Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtidenAftale om fremtidig indvandringJuni 2006I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Schultz DistributionHerstedvang 4,2620 AlbertslundTelefon 43 63 23 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.schultz.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33Omslag:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICSchultz Grafisk5.000Gratis (uden porto og ekspeditionsgebyr)87-7856-788-2

IndholdsfortegnelseAftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti)og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstreom fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden1. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden............2. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ...........................................................3. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden.....................................................4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejde ........................................................5. Hurtigere gennem uddannelserne ............................................................................6. Ungdomsuddannelse til alle ......................................................................................7. Styrket voksen- og efteruddannelse .........................................................................8. Investeringer i fremtiden ...........................................................................................9. Samfundsøkonomiske virkninger.............................................................................71941535965778589

Danmark har en stærk økonomi. Igennem de sidste 25 år er det lykkedes at forenesund økonomi og høj velstand med en god sammenhængskraft. Danmark er et afverdens mest velstående og produktive lande. Samtidig er indkomstforskelleneblandt de laveste i verden.Økonomien er stærk, fordi der er vist rettidig omhu. Siden begyndelsen af 1980’erneer der i Folketinget truffet en række beslutninger, som har trukket i den rigtige ret-ning. Det gælder blandt andet på arbejdsmarkedet, i finanspolitikken og på pensions-området.I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive alders-grupper.Det er der især to forklaringer på. Den ene er, at danskerne lever længere. De, der idag har nået efterløns- eller folkepensionsalderen, kan se frem til at leve omkring toår længere, end man kunne i 1995. Det er en positiv udvikling, som blandt andet af-spejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt.

Den anden forklaring er, at de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejds-markedet de kommende år. Med de regler vi har i dag, står vi derfor over for, at ar-bejdsstyrken vil falde i de kommende årtier.Den længere levetid betyder med de regler, vi har, at antallet af år på pension stiger.Befolkningsudviklingen indebærer således en gradvis forøgelse af udgifterne til f.eks.folkepension og efterløn, men også til ældrepleje og sundhed.Samtidig vil skatteindtægterne komme under pres, når der bliver færre erhvervsakti-ve.Den udvikling vil gradvist sætte den offentlige økonomi og dermed velfærdssamfun-det under pres. Med de eksisterende regler vil det på længere sigt blive svært at sikretidssvarende offentlig service.Med dette udgangspunkt gennemføres gradvise og nænsomme ændringer af reglernefor tilbagetrækning. Det skal sikre en bedre balance mellem det antal år, vi er på ar-bejdsmarkedet, og de år, vi bruger på efterløn og pension. Desuden styrkes indsatsenfor at forebygge nedslidning og styrke arbejdsmiljøet. Det vil styrke grundlaget forsenere tilbagetrækning.Danmark skal samtidig bevare sin position som et af verdens rigeste lande. Det skalsikres, at fremgangen kommer alle grupper i samfundet til gode. Globalisering ogfortsatte teknologiske fremskridt er en forudsætning for høj velstand, men stillersamtidig krav om fleksibilitet, innovation og kompetenceudvikling. Alle skal havemulighed for at få de kvalifikationer, der kræves på fremtidens arbejdsmarked.Uddannelsesniveauet blandt de unge skal derfor løftes, og tilskyndelsen til at gen-nemføre en uddannelse skal forbedres. Målet er, at alle unge skal gennemføre enungdomsuddannelse, at flere skal tage en videregående uddannelse, og at de ungebliver færdige med uddannelsen tidligere end i dag. Samtidig styrkes voksen- og ef-teruddannelsessystemet. Det øger velstanden og værner mod øget ledighed blandtkortuddannede og voksende økonomiske skel.Der gennemføres initiativer, der sikrer, at de unge gennemfører uddannelserne hurti-gere end i dag. Det vil bidrage til balance mellem det antal år, vi er på arbejdsmarke-det, og de år, vi bruger på uddannelse. Ved at færdiggøre studierne tidligere sikresstørre beskæftigelse, og at kompetencerne kan bruges aktivt i flere år på arbejdsmar-kedet.Endvidere gennemføres initiativer, der øger beskæftigelsen på kortere sigt og dermedbidrager til at understøtte det økonomiske opsving. Disse initiativer sigter især på athjælpe dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder blandtandet personer med utilstrækkelige kvalifikationer, herunder en del indvandrere ogefterkommere.

Den samlede aftale sikrer, at samfundsøkonomien i god tid indrettes efter de vilkår,der vil præge fremtiden, således at balancen og sammenhængskraften i det danskevelfærdssamfund kan fastholdes, samtidig med at globaliseringens muligheder udnyt-tes bedst muligt.Initiativerne på tilbagetrækningsområdet sigter på at skabe balance, når vi blivermange flere ældre. Balance mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af årunder uddannelse eller med pension. Og balance i den offentlige økonomi. Finansie-ringen af velfærdssamfundet bliver gjort robust over for stigende levetid.Den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentligefinanser med knap 1½ pct. af BNP, med de forudsætninger, som ligger til grund ved-rørende blandt andet levetid og rente mv.Styrkelsen af finanserne vil først vise sig på langt sigt i takt med, at ændringerne ind-fases.Styrkelsen af de offentlige finanser, som på langt sigt optræder i kraft af det nye til-bagetrækningssystem, reserveres til at sikre finansiering af velfærdsamfundet i frem-tiden. Midlerne skal bruges til at finansiere merudgifter til blandt andet pleje ogsundhed, når der kommer flere ældre, og til en styrket indsats mod nedslidning påarbejdsmarkedet.De øvrige reformer i aftalen – herunder vedrørende uddannelse, arbejdsmarked ogbedre integration af indvandrere – styrker det finanspolitiske råderum med ½ pct. afBNP. Dette råderum afsættes til en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden.De samfundsøkonomiske konsekvenser af aftalen er kort beskrevet i afsnit 9.1.3 Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Danskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling, som bl.a. afspejlermedicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Danskerne får stadig flereraske år at leve i.Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at danskerne bruger enstadig større del af deres raske liv med efterløn og pension. Det skaber risiko forubalancer i den offentlige økonomi på længere sigt. Det begrænser samtidig mulighe-derne for forbedringer på andre områder.Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, så det bliver mererobust over for stigende levetid.

Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærds-samfund mange årtier frem og give plads til større udgifter til sundhed og pleje, nårder bliver flere ældre.Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling både for den enkelte ogfor samfundet – og at balancen i den offentlige økonomi ikke sættes over styr pågrund af utidssvarende tilbagetrækningsregler.Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år.Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte,men skal samtidig indrettes, så længere levetid også omsættes til længere arbejdslivfor raske og aktive mennesker.Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning og styrke ar-bejdsmiljøet. Det skal sikres, at de aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarke-det fjernes, og at jobmulighederne for de ældre styrkes.De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid til planlægning afpensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skal virke, inden befolkningsudviklin-gen for alvor sætter finansieringen af velfærdssamfundet under pres.Tilbagetrækningsreformen omfatter følgende tiltag, som er nærmere beskrevet i af-snit 2.•Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder.a)Efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022,mens folkepensionsalderen hæves gradvist til 67 år fra 2024 og fremmod 2027.b)Efterlønsperioden er dermed fortsat 5 år.c)Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet medudgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede pe-riode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt.Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år.Mere fleksibel efterlønsordning.a)Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 30 år, mod nu 25 år, ogindbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.b)Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang arbejdsmar-kedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efterløns-bidrag. Disse personer får mulighed for senere tilmelding til efterløns-ordningen indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efterløns-ydelse og nedsat skattefri præmie.c)Der gives bedre muligheder for at supplere efterlønnen med indkomstfra arbejde for efterlønsmodtagere med en relativt lav timeløn.

Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder.a)En række aldersgrænser i bl.a. social- og arbejdsmarkeds- og skattelov-givningen justeres i takt med efterløns- og folkepensionsalderen.b)Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves for kommendetjenestemænd i takt med efterlønsalderen.c)For ministre m.fl. hæves aldersgrænsen for udbetaling af pension op-tjent efter ændringslovens ikrafttrædelse i takt med efterlønsalderen.d)Delpensionsordningen afvikles for personer, der er under 48 år ved ud-gangen af 2006.Styrkede jobmuligheder for de ældre.a)Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre sidestilles medreglerne for andre grupper med henblik på at sikre ens vilkår for alle ogstyrke ældres muligheder for at komme i beskæftigelse.b)Der indføres en særlig løntilskudsordning for ledige over 55 år.c)Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten, får mulighed for atblive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Det kan øgenormeringen på visse områder, hvor der er behov for yderligere bor-gernær service.d)Styrket seniorpolitik i den offentlige sektor.Styrket forebyggelse og arbejdsmiljøa)Der oprettes en forebyggelsesfond med en 3 mia. kr. Målet med fondener at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Fonden yderstøtte til arbejdspladsrelaterede projekter på offentlige og private virk-somheder og institutioner samt initiativer, der styrker genoptræningenog rehabiliteringen af syge mennesker og mennesker med handicap.Der udbetales fra fonden op til 200 mio. kr. i etableringsåret 2007 ogop til 350 mio. kr. årligt i 2008 herefter.b)Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher med nedslidningstruetarbejdskraft.Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet.a)Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år.b)Pligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet.

Initiativerne i den styrkede indsats er:•A-kasserne vil fremover have den første kontakt med alle forsikrede ledige,både nyledige og gentilmeldte. A-kasserne overtager afholdelsen af CV-samtalerne.•Der gennemføres en kampagne med inddragelse af a-kasserne i formidlingenaf ledige med henblik på at udnytte viden, som a-kasserne har om de ledige ogbeskæftigelsesmulighederne.•Systematiske rådighedsvurderinger af ledige hver 3. måned med det formål atstyrke rådigheden.•Ny model for formidling af ledige, hvor der i højere grad følges op på mislyk-kede formidlinger.•Ledige skal gå på jobnet.dk hver uge for bl.a. at se nye ledige job, ligesom derfølges op på ubesatte job med yderligere rekrutteringsindsats, hvis virksomhe-derne ønsker det.•En væsentlig forenkling af samtalestrukturen og sanktionerne ved udeblivelse.•Øget indsats mod sort arbejde bl.a. i form af flere virksomhedskontroller.•Fremrykning af ret og pligt til aktivering til efter 9 måneder.•Fuldtidsaktivering efter 2½ år for dagpengemodtagere med udgangspunkt i enindividuel vurdering og afklaring af den enkeltes jobmuligheder.•Forlængelse af mulighed for 1-årige uddannelsestilbud.•Mere fleksibel økonomistyringsmodel.•Styrkede incitamenter for kommunerne til at oprette løntilskudsjobs.•Model for resultatløn i jobcentrene, som sikrer ens rammer i både den kom-munale og den statslige del af jobcentret.•Fritagelse af særlige persongrupper for kontaktforløbet, hvor kontaktforløbeter mindre relevant.Initiativerne er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.5 Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

I de senere år er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Der er gen-nemført mange initiativer, og det går den rigtige vej.Der er imidlertid fortsat et stort potentiale. En stor del af indvandrerne og efter-kommerne står helt uden for arbejdsmarkedet, og gruppen er overrepræsenteretblandt langtidsledige overførselsmodtagere.Den aktuelle konjunktursituation giver gode muligheder for beskæftigelse for lang-tidsledige og personer, som ellers har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarke-det.Derfor styrkes indsatsen for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Initia-tiverne har følgende overskrifter og er nærmere beskrevet i afsnit 4:

