796.91910.59810.59412.49512.79612.963789.175985.7311.272.6611.277.8341.365.003113.440139.017157.456159.943167.041124.215131.731150.298152.755151.156

1 Den stiplede linje ved Norge og Island viser brud i tidsserien, som omtales i bilag 1

208

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.4 Sociale udgifter i forhold til bruttonationalproduktet 1995-20071)BNP, mio. KR/EURSociale udgifteri pct. af BNPIndeks for sociale ud-gifter målt i forhold tilBNP (1995 = 100)10090949190..........100808583811001051141121131009387838410089938986

Danmark19952000200520062007Færøerne19952003200520062007Finland19952000200520062007Island19952000200520062007Norge19952000200520062007Sverige19952000200520062007

1.019.5451.293.9641.551.9671.641.5201.696.2375.3228.58210.03911.87812.41395.916132.272157.162167.041179.659452.139660.9751.021.5101.167.6841.301.4101.016.5891.510.8662.154.5732.161.7282.277.1111.772.0212.196.7642.670.5472.899.6533.063.873

31,928,930,129,128,7..28,527,024,024,131,525,126,726,225,419,019,921,821,221,524,923,821,522,622,834,630,732,030,729,6

1 BNP er blevet revideret i forhold til sidste udgave af publikationen.

209

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.5 Sociale udgifter pr. indbygger 1995-2007 (KKP-Euro i 2007-priser)DanmarkFærøerne1)FinlandIslandNorgeSverige19957.766..20007.7835.67320058.7136.02620068.7106.13220078.7096.0381 For Færøerne er 2000 = 2003.

5.7755.7886.8046.9577.041

3.9124.9466.4886.5906.937

6.5778.0919.2809.4599.913

7.2877.8049.0449.2249.145

De sociale udgifter efter art ogformålDe sociale ydelser fordeles efter art i kontantydelser og serviceydelser. Vedydelsernes fordeling efter formål foretages opdelingen efter hvilke socialebehov eller risici ydelsen primært er bestemt til at afhjælpe. Fordelingen afde sociale udgifter efter ydelsens formål er ret stabil i det enkelte land. Nylovgivning og ændringer i det sociale mønster har dog givet anledning til for-skydninger i fordelingerne. Sammenligningen landene imellem viser nogleforskelle i fordelingen af de sociale udgifter efter formål. Baggrunden herforhænger i nogen grad sammen med forskelle i de enkelte landes prioriteringaf ydelser til forskellige formål.

210

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.6 De sociale udgifter procentvis fordelt efter hovedgrupper1995-2007Danmark FærøerneFamilier og børnArbejdsløshedSygdomÆldreFunktionshæmmedeEfterlevendeBoligydelserAndre sociale ydelserI alt2000Familier og børnArbejdsløshedSygdomÆldreFunktionshæmmedeEfterlevendeBoligydelserAndre sociale ydelserI alt2005Familier og børnArbejdsløshedSygdomÆldreFunktionshæmmedeEfterlevendeBoligydelserAndre sociale ydelserI alt2006Familier og børnArbejdsløshedSygdomÆldreFunktionshæmmedeEfterlevendeBoligydelserAndre sociale ydelser2007Familier og børnArbejdsløshedSygdomÆldreFunktionshæmmedeEfterlevendeBoligydelserAndre sociale ydelserI alt

Finland13,414,420,928,915,03,81,52,1100,012,510,423,831,813,94,01,52,1100,011,69,325,933,712,93,61,12,0100,011,48,526,334,312,73,61,02,211,57,826,435,012,63,51,02,2100,0

Island12,94,437,927,211,62,80,42,8100,011,71,339,228,513,92,60,72,1100,013,91,834,828,615,12,61,02,3100,013,91,339,226,714,61,80,81,713,51,141,522,613,22,42,92,7100,0

Norge14,16,726,331,214,71,50,73,8100,012,82,734,329,616,41,20,52,6100,012,12,732,229,519,11,20,62,6100,012,41,832,629,918,81,20,62,812,61,332,630,418,71,10,62,7100,0

Sverige11,411,121,734,312,12,43,42,9100,09,86,527,437,312,22,22,12,4100,09,86,224,338,315,42,21,82,0100,09,85,526,038,114,92,11,71,910,23,726,139,015,32,01,72,1100,0

19951)

12,414,717,837,610,60,12,44,4100,013,110,520,238,012,00,02,43,7100,012,98,620,737,514,40,02,43,4100,013,17,221,637,814,90,02,43,013,15,623,038,115,00,02,52,6100,0

..................................19,04,528,029,815,80,50,02,5100,018,23,128,231,315,80,80,02,519,91,728,232,015,60,80,01,7100,0

1 Serviceydelser til sygdom, ældre og funktionshæmmede er opgjort efter en anden metode iDanmark og Norge.

211

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.7 Sociale udgifter, procentfordeling efter art og formål 2007Danmark Færøerne FinlandFamilier og børnKontantydelserServiceydelserI altArbejdsløshedKontantydelserServiceydelserI altSygdomKontantydelserServiceydelserI altÆldreKontantydelserServiceydelserI altFunktionshæmmedeKontantydelserServiceydelserI altEfterlevendeKontantydelserServiceydelserI altBoligydelserServiceydelserI altAndre sociale ydelserKontantydelserServiceydelserI altKontantydelser i altServiceydelser i altSociale udgifter i alt406010094610017831008416100693110019910010010074261005941100415910097310099110064361004258100.....7327100415910053471008812100188210089111007129100100010010010053471006238100

Island4951100841610018821009191007426100100010010010044561004951100

Norge4852100762410032681007426100831710098210010010040601005842100

Sverige52481008218100198110079211005644100100010010010052481005644100

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.

212

DE SOCIALE UDGIFTER

Finansiering af de sociale udgifterTil at belyse finansieringen af de sociale udgifter i den nordiske statistik med-tages den direkte finansiering af ydelser og de løbende indbetalinger til socialefonde. I modsætning til tidligere medtages renter og andre formueindtægter nui den sociale udgiftsstatistik. Rente- såvel som formueindtægter forekommerisær i de fonde der opbygges til sikring af pensioner, men også i andre socialeforsikringsordninger. Dette belyses nærmere i næste afsnit.

Fordelingen af løbende bidrag efterfinansieringskilder1

Løbende bidrag til finansiering af de sociale udgifter fordeles i den nordiskestatistik efter de kilder der bidrager til de enkelte ydelser, dvs. det offentlige,arbejdsgivere, de sikredes præmier og særskatter samt renter og formueind-tægter (anden finansiering). Som nævnt i Bilag 1 er de sociale udgifter op-gjort netto, således at investeringer m.v. og borgernes egenbetaling for socia-le ydelser ikke medregnes.Finansieringen af de sociale tryghedssystemer i de nordiske lande harmange lighedspunkter men der er også store forskelle.Til lighederne hører at staten, direkte eller indirekte via obligatoriske ar-bejdsgiverafgifter eller afgifter hos arbejdstageren, spiller en betydelig rollenår det gælder finansieringen af kontantydelserne, mens det er kommunerneder spiller den største rolle, når det gælder finansieringen af serviceydelser-ne. Selv i det sidste tilfælde spiller staten dog en betydelig rolle gennem degenerelle, ikke formålsbestemte, statstilskud.Det offentliges (stat, amter og kommuners) direkte finansiering af de so-ciale kontantydelser varierer fra ca. 65 pct. på Færøerne til ca. 14 pct. i Is-land, mens det offentliges direkte finansiering af serviceydelserne varierer fra99,6 pct. i Danmark til 83,2 pct. i Sverige.I alle nordiske lande er det kommunerne der har det daglige ansvar forserviceydelserne så som børnepasning, børne- og ungdomsforsorg, sund-hedsvæsenet samt pleje og omsorg for ældre og funktionshæmmede. I Norgeog Island er det staten der har ansvaret for hospitalssektoren.I Danmark er det kommunerne der ansvaret for administrationen af kon-tantydelserne mens det i de andre lande er et statslig anliggende.

Supplerende information findes i bogens bilag 5.

213

DE SOCIALE UDGIFTER

Alle nordiske lande har høje ambitioner på det sociale område, hvilketmedfører at finansieringen omfatter meget store beløb med både storemakroøkonomiske og statsfinansiel betydning.Skattekvoterne, det vil sige summen af de direkte og indirekte skatter somandel af BNP er generelt set høj og blandt de højeste i verden.Til trods for de store fællestræk, findes der dog også betydelige forskelle.Her skal det nævnes at Finland og Sverige i højere grad end de øvrigelande anvender arbejdsgiverafgifter til finansieringen af de kontante social-ydelser. Over halvdelen af kontantydelser finansieres i disse to lande gennemarbejdsgiverafgifter. Arbejdstagernes andel er højst i Danmark. Kommuner-nes bidrag til finansieringen af kontantydelserne er generelt begrænset. Deter højst i Danmark, hvor staten ikke refunderer kommunernes udgifter tilkontantydelser fuldt ud.Når det gælder finansieringen af den sociale service er den vigtigste for-skel byrdefordelingen mellem stat og kommuner. Dette afspejler statstil-skuddenes rolle for finansieringen og i hvilken udstrækning disse er generelleeller øremærkede. I Danmark og Sverige, hvor statstilskuddene hovedsage-ligt er generelle, finansierer kommuner langt hovedparten af serviceudgifter-ne. I Finland, som har en høj andel af sektorvise statstilskud, er statens andelaf finansieringen betydeligt højere.Fordelingen af løbende bidrag til finansiering af de sociale udgifter i årene1995-2007 fremgår af figur 9.1. Den store stigning i Anden finansiering forIsland skyldes afkast fra pensionsfondene.

214

DE SOCIALE UDGIFTER

Figur 9.1 Løbende bidrag til finansiering af de sociale udgifter 1995, 2000 og2007Procent100908070605040302010095 00 07 02 03 07Danmark FærøerneDet offentlige95 00 07Finland95 00 07Island95 00 07Norge95 00 07SverigeAnden finansiering

Arbejdsgivere

De sikredes præmierog særskatter

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.

Bloktilskud og statsrefusioner tilkommuner og amtskommunerKommunerne i de nordiske lande har ansvaret for administrationen af en visdel af de sociale ydelser. Det er kommunerne der har den direkte kontaktmed borgerne og modtagerne af de sociale ydelser, og det er også kommu-nerne, der i første omgang afholder udgifterne til ydelserne.Kommunerne og amtskommunerne modtager et bloktilskud og/eller refusi-on fra staten. Bloktilskuddet kan enten gives uden bindinger eller være øremær-ket til bestemte formål. Bloktilskud kan fx beregnes efter antallet af indbyggere215

DE SOCIALE UDGIFTER

og deres aldersfordeling eller efter beskatningsgrundlaget i den enkelte kommu-ne.Statsrefusioner kan i lovgivningen være fastsat som procentandele afkommunernes udgifter eller som faste beløb. Statsrefusioner kan også be-regnes som forskellen mellem udgifter og bidrag fra anden side, herunderkommunernes bidrag.I Danmark er det kommunerne der administrerer hovedparten af de soci-ale kontantydelser og i første omgang afholder udgifterne hertil, hvorefter defår hel eller delvis refusion for udgifterne fra staten. I de øvrige nordiske lan-de administreres de sociale sikringsydelser hovedsagelig af statslige eller an-dre centrale organer.

Fonde til pensionsformålDe indbetalinger, der finansierer de sociale udgifter, anvendes normalt til lø-bende udbetalinger i løbet af året, men især inden for pensionsområdet ogsåtil opbygning af fonde.Hensigten med fondene kan være at garantere at der er midler til rådig-hed til dækning af fremtidige udbetalinger (præmiereservesystemer). Op-bygning af fonde kan også forekomme i fordelingssystemer (hvor udgifternei princippet skal dækkes af årets indbetalinger), med det formål at skabe enbuffer til udjævning af variationer i ind- og udbetalinger over tid.I Norge finansieres de sociale udgifter, inkl. tillægspensioner, løbendeover de offentlige budgetter, og udgifterne er derfor ikke medtaget i Tabel9.8. Folketrygdefonden, der er en uafhængig, offentlig fond, medvirker ikkedirekte ved finansieringen af folketrygdens løbende driftsudgifter.Tabel 9.8 Størrelsen af fonde til pensionsformål per december 2007. Mia.KR/EURGrundpension/GaranteretmindstepensionDanmark1)FinlandIsland (2008)Sverige2)1.172......Tillægspension/arbejdspension..1211.697.208910Supplerendepension..12....

1 Tillægspension omfatter ATP, den midlertidige pensionsopsparing og den særlige pensi-onsopsparing, men er ekskl. lønmodtagernes dyrtidsfond.2 Omfatter kun AP-fondene.

216

DE SOCIALE UDGIFTER

Skatteregler og beskatningensindflydelse på de sociale udgifterSociale kontantydelser kan enten være skattefrie eller skattepligtige. I allelandene er det af stor betydning, om ydelserne er skattefrie eller skattepligti-ge, da beskatningsgraden er relativt høj. De beskattede kontantydelsers andelaf samtlige kontantydelser er i de senere år vokset i alle fem lande. Der erdog væsentlige forskelle mellem landene. De største skattefrie kontantydelsergives til familier og børn. Andre sociale ydelser (socialhjælpen) er skatteplig-tige i Danmark og Island, men beskattes ikke i de øvrige nordiske lande. Bo-ligydelser er i følge ESSPROS-klassifikationen serviceydelser.For at vurdere betydningen af disse forskelle har både OECD og EURO-STAT udviklet forskellige metoder til at opgøre de sociale udgifter netto.OECD har allerede offentliggjort estimater for flere OECD lande (2006).I OECD´s beregninger af de sociale udgifter netto er både de direkte ogindirekte skatter fratrukket de sociale udgifter. Tilsvarende er beregnedeværdier af skattefradrag af sociale årsager lagt til. For at undgå dobbeltbe-regninger er de skattelettelser der gives ved en lavere beskatning, og dervedallerede er indregnet, ikke medtaget.Beregningen ser således ud:•••••Sociale udgifterMinus direkte skat og sociale afgifter der betales af sociale kontantydelserMinus indirekte skat af modtagernes forbrug af de sociale kontantydelserPlus værdien af de skattefradrag, der gives af sociale årsager= De sociale udgifter netto.

