Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 175 stillet af Erhvervsudvalget den

29. april 2010.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2010 fraRealkreditrådet, jf. L 175 - bilag 5.

Svar:

Realkreditrådet har ved brev af 29. april 2010 rettet henvendelse til Er-hvervsudvalget med en række kommentarer til L175.Ad nye beføjelser til Finanstilsynet:Finanstilsynet får med L 175 nye beføjelser bl.a. i form af mulighed for atgribe ind på et tidligere tidspunkt, når en finansiel virksomhed drives ef-ter en uholdbar forretningsmodel. Finanstilsynet får endvidere mulighedfor at give påbud om, at en finansiel virksomhed skal afholde udgifternetil, at der foretages en uvildig undersøgelse af et nærmere forhold.Realkreditrådet anfører, at Rådet forventer, at loven sikrer, at denne ind-flydelse vil blive udøvet under iagttagelse af proportionalitet, effektivitetog sunde forretningsmæssige overvejelser.Finanstilsynet er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper, nårtilsynet træffer afgørelse, herunder også at afgørelserne skal være propor-tionale og dermed ikke må være mere bebyrdende, end hvad formålet til-siger.Ad kurators beføjelser:Realkreditrådet har stillet forslag om ændring af lovforslagets § 2, nr. 4 (§32, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.). Begrun-delsen for forslaget er, at ændringen præciserer, hvilke kreditorer det be-skikkede tilsyn eller kurator skal tage hensyn til ved vurderingen af, omdet beskikkede tilsyn og kurator må udstede refinansieringsobligationer.Realkreditrådet har foreslået en tilføjelse i forslaget til § 32, stk. 4, så be-stemmelsen får følgende ordlyd:”Stk. 4. Det beskikkede tilsyn eller kurator må ikke udstede refinansie-ringsobligationer, hvis der ikke efter udstedelsen kan forventes at væretilstrækkeligt med midler til betaling af krav fra kreditorer, som anført i §27, stk. 1, 1. punktum, samt krav fra modparter på finansielle instrumen-ter, jf. § 27, stk. 3, i serien eller grupperne med seriereservefonden.”

Det vurderes, at ændringsforslaget ikke medfører en indholdsmæssig æn-dring, og forslaget kan fremme forståelsen af bestemmelsen. Jeg vil der-for fremsætte ændringsforslag med den foreslåede ændring.Ad afvikling af aktiver:Realkreditrådet anfører vedrørende de almindelige bemærkninger punkt2.9.3, 2. afsnit, at sidste sætning er uheldigt udformet, da der ikke vil skeen ”afvikling” af aktiver i en serie eller grupper af serier i en konkurs.Det er korrekt, at der ikke skal ske en tvangsmæssig afvikling som sådani forbindelse med en konkurs i et realkreditinstitut, da obligationerne oglånene ikke forfalder på grund af konkursen. Det betyder, at konkursboetikke kan betale ydelser til obligationsinvestorerne på et tidligere tids-punkt, end realkreditinstituttet var berettiget til ved betaling af den på-gældende ydelse, ligesom konkursboet ikke kan opsige låneaftaler i vide-re omfang, end realkreditinstituttet havde mulighed for.Et lån forfalder dog, hvis låntager misligholder. I denne situation kan lå-net inddrives ved, at ejendommen sælges på tvangsauktion. Såfremt bu-dene på auktionen ikke er høje nok, kan konkursboet vælge at byde påauktionen og overtage ejendommen(e) som en tabsbegrænsende foran-staltning. Konkursboet kan således ligge inde med en ejendomsportefølje,som skal afvikles på et senere tidspunkt, når ejendomsmarkedet har rettetsig. Dette vil binde en del af konkursboets midler. Disse midler kan såle-des ikke anvendes til at indfri indehaverne af refinansieringsobligationer,når de forfalder. Konkursboet kan derfor have behov for at skaffe midlerpå anden måde. Den foreslåede mulighed for at fremskaffe ny likviditetved at stille sikkerhed i realkreditpantebreve kan derfor have en sammen-hæng til behovet for at skaffe likviditet indtil eventuelt overtagne ejen-domme realiseres.Jeg er enig med Realkreditrådet i, at sætningen på denne baggrund kunnevære tydeligere udformet. Der er dog ikke behov for ændringsforslag.Ad ”tilbagefaldsmodel”:Realkreditrådet har opfordret til, at tilbagefaldsmodellen for SDO bliversikret brugbar i praksis ved, at ministeren allerede nu tilkendegiver, at Fi-nanstilsynet vil udvise den fornødne fleksibilitet i administrationen af ad-gangen til at opnå reklassifikation af SDO’er til realkreditobligationer.Realkreditbranchen ønskede ved etableringen af SDO-lovgivningen atfastholde det velkendte indhold bag realkreditobligationerne. Det var så-ledes et ønske, at institutterne kunne vælge mellem udstedelse af realkre-ditobligationer (RO), SDO og SDRO, hvor SDRO indholdsmæssigt lig-ger tættere på RO. På den baggrund blev det vurderet mindre problema-tisk i forbindelse med SDO-lovgivningen at etablere en tilbagefaldsmodelfor SDRO, hvor SDRO kunne reklassificeres til RO mod en berigtigelseaf eventuelt afvigende punkter i forhold til regelsættet for udstedelse af