Danske unge starter sent på at uddanne sig og er lang tid om det. De er ca. 4 år æl-dre, når de afslutter deres videregående uddannelse, end hvis de havde fulgt den ligevej gennem uddannelserne.I 2004 var gennemsnitsalderen knap 30 år for de studerende, der afsluttede en kandi-datgrad. For mange er det omkring 10 år efter, at den adgangsgivende ungdomsud-dannelse er afsluttet. Gennemsnitsalderen var 30 år for dem, der afsluttede en mel-lemlang videregående uddannelse og 27� år for dem, der afsluttede en kort videre-gående uddannelse.Den høje færdiggørelsesalder skyldes, at de unge starter sent på deres videregåendeuddannelse, og at de er forholdsvis lang tid om den. Tal fra Danmarks Statistik viser,at halvdelen af de studerende, der fuldførte en lang videregående uddannelse i 2004,var mere end 6 år om uddannelsen. En del unge falder også fra uddannelsen og star-ter på en ny.Alle kan ikke gå den lige vej gennem uddannelserne. Der skal være plads til velbeg-rundede pauser og mulighed for at vælge om. Men det er et problem, at de studeren-de er så sent færdige – både for de studerende og for samfundet. Det er målsætnin-gen, at unge, der tager en videregående uddannelse, færdiggør den tidligere end i dagog på normeret tid.Der skal derfor gennemføres initiativer, der styrker vejledningen og sikrer en merehensigtsmæssig tilrettelæggelse og aktiv indsats fra uddannelsesinstitutionernes side.Gennem en bedre indretning af optagelsessystemet skal det samtidig sikres, at de un-ge kan se en fordel i at starte tidligere på uddannelsen og i at færdiggøre uddannelsenhurtigere.Der gennemføres på den baggrund følgende:•Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter tidligere på en videregåen-de uddannelse. Der indføres derfor en såkaldt kvotientmodel, hvor de unge,

der starter senest to år efter den adgangsgivende eksamen, får opregnet deresoprindelige karaktergennemsnit med en kvotient på 1,08.•Universitetsuddannelserne skal indrettes, så de understøtter de studerendesmuligheder for hurtigere studiegennemførelse, herunder ata)skabe en mere overskuelig semesterstruktur,b)skabe en tættere kobling mellem eksamen og undervisning samt mulig-hed for hurtigt at gå til reeksamination,c)indføre tidsbegrænsning på de studerendes specialeskrivning,Mulighederne for hurtigere studiegennemførelse skal endvidere understøttesved ata)styrke studievejledningen,b)omlægge universiteternes taxametertilskud mhp. at skabe bedre sam-menhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de studerendesforudsætninger og engagement, så de faktiske studietider nærmer sig denormerede studietider,c)indføre færdiggørelsestaxametre på kandidatuddannelserne, der vil til-falde universiteterne, når den studerende har færdiggjort sin kandidat-eksamen.

Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegiven-de ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod, at engruppe med utilstrækkelige kvalifikationer bliver udsat for voksende ledighedsrisikoog ikke får del i fremgangen på linje med andre grupper. Målet er, at mindst 95 pct.af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. I dag begynder over 95 pct.af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun 80 pct. gennemfører.Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år.I dag gennemfører godt 50.000 af en årgang en ungdomsuddannelse. I 2015 er derover 65.000 i en årgang, der skal tage en ungdomsuddannelse, hvis mindst 95 pct. afen årgang skal gennemføre.Der er en særlig stor udfordring i at sikre, at den sidste femtedel af en ungdomsår-gang får en ungdomsuddannelse. Det er oftest unge, der har påbegyndt en ungdoms-uddannelse, men er faldet fra blandt andet som følge af svage faglige forudsætninger.Det kræver nye tilgange og tilpasninger, således at unge med svagere forudsætningerogså kan rummes indenfor uddannelsessystemet.Der skal gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemfører enungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i de elever,

der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede i deres uddannelsesvalgog dermed har størst risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Der skal ogsåplaceres et klart ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsud-dannelse hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne, forældre ogde unge selv.På den baggrund gennemføres følgende:•Kommunernes ansvar for, at alle unge påbegynder og gennemfører en ung-domsuddannelse øges.a)Kommunerne skal systematisk følge op overfor unge, der ikke er påbe-gyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.b)En tidlig indsats i folkeskolen og etablering af mentorordninger for sær-ligt udsatte unge.c)Der skal ske en målretning af 10. klasse.d)Målretning af produktionsskolernes aktivitet mod mere kompetencegi-vende uddannelse. Der gennemføres en undersøgelse af produktions-skoleelevernes forudsætninger, og de forhold, der har betydning for, atde unge påbegynder et produktionsskoleforløb.e)Kommunerne forpligtes til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen til un-ge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse. Samtidigmoderniseres erhvervsgrunduddannelsen med henblik på at skabe flek-sible og tidssvarende uddannelsestilbud, som kommunerne uden van-skeligheder kan henvise de unge til.f)En styrket indsats for at unge ledige mellem 25-29 år uden uddannelsekommer i job eller uddannelse.

I internationale sammenligninger er voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i Dan-mark allerede høj. En stor del af arbejdsstyrken deltager årligt i offentlig, privat ellervirksomhedsintern voksen- og efteruddannelse. Alligevel har for mange voksne al-vorlige problemer med at læse, skrive eller regne. Og personer med det svageste fag-lige udgangspunkt deltager mindst.Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 drøftet voksen- og efter-uddannelsesindsatsen. Der er i slutdokumentet fra trepartsdrøftelsen 20. marts 2006enighed om, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes, og at alle – denenkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige – har et ansvarfor, at opgaven løftes. Det offentlige har en særlig forpligtelse i forhold til de mestudsatte grupper på arbejdsmarkedet.Aftalepartierne anerkender slutdokumentet og finder, at det udgør et godt grundlagfor de nærmere drøftelser om en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats.Der gennemføres en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats med følgende ele-menter:••••Et markant løft og en målsætning om 40.000 kursister årligt på læse-, skrive-og regnekurser for voksne.Afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse.2.000 flere voksenlærlinge og øget adgang til at bruge ordningen.Forenklet og permanent jobrotationsordning.

Følgende overordnede mål prioriteres på globaliseringsområdet:•••••De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør1 pct. af BNP.Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, ogmindst 95 pct. i 2015.Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 sam-tidig med at færdiggørelsesalderen reduceres.Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt demest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvorder er flest vækstiværksættere.Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-,skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlærlinge og en forbed-ring af ordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning.

Der afsættes derfor en globaliseringspulje på ½ pct. af BNP, der anvendes til investe-ringer i fremtiden, herunder øgede investeringer i uddannelse, forskning, innovation,iværksætteri og voksen- og efteruddannelse. De øgede investeringer i fremtiden harkarakter af et engangsløft. Når målene på forsknings- og uddannelsesområdet er nå-et, fastholdes de nye højere niveauer.Frem mod 2012 afsættes 10 mia. kr. til investeringer i fremtiden. Løftet indfasesgradvist med 2 mia. kr. om året frem til 2010 og 1 mia. kr. i 2011 og 2012. Det videreløft i globaliseringsindsatsen drøftes herefter.Globaliseringspuljen indbudgetteres på finanslovforslaget for 2007.Finansieringen af Globaliseringspuljen tilvejebringes gennem den fremgang i beskæf-tigelsen, som gradvist skal komme fra de tiltag i udspillet, der omfatter bedre integra-tion, styrket arbejdsmarkedspolitik, hurtigere gennem uddannelsessystemet og pålængere sigt højere uddannelsesniveau.Regeringen vil i efteråret 2006 præsentere et udspil til den konkrete udmøntning afglobaliseringspuljen med udgangspunkt i globaliseringsoplægget, som vil blive drøftetmed aftalepartierne i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2007. Udmønt-ningen af globaliseringspuljen i de kommende år vil ske løbende i forbindelse med deårlige finanslovforhandlinger.

2. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedetDanskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling, som bl.a. afspejlermedicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Danskerne får stadig flereraske år at leve i.Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at danskerne bruger enstadig større del af deres raske liv med efterløn og pension. Det skaber risiko forubalancer i den offentlige økonomi på længere sigt. Det begrænser samtidig mulighe-derne for forbedringer på andre områder.Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, så det bliver mererobust over for stigende levetid.Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærds-samfund mange årtier frem og give plads til større udgifter til sundhed og pleje, nårder bliver flere ældre.Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling både for den enkelte ogfor samfundet – og at balancen i den offentlige økonomi ikke sættes over styr pågrund af utidssvarende tilbagetrækningsregler.Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år.Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte,men skal samtidig indrettes, så længere levetid også omsættes til længere arbejdslivfor raske og aktive mennesker.Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning og styrke ar-bejdsmiljøet. Det skal sikres, at de aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarke-det fjernes, og at jobmulighederne for de ældre styrkes.De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid til planlægning afpensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skal virke, inden befolkningsudviklin-gen for alvor sætter finansieringen af velfærdssamfundet under pres.Justeringerne i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under følgende overskrifter:•Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder•Mere fleksibel efterlønsordning•Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder•Styrkede jobmuligheder for de ældre•Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø•Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet

Der er enighed om gradvist at tilpasse efterløns- og folkepensionsalderen, således atlængere levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Personer, der er 48 åreller ældre ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne.••••Efterlønsalderen hæves fra 2019 gradvist til 62 år frem mod 2022. Efterløns-alderen hæves med ½ år i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022.Folkepensionsalderen hæves frem mod 2027, så den igen udgør 67 år. Folke-pensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027.Efterlønsperioden udgør dermed fortsat 5 år.Fra 2025 forøges aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet på linie med rest-levetiden for 60-årige. Indekseringsmekanismen indebærer,

a) At den forventede periode med efterløn og pension på længere sigt fastholdes påomkring 19½ år, svarende til niveauet i 1995.b) Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke-pensionsalderen på 67 år.c) Hvis levetiden stiger yderligere, så vil efterlønsalderen igen kunne stige i 2025 –og maksimalt med 1 år.d) Folkepensionsalderen ændres med samme regulering som efterlønsalderen ogmed ikrafttræden 5 år senere (dvs. første gang i 2030), således at efterlønsperio-den bliver 5 år for alle årgange.e) Ændringer indfases med et varsel på 10 år, så der er god tid til at indrette sig.f) Der træffes beslutning om ændring i aldersgrænserne hvert 5. år, første gang i2015. Aldersgrænserne reguleres med maksimalt 1 år af gangen.Mere fleksibel efterlønsordning

Større målretning mod personer med mange år på arbejdsmarkedetRetten til efterløn bliver i lidt højere grad målrettet personer med mange år på ar-bejdsmarkedet. Man skal fremover indbetale efterlønsbidrag i 30 år, før man kan fåefterløn, mod nu 25 år. Man skal endvidere være medlem af en a-kasse og påbegyndeindbetalingerne af efterlønsbidrag senest, når man fylder 30 år. Disse krav gælder forpersoner, der er 28 år eller yngre ved udgangen af 2006. Personer, der er 29 år ellerældre ved udgangen af 2006, er omfattet af en overgangsregel.FortrydelsesordningPersoner med lang arbejdsmarkedstilknytning, der i første omgang har fravalgt atindbetale efterlønsbidrag, skal have mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningenefterfølgende. Der indføres derfor en ordning, der giver personer med ubrudt a-kassemedlemskab fra det 24. år mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen indtil15 år før efterlønsalderen. For personer, der er over 34 år ved udgangen af 2006, er

kravet a-kasse-medlemskab siden 1997. Fortrydelsesordningen omfatter også deltids-forsikrede.Med en efterlønsalder på 62 år vil personer med lang arbejdsmarkedstilknytning såle-des kunne tilmelde sig efterlønsordningen, indtil de fylder 47 år.Ydelser i fortrydelsesordningenYdelserne i den normale efterlønsordning er uændrede. Personer, der bruger fortry-delsesordningen, indbetaler efterlønsbidrag i mindre end 30 år, men skal indbetale imindst 15 år. Den mulige efterlønsydelse reduceres med 2 pct. af dagpengemaksi-mum for hvert års manglende bidrag – i forhold til den normale bidragsperiode på30 år. Den kvartalsvise sats for skattefri præmie nedsættes tilsvarende med 4 pct. forhvert års manglende betaling. Der er ikke mulighed for efterbetaling af manglendebidrag.Lempet fradrag for arbejdsindkomstMed gældende regler har efterlønsmodtagere med en lav timeløn en forholdsvis be-skeden økonomisk gevinst af supplerende arbejde i efterlønsperioden. Derfor gen-nemføres en målrettet lempelse af fradraget for arbejdsindkomst i efterlønnen, såle-des at efterlønsmodtagere med en relativ lav timeløn får et mindre fradrag pr. ar-bejdstime, mens fradraget er uændret for efterlønsmodtagere med en relativ højtimeløn. Der sættes en grænse for det beløb, der kan optjenes til lempelig modreg-ning, på 30.000 kr. årligt.Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

Den gradvist højere efterlønsalder og folkepensionsalder medfører en række juste-ringer af diverse aldersgrænser mv.Skattebegunstigede pensionerUdbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år.Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. For nytegnede pensi-onsordninger hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år parallelt med efterlønsal-deren. De konkrete regelændringer for de enkelte opsparingsordninger skal drøftesmed pensionsbranchen, bl.a. med henblik på at sikre, at reglerne bliver så enkle oggennemskuelige som muligt.For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finan-siere tilbagetrækning i årene umiddelbart før, man kan gå på efterløn, skal udbetalin-ger fra allerede oprettede opsparingskontrakter, som foretages efter, man er fyldt 60,men før den formelle efterlønsalder, føre til modregning i efterlønnen. Dette skerførst gradvist efter 2019. Der skal fastlægges en konkret model herfor.Tidspunktet for opgørelse af pensionsformue og pensionstilsagn til normal modreg-ning i efterlønnen hæves fra 60 år til den ny efterlønsalder i takt med forøgelsen afefterlønsalderen.