Kilde: OECD (Adema 2005).

Der tilbagestår adskillelige metodiske og praktiske spørgsmål i forhold til be-regningerne af de sociale udgifter netto.For eksempel er beregningen af den indirekte beskatning på forbruget afde sociale kontantydelser kun tilnærmelsesvise.Resultatet af beregningerne viser imidlertid at der er betydelige begræns-ninger i den traditionelle opgørelse af sociale udgifter.Resultatet af beregningerne, for udvalgte OECD lande ses i figur 9.2.På grund af at den indirekte skat er medtaget i beregningen af de socialeudgifter netto, er oplysningerne om BNP opgjort til faktorpriser. Den nor-male opgørelse af BNP er til markedspriser (jfr. Tabel 9.1 og tilsvarende).217

DE SOCIALE UDGIFTER

I alle de europæiske lande er de sociale udgifter netto mindre end i dentraditionelle opgørelse af de sociale udgifter. Dog er der betydelige forskellemellem de europæiske lande.Figur 9.2 De sociale udgifter brutto og netto, 2005 i pct. af BNP til faktor-priserPct.454035302520151050DanmarkFinlandIslandNorgeSverigeTysklandUKHollandUSASociale udgifter, bruttoSociale udgifter, netto

Kilde: OECD(2009), Society at a Glance 2009 – OECD Social Indicators

I Tabel 9.9 er medtaget beskatningsprocenterne inklusiv de sociale afgif-ter, for en enlig uden børn med en gennemsnitlig lønarbejders løn (AW100).Oplysningerne er hentet fra typetilfælde 0 og 0.1 til 0.6 (se bilag 1).Når det gælder fødselsdagpengene drejer oplysningerne sig om en enliguden andre børn end den nyfødte.Tabellen illustrerer de forskelle der er mellem landene i beskatning bådeaf løn og sociale ydelser. Island der generelt set har den laveste beskatning pålønindkomster, har stort set ingen skat på sociale ydelser. Tilsvarende findesder også i de øvrige lande en betydeligt lavere beskatning på flere af ydelser-ne, og især pensionerne. Tabellen giver ikke en uddybende forklaring på be-skatningens betydning for de sociale ydelser, men er med til at illustrere ef-fekten deraf.Størstedelen af de sociale kontantydelser er skattepligtige i de nordiske lande.I flere af de øvrige OECD lande bliver en væsentlig del af kontantydelser-ne ikke beskattet, eller der findes lempelige beskatningsregler for denne typeaf indkomster. Lavere sociale kontantydelser bliver på den måde kompense-ret gennem skattesystemet.218

DE SOCIALE UDGIFTER

I adskillige lande gives der også skattelettelser af sociale årsager i stedetfor direkte kontantydelser. For eksempel vil skattelettelser for børn modsvarebørnetilskud.I de nordiske lande er der meget få skattefradrag af sociale årsager.I tillæg til den direkte beskatning betaler modtagerne af sociale kontant-ydelser også indirekte skat gennem deres forbrug, hvor er der betydelige for-skelle mellem landene. Den traditionelle måde at belyse de sociale udgifterpå, tager ikke hensyn til disse forskelle i beskatningen.Tabel 9.9 Beskatningsprocenter af løn og sociale ydelser for en enlig AW100 pct. 2008DanmarkDKKSkat af: løn i pct.Skat af dagpenge vedgraviditet og fødsel i pct.Skat af dagpenge vedarbejdsløshed i pct.Skat af dagpengeved sygdom i pct.Skat af alderspension i pct.Skat af førtidspension i pct.Skat af sociale ydelser til ikke-forsikrede arbejdsløse i pct.40353235323025FinlandEUR30262225211820IslandISK28275..10..1NorgeNOK2926242915..SverigeSEK28312830283022

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.

219

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.10 Beskatning af kontantydelser 2007Socialeudgifter,mio.KR/EUR1.DanmarkI.Familier og børnII. ArbejdsløshedIII. SygdomIV. ÆldreV. FunktionshæmmedeVI. EfterlevendeVII. BoligydelserVIII. Andre sociale ydelserIX. Bogførte udgifter tiladministrationI alt I.-IX.FinlandI.Familier og børnII. ArbejdsløshedIII. SygdomIV. ÆldreV. FunktionshæmmedeVI. EfterlevendeVII. BoligydelserVIII. Andre sociale ydelserIX. Bogførte udgifter tiladministrationI alt I.-IX.IslandI.Familier og børnII. ArbejdsløshedIII. SygdomIV. ÆldreV. FunktionshæmmedeVI. EfterlevendeVII. BoligydelserVIII. Andre sociale ydelserIX. Bogførte udgifter tiladministrationI alt I.-IX.62.13626.782109.251180.80871.21212911.72412.50313.035487.5805.1013.43011.68315.4515.5701.5494319841.41545.61537.4083.101115.02762.67336.5996.7857.9258.4453.229280.362Heraf kon-tantydelser,mio.KR/EUR2.25.13425.29118.369151.75949.468109.2540279.2762.6873.0132.04613.7213.9461.544521-27.47918.42120.85921.10957.07927.2126.7857.9253.327-162.717Skattefrie Skattepligtigekontant-kontant-ydelser i pct. ydelser i pct.af alle kon-af alle kon-tantydelsertantydelser3.630015001107560038493-1048,19,90,30,07,23,979,30,0-12,14.371001009995100089093441001009792967-9051,990,199,7100,092,896,120,7100,0-87,9… fortsættes

220

DE SOCIALE UDGIFTER

Tabel 9.10 fortsatSocialeudgifter,mio.KR/EUR1.NorgeI.Familier og børnII. ArbejdsløshedIII. SygdomIV. ÆldreV. FunktionshæmmedeVI. EfterlevendeVII. BoligydelserVIII. Andre sociale ydelserIX. Bogførte udgifter tiladministrationI alt I.-IX.SverigeI.Familier og børnII. ArbejdsløshedIII. SygdomIV. ÆldreV. FunktionshæmmedeVI. EfterlevendeVII. BoligydelserVIII. Andre sociale ydelserIX. Bogførte udgifter tiladministrationI alt I.-IX.63.8936.541165.780154.67694.9135.8193.22213.59710.359520.00587.14448.497227.022331.246129.82318.07215.00817.33118.030892.173Heraf kon-tantydelser,mio.KR/EUR2.30.9844.95053.224114.49578.4625.698-5.504-293.31745.23341.13748.765259.19175.92918.072-9.389-497.716Skattefrie Skattepligtigekontant-kontant-ydelser i pct. ydelser i pct.af alle kon-af alle kon-tantydelsertantydelser3.5600040-82-957,2000,21,5-1007,44.4410010010096100-18-8142,810010099,898,5100-92,6

Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5.

221

METODE

Bilag 1

MetodeDenne rapport følger ESSPROS -nomenklaturen i sin opbygning, afgræns-ning og definitioner. Den overordnede afgrænsning iSocial tryghed i de nor-diske landehar dog tidligere været næsten identisk med den afgrænsning,EUROSTAT anvender.1

AfgrænsningBåde i de tidligere udgaver af Social tryghed i de nordiske lande og i ES-SPROS bygger statistikken på, at den primært skal omfatte samtlige offentli-ge indkomstoverførsler og serviceforanstaltninger, som har til formål at sikreborgerne i visse, nærmere bestemte situationer og mod følgerne af visse ty-per sociale begivenheder. Endvidere indgår også ordninger, som er obligato-riske for større grupper som følge af kollektive aftaler eller overenskomster.Statistikken vedrører de løbende driftsudgifter. Som hovedregel medtagesinvesteringsudgifter og skattelettelser ikke.

FinansieringIndtægter eller bidrag til finansiering af de sociale udgifter er fordelt på mid-ler, der stammer fra det offentlige, fra arbejdsgivere og fra forsikrede perso-ner eller husstande. Indtægterne anvendes til løbende udbetalinger i åretsløb, men i visse tilfælde også til opbygning af fonde, som skal bidrage til atsikre fremtidige udbetalinger. Efter behov og regler dækker fondsmidler ogsåløbende udbetalinger.Afkast fra fonde i form af rente- og formueindtægter forekommer først ogfremmest på pensionsområdet. Når der sker overførsler til fonde, og nårfondsmidler er medgået til finansiering af de løbende sociale udgifter, angi-ves disse med nettobeløb i udgiftsstatistikken.1

ESSPROS = European System of Integrated Social PROtection Statistics.

222

METODE

Ydelser fra det offentlige som kun er beregnet til egne ansatte betragtessom ydelser fra arbejdsgiver. Visse ydelser fra arbejdsgivere til egne ansatte,fx dagpenge i en vis del af sygeperioden, betragtes som værende finansieretaf arbejdsgiver, selvom ydelserne i andre forbindelser betragtes som en del afde ansattes løn.Borgernes egenbetaling (brugerbetaling) for sociale ydelser er ikke med-regnet i tabellerne over de sociale udgifter. Afkast af fast ejendom indgårsom en del af finansieringen efter ESSPROS' opgørelsesmetode.

SpecifikationerSpecifikationer af de enkelte udgiftsposter kan hentesher.

AdministrationsudgifterAdministrationsudgifterne er i denne rapport anført i én samlet post. I prin-cippet er det kun udgifter til den direkte administration af de sociale udgiftersom medtages. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at udskille administrati-onsudgifterne fra de øvrige løn- og driftsudgifter.

FastprisberegningerVed omregning til faste priser er der anvendt konsumprisindekset, som hen-tes fra Nordisk Statistisk Årsbog.

Typetilfælde og indkomstfordelingTil at forestå beregningerne for typetilfældene og indkomstfordelingen erder nedsat en særlig arbejdsgruppe, som har ansvaret for dette.Arbejdsgruppen her i øjeblikket følgende sammensætning: Danmark,Hannes Rasmussen Beskæftigelsesministeriet og Arne Madsen, Indenrigs ogSocialministeriet; Færøerne Michael Feldballe, Socialministeriet; Finland,Teemu Häninen, Social-och Hälsovårdsministeriet; Island, KristinnKarlsson, Hagstofa Island; Norge Tonje Ek Brunvoll, Arbeids- ogvelferdsetaten og Sverige Bengt Eklind, Socialdepartementet, formand ogAnnica Wallrå SCB223

METODE

De typetilfældeberegninger, som ligger til grund for tabeller og figurer omkompensation ved indkomstbortfald, er blevet revideret 2008 for hvad angårantallet af familietyper. Til gengæld er beregningsgrundlage i forhold til revi-sionen i 1998 uændret.Der er således ved beregningerne af den disponible indkomst medtagetbåde boligstøtte og betaling for dagpasning af børn. Da størrelsen af såvelboligstøtte som daginstitutionsbetaling er afhængig af indkomsten, spillerdette en væsentlig rolle for kompensationen i forbindelse med de sociale be-givenheder, som indgår i typetilfældeberegningerne.Typetilfældet vedrørende Socialhjælp opgøres den disponible indkomstogså efter huslejen er betalt.Siden 2004 har OECD anvendt lønnen for en AW (gennemsnitlig lønar-bejder) idet udviklingen i de fleste OECD lande har gjort at lønnen til enAPW ikke er det bedste grundlag for at foretage sammenlignelige studier.For de nordiske lande har det betydet at det lønniveau man sammenlignermed er mindre i Danmark og Island og men er højere i Finland, Norge ogSverige.Samlet set er der anvendt følgende:APW 2004DanmarkFinlandIslandNorgeSverigeDKKEUROISKNOKSEK327.19229.4492.859.073317.101244.454AW 2004316.50031.5392.770.000366.161293.700Ændring i pct.-3,37,1-3,115,520,1

Ved at sammenligne med et mindre lønniveau vil det alt andet lige give en hø-jere kompensation og et højere løn niveau vil give en lavere kompensation. PåNOSOSKO´s hjemmeside findes der for 2004 kompensationsberegninger for2004 både for AW og APW. Selvom der er sket betydelige ændringer fraAPW til AW har vi dog valgt samme indkomstniveauer for typetilfældebereg-ningerne www.nom-nos.dk.Dette er dog ændret ved revisionen af typetilfældene i 2008. Ligeledes erdet et ønske at beregningerne skal ske på et så aktuelt regel- og lovgrundlagsom mulig hvorfor der er valgt de regelsæt der er gældende i 2007. OECD´sAWér findes kun for 2006 hvorfor landene har opdateret OECD´s 2006AW´er til 2007 priser ved at anvende de nationale lønindekser. Jf. følgendeoversigt:

224

METODE

Konstruktion af AW for 2008AW 2007DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverigeDKKDKKEUROISKNOKSEK346.400287.62334.8283.475.693399.180336.818Lønindeks 20081,03751,02061,05181,17891,0551Estimeret stigning4.pctAW 2008359.390293.55036.6434.097.286421.185351.562

Der er anvendt følgende familietyper og indkomstniveauer:Enlig med 1 barn:Enlig uden børn:Par med 2 børn:Par uden børn:Pensionister:AW 67 %, 100%(I; II; )AW 67 %, 100 %, og 150 %.(I; II; III; IV )AW 67/100 % og 100/100 % (I; II; )AW 67/100 % og 100/100 % (I; II; )For pensionister er der desuden medtaget et ”typetilfæl-de” for AW 0 % for en enlig pensionist.

