L 130 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den engelske uvildige patientklagevejledning, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spørgsmål nr. 12:’’Vil ministeren oplyse, hvordan den uvildige patientklagevejledning (Indepen-dent Complaints Advocacy Service) fungerer i det engelske NHS og om mini-steren vurderer, at en lignende ordning i Danmark ville gavne især de ressour-cesvage patienters mulighed for at gå i dialog med sundhedsvæsenet om etdårligt forløb?”Svar:Klager over det britiske sundhedsvæsen NHS (National Health Service), der erunderlagt det britiske sundhedsministerium (Department of Health), behandlesefter en procedure, hvor der normalt først sker en lokal mægling på vedkom-mende behandlingssted (”local resolution”) på samme måde, som det foreslåsefter lovforslaget. Hvis patienten fortsat er utilfreds, kan patienten derefter kla-ge til et uafhængigt organ.Patienter kan vederlagsfrit få vejledning om klagemuligheder og bistand til atudforme en klage hos The Independent Complaints Advocay Service (ICAS).ICAS kan i den forbindelse hjælpe patienten til at få klarhed over, hvad patien-ten ønsker at opnå, og om en klage i den henseende er velegnet, ligesomICAS kan vejlede patienten forud for eventuelle møder eller eventuelt bistå pa-tienten ved møder.ICAS er etableret i henhold til den britiske sundhedslovgivning (Health andSocial Care Act). Der er tale om en landsdækkende service, som varetages påregional basis af uafhængige organisationer efter aftale med det britiske sund-hedsministerium og med offentlig finansiering.Efter min opfattelse varetages hovedparten af de funktioner, som i Storbritan-nien varetages af ICAS, i Danmark af de regionale patientkontorer. De regio-nale patientkontorer har bl.a. til opgave at vejlede patienter om klage- og er-statningsmuligheder, ligesom patientkontorerne bistår også efter anmodningpatienterne med at udfærdige henvendelser, herunder klager eller erstatnings-krav, til rette myndighed, jf. sundhedslovens § 51, stk. 1 og 2.I forbindelse med det foreslåede tilbud om en lokal dialog vil patienterne desu-den på patientkontoret kunne få råd og vejledning om, hvad tilbuddet om dia-log indebærer, om hvordan dialogen vil foregå og om muligheden for at ladesig bistå ved dialogen, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. 5 (alm. del – L 130).Patienterne vil desuden blive vejledt af såvel Patientombudet som regionen

om, hvad tilbuddet om dialog indebærer og om retten til at lade sig bistå i for-bindelse med dialogen.Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 5 (alm. del – L 130),må langt de fleste patienter forventes at have mulighed for og ønske om selvat finde en person, som vil kunne bistå dem ved dialogen. Jeg forudsætterherudover, at regionerne i samarbejde med patientorganisationer m.v. frem-lægger kontaktoplysninger på patientorganisationer m.v. eller frivillige fra depågældende organisationer, som patienten kan kontakte, hvis patienten øn-sker en frivillig bisidder. Det er min forventning, at flere patientorganisationervil være indstillede på at indgå et sådant samarbejde med regionerne, og atsamarbejdet dermed vil kunne sikre, at også de mest ressourcesvage patien-ter i praksis får mulighed for bistand ved dialogen, hvis de ønsker det. Jeg fin-der på den baggrund ikke behov for at lovfæste en særordning med professio-nal bistand til patienterne i forbindelse med den lokale dialog.