60-årsgrænsen for tjenestemændTjenestemænd har mulighed for at trække sig tilbage med tjenestemandspension fradet 60. år. For kommende tjenestemænd hæves denne aldersgrænse parallelt med ef-terlønsalderen, således at tjenestemænd også bruger flere raske år på arbejdsmarke-det. Tjenestemænd, der er ansat før udgangen af 2006, eller som er fyldt 48 år vedudgangen af 2006, bevarer retten til pension fra det 60. år.65-årsgrænsen og fradrag ved tidligere tilbagetrækning for tjenestemændVed tilbagetrækning før det 65. år reduceres tjenestemandspensionen med et førtids-pensionsfradrag. Denne aldersgrænse for tilbagetrækning uden fradrag i tjeneste-mandspensionen hæves for alle tjenestemænd parallelt med folkepensionsalderen.Herudover skal fradragene i tjenestemandspensionen ved tilbagetrækning før folke-pensionsalderen skærpes, så de bliver mere aktuarmæssige. Dermed reduceres til-skyndelsen til tidlig tilbagetrækning. Ændringerne i fradragsskalaerne vil ikke berøretjenestemænd, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006. Justeringen af fradragsskala-erne skal aftales med tjenestemandsorganisationerne.Pensioner for ministre, borgmestre, medlemmer af Folketinget m.fl.Ministre, borgmestre og statsrevisorer samt folketingsmedlemmer og danske med-lemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at trække sig tilbage med pensionfra det 60. år. For ministre, borgmestre og statsrevisorer hæves aldersgrænsen forudbetaling af pension parallelt med efterlønsalderen, således at pension vedrørendeden funktionstid, der ligger efter ændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetalesfra efterlønsalderen, mens pension, der er optjent før ikrafttrædelsen, udbetales efterhidtidige regler.Reglerne for udbetaling af pension for medlemmer af Folketinget og medlemmer afEuropa-parlamentet henhører under Folketingets præsidium.Øvrige aldersgrænser mv.Den gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder medfører en række justeringeraf forskellige lovfastsatte aldersgrænser m.v. Som eksempler herpå kan nævnes al-dersgrænsen for førtidspension, fleksydelse samt for udbetaling af ATP, SP mv.I forlængelse af den kommende redegørelse om førtidspensionsreformen vil det bliveovervejet, om der er behov for justeringer af reglerne for tilbagetrækning for perso-ner, der er over 60 år og er nedslidte.DelpensionDelpensionsordningen bliver i dag kun brugt af et meget begrænset antal personer.Samtidig indebærer ordningen administrative byrder for kommunerne. Mulighedenfor delpension bortfalder for personer, der ikke er fyldt 48 år ved udgangen af 2006.

Ledigheden er lav og væksten er pæn i Danmark. Det sikrer et godt grundlag for be-skæftigelse for de lidt ældre. Beskæftigelsen for over 50-årige er steget ganske megetsiden midten af 1990’erne.Fremover vil der hvert år være flere, der forlader arbejdsstyrken, end der kommer til.Det vil yderligere øge efterspørgslen efter de lidt ældres ressourcer og erfaring. Be-tingelserne for senere tilbagetrækning er derfor gode og understøttes af, at danskernefår stadig flere raske år at leve i. Det er naturligt, at flere leveår også medfører flere årpå arbejdsmarkedet.Der gennemføres en række initiativer, der skal understøtte de ældres beskæftigelses-muligheder de kommende år, hvor både private og offentlige virksomheder skalvænne sig til en situation, som kan blive præget af mere permanent mangel på ar-bejdskraft.Gennemsnitsalderen blandt de ansatte i den offentlige sektor er relativt høj, samtidigmed at tilbagetrækningsalderen er relativt lav. Der vil derfor inden for en kort årræk-ke kunne opstå en betydelig arbejdskraftmangel i dele af den offentlige sektor, hvisder ikke gøres en særlig indsats for at fastholde ældre medarbejdere. Den seniorpoli-tiske indsats i den offentlige sektor skal derfor styrkes og udvides.Ens regler for dagpengeperiode og aktivering mv.Der er brug for de lidt ældre på arbejdsmarkedet, og der skal være lige vilkår for alle.Der er derfor enighed om at ophæve den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige,så dagpengeperioden for denne gruppe får samme længde som for andre. Samtidigindføres ret og pligt til aktivering for 58-59-årige ledige på linje med andre ledige.Den forlængede dagpengeret udfases pr. 1. januar 2007 og efter samme fremgangs-måde som for de 50-54-årige i 1999. Det betyder, at retten til forlængede dagpengefortsat gælder for personer, der senest pr. 31. december 2006 er 54 år eller ældre.Der gennemføres samtidig en række tiltag, som samlet kan sikre, at færre opbrugerderes 4-årige dagpengeret. Efter 2½ års ledighed indføres intensiv aktivering for alle– herunder de lidt ældre ledige – med sigte på at hjælpe de ledige med at finde be-skæftigelse. Der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og motivation.Indsatsen for den enkelte løber helt frem til dagpengeperiodens ophør.De lidt ældre dagpengemodtagere vil derudover – ligesom andre – blive tilbudt akti-vering efter 9 måneders ledighed og derefter hver gang, der er gået 6 måneder sidensidste aktiveringsforløb.Dagpengeperioden for over 60-årige bliver forøget fra 2½ til 4 år. Dermed vil dergælde samme regler for over 55-årige ledige, som for andre ledige, for så vidt angår

længden af dagpengeperioden og ret og pligt til aktivering, dog fastholdes den for-stærkede tidlige aktiveringsindsats for personer i efterlønsalderen.Ændringerne i dagpengereglerne og i aktiveringsindsatsen vil samlet styrke beskæfti-gelsen og reducere ledigheden for de lidt ældre på arbejdsmarkedet.Særlig løntilskudsordning for de lidt ældre og formidling af ældre ledigeFor at hjælpe ældre ledige i beskæftigelse gives mulighed for et højere løntilskud i optil 6 måneder ved ansættelse af personer over 55 år, som har modtaget dagpenge ellerkontanthjælp mv. i 12 sammenhængende måneder. Ordningen løber over 5 år. Derer samtidig enighed om, at de nye jobcentre skal prioritere formidling af ledige job tilden ældre del af arbejdsstyrken.SeniorjobDer er enighed om, at personer, der opbruger dagpengeretten, og som under gæl-dende regler ville have ret til forlængede dagpenge, får ret til tilbud om job ved udlø-bet af dagpengeperioden.Ansættelse i seniorjob sker på samme vilkår som andre ansatte med tilsvarende ar-bejde, og aflønnes med overenskomstmæssig løn på området. Det kan f.eks. være påområder, hvor der er behov for yderligere borgernær service. Kommunen får pligt tilat ansætte vedkommende. Personer i seniorjob skal stå til rådighed for formidlet or-dinært arbejde.Det er vigtigt, at der er kvalitet i jobbene. Arbejdsområdet skal fastlægges efter sam-tale med den ledige, og det skal tilstræbes, at beskæftigelse i et seniorjob sker underhensyn til vedkommendes forudsætninger og interesser.For yderligere at bidrage til kvalitet i jobbet forudsættes det, at repræsentanter for deansatte på den offentlige virksomhed medvirker i forbindelse med fastlæggelse af ar-bejdsområdet for en personer, der skal ansættes i seniorjob.Det er forventningen, at der oprettes op til i alt ca. 1.500 seniorjob i 4 år. Hvis antal-let af seniorjob overstiger det forventede antal, vil aftalepartierne drøfte ordningenigen.Seniorpolitik i den offentlige sektor

Alle offentlige arbejdspladser skal have en nedskrevet personalepolitik, som informe-rer om de seniorpolitiske ordninger og klart signalerer ledelsens intentioner med se-niorpolitik. De offentlige arbejdsgivere har således et klart ansvar for aktivt at påvirkeholdningen blandt de ansatte til fastholdelse af seniormedarbejdere.Staten skal gå foran i seniorpolitikken. Der er allerede i dag en række seniorpolitiskeordningen i staten, der gør det muligt at fastholde lidt ældre medarbejdere. Eksem-pelvis er der mulighed for at bevilge op til 12 ekstra fridage om året eller indgå særli-ge retræteordninger. Enkelte ordninger gælder kun indtil 65 år.Regeringen vil arbejde for at udbrede anvendelsen af de seniorpolitiske værktøjer.Regeringen vil endvidere arbejde for at udvide de seniorpolitiske ordninger i staten,så de nuværende aldersgrænser på 65 år øges i takt med folkepensionsalderen. Æn-dringer i de nuværende ordninger vil skulle aftales med overenskomstparterne.4-partsdrøftelser og holdningskampagnerDet er endvidere enighed om, at regeringen gennemfører drøftelser med arbejdsmar-kedets parter og kommunerne om at styrke de ældres beskæftigelsesmuligheder medhenblik på at sikre, at de lidt ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, så de kanbruge deres erfaring til gavn for alle.Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø

Senere tilbagetrækning afgøres ikke alene af ændrede rettigheder og regler. Der skalydes et ekstraordinært bidrag til, at et længere liv også bliver et bedre liv og giver bed-re chancer for et arbejdsliv for den enkelte, der er længere og har større kvalitet.Derfor gennemføres initiativer med sigte på at forebygge nedslidning og forbedrearbejdsmiljøet, blandt andet i brancher, hvor relativt mange er truet af nedslidning.ForebyggelsesfondDer oprettes en forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr. Målet med fonden erat forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Fonden yder støtte til ar-bejdspladsrelaterede projekter på offentlige og private virksomheder og institutionersamt initiativer, der styrker genoptræningen og rehabiliteringen af syge mennesker ogmennesker med handicap. Der udbetales fra fonden op til 200 mio. kr. i etablerings-året 2007 og op til 350 mio. kr. årligt i 2008 og årene herefter.Der kan gives støtte til projekter med blandt andet følgende formål:•Støtte til private og offentlige virksomheder, der ændrer belastende rutiner ogarbejdsgange, der er nedslidende for medarbejderne og medfører for stort sy-gefravær. Projekterne skal fokusere på grupper af ansatte, der er i særlig risikofor ikke at holde et helt arbejdsliv eller have et stort sygefravær på grund afnedslidning. Der kan eksempelvis være tale om at støtte projekter, der forbed-rer det psykiske arbejdsmiljø eller udvikler teknologi, f.eks. i forhold til fysisk

tung manuel håndtering, eller udvikler virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.Der kan endvidere gives støtte til projekter, der bidrager til fastholdelse af be-skæftigede med dårligt heldbred og sygemeldte medarbejderes tilbagevendentil arbejdsmarkedet.Støtte til bedre genoptræning og rehabilitering af syge mennesker med handi-cap, så deres vej tilbage til arbejdsmarkedet lettes. Fonden kan eksempelvisstøtte eksperimenter i kommunerne med genoptræningsindsats for syge og re-habilitering af grupper, der er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet. F.eks.psykisk syge og mennesker med handicap.Støtte til utraditionelle arbejdsplads-, organisations- og kommunale initiativer,der styrker bevidstheden om risiciene forbundet ved rygning, alkohol og fed-me på baggrund af en samlet strategi for forebyggelse.