Om de enkelte typetilfælde er der følgende at bemærke:

Typetilfælde 0Indkomst og skat i typetilfælde for AW 2008Arbejdsgiverens omkostningerFor bedre at kunne belyse den samlede beskatning i de nordiske lande i formaf såvel indkomstskat som sociale bidrag er arbejdsgiverens omkostninger,dvs. bruttolønnen plus arbejdsgiverens lovpligtige sociale bidrag, medta-get.(Det er forudsat at personen arbejder i den private sektor). Der er derforudarbejdet to opgørelser over nettoindkomsten (dvs. bruttolønnen minusindkomstskat og lønmodtagerens sociale bidrag) i forhold til "bruttoind-komst": Dels nettoindkomst i forhold til arbejdsgiverens omkostninger, delsnettoløn i forhold til selve bruttolønnen. Arbejdsgiverbidraget for Norge sva-rer til det, der betales i Oslo.Som et supplement er nettoindkomsten efter husleje betaling også medta-get for at kunne beregne typetilfælde for socialhjælp.225

METODE

For Danmarks vedkommende kan arbejdsgivernes lovpligtige sociale bi-drag ikke beregnes. Det skønnes dog, at de for en lønmodtager med en lønsvarende til AW udgør i størrelsesordenen 1½ pct. af lønnen. Dette skøn eralene anvendt i typetilfælde 0 for enlige med en løn svarende til AW. I be-regningen af de laveste AW værdier er socialhjælp ikke indregnet, selvom depågældende, med en sådan indkomst ville være berettiget dertil.

SkattebetalingDer er anvendt gennemsnitlige skatteprocenter på landsplan, dvs. de gennemsnit-lige kommunale skatteprocenter, inkl. de gennemsnitlige kirkeskatteprocenter.

BruttoindkomstenBruttoindkomsten er den rene lønindkomst og inkluderer fx ikke børnetil-skud og boligstøtte.

Disponibel indkomstDen disponible indkomst beregnes som bruttoindkomst plus børnetilskud ogboligstøtte, fratrukket indkomstskat, sociale bidrag for lønmodtagerne og be-taling for daginstitution. Lønmodtagernes sociale bidrag omfatter for Dan-marks, Finlands og Sveriges vedkommende også bidrag til den frivillige ar-bejdsløshedsforsikring i form af kontingent til arbejdsløshedskassen. Der-imod er der ikke medtaget fagforeningskontingenter i beregningerne.De disponible indkomster er beregnet på årsbasis, både for lønmodtagerei beskæftigelse og i forbindelse med modtagelse af forskellige sociale ydelser.Beregningsmæssigt er det således forudsat, at de pågældende personer mod-tager de sociale ydelser hele året, selv om dette i nogle tilfælde, som ved fxfødselsdagpenge, ikke er muligt. De angivne indkomster pr. måned er disseårsbeløb divideret med 12.Kompensationsgraderne i forbindelse med de sociale begivenheder ud-regnes som den disponible indkomst i forbindelse med modtagelse af densociale ydelse udtrykt i pct. af den disponible indkomst ved beskæftigelse.

Børnenes alder og benyttelse af daginstitutionBørnetilskuddets størrelse og betaling for daginstitution er beregnet ud frafølgende familietyper:226

METODE

•Enlig med et 0-årigt barn, dvs. en nyfødt i typetilfælde I.•Enlig med 1 barn: Barnet er 5 år, dvs. et førskolebarn som er i daginstituti-

on.•Par med 2 børn: ét barn på 5 år og ét barn på 8 år, dvs. ét førskolebarnsom er i daginstitution og ét barn der går i skole, men som stadig har be-hov for pasning efter skoletid.Betaling for daginstitution er så vidt muligt beregnet på grundlag af gennem-snitlige takster og betalingsregler på landsplan. I Norge er benyttet satserne iOslo og i Island satserne i Reykjavík. For Finlands vedkommende er det for-udsat at også andre børn i førskolealderen kun anvender deltidspasning.I alle typetilfældene er det forudsat, at børnene er i daginstitution. Detgælder dog ikke den nyfødte i typetilfælde I. Også i typetilfælde II er derregnet med, at børnene er i daginstitution.Med hensyn til børnetilskud er der ud over selve børnetilskuddene til en-lige og parfamilier med børn også medregnet børnebidrag til enlige medbørn svarende til størrelsen af de bidrag, som det offentlige udbetaler for-skudsvis, jf. Kapitel 3.

Boligudgifter og boligstøtteDet er forudsat, at familierne i alle tilfælde bor i en lejet bolig. Størrelsen afboligudgiften/huslejen afhænger kun af familietypen, men er uafhængig afindkomstens størrelse. Boligudgiften omfatter selve huslejen og ved bereg-ningen af typetilfælde om socialhjælp udgifter til varme.Det har ikke været muligt at fastsætte størrelsen af huslejen for de enkeltefamilietyper på en ensartet måde for alle landene. I nogle lande er huslejenfastsat på grundlag af skøn over størrelsen af udgifterne til lejeboliger for denenkelte familietype og opgørelser af den gennemsnitlige husleje pr. kvadrat-meter på landsplan, mens den i andre lande er baseret på surveydata over hus-lejer for forskellige familietyper inden for bestemte kommunegrupper.Med undtagelse af typetilfælde, om socialhjælp er huslejen for de enkeltefamilietyper er alene anvendt til at beregne størrelsen af en eventuel bolig-støtte, mens selve huslejen ikke er medtaget ved beregningen af den dispo-nible indkomst, med undtagelse af typetilfælde 0 (som et supplement) ogtypetilfælde om socialhjælp. For Islands og Norges vedkommende indgårder ikke beregninger over boligstøtten. Det skyldes dels at boligstøtten har etbeskedent omfang, dels at den hovedsagelig bliver fastsat skønsmæssigt pågrundlag af en behovsvurdering af den enkelte familie.

227

METODE

Typetilfælde IErstatningsniveau i typetilfælde i forbindelse med fødsel 2008Der er anvendt følgende familietyper:••

•

Enlig på dagpenge med et nyfødt barn, set i relation til en enlig udenbørn i arbejde (AW 67; 100 og 150).Par med 2 børn (5 og 8 år) ud over den nyfødte, hvor den person der hardenlavesteindkomst er på dagpenge, set i relation til et par med 2 børn (5og 8 år), hvor de voksne begge er i arbejde (AW 67/100 og AW 100/100).Par med et nyfødt barn, hvor den person, der har denlavesteindkomster på dagpenge, set i relation til et par uden børn, hvor de voksne beggeer i arbejde (AW 67/100 og AW 100/100).

Typetilfælde IIErstatningsniveau i typetilfælde i forbindelse medarbejdsløshed for forsikrede 2008Der er medtaget beregninger over erstatningsniveauet for alle 4 familietyper,dvs. en enlig, der modtager arbejdsløshedsdagpenge med 1 barn (AW 67;100); en enlig uden børn der modtager arbejdsløshedsdagpenge (AW 67;100; 150); et par med 2 børn, hvor den person der har den højeste indkomster på arbejdsløshedsdagpenge (AW 67/100 og 100/100 ); samt et par udenbørn, hvor den person der har den højeste indkomst er på arbejdsløsheds-dagpenge (AW 67/100 og 100/100).

Typetilfælde IIIErstatningsniveau i typetilfælde i forbindelse medarbejdsløshed for ikke-forsikrede 2008Der er medtaget beregninger af erstatningsniveauet for en enlig. Det forud-sættes den voksne at være fyldt 30 år.

228

METODE

Typetilfælde IVErstatningsniveau i typetilfælde i forbindelse med sygdom 2008Der er medtaget beregninger over erstatningsniveauet for enlig der modtagersygedagpenge set i forhold til en tidligere indkomst for en AW 67; 100 og150.

Typetilfælde VErstatningsniveau i typetilfælde i forbindelse med alderspension2008

AW 0; 67 og 100 %Beregningen er foretaget for en AW 0 der aldrig har været ude på arbejds-markedet, og for en AW 67%pg AW 100 % der har været på arbejdsmarke-det i 40 år. Alle beregninger er foretaget for en enlig.

Typetilfælde VIErstatningsniveau i typetilfælde i forbindelse medFørtidspension 2008

AW 0; 67 og 100 %Beregningen er foretaget for en AW 0 der aldrig har været ude på arbejds-markedet, og for en AW 67% og AW 100 % der har været på arbejdsmarke-det. Alle beregninger er foretaget for en enligPensionsalderen er 50 år og har været i arbejde i mindst 25 år.

Typetilfælde VIIErstatningsniveau i typetilfælde når der modtages Socialhjælp2008

Der er medtaget et typetilfælde for Socialhjælp for A. En enlig med et barn;B. En enlig uden børn; C. Par med 2 børn og D. Par uden børn. For parfa-milier er det forudsat at begge hverken modtager løn fra erhvervsarbejde,andre indkomsterstattende ydelser.

229

METODE

Beregninger over indkomstfordelingenBeregningsgrundlaget for tabellerne om indkomstfordeling og fattigdom erfølgende:EU-Silcs definitioner:Det første EU- Silc spørgeskema kom i 2004 med indkomstdata for 2003 ogder er nu tilgængelige data for 2004-2006 for indkomstårene 2003 til 2005.Der indsamles data i spørgeskemaerne for personer 16 år og ældre der le-ver i private husholdningerDen relative fattigdom er defineret som den procentandel af befolkningenmed en ækvivalent disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen, hvordenne er sat til 60 procent af den ækvivalente disponible indkomst.For hver person er den ækvivalente disponible indkomst defineret somhans/hendes husholdnings disponible indkomst divideret med husholdnin-gen størrelse.Husstandens samlede disponible indkomst er udregnet ved at sammen-lægge al personlig indkomst fra husstandens medlemmer plus anden ind-komst på husstandsniveau, der er korrigeret med en faktor der kompenserefor de der ikke svare på spørgeskemaet.Der anvendes den såkaldte modificerede OECD skala hvor et barn defi-neres til at være 0-13 år og voksne 14+ år. Den første voksne tæller 1 mensandre voksne tæller 0,5 og børn 0,3. Skalaen bliver således:1+((antal voksne) x 0,5)+(antal børn x 0,3).Den disponible indkomst er husstandens samlede indkomst efter beskatninginklusiv sociale overførselsindkomster og ifølge EUROSTATS definitionerer kapitalafkast ikke inkluderet i den disponible indkomst.Andre indkomster så som renter, dividender og afkast fra investeringer erinklusiv. Sociale indkomstoverførsler dækker førtids-, alders- og efterlevendepension og andre familieydelser, børnefamilieydelser, dagpenge ved gravidi-tet og fødsel, bidragsforskud, boligydelser og andre sociale ydelser. Beregne-de renteindtægter på boliger er først medtaget fra 2007 for indkomståret2006, for Danmarks vedkommende er det dog allerede medtaget.

230

METODE

HusstandeEn husstand består af personer som lever sammen og er fælles om hus-standsøkonomien. EU SILC medtager ikke personer der bor på institutio-ner/plejehjem, fængsler m.v. En husstand kan også bestå af andre familiety-per (for eksempel et par uden børn og bedsteforældre eller et par med børn+ bedsteforældre).

EnligeEnlige husstande består af en voksen (over 17 år) samt evt. børn som bor påsamme adresse uanset barnets alder.

SamboendeSamboende består af 2 voksne (over 17 år) og evt. børn som bor på sammeadresse, uanset barnets alder. Husstande med mere end 2 voksne er ogsåmedtaget i denne gruppe.

BørnAldersgrænsen for børn er fastsat til 17 år (0-17). Denne definition adskillersig fra den modificerede OECD ækvivalensskala (se ovenfor).

Husstande fordelt på alderI de tabeller og figurer hvor husstande er fordelt efter alder, er det alderen påhovedpersonen i familien, som tælles. Hovedpersonen defineres som denperson i husstanden som har den højeste indkomst.

KøbekraftspariteterKøbekraftspariteter (KKP) defineres som den valutaomregningsfaktor, dersvarer til købekraften i de enkelte valutaer. Det betyder, at et vist beløb, nårdet omregnes fra forskellige valutaer ved hjælp af KKP-faktorer, vil kunnekøbe den samme mængde ("kurv") varer og tjenesteydelser i alle landene.KKP-beregningerne er dels anvendt ved sammenligning af de sociale ud-gifter og dels ved sammenligninger af kompensationsniveauerne for forskel-lige sociale begivenheder.

231

METODE

Ændring fra skiftet af KKP for EU(25) og EU(27) 2005KKP (EU25)DanmarkFærøerneFinlandIslandNorgeSverige10,4810,481.21116,0911,3111,05KKP (EU27)10,4610,461,24119,9511,2711,05

KKP-beregningerne i denne publikation er i KKP-Euro (EU 27=1) fordet private konsum. Der er anvendt 2007-estimater. Estimaterne for de en-kelte lande er følgende: Danmark 10,25; Finland 1,24; Island 129,79; Norge11.13og Sverige 10,85

Mulighederne for at sammenligneNorden med andreI indledningen til de enkelte kapitler er der en tabel over de sociale udgifterpå de respektive områder, set i relation til BNP.Når man sammenligner de sociale udgifter i Norden med andre EU landeskal man være klar over at de sociale kontantydelser er for det meste skatte-pligtige i de nordiske lande mens en del af disse ydelser i de øvrige EU landeer skattefrie. Desuden findes der i flere lande skattelettelser (fradrag) forbørnefamilier, men disse beløb medregnes ikke som sociale udgifter.Det skal desuden bemærkes at grænserne mellem social og uddannelses-sektoren varierer mellem landene. Således er der en meget tidligere skolestarti flere europæiske lande, hvorfor udgifterne til pasning af førskolebørn ervanskeligt at sammenligne.OECD og EUROSTAT arbejder på at få udviklet modeller til beregningaf de sociale netto udgifter (efter skat), jfr. Figur 9.2.Det skal bemærkes at OECD´s opgørelser over udgifter til sundhedsvæ-senet afviger væsentligt fra de opgørelser som findes i ESSPROS systemetog i denne publikation. Mens der i ESSPROS gøres bestræbelser på at få sånøjagtige oplysninger om udgifterne til den sociale service til ældre og handi-cappede som muligt, er størsteparten af dette i OECD´s opgørelser iA Systemof Health Accountsmedregnet som sundhedsudgifter. Dertil kommer at udgif-terne i ESSPROS opgøres netto, mens OECD´s opgørelser er bruttoudgifter(det vil sige inkl. investeringer, egenbetaling m.v.).232

METODE

ØvrigtNorge og Island er fra og med henholdsvis 2002 og 2007 gået over til at an-vende nationalregnskabet som grundlag for beregningerne af de Sociale udgif-ter. Dette har medført at de sociale udgifter fra 2001 og tidligere ikke er heltsammenlignelige med tallene for 2002 og fremad. I 2004 udgaven var der ennærmere beskrivelse af dette.

