Spørgsmål nr. 68 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. maj 2010fra Dyreværnet, jf. L 163 – bilag 31.”

Svar:

Anne Marie Tiedemann har på vegne af foreningen Dyreværnet rettethenvendelse til Justitsministeriet vedrørende administrationen af det for-bud mod besiddelse og avl af 13 hunderacer samt krydsninger, hvori dis-se racer indgår, som følger af lovforslaget.For så vidt angår muligheden for at dokumentere, at en hund uden stam-tavle ikke tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger, kan Justits-ministeriet oplyse, at det følger af hundelovens § 1 b, stk. 2, som affattetved lovforslagets § 1, nr. 3, at politiet kan stille krav om, at besidderendokumenterer hundens race eller type, hvis der er tvivl om, hvorvidt enhund tilhører én af de racer eller krydsninger, som er omfattet af det fore-slåede forbud mod besiddelse mv. af visse hunde.Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,lægger Justitsministeriet vægt på, at forbudsordningen håndhæves på ensmidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse afhundeejere.Det forudsættes i den forbindelse, at besidderens forpligtelse til at doku-mentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, først vil bliveaktualiseret, hvis politiet f.eks. på baggrund af hundens udseende elleroplysninger fra besidderen eller andre har rimelig grund til at formode, atder kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet. I praksis vilbestemmelsen i sådanne tilfælde indebære, at besiddere af hunde skalkunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke eromfattet af forbuddet.Der stilles ikke i forslaget nærmere krav til, hvordan besidderen doku-menterer, at der ikke er tale om en forbudt hund, ligesom der heller ikke

vil blive etableret et særligt organ eller lignende, som skal racebestemmehunde.Hvorvidt besidderen i en given sag har godtgjort, at der ikke er tale omen forbudt hund, må derfor bero på en samlet vurdering af den fremlagtedokumentation. Har besidderen ikke en stamtavle for hunden, vil den på-gældende eksempelvis kunne fremlægge en dna-attest vedrørende hun-den og dens forældre eller erklæringer fra personer, der kan redegøre forhundens afstamning.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 13 vedrørende lov-forslaget.For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår en hund uden stamtavle måvidereformidles, kan det oplyses, at der med lovforslaget etableres enovergangsordning for personer, der ved lovforslagets fremsættelse den17. marts 2010 besad hunde, der er omfattet af forbuddet. Disse personervil således kunne beholde hundene, der dog ikke må overdrages, jf. lov-forslagets § 3, stk. 4. Overtrædelse af forbuddet mod overdragelse straf-fes med bøde, jf. lovforslagets § 3, stk. 5.De ovennævnte regler indebærer, at et hundeinternat, som efter lovensikrafttræden modtager en af de forbudte hunde, ikke lovligt vil kunne vi-dereformidle hunden til en ny ejer.Justitsministeriet skal i den forbindelse understrege, at forpligtelsen til atdokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, som nævntførst vil blive aktualiseret, hvis politiet har rimelig grund til at formode,at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 7 vedrørende lov-forslaget.