Fonden etableres med en bestyrelse med deltagelse af blandt andet arbejdsmarkedetsparter. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for udmøntning af midlerne. Dennærmere fastlæggelse af Fondens formål og organisering fastlægges til efteråret efterdrøftelse mellem aftalepartierne.ArbejdsmiljøDer er enighed om, at Arbejdstilsynet skal gennemføre særlige indsatser inden forbrancher, hvor der er nedslidningstruet arbejdskraft udover det nuværende fastsattetilsyn. Hertil kommer udvidet, forebyggende vejledning på den enkelte virksomhedmålrettet særlige områder og uvildig rådgivning, som kan anvendes i virksomheder-nes forebyggende indsats i forhold til problemer med det psykiske arbejdsmiljø, her-under stress. Endelig skal muligheden for brug af Smileys☺i indsatsen drøftes. Derafsættes 70 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010.Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet

TjenestemændTjenestemandsansatte på særlige områder, fx i politiet, forsvaret og kriminalforsor-gen, har pligt til at trække sig tilbage før folkepensionsalderen, også selv om de på-gældende personer har et godt helbred og kan udfylde jobbet. Det er enighed om, atdette ikke er hensigtsmæssigt. Regeringen vil derfor forhandle med de berørte tjene-stemandsorganisationer om at løfte de pligtige afgangsaldre i bl.a. politiet og forsva-ret. De igangværende forhandlinger om at sikre mulighed for at fravige reglerne ompligtige afgangsaldre i individuelle tilfælde fortsættes.

Efterlønsalder•Efterlønsalderen hæves med ½ år i 2019, 2020, 2021 og 2022 og er 62 år 1.januar 2022.•Forhøjelsen sker på følgende måde:oFor personer, der er født 31. december 1958 eller tidligere, er efterløns-alderen 60 år.oFor personer, der er født 1. januar 1959 – 30. juni 1959, er efterlønsalde-ren 60½ år.oFor personer, der er født 1. juli 1959 – 31. december 1959, er efterløns-alderen 61 år.oFor personer, der er født 1. januar 1960 – 30. juni 1960, er efterlønsalde-ren 61½ år.oFor personer, der er født 1. juli 1960 – 31. december 1962, er efterløns-alderen 62 år.oFor personer, der er født 1. januar 1963 eller senere, kan efterlønsalde-ren blive højere end 62 år, hvis restlevetiden for 60-årige stiger yderlige-re fra i dag, jf. nedenfor. Hvis restlevetiden for 60-årige ikke stiger,fastholdes efterlønsalderen på 62 år.•Forslaget træder i kraft 1. juli 2009.Folkepensionsalder•Folkepensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027 og er 67 årpr. 1. januar 2027.•Forhøjelsen sker på følgende måde:oFor personer, der er født 31. december 1958 eller tidligere, er folkepen-sionsalderen 65 år.oFor personer, der er født 1. januar 1959 – 30. juni 1959, er folkepensi-onsalderen 65½ år.oFor personer, der er født 1. juli 1959 – 31. december 1959, er folkepen-sionsalderen 66 år.oFor personer, der er født 1. januar 1960 – 30. juni 1960, er folkepensi-onsalderen 66½ år.oFor personer, der er født 1. juli 1960 – 31. december 1962, er folkepen-sionsalderen 67 år.oFor personer, der er født 1. januar 1963 eller senere, kan folkepensions-alderen blive højere end 67 år, hvis restlevetiden for 60-årige stiger yder-

Aldersgrænser fra 2025•Fra 2025 reguleres aldersgrænserne for efterløn og folkepension i takt medrestlevetiden for 60-årige.•Efterlønsalderen fastsættes, så perioden med efterløn og folkepension bliveromkring 19½ år på længere sigt.•Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, så øges efterlønsalderen ikke ud over detallerede besluttede (dvs. den bliver vedvarende 62 år).•Hvis levetiden stiger yderligere, så vil efterlønsalderen igen kunne stige i 2025– dog maksimalt med 1 år.•Aldersgrænserne er uændrede eller reguleres med ½ eller (højst) 1 år af gangenafhængig af udviklingen i levetiden.•Ændringer sker med et varsel på 10 år.•Der tages beslutninger om regulering hvert 5. år, første gang i 2015.•Forslaget træder i kraft 1. juli 2009.Reguleringsprincipperne er nærmere beskrevet sidst i dette appendiks.Mere fleksibel efterlønsordning

Større målretning mod personer med mange år på arbejdsmarkedet•For at opnå efterlønsret skal man være a-kasse-medlem og indbetale efter-lønsbidrag i 30 år.•Indbetalingerne skal starte senest, når man fylder 30 år.•Dette vil gælde for personer, der ikke er fyldt 29 år pr. 31. december 2006.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.Overgangsperiode for den forlængede efterlønsbidragsperiode•Personer, der er 29-30 år pr. 31. december 2006, skal indbetale i 30 år. Indbe-talingerne skal påbegyndes senest ved det 32. år.•Personer, der er 31 – 47 år pr. 31. december 2006, skal fra 1. januar 2008 ind-betale bidrag uafbrudt frem til efterlønsalderen, dog maksimalt 30 år.•Personer, som før 2008 har indbetalt bidrag inden det 35. år, får et antal bi-dragsfri perioder, således at de har samme samlede bidragsbetaling som per-soner, der først er begyndt at betale bidrag fra det 35. år.•Personer, der er fyldt 48 år pr. 31. december 2006, bevarer de nuværende reg-ler.

Fortrydelsesordning•Der indføres en fortrydelsesordning med henblik på at give personer med langarbejdsmarkedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efter-lønsbidrag, mulighed for at tilmelde sig ordningen efterfølgende, dog senest15 år før efterlønsalderen.•For at kunne udnytte fortrydelsesordningen skal personer, der ikke er fyldt 34år inden udgangen af 2006, opfylde et krav om uafbrudt a-kasse-medlemskabsenest fra det 24. år.•For personer på 34 år eller derover er kravet, at man har været a-kasse-medlem uafbrudt senest fra 1/1-1997, idet der ikke foreligger fuldstændige op-lysninger om a-kasse-medlemskab længere tilbage end til 1997.•Opnåelse af efterlønsret ved anvendelse af fortrydelsesordningen forudsætterindbetaling af efterlønsbidrag i mindst 15 år.•Den mulige efterlønsydelse nedsættes med 2 pct. af den maksimale dagpenge-sats for hvert års manglende bidrag, og den kvartalsvise sats for skattefri præ-mie nedsættes tilsvarende med 4 pct. af den maksimale dagpengesats for hvertårs manglende bidrag.•Fortrydelsesordningen omfatter også deltidsforsikrede.•For deltidsforsikrede nedsættes den mulige efterlønsydelse med 2 pct. af 2/3af den maksimale dagpengesats for hvert års manglende bidrag, og den kvar-talsvise sats for skattefri præmie nedsættes tilsvarende med 4 pct. af 2/3 af denmaksimale dagpengesats for hvert års manglende bidrag.•Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.Lempet fradrag for arbejdsindkomst•Beregning af fradrag for arbejdsindkomst i efterløn ændres for personer medtimeløn under den gældende ”omregningssatsfor løn ved ukontrollerbar arbejdstid”på173,24 kr. (2006-PL-niveau):oHvis timelønnen er lavere end dette niveau, bliver fradraget i efterløn pr.arbejdstime reduceret med en faktor svarende til den faktiske time-løn/173,24 kr.oPersoner med timeløn under det nævnte niveau vil dermed få fradragetet mindre beløb end i dag (pr. arbejdstime).oPersoner med timeløn over det nævnte niveau har uændret fradrag.•Det lempeligere fradrag gives for lønindkomst op til 30.000 kr. pr. kalenderår,nedsat forholdsmæssigt hvis personen ikke modtager efterløn hele året. Arbej-de derudover modregnes efter gældende regler, dvs. time for time.•Der udbetales ikke efterløn, hvis denfaktiskearbejdstid overstiger 29,6 timer ien given uge, ligesom efter gældende regler.

Skattebegunstigede pensioner•Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det60. år. For nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænsepå 60 år parallelt med efterlønsalderen.•De konkrete regelændringer for de enkelte opsparingsordninger skal drøftesmed pensionsbranchen.•For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til atfinansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før, man kan gå på efterløn, skaludbetalinger fra allerede oprettede opsparingskontrakter, som foretages efter,man er fyldt 60, men før den formelle efterlønsalder, medføre fradrag i efter-lønnen. Dette sker først efter 2019. Der skal fastlægges en konkret model her-for.•Tidspunktet for opgørelse af pensionsformue og pensionstilsagn til normalmodregning i efterlønnen hæves fra 60 år til den ny efterlønsalder i takt medforøgelsen af efterlønsalderen.60-årsgrænsen for tjenestemænd•Tjenestemænd har mulighed for at trække sig tilbage med tjenestemandspen-sion fra det 60. år. For kommende tjenestemænd hæves denne aldersgrænseparallelt med efterlønsalderen.•Tjenestemænd, der er ansat før udgangen af 2006, eller som er fyldt 48 år vedudgangen af 2006, bevarer retten til pension fra det 60. år.65-årsgrænsen og fradrag ved tidligere tilbagetrækning for tjenestemænd•Ved tilbagetrækning før det 65. år reduceres tjenestemandspensionen med etførtidspensionsfradrag. Denne aldersgrænse for tilbagetrækning uden fradrag itjenestemandspensionen hæves for alle tjenestemænd parallelt med folkepen-sionsalderen.•Herudover skal fradragene i tjenestemandspensionen ved tilbagetrækning førfolkepensionsalderen skærpes, så de bliver mere aktuarmæssige. Dermed redu-ceres tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning. Justeringen af fradragsskalaerneskal aftales med tjenestemandsorganisationerne.•Ændringerne i fradragsskalaerne vil ikke berøre tjenestemænd, der er fyldt 48år ved udgangen af 2006.

Ministre, borgmestre og statsrevisorer m.fl.•Ministre, borgmestre og statsrevisorer har i henhold til separat lovgivning pen-sionsordninger, der giver dem mulighed for at trække sig tilbage med pensionfra det 60. år. Aldersgrænsen for udbetaling af pension hæves parallelt med ef-terlønsalderen, således at pension vedrørende den funktionstid, der ligger efterændringslovens ikrafttrædelse, først kan udbetales fra efterlønsalderen, menspension, der er optjent før ikrafttrædelsen, udbetales efter hidtidige regler.•Medlemmer af Folketinget og medlemmer af Europa-Parlamentet har i hen-hold til regler administreret af Folketingets præsidium pensionsrettigheder, deroptjenes efter reglerne i tjenestemandspensionssystemet (uden førtidspensi-onsfradrag). Pensionen kan udbetales fra det 60. år. En eventuel ændring afaldersgrænsen for udbetaling af pension henhører under Folketingets præsidi-um.Aldersgrænser relateret til folkepensionsalderen•Aldersgrænsen for udbetaling af indestående i ATP, SP og SAP, jf. ATP-lovens § 9 og § 17 j, forhøjes i takt med folkepensionsalderen.•Forslaget træder i kraft 1. juli 2009.Ændringer i arbejdsløshedsforsikringsloven•De aldersgrænser i loven, der knytter sig an til efterlønsalderen, justeres samti-dig med forhøjelsen af efterlønsalderen.•Forslaget træder i kraft den 1. juli 2009.Fleksydelse•Reglerne om fleksydelse, herunder aldersgrænser og bidragsregler, justeres pa-rallelt med ændringerne i reglerne for efterlønsordningen, der hvor der er pa-rallellitet mellem de to regelsæt.•I forlængelse af den kommende redegørelse om førtidspensionsreformen vildet blive overvejet, om der er behov for justeringer af reglerne for tilbage-trækning for personer, der er over 60 og er nedslidte.•Forslaget træder i kraft den 1. juli 2009.Delpension•Delpensionsordningen udfases gradvist, således at personer, der ved udgangenaf 2006 er fyldt 48 år, fortsat vil have mulighed for delpension efter gældenderegler. Personer, der ikke er fyldt 48 år på det tidspunkt, vil ikke kunne få del-pension.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.