realkreditobligationer.I forbindelse med L 175 er der fra en del af branchen nu ønsket en tilsva-rende tilbagefaldsmulighed for SDO’er. Som følge af de større afvigelseri regelsættene for henholdsvis realkreditobligationer og SDO’er er detvedrørende tilbagefaldsmodellen herfor tilkendegivet, at ikke alle afvigel-ser nødvendigvis kræves berigtiget, men at bagatelagtige afvigelser kanaccepteres efter en konkret vurdering fra Finanstilsynet.For at tilbagefaldsmodellen skal kunne anvendes i praksis, vil det værehensigtsmæssigt, at spørgsmålet om omfanget af erhvervsbelåning i for-hold til den højere belåningsgrænse på SDO og SDRO ses i sammenhængmed den stillede supplerende sikkerhed herfor. I denne forbindelse be-mærkes det, at lovforslaget medfører, at supplerende sikkerhed fortsatskal tjene til sikkerhed for obligationsinvestorerne, også efter en reklassi-fikation til RO. Afvigelser på erhvervsbelåningsområdet, for så vidt angårlånegrænsen, vil i sådanne tilfælde godt kunne være større end afvigelserpå øvrige områder, dvs. kunne rummes inden for ”bagatelagtige afvigel-ser”. Realkreditrådet imødekommes således delvist på dette punkt.Finanstilsynets administration vil i øvrigt ske på baggrund af de til enhvertid gældende regler og de konkrete omstændigheder ved en ansøgning omreklassifikation. I denne forbindelse vil Finanstilsynets vurdering ske påbaggrund af, at sondringen mellem SDO, SDRO og RO ikke udvandes,og at begrebet RO ikke bliver betydningsløst.Ad tekniske kommentarerRealkreditrådet har endvidere haft en række tekniske bemærkninger omfortolkningen af lovforslagets regler om supplerende sikkerhed i et kapi-talcenter, hvor obligationerne er omklassificeret til realkreditobligationer.Realkreditrådet anfører for det første, at de går ud fra, at den supplerendesikkerhed kan tages ud af kapitalcentret i samme omfang, som var der ta-le om SDO-udstedelse. For det andet går de ud fra, at hvis den suppleren-de sikkerhed udgøres af midler anskaffet på baggrund af udstedelse af ju-nior covered bonds, og disse løber på et tidspunkt, hvor obligationerne erreklassificeret til RO’er, kan midlerne anvendes til indfrielse af de udløb-ne junior covered bonds.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den skal varetagehensynet til obligationsindehavernes berettigede forventninger til, at alle-rede stillet supplerende sikkerhed fortsat er i det kapitalcenter, der står forudstedelsen, uanset at statusbetegnelsen særligt dækkede obligationer, erbortfaldet. Det er dog ikke meningen med bestemmelsen, at obligations-indehaverne skal stilles bedre, end de ville have været, hvis obligationer-ne havde beholdt deres status som særligt dækkede obligationer.Den endelige fortolkning af bestemmelsen vil således afhænge af de kon-