233

GRUNDLAGET FOR REGULERINGEN AF DE SOCIALE YDELSER

Bilag 2

Grundlaget for reguleringenaf de sociale ydelserDANMARK:Alle overførselsindkomster og visse andre satser reguleres årligtpr. 1. januar med en satsreguleringsprocent, som afspejler årslønsudviklingenpå arbejdsmarkedet, dog med en reduktion hvis lønudviklingen overstiger 2.pct. Den årlige regulering med satsreguleringsprocenten omfatter således sat-serne for bl.a. sociale pensioner, syge-, barsels- og arbejdsløshedsdagpenge, ef-terløn, kontanthjælp, revalidering, børnefamilieydelse og børnetilskud og bo-ligydelse. De forskellige beløb, der indgår i grundlaget for beregningerne af deforskellige ydelser og støtte reguleres ligeledes med satsreguleringsprocenten.Boligsikring reguleres fra 2004 med stigningen i forbrugerprisindekset.Arbejdsløshedsdagpengenes maksimale beløb reguleres med satsregule-ringsprocenten. For personer, der får individuelle dagpenge under maksi-mumsbeløbet, reguleres beregningsgrundlaget for de individuelle dagpenge(dvs. den tidligere løn) med satsreguleringsprocenten. Dagpengene udgørherefter 90 pct. af det nye beregningsgrundlag. Modtagere af individuelledagpenge under maksimumsbeløbet får således også reguleret deres ydelsepr. 1. januar.Syge- og barselsdagpengenes maksimale beløb bliver ligeledes reguleretmed satsreguleringsprocenten. For personer, der får mindre end det maksi-male beløb og hvor dagpengene således udgør 100 pct. af deres tidligere løn,sker der en regulering af dagpengene, i det omfang lønnen hos de pågælden-des arbejdsgivere reguleres typisk i henhold til overenskomsten.Reguleringen er fastsat dels i en lov om en satsreguleringsprocent dels i deenkelte love om de forskellige kontantydelser m.v. Reguleringsprocenten be-regnes på grundlag af ændringen i årslønnen for arbejdere og funktionærer iåret to år forud for det år, reguleringsprocenten vedrører, set i forhold tilåret tre år forud. Reguleringsprocenten for 2007 er f.eks. fastsat på grundlagaf ændringen i årslønnen fra 2004 til 2005. Såfremt ændringen i årslønnener højere end 2,3 pct., reduceres satsreguleringsprocenten med 0,3 pct. Hvis234

GRUNDLAGET FOR REGULERINGEN AF DE SOCIALE YDELSER

ændringen i årslønnen er højere end 2 pct. men mindre end 2,3 pct., reduce-res satsreguleringsprocenten med den del, der ligger ud over 2 pct. (dvs.med mellem 0 og 0,3 pct.). Et beløb svarende til reduktionen overføres tilsatsreguleringspuljen, som anvendes til foranstaltninger på social-, sund-heds- og arbejdsmarkedsområderne med henblik på at forbedre vilkårene formodtagere af overførselsindkomster og svage grupper.FÆRØERNE:Reguleringen af de sociale ydelser har baggrund i en særskiltlov, som fastsætter den årlige regulering til 4 pct. Loven omfatter pensionerpensionstillæg, særlige tillæg til pensionister og børnebidrag. Undtaget erdog alderspensionens grundbeløb, som ikke reguleres.Enkelte forsorgsydelser reguleres afledt af dette, da ydelsesniveauet svarer tilhel- eller delvis alderspension.Arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, dagpenge ved graviditet regule-res i forhold til lønudviklingen.FINLAND:De sociale ydelser reguleres på følgende måde:Arbejdsløshedsdagpenge, socialhjælp og grund/mindstepensionen regule-res en gang årligt efter det forrige års konsumprisindex.Arbejdspensionen forhøjes årligt hvor for 20 pct. vedkommende er sat iforhold til lønudviklingen og for 80 pct. vedkommende i forhold til konsum-priserne.Sygedagpenge og forældredagpenge reguleres ikke ved årsskiftet for deder allerede modtager ydelsen (hvis man eksempelvis bliver syg i decemberer udbetalingen uændret i januar).Derimod forhøjes indkomstgrænserne årligt i forhold til APL-indexetmed 50 pct. i forhold til lønudviklingen i det foregående år og for 50 pct.vedkommende i forhold til det forrige års konsumprisindex.Børnetilskuddet reguleres efter beslutning i parlamentet.ISLAND:Alle sociale ydelser reguleres årligt pr 1. januar i forhold til løn-og prisudviklingen i reguleringsprocenten. De ydelser der er omfattet ergrundpensionen til alders og førtidspensionister, arbejdsløshedsdagpenge, deoffentlige sygedagpenge og fødselsdagpenge for de personer der er udenforerhverv. Desuden reguleres indkomstgrænsen for grund- og førtidspensio-nen i forhold til lønudviklingen fra 1. september hvert år.Arbejdspensionen bliver reguleret efter konsumprisindekset.NORGE:Alderspensionen og førtidspensionen fra folketrygden beregnesmed udgangspunkt i folketrygdens grundbeløb. Grundbeløbet reguleres af235

GRUNDLAGET FOR REGULERINGEN AF DE SOCIALE YDELSER

Stortinget (parlamentet) efter drøftelser mellem regeringen og pensionisternesorganisationer. Normalt sker reguleringen per 1. maj. Formålet med regulerin-gen af grundbeløbet er at give pensionister med pension fra folketrygden enindtægtsudvikling på størrelse med udviklingen for erhvervsaktive.Udbetaling af sygedagpenge reguleres ikke i løbet af sygdomsperioden.Sygedagpengene reguleres dermed ikke hvis der sker ændringer i den syge-meldtes lønniveau eller grundbeløb i sygedagpengeperioden.Indtægtsgrundlaget for fastsættelse af dagpenge ved arbejdsløshed fast-sættes for hele perioden ved overgangen til dagpenge ved arbejdsløshed ogændres ikke ved ændringer i det generelle indtægtsniveau i samfundet.De statslige vejledende retningslinier for udmålning til støtte til livsophold(økonomisk socialhjælp) bliver vurderet og revideret med jævne mellemrumefter behov. Fra 1. januar 2007 er satserne stegt med 5 pct. ud over den or-dinære prisstigning. Fra 1. januar 2008 blev satserne justeret i overensstem-melse med den forventede udvikling i konsumentprisindekset for 2008. Derer ingen regler for en årlig regulering af børnetilskuddet. Det er Stortingetder fastlægger de årlige satser ved de årlige budgetforhandlinger. Satserne erikke blevet prisjusteret siden 1995, hvor satsændringerne skyldtes andre for-hold som sammenhængen mellem skattesystemet samt at der siden 2000udbetales børnetilskud til barnet fylder 18 år (tidligere 16 år).SVERIGE:De ydelser der er et supplement til arbejdsindkomster eller en for-længelse af disse (så som pensioner) er oftest automatisk reguleret i forhold tilprisudviklingen. Det er prisbasisbeløbet der anvendes for reguleringen formindstepensionen.Niveauet på pensionerne og loftet på syge- og forældreforsikringerne (sy-ge- og forældredagpenge) er vigtige eksempler på ydelser som reguleres påden måde.Ydelser der er behovsprøvet reguleres ofte på en anden måde.Når det gælder rigsnormen for Socialbidraget (socialhjælpen) bliver deraf regeringen årligt taget beslutning om regulering med udgangspunkt iprisændringer og Konsumentverkets (Forbrugerstyrelsen) beregning overhvad forskellige familietyper behøver til forsørgelse. I systemet er der indar-bejdet muligheder for at tage hensyn til forandrede forbrugsmønstre m.v.Boligydelserne er fastsat i faste beløb og ydes i relation til givne indkomster.De ændres kun efter politisk beslutning. Det samme gælder bidragsforskuddet.Børnetilskuddet er et generelt tilskud der til trods for dette ikke reguleres iforhold til prisudviklingen, men reguleres kun i forhold til en politisk beslutning.

236

DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK

Bilag 3

Den nordiske socialpolitikDen nordiske velfærdsmodelDen nordiske velfærdsmodel kan karakteriseres på følgende måde:1. Den offentlige velfærdspolitik er omfattende. Velfærdspolitikken omfat-ter social sikring, social service, sundhed, uddannelse, bolig, beskæftigel-se mv. med det formål at sikre de mest basale behov.2. Statens involvering har været stærk på alle politikområder. De politiskeforanstaltninger for at opnå fuld beskæftigelse har været baseret på bådemakroøkonomisk politik, socialpolitik og en aktiv arbejdsmarkedspolitik,hvor arbejdsmarkedets parter spiller en betydelig rolle.3. De nordiske velfærdssystemer er baseret på en høj grad af universalismeforstået på den måde, at alle borgere har ret til basal social tryghed ogservice uafhængigt af deres position på arbejdsmarkedet. Universalismenhar bidraget til en bred folkelig støtte til velfærdspolitikken.4. Indkomstsikringen er baseret på to elementer: I de fleste ordninger er deren indkomstuafhængig grundsikring og en indkomstafhængig ydelse fordem, der har været på arbejdsmarkedet. Sammenlignet med andre indu-strialiserede lande spiller de offentlige indkomstoverførsler en betydeligrolle, hvorfor de sociale udgifters andel af BNP har været høj. Offentligfinansiering af overførselsindkomster har været betydelig og skatteni-veauet har derfor været højt.5. De nordiske lande kan endvidere karakteriseret som servicestater, hvor be-tydning af det lokale demokrati er stor. Social- og sundhedsservicen er finan-sieret gennem skatter uden høj brugerbetaling, hvor målsætninger er at alleborgere får opfyldt deres behov. Servicen bliver ydet af de lokale myndig-heder (kommuner og amter) og bliver for det meste også produceret af dis-se.237

DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK

6. Indkomstfordelingen er relativt lige. Både i form af lønspredning og di-sponible indkomster har de nordiske lande en lav indkomstulighed sam-menlignet med andre lande. Der er ingen dybe kløfter mellem forskelligeindkomstgrupper og som følge heraf har fattigdom og forskelle i leve-standard været relativt begrænset.7. Ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i de nordiskevelfærdsstater. I de nordiske lande har kvinder en høj beskæftigelsesfre-kvens og i de fleste familier er der to forsørgere. Socialpolitiske foran-staltninger er baseret på individuelle rettigheder, således at kvinder ikke2er økonomisk afhængige af deres ægtefælle.Selvom de grundlæggende principper for de nordiske velfærdstater stadigvæker gældende er der i nogle lande stigende tendens hen imod anvendelse af bru-gerbetaling, i stedet for, at finansiere alle velfærdsydelser gennem skatter.Fondsdannelser til finansiering af pensioner får ligeledes en større og større be-tydning.

Organiseringen af den nordiskesocialpolitikDANMARK:Der er et tredelt administrationssystem i Danmark (stat, regi-oner og kommuner). Skattesystemet er todelt, idet det kun er staten ogkommunerne, der kan opkræve skatter.Folketinget og regeringen har det overordnede ansvar for lovgivningen ogtilrettelæggelsen af socialpolitikken, mens kommunerne og regionerne admi-nistrerer og udbetaler langt hovedparten af de sociale ydelser.Det er de kommunale myndigheder, som har ansvaret for den største delaf de sociale kontantydelser så som pensioner, sygedagpenge, revalidering,boligydelser, ydelser til flygtninge samt socialhjælpen. Kommunerne afhol-der udgifterne i første omgang, mens de efterfølgende bliver helt eller delvistrefunderet af staten.Administration og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge foretages af defrivillige arbejdsløshedskasser.Kommunerne er også ansvarlige for og administrerer den største del afden sociale service så som dagtilbud, døgninstitutionerne og forebyggende2

Punkterne 1-7 efterNordic Social Policy, Changing Welfare States. Edited by Mikko Kautto,Matti Heikkilä, Björn Hvinden, Staffan Marklund and Niels Ploug.