Ens regler for dagpengeperiode og aktivering mv.•Den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige ophæves.•Den nuværende særregel om mulig fravigelse af aktivering for de 58-59-årigefjernes, således at der er ret og pligt til aktivering for 58-59-årige ledige på linjemed andre ledige.•Dagpengeperioden for de over 60-årige forøges fra 2½ år til 4 år, så den er ensfor alle.•Den forstærkede og tidlige aktiveringsindsats for ledige i efterlønsalderen fast-holdes.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.Overgangsordning for ophævelse af den forlængede dagpengeret•Den forlængede dagpengeret gælder fortsat for personer, der pr. 31. december2006, er fyldt 54 år.•De forlængede dagpenge afskaffes samtidig for personer, der pr. 31. december2006 ikke er fyldt 54 år.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.Særlig løntilskudsordning for de lidt ældre•Der indføres et nyt særligt løntilskud ved ansættelse i private virksomheder forpersoner, der er over 55 år, og har modtaget dagpenge, introduktionsydelse,kontanthjælp eller starthjælp i 12 sammenhængende måneder.•Den ledige skal være modtager af dagpenge, introduktionsydelse, kontanthjælpeller starthjælp på det tidspunkt, ansættelsen aftales.•Løntilskuddet svarer til højeste dagpengesats pr. time. Løntilskudsperiodenaftales mellem den ledige og virksomheden og kan vare op til 6 måneder.•Der er tale om en objektiv ordning. Det betyder, at opfylder den ledige ogvirksomheden de fastsatte betingelser, har den ledige ret til at blive ansat medløntilskud i virksomheden i op til 6 måneder. Myndigheden kan således ikkeforetage en visitation af den ledige eller bestemme varigheden af løntilskuds-perioden.•De eksisterende regler om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold mellem an-tallet af ordinært ansatte personer og personer i virksomhedspraktik og ansattemed løntilskud på virksomheden gælder.•Ordningen skal gælde i 5 år, dvs. indtil arbejdsmarkedet har tilpasset sig de nyedagpengeregler for de ældre.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2008.

Seniorjob•Der indføres en ordning med seniorjob til ledige, som er fyldt 55 år og har mi-stet dagpengeretten på grund af dagpengeperiodens udløb i forbindelse medophævelse af reglerne om forlænget dagpengeret for ældre.•Tilgangen til ordningen kan ske fra 1. januar 2008.•De ledige skal have tilbud om ét job, som kan vare, indtil de kan gå på efter-løn.•Ansættelse i seniorjob sker på samme vilkår som andre ansatte med tilsvaren-de arbejde, og aflønnes med overenskomstmæssig løn på området.•Seniorjobbet betragtes som støttet arbejde og kan ikke benyttes til at optjeneret til arbejdsløshedsdagpenge.•Perioder med ansættelse i seniorjob tæller som døde periode i relation til gen-optjening af dagpengeret.•Ansatte i seniorjob kan afskediges efter almindelige regler, hvis den pågælden-de misligholder ansættelsesaftalen. Der kan ikke ske afskedigelse af andregrunde. Nedlægges fx arbejdsfunktionen, skal der findes et nyt seniorjob.•Princippet om merbeskæftigelseskrav fra reglerne om ansættelse medlønstilskud gælder for ordningen.•Den kommune, som den ledige bor i, får pligt til at ansætte den ledige.•Den enkelte kommune får et løntilskud på 110.000 kr. årligt for hvert senior-job (helårsstilling på fuld tid). De resterende udgifter får kommunerne dækketvia bloktilskuddet.•Kommunen fastsætter arbejdsområdet på baggrund af samtale med den ledige.Det tilstræbes, at beskæftigelse i et seniorjob sker under hensyn til vedkom-mendes forudsætninger og interesser.•Repræsentanter for de ansatte på arbejdspladsen medvirker i forbindelse medfastlæggelse af arbejdsområdet for personer, der ansættes i seniorjob.•Den ledige vil kunne anmode om et seniorjob 3 måneder før og 2 månederefter, at vedkommende mister dagpengeretten.•Kommunen skal ansætte den ledige senest tre måneder efter, at vedkommen-de har anmodet om beskæftigelse.•Personer i seniorjob skal stå til rådighed for formidlet ordinært arbejde.•Ansatte i seniorjob, der får ordinær beskæftigelse, bevarer ved ledighed rettentil seniorjob.•Personer med ret til seniorjob kan bevare retten til at gå på efterløn ved fortsatmedlemskab af a-kassen og indbetaling af efterlønsbidrag.•Det er forventningen, at der oprettes op til i alt ca. 1.500 seniorjob i 4 år. Hvisantallet af seniorjob overstiger det forventede antal, vil partierne drøfte ord-ningen igen.

Seniorpolitik i den offentlige sektor•De offentlige arbejdsgivere skal have særlig fokus på at skabe attraktive ogfleksible rammer for, at ældre medarbejdere har lyst til og mulighed for at bli-ve i jobbet i flere år end nu. Alle offentlige arbejdspladser skal have en ned-skrevet personalepolitik, som informerer om de seniorpolitiske ordninger ogklart signalerer ledelsens intentioner med seniorpolitik.•Regeringen vil arbejde for at udbrede anvendelsen af de seniorpolitiske værk-tøjer i staten.•Regeringen vil endvidere arbejde for at udvide de seniorpolitiske ordninger istaten, så de nuværende aldersgrænser på 65 år øges i takt med folkepensions-alderen. Ændringer i de nuværende ordninger vil skulle aftales med overens-komstparterne.Indbydelse til 4-partsdrøftelser om tiltag for seniorer på arbejdsmarkedet•Regeringen indbyder arbejdsmarkedets parter (LO, DA, KL) til 4-parts-drøftelse om seniorpolitiske initiativer, herunder bl.a. følgende temaer:oEr der lovgivningsmæssige eller overenskomstmæssige barrierer for in-tegration af ledige seniorer eller for fastholdelse?oHvordan kan overenskomster og lovgivning tilpasses for at udbredemulighederne for fleksible ansættelsesforhold på virksomhederne forseniorer?oHvordan kan det gøres enkelt og gennemskueligt for den enkelte, derønsker at trække sig gradvist tilbage, at vurdere konsekvenser for øko-nomi, pensioner, sociale ydelser mv.?oHvordan kan arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen gøremere for at udbrede viden om gode ordninger til seniorer og til virk-somheder?Fortsat holdningsbearbejdning vedr. seniorer•Der iværksættes de kommende år flere informations- og holdningskampagner,der skal bidrage til at ændre handlingsmønstre både på virksomhedsplan ogblandt medarbejderne.•Kampagnen ”et par år ekstra gør en forskel” følges op, så den når endnu læn-gere ud på virksomhederne.•En særlig kampagne målrettes til virksomhederne om rekruttering af ledige se-niorer.Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø

tet til to hovedformer: muskel- og skeletbelastninger (det ergonomiske områ-de) og psykosociale belastninger, fx stress (psykisk arbejdsmiljø).Arbejdstilsynet skal derfor gennemføre intensiveret tilsyn, fx via særlige aktio-ner eller andre initiativer, inden for brancher eller områder, hvor der på bag-grund af nedslidningsproblemer er behov for en særligt målrettet arbejdsmiljø-indsats.Uvildig rådgivning kan anvendes i virksomhedernes forebyggende indsats iforhold til problemerne med det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress.Arbejdstilsynet skal yde en udvidet vejledning til virksomheder, der pålæggesat løse et konkret arbejdsmiljøproblem inden for ergonomi og psykisk ar-bejdsmiljø.Der afsættes 70 mio. kr. årligt hertil. Den konkrete udmøntning aftales i efter-året 2006.Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.

Forebyggelsesfond•Der etableres en forebyggelsesfond, som blandt andet skal bruges til at ydeøkonomisk støtte til aktiviteter, der kan forebygge og reducere nedslidningensamt initiativer, der styrker genoptræningen og rehabiliteringen af syge menne-sker og mennesker med handikap. Hertil kommer utraditionelle initiativer, derstyrker bevidstheden om risiciene forbundet ved rygning, alkohol og fedme.•Fonden tilføres 3 mia. kr. i 2007. Der kan bruges af startkapitalen, der udmøn-tes med op til 200 mio. kr. ved etablering af fonden i 2007 og op til 350 mio.kr. årligt i 2008 og årene herefter.•Midlerne vil først og fremmest kunne søges af offentlige institutioner, virk-somheder eller grupper af virksomheder. Hertil kommer, at der kan søgesmidler af virksomheder, institutioner m.v. til teknologiudvikling.•Det er en forudsætning for at opnå støtte fra fonden, at arbejdstager- og ar-bejdsgiversiden inden for de enkelte brancher, der er særlig nedslidningstrue-de, eller på den enkelte virksomhed eller offentlige institution indgår aftalermed konkrete mål for indsatsen. Med nedslidningstruede brancher forstås enbranche, hvor der er overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigtkan holde til at arbejde et helt arbejdsliv igennem. Det drejer sig fx om rengø-ring, plejehjem og hjemmepleje, hotel- og restauration, transport af passagerer,slagterier og fjerkræslagterier.•Fonden etableres med en bestyrelse med deltagelse af blandt andet arbejds-markedets parter. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for udmøntning afmidlerne. Den nærmere fastlæggelse af Fondens formål og organisering fast-lægges til efteråret efter drøftelse mellem aftalepartierne.•Der nedsættes faglige udvalg, som skal vurdere kvaliteten af ansøgningerne.•Forslaget træder i kraft den 1. januar 2007.

Forskelsbehandlingsloven mv.•Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven § 5a, stk. 4, der fastsætter, hvornårder kan indgås individuel eller kollektiv aftale om ophør af ansættelsesforhol-det, hæves fra de nuværende 65 år til 70 år.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.•Overenskomstparterne opfordres til at vurdere behovet for den fortsatte op-retholdelse af evt. bestemmelser i kollektive overenskomster om pligtmæssigfratræden på grund af alder før det 65. år, jf. forskelsbehandlingslovens § 5a,stk. 3.Tjenestemænd•Regeringen vil forhandle med de berørte tjenestemandsorganisationer om atløfte de pligtige afgangsaldre i bl.a. politiet, forsvaret og kriminalforsorgen.•De igangværende forhandlinger om at sikre mulighed for at fravige reglerneom pligtige afgangsaldre i individuelle tilfælde fortsættes.

Den konkrete indekseringsmekanisme tager udgangspunkt i:••••••Aldersgrænserne justeres på sigt i takt med udviklingen i restlevetiden for 60-årige.Efterlønsalderen fastsættes, så perioden med efterløn og pension bliver om-kring 19½ år på længere sigt.Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, øges efterlønsalderen ikke ud over det alle-rede besluttede (dvs. den bliver vedvarende 62 år).Hvis levetiden stiger yderligere, vil efterlønsalderen igen kunne stige i 2025 –dog maksimalt med 1 år.Ændringer sker med et varsel på 10 år.Der tages beslutninger om regulering hvert 5. år fra 2015.

Reguleringsmekanismen er som følger (her beskrevet for beslutningstidspunkt 2015og reguleringstidspunkt 2025):a)Forudsat levetid 2025 = Levetid 2013/14 (dvs. senest kendte tal i 20151)+ Forudsat trendmæssig stigning fra 2013/14 til 2025 på 0,6 år.b)Beregnet efterlønsalder 2025 = Forudsat levetid 2025 – 19½ år (jf. ovenfor).c)Efterlønsalder 2025 = beregnet efterlønsalder 2025 afrundet til nærmeste hal-ve år.Dertil knyttes følgende betingelser:a.b.c.Aldersgrænserne er uændret eller reguleres med ½ eller (højst) 1 år af gangen.Hvis levetiden ikke stiger i forhold til den senest kendte opgørelse i2004/2005, fastholdes efterlønsalderen på 62 år.Hvis levetiden mod forventning skulle falde fra et beslutningstidspunkt til detnæste, tages særskilt stilling til, om og i givet fald hvordan dette skal afspejlesig i regulering af aldersgrænsen.

