Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 222
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. juni 2010 stillet følgende spørgsmål nr.109 (L 222 - bilag 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraEigil Andersen (SF).
9. juni 2010J.nr. 2010-0009637
”Hvilket forskningsmæssigt belæg mener ministeren at have for i sit svar på L 222- spørgsmål 26, side 1, 7. afsnit i svaret at hævde, at såfremt den strukturelle be-skæftigelse blev øget, da dagpengeperioden blev ændret fra 5 til 4 år midt i en peri-ode, hvor den politisk bestemte og konjunkturbestemte beskæftigelse blev øgetdrastisk, at der så vil finde en lignende forøgelse af den strukturelle beskæftigelsested, når der sker en langt mere drastisk afkortning af dagpengeperioden samtidigmed en drastisk ændring af genoptjeningskravet og på et tidspunkt med udsigt tilen helt anden langsom konjunkturmæssig ændring i beskæftigelsen?”
Som det bl.a. fremgår af svar L 222 - spørgsmål 34 og 108, tyder al erfaring på, atledige hurtigere finder arbejde, når dagpengeperioden forkortes. Ændringen afgenoptjeningskravet vil yderligere skærpe lediges jobsøgning og chance for at fin-de arbejde gennem hele ydelsesperioden. Risikoen for langtidsledighed begrænses.Hermed bliver beskæftigelsen fremadrettet højere, end den ellers ville have været.Tidligere afkortninger af dagpengeperioden er gennemført hen over forskelligarte-de konjunkturer, hvilket de efterfølgende erfaringer og resultater også må afspejle.Samtidig viser de seneste erfaringer med at udfase særreglerne omkring forlængetdagpengeret for ledige over 50 år, at beskæftigelse er alternativet til en længereydelsesperiode. Det har vist sig at gælde uafhængig af konjunkturerne. Således harblandt andet Velfærdskommissionen vist, at beskæftigelsen blandt de omfattedeblev styrket på et tidspunkt, hvor den faldt for andre aldersgrupper.Afslutningsvist må man formode, at målgruppen for den kortere ydelsesperiode på2 år alt andet lige er relativt mere ressourcestærk end tidligere målgrupper for af-kortning, hvor ydelsesperioden var længere, og hvor målgruppen derfor havde væ-sentlig mere ledighed bag sig.
Der er derfor intet belæg for at tro, at tidligere erfaringer og resultater ikke længereskulle være gældende.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