238

DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK

foranstaltninger for børn og unge, botilbud til funktionshæmmede og socialtudsatte grupper samt pleje og omsorg for ældre og funktionshæmmede(hjemmesygepleje, hjemmehjælp, plejehjem mv.).Udgifterne finansieres afden kommunale beskatning og bloktilskud fra staten.Regionerne har det daglige ansvar for sundhedsvæsenet, hvilket omfatterdriften af hospitalerne samt administration af ydelser fra sygesikringen, her-under udbetaling af ydelser til de praktiserende læger og tandlæger, samt til-skud til medicin. Regionernes udgifter finansieres af bloktilskud fra staten ogkommunale bidrag på sundhedsområdet.Staten og kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen for alle bor-gere og virksomheder i fælles jobcentre i kommunerne. Staten er ansvarlig forbeskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige og kommunen for de øvrigemålgrupper (kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge mv.). I 14 pilotjobcent-re har staten delegeret den statslige beskæftigelsesindsats til kommunen.FÆRØERNE:Der er et todelt skatte- og administrativt system på Færøerne(hjemmestyret og kommuner). Hjemmestyret har det overordnede ansvarfor lovgivningen og har også ansvaret for administration og udbetaling afhovedparten af de sociale ydelser samt hovedparten af den sociale service.Kommunerne har ansvaret for dagtilbud til børn samt visse forsorgsydelser.Endvidere betaler kommunerne en mindre del af udgifterne til kommunelæ-ger, skolelæger, sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker m.v.Arbejdsløshedsforsikringen finansieres af arbejdsmarkedets parter og admi-nistreres af en bestyrelse sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedet.I 1995 trådte en rammelov i kraft, der betød at sociale ydelser skulle ad-ministreres af de færøske myndigheder. S ociale ydelser blev herefter knyttettil bloktilskuddet, hvor det tidligere havde været baseret på refusionsordnin-ger. D en efterfølgende færøske sociallovgivning kunne dermed tilpasses sær-lige færøske forhold, og danske myndigheders tilsynspligt på området kunneophøre.B loktilskuddet har siden 2001 været øremærket, primært til finansieringaf udgifter på social- og sundhedsområdet, hvilket følger af aftaler jævnførrammeloven.En mindre del af alderspensionerne administreres og finansieres også afparterne på arbejdsmarkedet. Der er tale om en solidarisk arbejdsmarkeds-pension, der tildeler alle, et fast månedligt beløb fra det fyldte 67. år, så læn-ge bopæl er registreret på Færøerne.

239

DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK

FINLAND:Det er regeringen der har det overordnede ansvar for lovgivningeni Finland. Beskatningssystemet er kun to - strenget (stat og kommuner) mensder er et tre - strenget administrativt system (stat, regioner og kommuner).Der findes et pensionssystem der består af to dele. En arbejdspension ogen folkepension. Arbejdspensionen er arbejds- og forsikringsbaseret, medensfolkepensionen gives til alle borgere i landet der enten kun har en lille elleringen arbejdspension. Den private sektors arbejdspensioner administreres afde private pensionsselskaber.Kommunerne har ansvaret for såvel sundheden som den sociale servicesom ydes til alle borgere i kommunerne. Det offentlige sundhedsvæsen bli-ver suppleret med private udbydere af sundhedsydelser, hvor udgifterne tildette delvist er dækket af den offentlige sygesikring.Kontantydelser i forbindelse med arbejdsløshed består dels af en optje-ningsrelateret ydelse og dels af et basisbeløb. De fleste lønmodtagere er dæk-ket af arbejdsløshedsforsikringen og disse er berettiget til den optjeningsba-serede ydelse.ISLAND:Der er kun et to strenget skatte og administrativt system i Island(stat og kommuner). Staten har det overordnede ansvar for lovgivningen ogherunder beslutninger og ansvar for socialpolitikken. Staten har også ansva-ret for den største del af den sociale service, så som hospitaler, sundheds-centre (det primære sundhedsvæsen) samt hjemmesygeplejen.Kommunerne har ansvaret for hjemmehjælpen institutioner og omsorgfor børn og unge. I et samarbejde med staten har kommunerne også ansva-ret for service til de ældre og funktionshæmmede.Når det gælder indkomstoverførsler (sociale kontantydelser og pensioner)deler staten ansvaret delvist med arbejdsmarkedets parter. Pensionerne erdelvist administreret af den statslige socialstyrelse (grundydelserne) og del-vist af et uafhængigt pensionsfond (arbejdsmarkedspensionerne) der er ad-ministreret af bidragsyderne (de ansatte og arbejdsgiverne).Arbejdsløshedsforsikringen er administreret af staten, mens størstedelenaf ydelserne ved sygdom kommer fra løn under sygdom.Det er kommunerne der har ansvaret for socialhjælpen.NORGE:Der et tredelt administrativt og politisk system i Norge (stat, am-ter og kommuner) og det same gælder for det sociale område.Største delen af de sociale indkomstoverførsler (sygedagpenge, revalide-ring og pensioner) varetages af staten gennem folketrygden.

240

DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK

Folketrygden er finansieret gennem bidrag fra arbejdstagere, arbejdsgive-re og staten. Arbejdsgivernes bidrag er afhængig af hvilken regional zonevirksomheden befinder sig i (i alt er der 5 zoner).Kommunerne administrerer og har ansvaret for socialhjælpen, det primæ-re sundhedsvæsen, hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen samt institutio-nerne for såvel børn og unge som ældre og funktionshæmmede.Staten har overtaget ansvaret for hospitalsvæsenet, hvilket har medført atder kun er et mindre ansvarsområde tilbage i amterne.SVERIGE:Der findes et tredelt administrativt system i Sverige (stat, amterog kommuner). Staten har ansvaret for de fleste indkomstoverførsler, så somsygedagpenge, forældreydelser, arbejdsløshedsdagpenge samt arbejdsskade-forsikringen der administreres af Arbetsløshetskassan Sverige. Størstepartenaf pensionerne kommer fra pensionsfondene og er administreret af bidrags-yderne. Amterne har ansvaret for hospitalerne og det meste af det primæresundhedsvæsen (sundhedscentrene). Kommunerne har ansvaret for hjem-mehjælpen, hjemmesygeplejen, socialhjælpen samt institutioner og omsorgtil såvel børn og unge som ældre og handicappede.

241

YDERLIGERE INFORMATION

Bilag 4

Yderligere informationYderligere statistiske oplysninger om de nordiske landes sociale tryghedssy-stemer kan fås fra de enkelte statistikproducenter i de respektive lande.Nedenfor gives oplysninger om, hvor man kan henvende sig, med henblikpå at få mere information.DANMARKDanmarks StatistikSejrøgade 11DK-100 København ØTlf. +45 39 17 39 17Fax +45 39 17 39 99Web:www.dst.dkSundhedsstyrelsenIslands Brygge 67DK-2300 København STlf. +45 72 22 74 00Fax +45 72 22 74 11Web:www.sst.dkArbejdsmarkedets TillægspensionKongens Vænge 8DK-3400 HillerødTlf. +45 48 20 48 20Fax +45 48 20 48 00Web:www.atp.dk

ArbejdsmarkedsstyrelsenHolmens Kanal 20Postboks 2150DK-1061 København KTlf. +45 35 28 81 00Fax +45 35 36 24 11Web:www.ams.dkArbejdsdirektoratetStormgade 10Postboks 1103DK-1009 København KTlf. +45 38 10 60 11Fax +45 38 19 38 90Web:www.adir.dkSFI - Det Nationale Forskningscenterfor VelfærdHerluf Trolles Gade 11DK-1052 København KTlf. +45 33 48 08 00Fax +45 33 48 08 33Web:www.sfi.dk

242

YDERLIGERE INFORMATION

Indenrigs- og SocialministerietHolmens Kanal 22DK-1060 København KTlf. +45 33 92 93 00Fax +45 33 93 25 18Web: www. ism.dkAnkestyrelsenAmaliegade 25Postboks 9080DK-1022 Købehavn KTlf. + 45 33 41 12 00Fax. + 45 33 41 14 00Web:www.ast.dkFÆRØERNEAlmannamálaráðið(Socialministeriet)Eirargarður 2FO-100 TorshavnTlf: +298 304000Fax: +298 354046Web: www.am.foFINLANDFolkpensionsanstaltenPostbox 450FI-00101 HelsingforsTlf. +358 20 43411Fax +358 20 4341 530Web:www.kela.fi(THL)Institutet for helse og velfærdPostbox 30FI- 00 271 HelsingforsTlf. +358 20 601 6000Web:www.thl.fi

BeskæftigelsesministerietVed Stranden 8DK-1061 København KTlf. +45 33 92 59 00Fax. + 45 33 12 13 78Web:www.bm.dkMinisteriet for flygtninge,indvandrere og integrationHolbergsgade 6DK-1057 København KTlf. +45 33 92 33 80Fax. + 45 33 11 12 39Web: www.nyidanmark.dk

Hagstova Føroya(Færøernes Statistik)P.O. Box 2068FO-165 ArgirTlf. +298 352800Fax +298 352801Web: www.hagstova.fo

Social och hälsovårdsministerietPostbox 33FI-00023 StatsrådetTlf. +358 9 16001Fax +358 9 1607 38 24Web: www.stm.fiStatistikcentralenFI-00022 StatistikcentralenTlf. +358 9 17341Fax +358 9 1734 3522Web: www.stat.fi

243

YDERLIGERE INFORMATION

PensionsskyddscentralenFI-00065 PensionsskyddscentralenTlf. +358 1 07511Fax +358 9 1481 172Web:www.etk.fiISLANDHagstofa Íslands (Islands Statistik)Borgartun 21aIS-150 ReykjavíkTlf: +354 528 1060Fax: +354 528 1199Web:www.statice.isLandssamtök Lífeyrissjóða(De faglige pensionsfondsforbund)Suðurlandsbraut 30IS-108 ReykjavíkTlf. +354 581 4977Fax +354 581 4332Web: www.ll.issocialforsikringsministerietVegmúli 3IS-108 ReykjavíkTlf. +354 545 8700Fax +354 551 9165Web:www.stjr.is/htr

Vinnumálastofnun(Arbejdsdirektoratet)Hafnarhúsinu TryggvagötuIS-150 ReykjavíkTlf. +354 511 2500Fax +354 511 2520Web: www.vinnumalastofnun.isTryggingastofnun Ríkisins(Direktoratet for socialforsikring)Laugavegi 114IS-150 ReykjavíkTlf. +354 560 4400Fax +354 562 4535Web: www.tr.is

244

YDERLIGERE INFORMATION

NORGEStatistisk sentralbyråKongens gate 6Postboks 8131 Dep.N-0033 OsloTlf. +47 21 09 00 00Fax +47 21 09 49 88Web: www.ssb.noArbeids– og velferdsdirektoratetC.J. Hambros plass 2Postboks 5 St. Olavs plassN-01310 OsloTlf. +47 21 0700 00Fax +47 21 07 00 01Web:www.nav.noHelsedirektoratetUniversitetsgata 2Postboks 7000 St. Olavs plass0031 OsloTlf: + 47 81 02 00 50Fax: + 47 24 16 30 01Web: www.shdir.no

Arbejds- og inkluderingsdepartementetEinar Gerhardsens plass 3Postboks 8019 DepN-0030 OsloTlf. + 47 22 24 90 90Fax + 47 22 24 87 11Web: www.regjeringen.no/aidNasjonalt kunnskapssenter forhelsetjenestenPilestedet park 7Postboks 7004, St. Olavs plassN-0130 OsloTlf. +47 23 25 50 00Fax +47 23 25 50 10Web: www.kunnskapssenteret.no

245

YDERLIGERE INFORMATION

SVERIGESocialdepartementetS-103 33 StockholmTlf. + 46 8 405 10 00Fax + 46 8 723 11 91Web: www.regeringen.seF örsäkringskassanS 103 51 S tockholmT lf. +46 8 786 90 00W eb:www.forsakringskassan.se

SocialstyrelsenS-106 30 StockholmTlf. +46 8 555 530 00Fax +46 8 555 532 52Web: www.sos.seStatistiska centralbyrånBox 24300S-104 51 StockholmTlf. +46 8 506 940 00Fax +46 8 661 52 61Web: www.scb.seSkolverketS 106 20 StockholmTlf. +46 8 527 332 00Web: www.skolverket.se

Inspektionen för arbetslöshetsför-säkringen, IAFBox 210S 641 22 KatrineholmTlf. +46 150 48 70 00Web:www.iaf.se

246

SUPPLERENDE TABELLER

Bilag 5

Supplerende tabellerIndholdTabel 2Tabel 3.2.aTabel 3.14.aMiddelfolketallet efter køn og alder 2008Familier efter familietype 2008Børn indskrevet i daginstitutioner og offentlig finansieret dag-pleje efter alder i pct. af de respektive aldersgrupper 1995-2008Børn indskrevet i daginstitutioner og offentlig finansieretdagpleje (1.000) efter alder 1995-2008Børn og unge anbragt uden for eget hjem i løbet af året efteralder. Pr. 1.000 indbyggere i de respektive aldersgrupper1995-2008Udviklingen i arbejdsløsheden efter køn 1995-2008Antal personer (1.000), som har modtaget kontantydelse imindst én dag i forbindelse med arbejdsløshed 1995-2008Antal aktiverede i 1995-2008Beregnet fravær i mindst én uge pga. sygdom blandt beskæf-tigede i pct. af alle beskæftigede 1995-2008Pensionsmodtagere efter alder, i tusinder og i pct. af alders-gruppen pr. december 2008Alderspensionister totalt, og pensionister, der modtager al-derspension i form af grundpension/garanteret mindstepen-sion ved udgangen af årene 1995-2008Pensionister, der modtager alderspension i form af grundpen-sion/garanteret mindstepension og tillægspensi-on/arbejdspension ved udgangen af årene 1995-2008

Tabel 3.14.bTabel 3.16.a

Tabel 4.3.aTabel 4.4.aTabel 4.10.aTabel 5.5.aTabel 6.2.aTabel 6.2.6.a

Tabel 6.2.7.a

247

SUPLLERENDE TABELLER

Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i alt 1995-2008Tabel 6.3.8.b.1 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af derespektive aldersgrupper 1995-1997Tabel 6.3.8.b.2 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af derespektive aldersgrupper 1998-2000Tabel 6.3.8.b.3 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af derespektive aldersgrupper 2001-2003Tabel 6.3.8.b.4 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af derespektive aldersgrupper 2004-2005Tabel 6.3.8.b.5 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af derespektive aldersgrupper 2006-2007Tabel 6.3.8.b.6 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. af derespektive aldersgrupper 2008Tabel 7.3.aTabel 7.4.aTabel 9.7.aTabel 9.xFamilier, der modtog boligstøtte ved udgangen af årene1995-2008Pensionister, der modtog boligstøtte ved udgangen af årene1995-2008Sociale udgifter efter art og formål i pct. af BNP 2007Løbende bidrag til finansiering af de sociale udgifter, pro-centvis fordelt på det offentlige, arbejdsgiverne, de sikredesbidrag samt anden finansiering 1995-2007Skatteprocent og sociale afgifter af løn og sociale ydelser, pr.måned, for en enlig AW uden børn 2007Skattefrie og skattepligtige kontantydelser i alt samt i forholdtil BNP 1995-2007