Udmøntningen af indekseringsmodellen skal foretages i alle relevante love, bl.a. lovom arbejdsløshedsforsikring mv., lov om fleksydelse og lov om folkepension:Mulig affattelse af lovtekst i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.§ X.Fra 2015 foretages hvert 5. år en justering af aldersgrænsen for ret til efterlønmed virkning 10 år efter (dvs. fra år 2025).Stk. 2.Justeringen sker med udgangspunkt i1) udviklingen i restlevetiden for 60-årige på grundlag af Danmarks Statistiksopgørelse af den gennemsnitlige middellevetid i de seneste 2 år samt2) en forudsat stigning i restlevetiden de kommende 10 år på 0,6 år.Stk. 3.Justeringen efter stk. 2 foretages sådan, at aldersgrænsen for overgang til ef-terløn fastsættes til den beregnede levetid 10 år frem fratrukket 19½ år. Der afrundestil nærmeste halve eller hele år.Det forudsættes, at efterlønsalderen ikke reguleres med mere end 1 år af gangen.Det forudsættes, at efterlønsalderen ikke skal forøges ud over det på forhånd beslut-tede (dvs. 62 år), hvis restlevetiden ikke stiger fra 2004/2005.Øvrige aldersgrænser i pensionssystemet mv. reguleres tilsvarende. Folkepensionsal-deren reguleres 5 år senere end reguleringen af aldersgrænsen for efterløn.Den i stk. 2 angivne stigning i restlevetiden på 0,6 år svarer til den langsigtedetrendmæssige stigning i restlevetiden for 60-årige.Bemærkningerne til loven skal redegøre nærmere for konsekvenserne af bestemmel-sen.

3. Forstærket indsats for at nedbringe ledighedenDet igangværende økonomiske opsving har medført stigende beskæftigelse og fal-dende ledighed, og stadig flere brancher melder om mangel på arbejdskraft.Indsatsen for at nedbringe ledigheden styrkes. Indsatsen bygger videre på det sidsteårtis justeringer af arbejdsmarkedspolitikken.Initiativerne i den styrkede beskæftigelsesindsats har følgende overskrifter:•Aktiv jobsøgning, styrket rådighed og effektiv jobformidling•Øget aktiv deltagelse og aktivering•Harmonisering og regelforenklingDe enkelte initiativer er nærmere beskrevet i appendiks 3.1.Aktiv jobsøgning, styrket rådighed og effektiv jobformidling

Særligt i en situation med lav ledighed og mangel på arbejdskraft er det afgørende atsikre reel rådighed og aktiv jobsøgning blandt ledige, samt sikre en hurtig og effektivformidling af ledige med de kvalifikationer som virksomhederne efterspørger.A-kasserne udgør en central aktør i beskæftigelsespolitikken som følge af det storekendskab til egne medlemmers faglige profil og potentielle beskæftigelsesmuligheder.Det giver et godt udgangspunkt for at matche ledige hænder med ledige jobs. Derforstyrkes a-kassernes rolle på en række områder, så deres ressourcer kan udnyttes langtbedre end i dag:A-kasserne overtager førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige.A-kasserne får den førstekontakt med alle forsikrede ledige, idet a-kasserne fremover afholder alle CV-samtaler for forsikrede ledige. I den forbindelse skal a-kasserne senest inden 4 ugervejlede om jobmuligheder, medvirke til kompetenceafklaring og afklaring af fremti-dige jobmuligheder, herunder behovet for karriereskift og bredere jobsøgning og bi-stå den ledige med at opstille et relevant og fyldestgørende CV.A-kasserne som systematiske jobformidlere.A-kasserne skal systematisk formidle ledigemedlemmer til job. Derfor stilles de jobordrer, som AF modtager, til rådighed for a-kasserne med henblik på formidling af ledige hertil.Kampagner med a-kasserne som jobformidlere.Der gennemføres 2-årige kampagner på fla-skehalsområder og øvrige områder, hvor virksomhederne har svært ved at få ar-bejdskraft. Der kan iværksættes kampagner inden for fagområder såsom social- ogsundhedsområdet, køkken/kantine-området eller dele af byggeriet, hvor der meldesom mangel på arbejdskraft. Der skal opstilles konkrete mål for kampagnerne, så dersættes fokus på den egentlige arbejdskraftreserve i a-kasserne og ikke på ledigheds-

forløb som følge af almindelige jobskift. Kampagnerne indebærer et tæt samarbejdemellem a-kassen og AF, hvor det aftales, hvad a-kasserne henholdsvis jobcentrenehar af opgaver ved gennemførelsen af den enkelte kampagne, herunder tilrettelæggel-se af formidlingsindsatsen, en mere intensiv kontakt med de ledige udover mini-mumskontakten, kommunikation med virksomhederne mv. Kampagnerne evalueres.Der iværksættes et forsøg, hvor ledige i forbindelse med aktivering og i kontaktenmed a-kasserne kan få screenet læse- og skrivefærdighederne. Forsøget målrettes per-soner med kort eller ingen uddannelse.Samtidig indføres hver 3. måned systematiske rådighedsvurderinger af ledige i a-kasser og kommuner med henblik på at sikre, at ledige står reelt til rådighed for job.Der indføres en ny model for ordinær formidling, hvor ledige, som bliver formidlettil et job uden at få det, omfattes af et systematisk formidlingsforløb. Forløbet beståri, at den ledige formidles hurtigst muligt til et nyt job eller bliver pålagt at søge et an-tal stillinger. Hvis vedkommende ikke har fået job efter 3 måneder igangsættes akti-vering.Jobnet.dk er et godt redskab, hvor virksomheder og ledige let kan finde hinanden.Med henblik på en mere effektiv brug kontaktes virksomheder med ledige job påjobnet.dk af jobcenteret efter 5 uger (2 uger på flaskehalsområder) eller ved udløbetaf annonceringsperioden med tilbud om yderligere rekrutteringsservice. Opfølgnin-gen efter 5 uger er sat af hensyn til længden af typiske ansættelsesforløb. I Jobnet.dketableres mulighed for, at virksomhederne kan markere, at ansættelsen skal ske ”hur-tigst muligt”. For job, der har denne markering, etableres opfølgning efter 2 ugersom på flaskehalsområder.Samtidig indføres krav om, at ledige skal ”gå på Jobnet.dk” mindst en gang ugentligtfor at bekræfte, at de fortsat er jobsøgende. Sker dette ikke, vil den ledige første oganden gang få en påmindelse om hurtigst muligt at bekræfte sin tilmelding. Ved gen-tagelsestilfælde herudover afmeldes personen automatisk AF, og der vil ikke væreadgang til dagpenge, introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp, før vedkom-mende igen tilmelder sig AF.Samtalerne mellem ledige og AF eller kommunen er vigtige redskaber i beskæftigel-sesindsatsen. Det er vigtigt, at fokus i samtalerne er, at den ledige hurtigst muligt skali job. Derfor forenkles de forskellige samtaletyper i beskæftigelsesindsatsen til én ty-pe af samtale, ”jobsamtalen”.Med forenklingen af samtalerne fjernes samtidigt de forskelle, der i dag er mellem desanktioner, som ledige får ved afslag på og udeblivelse fra forskellige typer af samta-ler. Der indføres nye sanktionsregler med gradvist skærpede sanktioner ved gentagneudeblivelser fra jobsamtaler.

I den nuværende konjunktursituation er det særligt vigtigt med relevant opfølgning,tilbud og aktivering, der bringer den ledige i beskæftigelse.Ledighedsindsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den lediges forudsætnin-ger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Indsatsen skal tilrettelæggesindividuelt afhængigt af den enkeltes kvalifikationer og ressourcer.Der skal i beskæftigelsesindsatsen være et klart fokus på kompetenceafklaring af denenkelte ledige. Dette skal sikre, at ”matchet” mellem den ledige og jobbet rammer såpræcist som muligt. Kompetenceafklaring skal ske løbende gennem kontaktforløb ogaktivering.Tidspunktet for ret og pligt til første aktiveringstilbud for ledige over 30 år fremryk-kes til efter 9 måneder. Efter 2 år vurderes det, om der fortsat er behov for en frem-rykket aktiveringsindsats på baggrund af konjunktursituationen, ledighedsniveauet ogen evaluering af indsatsen.Der er endvidere enighed om at give den statslige del af de nye jobcentre mere flek-sible rammer til at give de ledige den bedst mulige hjælp til at komme i beskæftigelse.Derfor afskaffes redskabsstyringen. Det enkelte jobcenter vil i stedet få udmeldt etmåltal for antal helårspersoner, som skal aktiveres inden for den udmeldte ramme.Samtidig afsættes en pulje på 10 mio. kr. til at undersøge, hvordan man mest effektivtgennemfører en aktiv indsats før første aktiveringstilbud.Der er brug for de langtidsledige på arbejdsmarkedet. Der er behov for en aktiv ind-sats – ikke passivitet.Den enkelte ledige hjælpes ikke ved at blive overladt til passiv offentlig forsørgelse,men skal have en aktiv hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Den mest ef-fektive vej i job sikres ved at tage udgangspunkt i den lediges egen motivation og ori-entering mod arbejdsmarkedet.Derfor skal alle dagpengemodtagere omfattes af en intensiv aktiveringsindsats efter2½ år på dagpenge. Udgangspunktet for indsatsen er en individuel vurdering og af-klaring af den enkeltes jobmuligheder, herunder muligheder for karriereskift.Indsatsen består i de første måneder af intensiv jobsøgning efterfulgt af en så vidtmulig virksomhedsrettet indsats i form af f.eks. løntilskud eller virksomhedspraktik.

Den intensive indsats løber frem til dagpengeperiodens udløb og forbedrer dermedmuligheden for at hjælpe mennesker, der er ved at miste dagpengeretten.Muligheden for 1-årige uddannelsestilbud inden for områder med eller forventningom mangel på arbejdskraft for ledige, som ikke kan finde beskæftigelse på eget fag-område, forlænges til 2007 og 2008. Der afsættes 50 mio. kr. årligt.Fremrykning af aktiveringsindsatsen og forslaget om intensiv aktivering for dagpen-gemodtager efter 2½ år øger sammen med en række af de øvrige initiativer behovetfor virksomhedsrettede aktiveringsforløb.Kommuner, stat og regioner forpligtiges derfor til at stille pladser til rådighed efteren offentlig løntilskudskvote, der fastsættes i lyset af udviklingen i ledigheden.Såfremt kommune, stat eller region ikke leverer de nødvendige pladser inden for 4uger, kan jobcentret eller anden aktør henvise den ledige til et aktiveringsforløb hosanden aktør af 6 måneders varighed, hvor kommunen, staten eller regionen betaler.Løn efter resultater øger incitamentet til at yde en effektiv indsats. Derfor sikres ens-artede resultatlønsordninger i de fremtidige jobcentre.Modellen aftales endeligt med de kommunale arbejdsgivere, så de statslige og kom-munale arbejdsgivere har et fælles arbejdsgiverudspil, når der efterfølgende skal ind-gås lokale aftaler.