krete omstændigheder. Instituttet kan som udgangspunkt tilbagebetale in-dehaverne af junior covered bonds ved obligationernes udløb. Der kandog være situationer, hvor dette ikke kan forekomme på grund af juniorcovered bonds retsstilling i tilfælde af konkurs.Jeg kan på baggrund heraf bekræfte, at Realkreditrådets opfattelse er kor-rekt.Realkreditrådet har derudover gjort opmærksom på en manglende konse-kvensrettelse af bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 7.Det er korrekt, at konsekvensrettelse mangler, men det følger udtrykkeligaf lovteksten, at det afgørende er, at realkreditobligationerne opfylder lo-vens krav, på tidspunktet for tilbud om lån. Der vil derfor ikke blive stil-let ændringsforslag.Ad store engagementer:Realkreditrådet anfører endvidere, at det er væsentligt, at de reklassifice-rede SDO’er, i forhold til reglerne for store engagementer fortsat behand-les som SDO’er, idet det vil få betydelig effekt på efterspørgslen efterdisse obligationer, hvis de ikke kan undtages fra opgørelsen af store en-gagementer.Realkreditrådets forslag vil medføre, at de nye realkreditobligationer vilskulle behandles som særligt dækkede, uagtet at de netop ikke mere ersærligt dækkede i direktivmæssig henseende, da de ikke overholder kra-vet om løbende overholdelse af lånegrænser.Jeg vurderer, at Realkreditrådets forslag på baggrund heraf, ikke er ioverensstemmelse med direktivet (kreditinstitutdirektivet) og derfor ikkekan imødekommes.Ad retsstillingen for finansielle instrumenter:Realkreditrådet fremhæver, at der ikke er lige konkurrencevilkår mellemrealkreditinstitutter og pengeinstitutter. Det kan hertil bemærkes, at der erforskelle i virksomhedsområderne for henholdsvis realkreditinstitutter ogpengeinstitutter. For så vidt angå det konkrete påpegede forhold vedrø-rende finansielle instrumenter, er det umiddelbart vurderingen, at virk-somhedsområdet kan have betydning. Der er ikke med lovforslaget tagetstilling til realkreditinstitutters mulighed, for så vidt angår finansielle in-strumenter i lyset af virksomhedsområdet. Det er dog et emne, som kantages op særskilt, hvis Realkreditrådet ønsker dette.Ad likviditetsbestemmelse på koncernniveau:Realkreditrådet foreslår, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 171 i lov om fi-nansiel virksomhed, som indebærer, at likviditetskravet i § 152 i lov omfinansiel virksomhed ikke finder anvendelse på gældsforpligtigelser i etdatterselskab i form af realkreditobligationer, andre værdipapirer, særligt

dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.Realkreditrådets forslag indebærer en lempelse af likviditetsreglerne. Denfinansielle krise har vist, at tiderne ikke er til lempelser af likviditetsreg-lerne, men tværtimod at der er behov for en opstramning af disse. Det erderfor, at lovforslaget indeholder en hjemmel til, at Finanstilsynet kanfastsætte yderligere regler for likviditetsstyring. Internationalt set er derogså yderligere opstramninger på vej med forslag fra EU Kommissionenom nye mål for styring af likviditetsrisici.Hertil kommer, at Realkreditrådets forslag ikke har sammenhæng til lov-forslaget i øvrigt. Såfremt forslaget skulle fremsættes – hvad jeg ikkemener, det skal – burde det derfor gennemgå en høringsproces, således atalle berørte parter fik lejlighed til at forholde sig til forslaget.