Tabel 6.3.8.a

Tabel 9.9.aTabel 9.10.a

248

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 2 Middelfolketallet efter køn og alder 2008DanmarkKvinder0-6 år7-17 "18-24 "25-49 "50-64 "65-79 "80- "I altMænd0-6 år7-17 "18-24 "25-49 "50-64 "65-79 "80- "I alt

Færøerne

Finland

Island

Norge

Sverige

1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct. 1.000 Pct.2233702159305463391472.769233389224948547300792.720813834201251009148352011310024274212324285212510179311710510010171033181031001997337 122248849 31578 21361 1316362.709 1002088350 132349883 34569 22289 117132.604 100152416552614615616251761271341639,7202815,5335 1410,2203935,4814 3416,4438 188,9256 113,91436100 2.391 1009,7211915,5354 1510,3212937,5850 3616,7450 197,822492,4763100 2.377 1003528576 1240991.493 32895 19607 1331874.649 1003728607 1342991.553 34904 20549 1218544.600 100

Kvinder ogmænd0-6 år4567-17 "75918-24 "43925-49 "1.87750-64 "1.09465-79 "63880- "226I alt5.489

81483420124100

5841695248

101793218104100

4078687 1345891.732 331.146 22650 1223445.313 100

314933117532710319

9,7413915,5689 1410,3415936,5 1.664 3516,6889 198,4480 103,12195100 4.768 100

72481.183 1383893.046 331.799 191.156 1250359.249 100

249

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 3.2.a Familier efter familietypeDanmark1)FinlandAntal familier med børn ialderen 0-17 år (1.000)Heraf (pct.):- Gifte- Samboende- EnligeI altAntal familier uden børn(1.000)Heraf (pct.):- Gifte- Samboende- EnligeI altEnlige med børn (pct.):KvinderMændI altEnlige uden børn (pct.):KvinderMændI altGennemsnitligt antalpersoner pr. familie20087626216221002.0312896410083171005050100220085856218201002.24527965100871310052481002Island2)

Norge20086135623211001.56531662100821810051491002

Sverige3,4)20081.097

200745582220100724335210091910048521003

}

77231004.262

}

2971100792110049511002

1 Herudover er der … familier bestående af ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hjemme-boende børn i alderen 0-24 år.2 Tallene er hentet fra Hagstofa Islands udvalgsundersøgelse vedrørende levevilkår (EU-Silc).3 Tallene er fremskrevet med hjælp af simuleringsmodellen FASIT og bygger på SCB's ud-valgsundersøgelse vedrørende husstandenes økonomi.4 Samboende inkluderet i gifte.

250

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 3.14.a Børn indskrevet i daginstitutioner og offentlig finansieretdagpleje efter alder i pct. af de respektive aldersgrupper1995-2008Danmark1)Færøerne19950-2 år3-6 år0-6 år i alt7-10 år2000< 1 år1-2 år3-5 år0-5 år i alt6 år0 - 6 år i alt7-10 år2007< 1 år1-2 år3-5 år0-5 år i alt6 år0-6 år i alt7-10 år2008< 1 år1-2 år3-5 år0-5 år i alt6 år0-6 år i alt7-10 år48836853157792759077631790968190826517909781918374......................218192778078287576754725722Finland2)1855395235664667493140724969521142735069531Island3)376453-7599268-58.7799575-65...............Norge4)226144.2377852...4699471...4759673...Sverige5)37745945.608666776851-7097738675650709773867566

1 Tidspunktet for opgørelsen af antallet af indskrevne børn er ændret fra marts til septemberfra 2004. Antallet af indskrevne i 1995 vedrører januar 1996, antallet i 2000 vedrører marts2001, mens antallet i 2003 vedrører marts 2003.2 Tallene fra og med 2000 er inklusive børn i privat pasning med offentligt tilskud.3 Fra 1995 kun børn i alderen 0-5 år idet skolefritidsordningerne helt overgik til skolevæseneti 1995 og der findes ingen statistik for dette.4 Fra 2000 kun børn i alderen 0-5 år.5 Fra og med 1998 er der indført en særlig førskoleklasse for 6-årige. Disse børn er ikke med-taget, medmindre de også har en plads i en daginstitution.

251

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 3.14.b Børn indskrevet i daginstitutioner og offentlig finansieretdagpleje (1.000) efter alder 1995-2008Danmark1)Færøerne19950-2 år3-6 år0-6 år i alt7-10 år2000< 1 år1-2 år3-5 år0-5 år i alt6 år0 – 6 år i alt7-10 år2007<1 år1-2 år3-5 år0-5 år i alt6 år0-6 år i alt7-10 år2008<1 år1-2 år3-5 år0-5 år i alt6 år0-6 år i alt7-10 år12345

Finland2)3414517911140122163442078147123172392102

Island3)51217-051217-17-071219-19

Norge4)39149188.144144189...382165249...

Sverige5)123367490198-11124235381434255-14729444182523243

10121831912310103192306653701711111718831659375175

......................-123141

1111818931859377199

0112031

150127178392172

..............

389169261...

015230245486540250

Se tabel 3.12.aSe tabel 3.12.aSe tabel 3.12.aSe tabel 3.12.aSe tabel 3.12.a, børn under 1 år har ikke ret til plads i daginstitution i Sverige

252

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 3.16.a Børn og unge anbragt uden for eget hjem i løbet af året efteralder. Pr. 1.000 indbyggere i de respektive aldersgrupper1995-20081995Danmark1)0-6 år7-14 år15-17 år18-20 år0-20 årFærøerne0-6 år7-14 år15-17 år18-20 år0-20 årFinland0-6 år7-14 år15-17 år18-20 år0-20 årIsland2)0-6 år7-14 år15-18 år0-18 årNorge0-6 år7-14 år15-17 år18-19 år0-19 årSverige3)0-6 år7-14 år15-17 år18-20 år0-20 år3,911,929,315,012,0..........5,28,512,79,08,12,13,95,93,63,47,914,27,47,13,67,014,45,16,5

20004,513,033,117,113,0..........5,79,616,111,79,72,54,58,34,93,67,917,411,07,93,67,116,811,88,0

20073,410,625,014,310,91,85,19,83,74,66,912,022,714,312,40,93,812,14,64,39,419,516,510,03,97,919,313,09,4

I alt

2008Piger

Drenge

2,55,617,51,85,9.......................3,87,919,412,79,3

1,65,35,03,33,8.......................4,18,521,714,910,3

2,15,511,02,64,8.......................4,08,220,613,89,8

1 Inkl. børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.2 Fordelingen af alder og køn er baseret på skøn.3 Fra og med 1999 indgår der i gruppen 18-20-årige som er i behandling efter den socialeservicelov. Disse, som hovedsageligt er 19-20 år, var tidligere i statistikken medtaget somvoksne misbrugere.

253

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 4.3.a Udviklingen i arbejdsløsheden efter køn 1995-2008Gennem-snitligtantalarbejdsløseDanmark1)1995200020072008Færøerne2)1995200020072008Finland3)1995200020072008Island4)1995200020072008Norge5)1995200020072008Sverige6)1995200020072008197.000131.000115.00098.3802.6001.000480374382.000253.000183.000172.0007.2003.70042005.500107.00081.00063.00067.000333.000203.100291.800293.700Arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrkenI alt7,04,64,03,412,74,21,81,315,59,86,96,44,92,32,33,04,93,42,52,67,74,76,26,1Kvinder8,25,24,43,716,16,62,51,715,110,67,36,74,92,92,32,64,63,22,52,46,94,26,46,4Mænd6,14,03,63,010,12,51,21,015,89,16,66,24,81,82,33,35,23,62,62,88,55,05,95,916-24-årigeI alt9,76,58,17,5....3,11,029,721,416,516,511,04,77,38,211,810,27,37,515,38,118,919,4Kvinder10,66,57,88,3....3,91,128,621,616,615,88,63,66,77,511,510,66,66,814,07,419,519,6Mænd8,86,58,56,8....2,40,930,721,116,417,113,15,78,09,012,29,97,98,216,78,618,419,2

1 Oplysningerne er baseret på arbejdskraftundersøgelserne, der omfatter 15-66-årige.2 2005 tallene er baseret på årlig arbejdskraftsundersøgelse i november. Omfatter 16-64 årige.3 Aldersgruppen for Finland er 15-24-årige i stedet for 16-24 år.4 Oplysningerne er baseret på arbejdskraftundersøgelserne.5 Der skete en omlægning af statistikken i 1996, hvorfor tallene for 1995 ikke er sammenlignelige.

254

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 4.4.a Antal personer (1.000), som har modtaget kontantydelse imindst én dag i forbindelse med arbejdsløshed 1995-2008Danmark Færøerne1995ForsikredeIkke-forsikredeI altI alt i pct. af arbejdsstyrken2000ForsikredeIkke-forsikredeI altI alt i pct. af arbejdsstyrken2007ForsikredeIkke-forsikredeI altI alt i pct. af arbejdsstyrken2008ForsikredeIkke-forsikredeI altI alt i pct. af arbejdsstyrken6721117832849070560203545941315279742791061736213121-151-1..Finland68327082734340287603232772034651826918343916Island1)19..19..7..747..7412..127Norge1)310-31014165-165785-85381..813Sverige2)824137961226225567716371554179296373277

1 Beregnet ud fra antal godkendte dagpengeansøgninger.2 Der kan forekomme dobbeltregninger idet en person i løbet af et år både kan være talt medsom forsikret og ikke forsikret. I 2006 var 12.000 personer talt med både som forsikret ogikke forsikret, og i 2007 var antallet 8.000 personer. I 2008 var 6.000 personer talt med bå-de som forsikret og ikke forsikret.

255

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 4.10.a Antal aktiverede i 1995-2008Antal aktiveredei løbet af åretAntal aktiverede påopgørelsestidspunktet/gennemsnitligt antalaktiveredeI alt16-24-årige110.93587.23962.33965.48968.19826.32241.876-103.66783.66080.70274.63536.38528.18110.069..............42.14511.43910.13910.85916.03010.5076.0686.8657.9991.4666.533-25.97318.87314.13612.5784.0343.9764.568..............16.4823.5203.1623.336

Aktiverede i pct. afarbejdsstyrken påopgørelsestidspunktetI alt4,03,22,22,32,40,91,5-4,23,23,02,81,31,00,4..............1,90,50,40,4

I altDanmarkI alt 1995I alt 2000I alt 2006I alt 2007I alt 2008Heraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse2)- AndetFinlandI alt 1995I alt 2000I alt 2007I alt 2008Heraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetIslandI alt 1995I alt 2000I alt 2006I alt 2007Heraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetNorge1)I alt 1995I alt 2000I alt 2007I alt 2008Heraf:- Støttet beskæftigelse- Uddannelse- AndetSverigeI alt 1995I alt 2000I alt 2007I alt 2008Heraf:- Støttet beskæftigelse- UddannelseAndet258.392221.534212.882209.807221.18878.697173.858-285.575226.077214.026195.61386.61255.98653.015..3.8114.903..1542.0922.657....47.84743.098

16-24-årige52.21434.82826.35527.30033.5287.13030.778-82.21762.74850.47045.06010.4158.71925.926..764916..54368494........

16-24-årige3,42,61,61,72,00,41,6-9,95,64,13,71,21,21,3..............5,61,10,90,9

781.000470.970425.916387.119146.38875.266181.197

......

275.100166.159166.934171.31191.48514.86071.861

......

6,13,83,53,51,70,31,5

......

1 Fra 2006 er arbejdsstyrken for 15-24 år.2 De grupper der lå under andet er lagt sammen med uddannelse da flere ydelser ikke længe-re kan opdeles.