Beskæftigelsesindsatsen skal være enkel og ubureaukratisk. Derfor gennemføres enrække mindre forenklinger af reglerne.For detførstefritages en række særlige persongrupper fra kontaktforløbet. Det drejersig om persongrupper, hvor en beskæftigelsesrettet indsats er mindre relevant. Detgælder f.eks. ledige med ansættelseskontrakt inden for de næste 4 uger, kontant-hjælpsmodtagere på barsel eller som er syge med dokumenteret længerevarende be-handling mv.For detandetforetages en række yderligere forenklinger, som ikke har betydning forden aktive indsats i forhold til den enkelte, men som indebærer en afbureaukratise-ring for sagsbehandlerne; bl.a. færre skift i status mellem at være ledig og aktiveret.Der gennemføres herudover en evaluering af brugen og effekten af andre aktører ibeskæftigelsesindsatsen og de forskellige redskabers effekt. Evalueringen gennemfø-res medio 2008.Økonomi

Ny model for ordinær formidling•Når en virksomhed afgiver en jobordre (job af over 5 dages varighed), udsøgerAF 1 – 2 ledige, der formidles til jobsamtale. Hvis virksomheden ønsker dethenvises et større antal.•Får den ledige ikke jobbet, vil AF hurtigst muligt henvise den ledige til endnuet job. I mangel af jobordrer vil AF pålægge den ledige at søge et antal job.Jobbene udsøges i samarbejde med den ledige.•Har den ledige ikke et job efter 3 måneder, iværksættes aktiveringstilbud, derintensivt skal bistå med at få den ledige tilbage i job.•Der følges systematisk op på resultatet af formidlingen hos arbejdsgiveren, oga-kassen underrettes løbende.•Modellen understøttes digitalt. Arbejdsgiveren skal digitalt kunne melde tilba-ge til AF, om den ledige er ansat eller ej. AF foretager herefter den videre op-følgning i forhold til den ledige vedrørende årsagen til den manglende ansæt-telse, herunder sørger for underretning af a-kassen.•Forslaget omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate introdukti-onsydelse-, starthjælp- og kontanthjælpsmodtagere.•Den nye formidlingsmodel træder i kraft 1. august 2007.A-kasserne som jobformidlere•Alle CV-samtaler for forsikrede ledige afholdes fremover af a-kasserne. Sank-tion ved afslag på eller udeblivelse fra CV-samtaler sidestilles med sanktionenved udeblivelse fra jobsamtaler.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.•A-kasserne indgår i en 1- eller 2-årig kampagne, hvor a-kasserne – paralleltmed AF - systematisk formidler ledige medlemmer til job på flaskehalsområ-der og øvrige områder, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe arbejds-kraft.•Den ledige orienteres om kampagnen.•Kampagnen skal sikre, at a-kasserne fokuserer på at formidle job til ledige.•A-kasserne formidler arbejde til deres egne medlemmer efter helt de sammeprincipper som Arbejdsformidlingen. Der er ingen begrænsninger i, hvilke joba-kasserne må henvise deres medlemmer til. Det kan således både være jobuden for og inden for a-kassens eventuelle faglige område.

Øget fokus på ledige job•Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagereskal fremover som minimum ”gå” på Jobnet hver uge.•Der etableres en facilitet i tilknytning til CV’et, hvor den ledige hver uge skalbekræfte, at vedkommende fortsat er jobsøgende.•Første og anden gang en ledig undlader at bekræfte sin tilmelding, skal a-kassen, henholdsvis jobcentret straks ved konstateringen heraf skriftligt an-mode den ledige om at gentilmelde sig inden en uge fra den dag, hvor den le-dige senest skulle have bekræftet tilmelding.•I brevet skal den ledige orienteres om, at retten til ydelser bortfalder, hvis fri-sten ikke overholdes, og at retten til ydelser bortfalder uden et nyt varsel, hvisden ledige for tredje gang undlader at bekræfte sin tilmelding. Denne sankti-onsmulighed gælder for de efterfølgende 12 måneder.•En ledig, som har mistet retten til ydelser, vil igen have ret til ydelser, når på-gældende på ny har bekræftet sin tilmelding.•Forslaget træder i kraft 1. oktober 2007.Systematisk opfølgning på job•AF/jobcentret kontakter altid arbejdsgiverne efter 5 ugers annoncering ellerpå tidspunktet for udløb af den ansøgningsfrist, som arbejdsgiveren har fast-sat.•AF/jobcenterets direkte kontakt til virksomheden gennemføres allerede efter2 uger, hvis jobbet er inden for et flaskehalsområde.•Formålet med kontakten er at tilbyde virksomheden hjælp til at få besat jobbetved yderligere rekrutteringsservice, herunder formidling af relevante ledige tiljobsamtale, hjælp til rekruttering via CV-banken mv.•Den systematiske opfølgning påbegyndes 1. april 2007 og vil være fuldt indfa-set senest 1. oktober 2007.

Systematiske rådighedsvurderinger•Dagpengemodtagere skal indkaldes til en rådighedssamtale i a-kassen hver 3.måned. Det gælder også fuldtidsforsikrede personer, der arbejder på fast ned-sat tid og samtidig modtager supplerende dagpenge.•Ledige kontanthjælpsmodtagere indkaldes allerede i dag hver 3. måned til enindividuel kontaktsamtale i kommunen. Der skal fremover være et øget ogmere systematisk fokus på den lediges jobsøgning ved disse samtaler.•Arbejdsdirektoratet følger op på a-kassernes håndtering af den systematiskerådighedsvurdering.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.Forenkling af samtaletyper•Der gennemføres en forenkling af samtaletyperne med henblik på at indføreén samtaletype – kaldet jobsamtale. Jobsamtalen afholdes i jobcenteret ellerhos anden aktør. CV samtaler opretholdes.•Jobsamtalen skal fokusere på konkrete job, og alle samtaler tæller med i for-hold til opfyldelse af minimumskravene til kontakt.•Der opstilles få generelle, tværgående minimumskrav til, hvad en jobsamtaleskal indeholde hver gang bl.a. vedr. jobmuligheder og jobsøgning.•Der laves en beskrivelse af, hvad en samtale skal indeholde alt efter hvor i le-digheds-/kontaktforløbet den ledige er, og hvad kontakten drejer sig om.•Andre aktører skal pr. 1. januar 2008 indberette udeblivelser, afslag mv. frasamtaler direkte til a-kasserne efter samme retningslinier, som gælder for AF.Indberetningen skal ske via de eksisterende systemer for kommunikation mel-lem AF og a-kasserne.•Første gang en dagpengemodtager udebliver fra en jobsamtale, mister dagpen-gemodtageren retten til dagpenge, indtil dagpengemodtageren har genoprettetkontakten til jobcentret.•Hvis dagpengemodtageren igen udebliver fra en samtale, får dagpengemodta-geren 2 ugers karantæne, hvis dagpengemodtageren ikke har en gyldig grundtil at udeblive.•Hvis dagpengemodtageren, som har fået en karantæne for udeblivelse fra ensamtale, på ny udebliver fra en samtale uden gyldig grund inden for 12 måne-der efter den seneste udeblivelse, mister dagpengemodtageren retten til dag-penge, indtil dagpengemodtageren inden for en periode på 10 uger har haftustøttet arbejde i mere end 300 timer (fuldtidsforsikrede) eller mindst 150 ti-mer (deltidsforsikrede). Det samme gælder, hvis dagpengemodtageren af andregrunde bliver selvforskyldt ledig inden for 12 måneder.•Første gang en kontanthjælpsmodtager udebliver fra en jobsamtale, misterkontanthjælpsmodtageren retten til hjælp, indtil kontakten er genoprettet.•Hvis en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager igen udebliver fra ensamtale, nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger, hvis der ikke er en rimelig grundtil at udeblive.

Sort arbejde•I de tilfælde, hvor en forsikret ledig eller en introduktionsydelse-, start- ellerkontanthjælpsmodtager træffes på arbejde i forbindelse med en kontrolaktion,og hvor der er tvivl om pågældendes generelle rådighed, får staten og kom-munen i jobcentret pligt til straks at give tilbud om aktivering.•Der iværksættes en 2-årig kampagne med øget kontrol i de virksomheder,hvor der er mistanke om brug af sort arbejdskraft. I den forbindelse bliver derbl.a. genbesøg i virksomheder, som er afsløret i brug af sort arbejdskraft.•Der afsættes 3 mio. kr. til den 2-årige kampagne.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.Øget aktiv deltagelse og aktivering

Fremrykket aktivering•Aktiveringsindsatsen fremrykkes. Ledige personer over 30 år skal have førsteaktiveringstilbud, inden de opnår 9 måneders ledighed og derefter fortsættemed gentaget aktiveringstilbud (nyt tilbud senest efter 26 ugers offentlig for-sørgelse). Tilbuddet skal have en varighed på mindst 4 uger.•Efter 2 år vurderes det, om der fortsat er behov for en fremrykket aktiverings-indsats på baggrund af en evaluering samt konjunktursituationen og ledig-hedsniveauet.•De nuværende regler for aktivering fortsætter uændret, herunder at der mak-simalt kan gives 6 ugers uddannelse for personer over 30 år i første ledigheds-periode (samt ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse). Herved sikres det, at aktive-ringen fokuserer på jobsøgning samt virksomhedsrettet aktivering.•Forslaget indfases gradvist. Ledige, der opnår 9 måneders ledighed efter 1. au-gust 2007, omfattes af den fremrykkede ret og pligt til aktivering.Afskaffelse af redskabsstyring•Restriktionen om, at uddannelsesaktivering maksimalt må udgøre 50 pct. af-skaffes. Der styres i stedet efter en samlet økonomisk udgiftsramme for heleledighedsperioden (dvs. både 1. og 2. ledighedsperiode).•Det enkelte jobcenter vil få udmeldt et måltal for antal forsikrede helårsperso-ner, som skal aktiveres inden for den udmeldte ramme.

Intensiv aktivering af forsikrede ledige efter 2½ år•Dagpengemodtagere med mere end 2½ års ledighed bliver omfattet af ret ogpligt til aktivering, så vidt muligt på fuld tid, i resten af dagpengeperioden.•Udgangspunktet for indsatsen er en individuel vurdering og afklaring af denenkeltes jobmuligheder, herunder muligheder for karriereskift.•For gruppen af dagpengeberettigede med mere end 2½ års ledighed, er derbehov for en intensiveret aktiv indsats i resten af ledighedsperioden. Indsatsenfor den enkelte kan sammensættes af de eksisterende redskaber i beskæftigel-sesindsatsen og skal samtidig så vidt muligt være virksomhedsrettet, f.eks. iform af målrettet jobsøgning, løntilskud eller virksomhedspraktik.•Forslaget indfases gradvist. Ledige, der efter 1. oktober 2007 når op over 2½års dagpengeanciennitet, omfattes af kravet om fuldtidsaktivering.Forlængelse af uddannelsespuljer•Den særlige adgang til 1-årige tilbud om vejledning og opkvalificering i førsteledighedsperiode forlænges i en 2-årig periode.•Tilbuddet gælder ledige, der ikke umiddelbart kan formidles til job inden forsit faglige område, og hvis tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for etområde, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft.•Der afsættes 50 mio. kr. årligt til en forlængelse af ordningen i 2007 og 2008.Pligt til at skaffe løntilskudspladser•Offentlige virksomheder forpligtiges til at stille pladser til rådighed i henholdtil en offentlig løntilskudskvote. Det skal ske ved, at kommune, stat og regio-ner forpligtes til at levere de nødvendige pladser inden for den fastsatte kvoteinden for 4 uger.•Såfremt kommune, stat eller region ikke leverer de nødvendige pladser indenfor 4 uger, kan jobcentret eller anden aktør henvise den ledige til et aktive-ringsforløb hos anden aktør af 6 måneders varighed, hvor kommunen, stateneller regionen betaler.•Jobcentre og anden aktør skal bruge en fælles bestillingsblanket, hvoraf detfremgår, hvilken uddannelse og hvilket beskæftigelsesmål den ledige har. Der-udover angives det inden for hvilket hovedområde, der ønskes en løntilskuds-plads.•Hvis myndigheden ikke kan skaffe en plads inden for det ønskede område, måjobcentret anvende de pladser, der stilles til rådighed inden for andre områder.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.

