Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts2010 fra Michael Brix, jf. L 163 – bilag 3.”

Svar:

1.

Michael Brix har rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg vedrø-rende det forbud mod besiddelse og avl af 13 angivne hunderacer, somfølger af forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven(L 163). Michael Brix anfører i den forbindelse, at der i stedet for et for-bud mod visse racer bør indføres krav om et såkaldt hundekørekort. Mi-chael Brix anfører endvidere, at hunde af racen boerboel, som vil bliveomfattet af det foreslåede forbud, ikke er farligere end en række andreracer, som ikke omfattes af forbuddet.

2.

Om baggrunden for lovforslaget kan det oplyses, at Justitsministerietden 13. marts 2009 nedsatte et udvalg om hunde, der bl.a. fik til opgaveat overveje behovet for yderligere tiltag i forhold til hunde, der kan værefarlige for deres omgivelser. Udvalget består bl.a. af repræsentanter forDansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Be-skyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening.Udvalget om hunde afgav den 20. januar 2010 en delbetænkning om far-lige hunde. Det fremgår af betænkningen, at udvalget har overvejet mu-ligheden for at indføre et forbud mod hold af visse hunderacer og kryds-ninger, hvori disse racer indgår.Udvalget finder, at hvis der indføres et sådant forbud, ville det kunne om-fatte 13 eller 14 nærmere angivne hunderacer, herunder boerboel, samtkrydsninger, hvori disse racer indgår.Som begrundelse for, hvilke racer der forslås omfattet, anfører udvalgetfølgende, jf. delbetænkningens side 101:”Udvalget har ikke noget sikkert statistisk eller erfarings-mæssigt grundlag for at pege på, at et eventuelt forbud børomfatte enten flere eller færre hunderacer, der kan siges at2

tilhøre gruppen af kamp- og muskelhunde, end de fem hun-deracer, der er forbudt i Norge. Skulle et forbud omfatte allede hunde, som i almindelighed anses som kamp- eller mu-skelhunde, og som findes i Danmark, kunne det imidlertidovervejes yderligere at medtage staffordshire bull terrier,amerikansk bulldog og boerboel. Endvidere kunne det over-vejes, om racerne kangal, centralasiatisk ovtcharka, kauka-sisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, sarplaninac og tornjakinden for gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeu-ropa samt Asien burde medtages for at forebygge, at de bli-ver næste generation af farlige hunde i Danmark.”Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 8. marts2010 af spørgsmål nr. 647 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

3.

For så vidt angår det anførte om indførelse af et såkaldt hundekørekortkan det oplyses, at Udvalget om hunde har overvejet, om der bør stilleskrav om gennemførelse af et kursus for at kunne holde hund.Udvalget har imidlertid ikke anbefalet, at der indføres et sådantlovpligtigt kursus. Som begrundelse herfor anfører udvalget følgende, jf.delbetænkningens side 117:”Det er udvalgets opfattelse, at jo bedre forståelse ejeren harfor sin hunds adfærd, jo bedre vil vedkommende kunne op-drage hunden og håndtere eventuelle aggressionsproblemer.Deltagelse i socialiseringskurser giver hvalpe mulighed for atlære at håndtere forskellige potentielle stress- og angstfyldtesituationer, hvilket efter udvalgets opfattelse normalt vil hin-dre, at hvalpen udvikler en angst og aggressiv adfærd.Det vil derfor være meget ønskeligt, hvis flere besiddere –ikke mindst besiddere af krævende hunde – deltager i de kur-ser, der allerede i dag udbydes af bl.a. Dansk Kennel Klub ogDanmarks civile Hundeførerforening. Udvalget finder imid-lertid, at det vil være for vidtgående i forhold til den forelig-gende problemstilling med farlige hunde at stille at krav om,at alle hundeejere – eller alle, der erhverver hund efter ikraft-trædelsen af en ændring af hundeloven – skal gennemgå etlovpligtigt kursus. Det er endvidere udvalgets opfattelse, atdet ikke vil være relevant at indføre mulighed for, at politietkan pålægge en hundeejer at deltage i et sådant kursus, hvisdennes hund konkret har forvoldt skade eller fare for deresomgivelser. For at få udbytte af kurset kræves det, at hunde-ejeren konstruktivt medvirker i uddannelsesforløbet, og deter der betydelig risiko for ikke vil være tilfældet, hvis delta-gelse i kurset sker efter pålæg fra politiet.”3