256

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 5.5.a Beregnet fravær i mindst én uge pga. sygdom blandt beskæf-tigede i pct. af alle beskæftigede 1995-20081)Danmark2)1995KvinderMændI alt2000KvinderMændI alt2007KvinderMændI alt2008KvinderMændI alt2,21,41,72,01,41,73,01,82,32,21,61,9Finland2,32,02,12,52,22,42,82,22,53,12,62,8Island2,11,31,71,51,11,3............Norge3,12,22,64,73,44,04,73,13,84,72,73,7Sverige3,42,22,74,92,63,73,52,22,83,01,92,4

1 Tallene er beregnet ud fra arbejdskraftundersøgelserne, som et gennemsnit af tællingerne.2 15-66 årige.

257

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 6.2.a Pensionsmodtagere efter alder, i tusinder og i pct. af alders-gruppen pr. december 2008Danmark1)FærøerneFinlandIsland1)NorgeSverige1.000 I pct.1.000 I pct.1.000 I pct.1.000 I pct.1.000 I pct.1.000 I pct.af hveraf hveraf hveraf hveraf hveraf hveralders-alders-alders-alders-alders-alders-gruppegruppegruppegruppegruppegruppe

Kvinder16-39 år40-49 "50-54 "55-59 "60-62 "63-64 "65-66 "67+ "I altMænd16-39 år40-49 "50-54 "55-59 "60-62 "63-64 "65-66 "67+ "I altKvinderog Mænd16-39 år40-49 "50-54 "55-59 "60-62 "63-64 "65-66 "67+ "I alt

152,0287,022 12,430 16,662 52,856 79,358 97,9431 102,2702 32,3182,3266,218 10,022 12,543 36,544 63,954 93,8325 103,1549 26,3

0,11,50,25,40,2 10,50,2 14,50,2 26,70,1 24,50,2 39,83,3 103,94,4 26,20,11,70,13,60,15,50,18,90,1 16,40,1 16,50,1 20,02,8 105,13,6 19,4

121,6 2,24,1174,7 2,2 10,0189,4 1,2 12,536 18,2 1,4 16,058 46,5 0,9 21,153 80,0 0,7 26,652 102,4 1,4 62,3497 104,5 17,8 100,7744 33,1 27,7 23,1162,0 1,62,7215,5 1,35,622 11,6 0,87,541 20,8 0,89,054 44,8 0,6 13,150 79,6 0,4 16,347 100,3 1,2 56,3334 105,0 14,4 100,0586 27,6 21,1 16,9

202,93835 10,76328 18,04838 26,56836 40,37332 59,07130 67,0106371 103,8844590 31,6 1.310

2,710,116,623,238,356,896,6103,535,0

182,431 2,0256,938619 11,7301126 17,4441527 29,6552927 50,2625026 59,910596273 104,966381441 24,1 1.028 27,0

32,92,253,46,640,0 11,252,0 14,6105,0 44,7100,0 71,7111,6 96,2755,6 102,61.251 29,2

0,21,6291,8 3,74,1382,7690,34,4385,1 3,57,7608,81010,27,940 10,5 2,09,947 14,8780,3 11,677 19,5 2,2 12,464 21,91110,3 20,9 113 45,6 1,5 17,063 34,91280,2 20,4 103 79,8 1,1 21,559 54,51330,3 28,999 101,4 2,6 59,356 63,42116,1 104,5 831 104,7 32,1 100,4 644 104,2 1.5068,0 22,6 1.330 30,4 48,8 19,9 1.031 27,9 2.338

2,08,013,019,034,053,096,0105,031,0

1 Tal er fra 2007NB: Da man i alle landene kan være bosat uden for landet og samtidig modtage pension, kanantallet af modtagere overstige 100 pct.

258

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 6.2.6.a Alderspensionister totalt, og pensionister, der modtager al-derspension i form af grundpension/garanteret mindstepen-sion ved udgangen af årene 1995-2008Modtagere af alderspension i altAntal(1.000)Danmark1995200020072008Færøerne1995200020072008Finland1)1995200020072008Island19952000200620072008Norge1995200020072008Sverige1995200020072008709706851867..6668048709781.00526293232..6256296396431.5901.6041.7601.806Kvinder(1.000)421416482489..3,33,33,3501531575588..161618..372371370370908910972991Mænd(1.000)288290369378..2,62,72,8304339404417..131214..254258270273682694788815Alderspensionister der kun modtager grundpensionAntal(1.000)328244190170..1,21,11,6108906160..222..258237176192307226140129Kvinder(1.000)250195145132..0,70,60,895764948..221..218204155168279202121110Mænd(1.000)79494538..0,50,50,813141212..111..4033222428241919Kvinder,pct.76,080,07677..56,956,150,888,084,480,380,1..68,868,067,9..84,686,287,787,490,989,486,285,3Mænd,pct.24,020,02423..43,143,949,212,015,619,719,9..31,232,032,1..15,413,812,312,69,110,613,814,7

1 Tallene indeholder personer som har udtaget alderspensionen før tiden samt alderspensio-nister under 65 år.

259

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 6.2.7.a Pensionister, der modtager alderspension i form af grundpen-sion/garanteret mindstepension og tillægspensi-on/arbejdspension ved udgangen af årene 1995-2008Alderspensionister der både modtager grund-og tillægs/arbejdspensionAlderspensionister der kun modtager arbejds-pension (nye finske og svenske system)

Antal Kvinder Mænd Kvinder, Mænd, Antal Kvinder Mænd Kvinder, Mænd,pct.pct.(1.000) (1.000) (1.000)pct.(1.000) (1.000) (1.000)pct.Danmark1995200020072008Finland1)1995200020072008Island19952000200620072008Norge1995200020072008Sverige1995200020072)20082)381463661698641683406428..252627..3683924634511.2831.3781.1101.049171221337357377405279293..141515..153166215202629708602572209242324340265278127135..111212..21422524824965467050947745,047,851,051,058,759,368,769,0..56,356,056..41,742,546,445,849,051,454,254,055,052,249,049,041,340,731,332,0..43,744,044..58,357,553,655,251,048,645,846,0....5597512517...........510628....2950247247...........249309....2647265270...........260319....52,751,548,247,7...........48,949,0....47,348,551,852,3...........51,151,0

1 Tallene indeholder personer som har udtaget alderspensionen før tiden samt alderspensio-nister under 65 år.2 Pensionister med grund og tillægs/arbejdspension er pensionsmodtagere efter det gamle sy-stem, mens pensionsmodtagere efter det nye svenske system er den indkomstbaserede pen-sion evt. i kombination med en anden pension.

260

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 6.3.8.a Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i alt og i pct. 1995-2008AntalDanmark18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFærøerne18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFinland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årIsland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årNorge18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årSverige1)16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 år

1995

Pct.0,35,411,922,737,222,4100,0.................0,62,96,616,036,837,1100,0.3,511,520,021,624,518,8100,0.0,43,39,421,736,029,3100,0.0,72,97,518,837,332,7100,0.

Antal

2000

Pct.0,44,911,921,839,421,6100,0.0,44,410,818,637,927,8100,00,63,06,715,639,235,0100,0.2,110,418,325,227,716,3100,0.0,23,19,620,539,826,8100,0.0,93,27,917,839,930,3100,0.

Antal

2007

Pct.0,44,310,723,137,923,6100,0.0,34,010,319,136,529,8100,00,53,86,214,242,133,3100,0.1,79,615,425,129,918,4100,0.0,33,18,919,737,330,6100,0.0,44,58,019,236,231,7.

Antal

2008

Pct.0,43,79,622,238,525,5100,0

4858.31718.30534.91957.19834.504153.72812.918................1.9789.03120.37949.498113.830114.787309.503.3221.0481.8251.9732.2341.7129.1149057786.62519.10644.15373.41559.700203.77732.5243.13812.18131.64578.902156.598137.394419.858.

5707.59818.36433.75760.93333.366154.58812.2635,055,0135,0232,0472,0346,01245,01481.5698.24018.45143.096108.34496.569276.269.1939711.7192.3622.6001.5339.3789025447.68724.01151.28599.40567.054249.98628.5263.91013.92434.46378.134174.686132.826437.943.

8608.87421.82747.07777.37348.200204.2115314,049,0126,0234,0447,0365,01225,01341.33810.22916.86538.449114.42290.321271.624.2431.3422.1593.5194.2032.58214.0481.0478639.39626.62559.034111.65091.459299.02734.5172.33324.58644.073105.970199.788174.996.

8608.94223.11753.36392.36961.233239.8847486,047,0124,0235,0454,0370,01236,01561.49410.57516.83038.221110.57495.184272.873................9599.90226.72560.011110.62094.626302.74336.3982.52825.35541.320101.320189.318171.660531.501.

0,53,810,019,036,729,9100,0

0,53,96,214,040,534,9100,0................0,33,38,819,836,531,2100,0.0,54,87,819,135,632,3100,0.

1 Aldersgruppen 16-19 år indeholder fra 2004 de 18-19årige.

261

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 6.3.8.b.1 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. afde respektive aldersgrupper 1995-19981995KvinderDanmark18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFærøerne18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFinland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årIsland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årNorge18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årSverige16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 år0,10,92,24,79,214,44,414,1................0,61,22,25,217,944,48,7.1,82,44,36,611,920,66,326,40,30,93,28,619,635,78,543,00,71,02,97,516,934,78,5.

1996I alt0,21,12,34,58,814,44,314,3................0,81,42,75,919,446,89,3.2,02,64,05,69,717,05,421,70,41,02,97,116,333,97,442,80,81,02,66,314,834,27,6.

1997I alt0,21,12,34,58,614,04,214,2................0,81,42,65,818,045,59,0.1,92,64,26,09,717,15,623,90,41,13,07,216,133,77,542,20,81,02,66,414,533,17,6.

Mænd0,21,22,44,48,414,44,314,5................0,91,63,16,620,949,59,8.2,12,73,84,77,413,34,616,80,41,12,75,713,132,06,342,50,91,02,35,212,733,76,7.

Kvinder0,10,92,14,79,014,24,214,1................0,61,12,25,116,643,48,5.1,82,54,57,112,020,76,528,60,31,03,38,719,436,08,742,70,61,02,97,616,734,08,5.

Mænd0,21,22,44,48,213,84,214,4................0,91,63,06,519,447,99,5.2,02,73,95,07,513,44,718,80,41,12,85,812,831,36,341,70,91,02,35,312,332,26,7.

Kvinder0,20,92,14,68,713,94,414,0................0,61,12,25,115,641,98,30,61,82,64,67,412,321,36,728,20,41,13,48,819,736,68,943,20,71,12,97,616,434,48,6.

Mænd0,21,22,44,48,013,34,214,2................0,91,52,96,418,046,19,20,91,92,83,95,17,813,24,819,40,51,22,86,013,030,96,541,70,91,12,35,211,932,56,7.

I alt0,21,12,34,58,313,64,314,1................0,81,32,65,816,843,98,80,81,92,74,26,210,017,45,723,90,51,23,17,416,333,87,742,50,81,12,66,414,133,57,6.

262

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 6.3.8.b.2 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. afde respektive aldersgrupper 1998-20001998KvinderDanmark18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFærøerne18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFinland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årIsland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årNorge18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årSverige16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 år0,20,92,14,68,613,64,413,7................0,71,12,15,114,539,98,1.1,72,74,77,612,121,46,826,60,41,13,69,220,537,79,643,90,71,12,97,616,233,38,6.

1999I alt0,21,12,34,58,213,34,313,7................0,81,32,55,715,541,98,6.1,92,64,36,210,017,55,822,10,51,23,37,716,934,68,242,80,81,12,66,413,931,97,6.

2000I alt0,21,12,34,58,112,94,313,6................0,71,32,55,614,839,48,3.2,22,74,66,810,317,36,123,30,61,33,48,017,435,28,843,20,91,22,66,413,830,77,6.

Mænd0,21,22,44,47,912,94,213,6................0,81,52,86,316,644,09,0.2,12,64,04,97,913,34,817,60,51,33,06,213,431,36,941,50,91,12,35,211,630,56,6.

Kvinder0,20,92,14,68,513,24,413,9................0,61,12,25,013,937,47,9.2,02,85,18,412,721,67,328,80,51,23,89,621,338,710,345,00,81,22,97,616,332,68,7.

Mænd0,21,22,44,47,812,54,213,2................0,81,52,86,215,841,58,7.2,32,74,25,38,012,85,017,50,61,33,16,513,731,67,341,21,01,22,35,311,428,86,6.

Kvinder0,20,92,14,78,612,94,513,50,21,13,05,910,017,25,618,20,51,12,24,913,835,07,7.1,02,75,37,812,222,06,932,20,51,23,99,821,839,310,645,70,81,33,17,916,832,49,0.

Mænd0,21,22,44,47,712,14,212,90,61,12,12,96,415,83,816,00,71,52,96,115,639,18,5.1,42,33,75,17,412,34,519,00,61,43,16,714,031,87,541,21,11,32,45,511,627,66,7.

I alt0,21,12,34,58,112,54,313,20,41,12,54,38,116,54,617,00,61,32,65,514,737,08,1.1,22,54,56,49,817,25,725,80,61,33,58,217,835,69,043,51,01,32,76,714,230,07,8.

263

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 6.3.8.b.3 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. afde respektive aldersgrupper 2001-20032001KvinderDanmark18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFærøerne18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFinland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årIsland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årNorge18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årSverige1)16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 år0,21,02,25,09,112,74,713,30,20,92,95,110,516,55,418,40,41,12,24,913,530,57,4.1,22,85,68,212,621,87,132,10,51,23,89,822,039,710,846,10,91,33,38,417,632,89,4.

2002I alt0,31,22,44,88,512,34,512,90,61,02,44,08,315,44,518,10,51,32,55,414,332,77,9.1,42,54,56,810,117,25,925,50,51,33,48,218,035,89,243,31,11,32,87,014,729,98,1.

2003I alt0,31,22,55,09,012,34,712,90,60,92,13,98,114,64,319,10,41,42,65,414,531,37,8.1,42,74,77,110,317,46,123,70,61,33,48,218,335,69,442,91,21,53,17,515,730,18,6.

Mænd0,31,32,54,67,911,94,312,40,91,01,92,96,414,43,717,90,51,52,85,915,135,18,3.1,62,33,55,57,712,44,718,30,51,33,16,614,231,77,740,31,21,32,45,711,926,96,8.

Kvinder0,21,02,35,39,812,85,013,40,30,72,65,210,216,35,319,00,31,12,24,913,729,27,3.1,23,15,88,612,822,17,530,20,51,23,89,722,339,711,046,11,01,53,79,118,833,710,1.

Mænd0,31,32,64,88,311,84,512,30,91,01,72,76,313,13,519,10,41,62,95,915,333,58,2.1,52,43,65,67,812,64,816,40,61,43,16,714,431,47,839,41,31,52,66,012,626,57,1.

Kvinder0,21,02,45,510,413,15,313,30,70,72,64,810,217,55,818,50,21,22,34,813,728,07,4.1,13,66,39,113,322,18,030,30,51,23,89,822,639,711,246,61,11,64,09,519,633,910,7.

Mænd0,31,42,75,08,611,64,712,20,71,01,82,76,212,73,519,90,31,63,05,915,431,98,3.1,52,73,85,97,913,75,115,90,61,43,16,814,730,78,039,81,51,62,66,112,925,87,4.

I alt0,31,22,65,29,512,45,012,80,70,92,23,78,114,94,619,20,31,42,75,414,629,97,9.1,33,15,07,510,517,96,523,30,61,33,48,318,635,39,643,31,31,63,37,816,229,99,0.

