Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats

mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed

for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) (L 179):

”Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse, i forbindelsemed den almindelige spirituskontrol, af hvor mange der kørermed en promille mellem 0,2 og 0,5 og vil det endvidere væremuligt og relevant at registrere hvor mange ulykker der fore-kommer indenfor denne grænse.”

Svar:

Efter færdselslovens § 53, stk. 1, straffes for spirituskørsel den, som førereller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritusi et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efterkørslen overstiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udån-dingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft. Forspirituskørsel straffes efter § 53, stk. 2, endvidere den, som fører ellerforsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i etsådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggen-de måde.Det fremgår af færdselslovens § 55, stk. 1, at politiet til enhver tid kankræve, at føreren af et køretøj afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøveeller lader sine øjne besigtige. Politiet kan forlange, at den pågældendeafgiver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågældende er an-truffet, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt §53. Efter § 55, stk. 2, kan politiet endvidere fremstille en person til udta-gelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han ellerhun har overtrådt § 53 (eller § 54, stk. 1, 2 eller 3 (narkokørsel mv.)), el-ler den pågældende nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en ud-åndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse.Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 28. april 2010 afspørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget, anvender politiet ved undersø-gelse af, om føreren er påvirket af alkohol en såkaldt alkometerprøvesom indikation for, om der skal udtages blodprøve af føreren med hen-blik på at fastslå alkoholpromillen i blodet. Alkometerprøven er forbun-det med en vis måleusikkerhed og anvendes ikke som bevis.

Rigspolitiet har for nylig iværksat et pilotprojekt med anvendelse af så-kaldte bevisalkometre, der er et instrument, som kan bestemme alkohol-mængden i udåndingsluften – udtrykt som mg pr. liter luft. Indførelse afdet nye instrument vil ske gradvist i de enkelte politikredse.I politikredse, hvor bevisalkometrene endnu ikke er indført, er det i prak-sis således blodprøver, der anvendes for at fastslå alkoholpromillen hosføreren. Som nævnt ovenfor er der i færdselslovens § 55, stk. 2, kunhjemmel til at kræve blodprøve udtaget, hvis der er grund til at antage, atføreren har overtrådt § 53. Der er således ikke hjemmel til blodprøveud-tagelse i tilfælde, hvor det må antages, at den pågældende har kørt meden promille på under 0,51, medmindre der konkret er mistanke om, atden pågældende på grund af spiritusindtagelse ikke kan føre køretøjet påbetryggende måde.Hvis der på nuværende tidspunkt skulle iværksættes en undersøgelse af,hvor mange der kører med en promille på mellem 0,20 og 0,50, ville detsåledes – hvis promillen skulle fastslås med tilstrækkelig sikkerhed veden blodprøve – kræve en ændring af færdselslovens § 55, stk. 2. Justits-ministeriet finder ikke grundlag for at foreslå en sådan ændring, da udta-gelse af en blodprøve er af så indgribende karakter, at det efter ministeri-ets opfattelse alene bør kunne anvendes over for folk, der mistænkes forat have kørt spirituskørsel – dvs. med en promille på over 0,50 (eller hvorder konkret er mistanke om, at den pågældende på grund af spiritusindta-gelse ikke kan føre køretøjet på betryggende måde).Justitsministeriet agter på denne baggrund ikke på nuværende tidspunktat iværksætte initiativer som nævnt i spørgsmålet.