L 130 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om patienter, som ikke har et støttende socialt netværk eller råd til en advokat, også får mulighed for støtte i relation til et eventuelt ønske om en lokal dialog, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. marts 2010 stillet følgende spørgs-mål nr. 5 (Alm. del – L 130) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål nr. 5:’’Hvordan vil ministeren sikre, at patienter, som ikke har et støttende socialtnetværk eller råd til en advokat, også får mulighed for støtte i relation til eteventuelt ønske om en lokal dialog?”Svar:Enhver patient har ret til at lade sig bistå ved dialogen med regionen. Det føl-ger af almindelige forvaltningsretlige principper. Patienten kan i den forbindel-se selv fuldstændig frit vælge, hvem der i givet fald skal bistå vedkommende.Det kan således være en pårørende, en ven eller bekendt, en kollega, en ad-vokat eller anden professionel rådgiver, en plejeperson, en person fra en frivil-lig organisation m.v., der bistår vedkommende. Jeg forudsætter i den forbin-delse, at Patientombudet og regionerne i tilknytning til tilbuddet om dialog vej-leder patienterne om muligheden for at lade sig bistå ved dialogen.Desuden har alle patienter mulighed for på patientkontoret at få råd og vejled-ning om klagesystemet, herunder om hvad tilbuddet om dialog indebærer, omhvordan dialogen vil foregå og om muligheden for at lade sig bistå ved dialo-gen.Langt de fleste patienter må forventes at have mulighed for og ønske om selvat finde en person, som vil kunne bistå patienten ved dialogen med regionen.Jeg forventer desuden, at flere patientorganisationer vil være indstillede på atindgå i et samarbejde med regionerne om at stille frivillige fra patientorganisa-tionerne til rådighed som mulige bisiddere for de patienter, der ønsker bistand,men ikke selv har mulighed for at få en person til at bistå dem. Regionerne vil iden forbindelse skulle fremlægge kontaktoplysninger på de frivillige bisiddere.Det er vigtigt at holde sig for øje, at muligheden for en dialog med regionenalene er et tilbud til patienten. Hvis patienten – uanset muligheden for at ladesig bistå – ikke har tillid til, at dialogen kan forløbe konstruktivt, kan patientenfravælge tilbuddet om dialog, ligesom patienten kan afbryde dialogen på et-hvert tidspunkt.Dialogen kan føre til afklaring af misforståelser m.v. og til, at patienten kan fåen forklaring på – og eventuelt en undskyldning for – hændelsesforløbet. Her-udover kan dialogen alene føre til, at klagesagen med patientens accept ansesfor bortfaldet. Hertil kommer, at patienten – i tilfælde, hvor patienten efter en

dialog med regionen har accepteret, at klagen bortfalder – ikke er afskåret fraat fortryde denne beslutning og på ny indgive sin klage.Jeg mener ikke, at der er grund til i forbindelse med tilbuddet om dialog at lov-fæste en særordning, der fraviger det almindelige princip om borgernes ad-gang til at lade sig bistå. Dette princip anses i almindelighed for fuldt tilstræk-keligt til, at en borger kan varetage sine interesser i forhold til den offentligeforvaltning. Det er derfor undtagelsen, at en borger efter lovgivningen har kravpå professionel bistand i kontakten med offentlige myndigheder. Sådannesærordninger findes derfor også kun i tilfælde, hvor der er tale om træffe afgø-relser af indgribende betydning for borgeren. Som eksempler på sådannesærordninger kan nævnes, at Flygtningenævnet efter udlændingeloven kanbeskikke en advokat for udlændingen, at retten efter straffeloven kan beskikkeen bistandsværge for en tiltalt, der risikerer en dom om psykiatrisk forvaring,og at der efter psykiatriloven skal beskikkes en patientrådgiver for en patient,der tvangindlægges, tvangstilbageholdes, tvangsbehandles m.v.