1 Aldersgruppen 16-19 år indeholdt i 2003 de 17-19årige.

264

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 6.3.8.b.4 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. afde respektive aldersgrupper 2004-20052004KvinderDanmark18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFærøerne18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFinland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årIsland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årNorge18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årSverige18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 år0,21,12,55,811,013,25,510,70,50,82,54,610,217,95,415,60,31,22,34,813,926,87,3.1,33,96,89,413,623,48,528,70,51,33,910,022,839,211,547,11,21,84,410,420,734,711,7.

2005I alt0,21,32,75,510,012,45,210,00,60,92,13,68,114,94,415,10,31,42,65,314,728,57,8.1,53,45,37,810,918,66,922,30,61,43,58,418,834,59,843,71,41,83,68,417,130,19,8.

Mænd0,31,52,85,29,011,54,99,30,71,01,72,76,312,33,514,70,31,63,05,815,630,48,2.1,62,93,96,28,313,65,316,00,61,43,26,915,029,78,140,11,61,82,86,413,525,57,9.

Kvinder0,21,22,66,011,513,45,83,90,60,72,44,410,115,35,117,20,31,32,34,814,025,67,4.1,13,66,69,713,723,18,528,10,61,44,110,222,838,711,747,61,52,04,610,921,334,512,4.

Mænd0,31,52,95,49,311,55,13,20,01,21,82,75,811,53,416,20,41,63,05,715,628,88,2.1,42,83,75,98,313,85,317,60,81,53,37,015,028,98,339,82,02,02,96,513,724,88,2.

I alt0,31,42,85,710,412,55,43,60,31,02,13,57,813,34,216,70,41,52,75,314,827,27,8.1,33,25,17,810,918,56,922,80,71,53,78,618,833,810,043,81,82,03,78,717,529,610,3.

265

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 6.3.8.b.5 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/mindste pension og/eller tillægs-/arbejdspension i pct. afde respektive aldersgrupper 2006-20072006KvinderDanmark18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFærøerne18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årFinland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årIsland16-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 årNorge18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 18-64 år65-66 årSverige18-19 år20-29 "30-39 "40-49 "50-59 "60-64 "I alt 16-64 år65-66 år0,21,12,65,811,513,45,80,40,60,72,34,39,816,85,219,70,41,32,34,713,824,87,4.1,03,46,510,013,723,38,529,60,61,54,310,422,638,411,947,31,52,24,610,921,133,712,4.

2007I alt0,31,32,75,510,312,45,40,40,70,92,03,57,914,04,419,10,41,52,65,214,626,07,8.1,13,04,97,810,918,66,823,80,71,63,88,718,733,310,143,11,82,23,78,617,328,710,3.

Mænd0,31,52,85,29,211,35,00,40,81,11,82,96,211,53,618,60,51,72,95,615,527,38,1.1,22,73,45,78,213,95,117,70,81,63,47,115,028,28,438,82,02,22,96,413,523,88,2.

Kvinder0,21,22,86,212,014,16,10,50,30,62,34,29,417,85,216,90,41,42,34,713,724,57,5.1,03,26,410,014,123,18,529,50,71,64,410,622,438,412,046,31,62,34,510,820,833,212,3.

Mænd0,31,63,05,59,611,65,20,40,41,12,02,95,911,73,615,30,61,72,95,615,326,68,2.1,52,53,45,68,214,35,118,10,81,73,47,014,727,98,437,32,22,32,96,313,323,38,1.

I alt0,31,42,95,810,812,95,60,50,30,92,13,57,614,54,316,00,51,52,65,114,525,57,8.2,55,79,815,622,337,413,647,60,81,73,98,818,533,110,241,91,92,33,78,517,028,210,2.

266

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 7.3.a Familier, der modtog boligstøtte ved udgangen af årene 1995-2008Danmark1995Gifte og samboendepar- med børn- uden børnEnlige- med børn- uden børn2000Gifte og samboendepar- med børn- uden børnEnlige- med børn- uden børn2007Gifte og samboendepar- med børn- uden børnEnlige- med børn- uden børn2008Gifte og samboendepar- med børn- uden børnEnlige- med børn- uden børn1 Tal for 1995 er 1996.33.61021.67211.938141.26566.02675.23933.61921.28412.335136.05161.70074.351

Finland74.40249.75324.649139.41455.83883.57633.35925.5597.800136.99350.18486.80921.100

Island1)6453722731.9766571.3197804173633.6811.2962.385

Norge5.0165.016..13.74013.740-5.3604.95440617.98215.7252.2576.055

Sverige198.044180.79817.246352.416228.021124.39550.01647.6222.394195.368161.54833.82049.51445.9303.584198.347146.21752.130

29.69515.09214.603157.75864.11693.642

16.5724.528121.13540.08181.054

1.0625195438.8152.6306.185..

5.33771823.78314.6919.092

29.05014.29314.757154.41161.93192.480

20.31815.9404.378119.06838.86680.202

..........

6.3075.2761.03130.48316.14214.341

47.25344.4422.811181.963134.94747.016

267

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 7.4.a Pensionister, der modtog boligstøtte ved udgangen af årene1995-2008Danmark1)1995PensionistparEnlige pensionisterI alt

Finland13.732131.557145.28913.013139.451152.46411.600152.992164.59211.179156.837168.016

Norge5.77142.86948.6404.27178.54782.8182.44564.31066.7552.24764.21466.461

Sverige2)42.300512.300554.700....458.337....415.851....408.566

68.872263.130332.00261.577269.161330.73856.978280.373337.35155.789279.313335.102

2000PensionistparEnlige pensionisterI alt

2007PensionistparEnlige pensionisterI alt2008PensionistparEnlige pensionisterI alt

1 Fra 2003 inkl. nye førtidspensionister med boligstøtte efter de nye regler som følge af før-tidspensionsreformen fra 1. januar 2003.2 Inklusive 135.976 i 2005, 137.696 i 2006, 138.232 i 2007 og i 2008 138.276 personer medsyge/aktivitetsydelse.

268

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 9.7.a Sociale udgifter efter art og formål i pct. af BNP 2007Danmark Færøerne FinlandFamilier og børnKontantydelserServiceydelserI altArbejdsløshedKontantydelserServiceydelserI altSygdomKontantydelserServiceydelserI altÆldreKontantydelserServiceydelserI altFunktionshæmmedeKontantydelserServiceydelserI altEfterlevendeKontantydelserServiceydelserI altBoligydelserServiceydelserI altAndre sociale ydelserKontantydelserServiceydelserI altKontantydelser i altServiceydelser i alt1)Sociale udgifter i alt1,52,23,71,50,11,61,15,46,48,91,710,72,91,34,20,00,00,00,70,70,50,20,716,511,528,01,82,64,50,40,00,40,66,16,74,82,77,61,62,13,70,00,00,00,00,00,30,10,49,513,723,31,51,32,81,70,21,91,15,46,57,61,08,62,20,93,10,90,00,90,20,20,30,30,515,39,324,6Island1,41,52,90,20,00,21,67,28,84,40,44,82,10,72,80,50,00,50,60,60,30,30,610,510,821,3Norge1,41,42,80,20,10,32,34,97,35,01,86,83,40,74,20,30,00,30,10,10,20,40,612,99,422,3Sverige1,51,43,00,90,21,11,56,17,68,92,411,32,51,94,40,60,00,60,50,50,30,30,616,212,929,0

1 De sociale udgifter i alt er i denne tabel uden administrationsudgifter.

269

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 9.x Løbende bidrag til finansiering af de sociale udgifter, procentvisfordelt på det offentlige, arbejdsgiverne, de sikredes bidrag samtanden finansiering 1995-2007Det offentlige Arbejdsgivere De sikredesi altpræmier ogsærskatterDanmark1995200020052007Færøerne1995200220052007Finland1995200020052007Island1995200020052007Norge1)1995200020052007Sverige199520002005200771646362..82817646434443615133446260585550474847991012..89113438383831392639222426283740414014201821..6691412111289681514141559910AndenfinansieringI alt

6786..4447767--359-1118423

100100100100..100100100100100100100100100100100100100100100100100100100

1 Der er sket et skifte i opgørelsesmetoden af de Sociale udgifter, så tal fra før 2002 er ikkehelt sammenlignelige med tal fra efter 2002.

270

SUPPLERENDE TABELLER

Tabel 9.9.a Skatteprocent og sociale afgifter af løn og sociale ydelser, pr.måned, for en enlig AW uden børn 2008Danmark Færøerne FinlandDKKLøn bruttoLøn nettoSkat af: løn i pct.Dagpenge ved graviditetog fødsel bruttoDagpenge ved graviditetog fødsel nettoSkat af dagpenge vedgraviditet og fødsel i pct.Dagpenge vedarbejdsløshed bruttoDagpenge vedarbejdsløshed nettoSkat af dagpenge vedarbejdsløshed i pct.Dagpenge vedsygdom bruttoDagpenge vedsygdom nettoSkat af dagpengeved sygdom i pct.Alderspension bruttoAlderspension nettoSkat af alderspensioni pct.Førtidspension bruttoFørtidspension nettoSkat af førtidspensioni pct.Sociale ydelser,ikke-forsikrede bruttoSociale ydelser,ikke-forsikrede nettoSkat af sociale ydelsertil ikke-forsikrede i pct.29.94918.0493515.06913.8593515.06910.2163215.06910.2163518.42513.3853215.39411.554309.1387.6972514.07612.28016.96910.88414.8489.667

IslandISK341.441244.141

NorgeNOK35.10024.9952934.55427.50026

SverigeSEK29.19121.0142822.65217.9563114.62010.5982819.88013.8273016.81412.12928

DKK24.46315.035

EUR3.0542.132302.1001.832261.4251.110221.9181.445251.7001.348211.3281.1491850482220

24.46317.374

273.152217.668

179.636170.270

21.56216.3122434.55424.65429

191.207179.083

21.55617.089

18.24515.5761595.325113.3254.7204.720

22.46615.813307.7067.70622

271

SUPLLERENDE TABELLER

Tabel 9.10.a Skattefrie og skattepligtige kontantydelser i alt samt i forholdtil BNP 1995-2008Skattefrie kontantydelserI alt, mio.KR/EURI pct. afBNPI pct. afsamtligekontant-ydelser913151491112912810108977101297Skattepligtige kontantydelserI alt, mio.KR/EURI pct. afBNPI pct. afsamtligekontant-ydelser9187858691898891889290909291939390889193

1995DanmarkFinlandIslandNorgeSverige2000DanmarkFinlandIslandNorgeSverige2007DanmarkFinlandIslandNorge1)Sverige2008DanmarkFinlandIslandNorge1)Sverige

18.7642.6856.57420.20432.45823.7372.6015.67223.73632.69526.2522.7889.86525.63436.83620.3192.85017.44725.09536.833

232222212222111..2111

188.29217.97737.653126.225328.367199.95018.59957.501178.615352.586249.79923.794108.311254.305459.978258.95824.663126.686268.222458.219

181981419151491316151491216..14101215

1 Tal frem til 2001 kan ikke sammenlignes med tal for 2006 og 2007.

272

PUBLIKATIONER UDGIVET AF NOSOSKO

Publikationer udgivetaf NOSOSKO efter 1995Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 1994.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 3:96. København 1996.Nordisk socialstatistik 1946-1996.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 4:96.København 1996.Social Security in the Nordic Countries. Scope, expenditure and financing 1994.Nordic Social-Statistical Committee no. 5:96. Copenhagen 1996.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 1995.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 6:97. København 1997.Social Protection in the Nordic Countries 1995. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 7:97. Copenhagen 1997.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 1996.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 8:98. København 1998.Social Protection in the Nordic Countries 1996. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 9:98. Copenhagen 1998.Förtida utträde från arbetslivet 1987-1996. En jämförelse mellan de nordiskaländerna.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 10:99. København 1999.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 1997.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 11:99. København 1999.Social Protection in the Nordic Countries 1997. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 12:99. Copenhagen 1999.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 1998.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 13:00. København 2000.273

PUBLIKATIONER UDGIVET AF NOSOSKO

Social Protection in the Nordic Countries 1998. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 14:00. Copenhagen 2000.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 1999.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 15:01. København 2001.Social Protection in the Nordic Countries 1999. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 16:01. Copenhagen 2001.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2000.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 17:02. København 2002.Social Protection in the Nordic Countries 2000. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 18:02. Copenhagen 2002.Nordic/Baltic Social Protection Statistics 2000.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 19:03. København 2003.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2001.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 20:03. København 2003.Social Protection in the Nordic Countries 2001. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 21:03. Copenhagen 2003.Sustainable Social and Health Development in the Nordic Countries. Seminar27th May 2003, Stockholm.Nordic Social-Statistical Committee no. 22:03.Copenhagen 2003.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2002.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 23:04. København 2004.Social Protection in the Nordic Countries 2002. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 24:04. Copenhagen 2004.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2003.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 25:05. København 2005.Social Protection in the Nordic Countries 2003. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 26:05. Copenhagen 2005.

274

PUBLIKATIONER UDGIVET AF NOSOSKO

Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2004.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 27:06. København 2006.Social Protection in the Nordic Countries 2004. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 28:06. Copenhagen 2006.Sustainable Social and Health Development in the Nordic Countries. Seminar6th April 2006, Oslo.Nordic Social-Statistical Committee no. 29:06.Copenhagen 2006.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2005.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 30:07. København 2007.Social Protection in the Nordic Countries 2005. Scope, expenditure and financing.Nordic Social-Statistical Committee no. 31:07. Copenhagen 2007.Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2006/07.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 32:08. København 2008.Social Protection in the Nordic Countries 2006/07. Scope, expenditure and financ-ing.Nordic Social-Statistical Committee no. 33:07. Copenhagen 2008Social tryghed i de nordiske lande. Omfang, udgifter og finansiering 2007/08.Nordisk Socialstatistisk Komité nr. 34:09. København 2009

275