Skatteudvalget 2009-10
L 162
Offentligt
J.nr. : 2010-231-0026Dato: 21. maj 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 162. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskelligeandre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcel-leordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser endCO2m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 17. maj2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard(SF).
Troels Lund Poulsen/Hans Larsen
Spørgsmål:
Hvilken teknologi skal man investere i for at nedbringe mængden afuforbrændt metan i motorerne, og hvad er investeringsniveauet for det enkelte værk?Svar:
Jeg har anmodet Energistyrelsen om svarbidrag, og jeg henholder mig til dette:”I dag findes der tre mulige tekniske løsninger, der på forskellig vis reducerer metanudslip-pet. Disse omfatter:Incinereringsanlæg, hvor røggassen fra gasmotoren ved varmeveksling opvarmes tilså høj temperatur, at metanen og andre brændbare emissionskomponenter spontantafbrændes.Støttefyret katalysator, hvor røggassens temperatur hæves til en temperatur, hvor enkatalysator kan omsætte metan. Røggassens temperatur hæves ved at indsætte enkanalbrænder i røggassen før katalysatoren og ved støttefyring med naturgas hævestemperaturen til det nødvendige niveau.Recuperativ katalytisk løsning, hvor temperaturen ved varmeveksling sammen medkatalysatoren hæves så meget, at metan kan omsættes. For at dette kan fungere op-timalt, kræves i mange tilfælde en tilsætning/støttefyring med naturgas før proces-sen.
Der er kun få anlæg i drift. Der er derfor stor usikkerhed omkring anlægs- og driftsomkost-ninger. Overslagmæssigt er anlægsomkostningerne mellem 0,5 og 3 mio. kr. pr MW-el af-hængig af rensningstype, levetid og motorstørrelse. NIRAS Konsulenterne A/S har forEnergistyrelsen vurderet, at de gennemsnitlige driftsomkostninger udgør mellem 6 og 27øre pr. m3naturgas.”
Side 2