Forsøg med metoder•Der igangsættes i jobcentrene et antal forsøg for at afdække metoder, der kanhjælpe ledige i job, allerede inden de når frem til første tilbud. Forsøge-ne kan indeholde en målrettet ekstra indsats for at bringe ledige i job inden 9måneder. Indsatsen kan f.eks. være et intensivt kontaktforløb med kontaktf.eks. hver uge, eller det kan være et sammenhængende forløb. Målgruppernekan f.eks. være ledige, der er jobsøgende inden for flaskehalsområder eller le-dige med risiko for langtidsledighed. Forsøgene drøftes i forligskredsen.•Forslaget træder i kraft fra 1. januar 2007.Harmonisering og regelforenkling

Undtagelse af personer fra det individuelle kontaktforløbGrupper af ledige undtages fra det individuelle kontaktforløb, når det ikke er relevantat iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats.•Det kan være:oældre, som modtager kontanthjælp, fordi de ikke opfylder bopælskra-vet for at få folkepension,opersoner, som modtager kontanthjælp, fordi de i forhold til førtidspen-sion ikke opfylder bopælskravet,ounge under 18 år, som ikke har forældre, der har pligt til at forsørgedem, og som derfor modtager kontanthjælp,okontant- og starthjælpsmodtagere på barsel, så de herved sidestillesmed modtagere af barselsdagpenge,osyge kontant- og starthjælpsmodtagere i dokumenteret længerevarendebehandling, der udelukker aktivering, ogoledige med en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder indenfor 4 uger, og ledige som skal på barsel inden for 4 uger.•Myndigheden har for ovenstående grupper ikke pligt til at tage kontakt til per-sonen efter reglerne om det individuelle kontaktforløb.•Myndigheden kan – som hidtil - til enhver tid tage kontakt til den ledige, her-under kræve fremmøde. I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere harkommunen fortsat pligt at se på sagen senest hver 3. måned efter de gældenderegler i lov om aktiv socialpolitik.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2007.

Forenklede dokumentationskrav til jobplan ved korte tilbud•Alene tilbud med varighed på sammenhængende 4 uger eller mere kræver enskriftlig jobplan.•Der indføres forenklede dokumentationskrav ved kortere tilbud, hvor:otilbud skal være skriftlige,oder skal have været kontakt med de ledige forud for afgivelse af tilbud-det,odet skal fremgå af sagen, at den ledige har accepteret tilbuddet, ogoden ledige skal have en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvis denledige ikke er enig i tilbudet.•Den ledige har altid ret til at få en jobplan, hvis pågældende beder om det.•De nuværende sanktionsregler ved afslag på og ophør i tilbud gælder uanset,om der er udarbejdet en jobplan.•Forslaget træder i kraft 1. januar 2008.Øvrige forenklinger•Forsikrede ledige ”skifter” kun til aktiveringsydelse ved tilbud på sammen-hængende 4 uger eller mere.•Aktivering af forsikrede ledige tæller alene som tilbud, hvis tilbuddet er påmindst 5 timers aktivering om dagen i gennemsnit.•Den ledige har fortsat pligt til at deltage i alle tilbud - det gælder også tilbud,der har en varighed på under 5 timer i gennemsnit om dagen. De nuværendesanktionsregler ved afslag på og ophør i tilbud gælder derfor også i disse til-fælde.•Forslagene træder i kraft 1. januar 2008.Evaluering af brugen af andre aktører mv.•Der gennemføres en evaluering af brugen og effekten af andre aktører i be-skæftigelsesindsatsen og de forskellige redskabers effekt.Evalueringen gennemføres medio 2008.•

4. Flere indvandrere og efterkommere i arbejdeI de senere år er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Der er gen-nemført mange initiativer, og det går den rigtige vej.Der er fortsat et stort potentiale. En stor del af indvandrerne og efterkommerne stårhelt uden for arbejdsmarkedet, og gruppen er overrepræsenteret blandt langtidsledigeoverførselsmodtagere.Den aktuelle konjunktursituation giver gode muligheder for beskæftigelse for lang-tidsledige og personer, som ellers har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarke-det.Indsatsen for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde skal styrkes. Initiati-verne i den styrkede indsats har følgende overskrifter:•••••••Målrettet løntilskudFornyet firepartsaftalePartnerskaber med virksomhederFlere jobkonsulenter til at få indvandrere i arbejdeAlle skal have samme ret til at blive aktiveretKrav til opfyldelsen af de lediges ret til aktiveringFinansieringsreform

Regeringen indgik i 2002 en firepartsaftale med kommunerne og arbejdsmarkedetsparter om styrket integration. I aftalen indgik blandt andet en trappemodel, der givermulighed for at anvende en kombination af danskkurser, virksomhedspraktik, løntil-skud og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår til at bringe ledige i arbejde.Ordningen har imidlertid ikke været brugt i tilstrækkelig grad. Særligt har ansættelsepå særlige løn- og ansættelsesvilkår stort set ikke været brugt. Regeringen drøfter der-for sammen med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, hvordan trappemodellenkan blive et accepteret og reelt anvendt redskab i integrationsindsatsen.Partnerskaber med virksomheder

Flere virksomheder udtrykker ønske om at løfte en større del af indsatsen for at fåledige med ringe beskæftigelsesmuligheder ind på arbejdsmarkedet. Men mange virk-somheder synes i dag, at samarbejdet med det offentlige er tungt og for bureaukra-tisk.Virksomheder skal kunne indgå partnerskabsaftaler med kommune og stat, hvorvirksomhederne får større muligheder for at tilrettelægge en målrettet og fleksibelindsats, der samtidig styrker mulighederne for, at de ledige kommer i ordinært arbej-de.Partnerskabsaftalen skal fastsætte de overordnede rammer for indsatsen, men det ervirksomhederne, der skal tilrettelægge forløbet for den ledige, herunder vurdere,hvilken indsats i form af uddannelse eller mentor, den ledige har behov for.Flere jobkonsulenter til at få indvandrere i arbejde

Mange ledige indvandrere og efterkommere har brug for en ekstra hånd til at kommei job.Deres kendskab til det danske arbejdsmarked er ofte begrænset, og deres jobudsigterer meget ringe, hvis de overlades til sig selv. En håndholdt indsats er derfor nødven-dig for at få flere i arbejde, og for at få flere til at fastholde beskæftigelse.I perioden 2007-2010 afsættes 75 mio. kr. årligt eller samlet 300 mio. kr. til ansættelseaf flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i de kommuner, som har relativt flestindvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse.Den endelige udmøntning drøftes af aftalepartierne i efteråret 2006.Alle skal have samme ret til at blive aktiveret

Det er vigtigt, at ledige får en målrettet hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarke-det. I loven er der fastlagt en række minimumsregler til indsatsen. Indsatsen skal ta-ges alvorligt, dvs. at tilbuddene skal komme til tiden, og når man har gået ledig i enlængere periode, er der behov for et tilbud af en vis varighed, der kan bringe den le-dige tættere på arbejdsmarkedet.Et aktiveringsforløb skal have en minimumslængde på sammenlagt 4 uger for atkunne tælle som et ret og pligt tilbud. Samtidig gøres refusionen på 65 pct. for kom-munernes forsørgelsesudgifter til ledige kontant- og starthjælpsmodtagere betinget afaktivering i mindst 25 timer om ugen.Tilbud til selvforsørgende

Indvandrere, som ikke modtager offentlig forsørgelse, kan have brug for hjælp til atfinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Men som reglerne er i dag, er der ikke mulighedfor at give tilbud om aktivering.Kommunerne får derfor mulighed for at give aktivering til personer, som ikke mod-tager offentlige forsørgelsesydelser, herunder personer, hvis ret til kontanthjælp erfaldet bort på grund af manglende opfyldelse af kravet om 300 timers arbejde indenfor de seneste to år.Disse tilbud giver bl.a. indvandrere uden uddannelse og arbejdsmarkedserfaring bed-re mulighed for at opnå beskæftigelse.

Der indføres en ny særlig ordning for ansættelse med løntilskud i private virk-somheder for personer, der har modtaget introduktionsydelse, kontanthjælpeller starthjælp i 90 pct. af tiden i de seneste 3 år. Perioder, hvor personen harværet i aktivering tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden.90 pct. af tiden opgøres som mindst 140 uger inden for de seneste 156 uger.Den ledige skal være modtager af introduktionsydelse, kontanthjælp, start-hjælp eller være i aktivering som modtager af en af ydelserne på det tidspunktansættelsen aftales.Løntilskuddet svarer til højeste dagpengesats. Løntilskudsperioden aftales mel-lem den ledige og virksomheden og kan vare op til 12 måneder.Ordningen gælder ikke for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegi-vende uddannelse.Der er tale om en objektiv ordning. Det betyder, at opfylder den ledige ogvirksomheden de fastsatte betingelser, har den ledige ret til at blive ansat medløntilskud i virksomheden i op til 12 måneder. Myndigheden kan således ikkeforetage en visitation af den ledige eller bestemme varigheden af løntilskuds-perioden.De eksisterende bestemmelser om merbeskæftigelse og et rimeligt forholdmellem antallet af ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og ansat-te med løntilskud gælder.Ordningen træder i kraft 1. januar 2007, og der er mulighed for tilgang til ord-ningen frem til udgangen af 2009.Ordningen evalueres i foråret 2009.

Fra 1. januar 2007 indgås partnerskaber mellem virksomheder og kommuneog/eller stat om rekrutteringsforløb af ledige med ringe beskæftigelsesmulig-heder, herunder især indvandrere og efterkommere.Målgruppen for partnerskabsaftaler er alle ledige, der efter de gældende reglerkan få tilbud om virksomhedspraktik.I disse rekrutteringsforløb indgår virksomhedspraktik eventuelt suppleret meduddannelse og tilknytning af en mentor efter de gældende regler.Partnerskabsaftalen fastsætter de økonomiske rammer for virksomhedens købaf uddannelse over for målgruppen. Virksomhederne skal have mulighed forat afgøre, om og hvornår uddannelse kan indgå i forløbet inden for de ram-mer, der er aftalt.Virksomheden betaler for køb af uddannelse. AF eller kommunen refundererudgifter til uddannelse, herunder udgifter til administration, hvis det er aftalt ipartnerskabsaftalen.Virksomheden kan selv vælge om og i så fald hvornår, den enkelte ledige skalhave tilkoblet en mentor.Under forløbet modtager den ledige den hidtidige offentlige forsørgelse.Hvis forløbet går tilfredsstillende, kan den ledige ansættes på almindelige vil-kår til almindelig løn efterfølgende.Der afsættes i perioden 2007-2010 75 mio. kr. årligt, eller samlet 300 mio. kr.,til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i de 10-15 kommu-ner, som har relativt flest ledige indvandrere og efterkommere på starthjælp,kontanthjælp og introduktionsydelse (fuldtidspersoner) i forhold til den sam-lede befolkning i den erhvervsaktive alder.Den endelige udmøntning drøftes af aftalepartierne i efteråret 2006.Jobkonsulenterne ansættes til at følge de ledige i målgruppen tæt, hjælpe medat skabe og fastholde kontakt til en arbejdsplads, finde en mentor og følge in-tensivt op på den enkelte ledige under forløbene.Jobkonsulenterne ansættes hurtigst muligt fra 1. januar 2007.Alle modtagere af kontanthjælp og starthjælp, som er fyldt 30 år, får ret ogpligt til gentagen aktivering, hver gang de har modtaget forsørgelse i sammen-hængende seks måneder. Reglen om gentagen aktivering hver 6. måned gælderefter første ret og pligt tilbud.Forslaget træder i kraft 1. juli 2008

Et aktiveringsforløb skal fra 1. januar 2008 have en minimumslængde påsammenlagt 4 uger, for at kunne tælle som et ret og pligt tilbud. Sammenhæn-gende forløb, eksempelvis bestående af virksomhedspraktik i 2 uger og 3 ugersvejledning og opkvalificering, tæller med som et ret og pligt tilbud.Der kan fortsat gives tilbud af under 4 ugers varighed, men sådanne tilbud tæl-ler ikke som ret og pligt tilbud.Kommunerne mister fra 1. januar 2008 refusionen for udgifter til kontant- ogstarthjælp for perioder, hvor ledige efter reglerne om ret og pligt ikke har væ-ret i aktivering, men burde have været det.Kommunerne bevarer dog refusionen af udgifterne til kontant- og starthjælp ipassive perioder, hvis kontant- eller starthjælpsmodtageren er på barsel ellerhar andre rimelige grunde til ikke at tage imod et tilbud om arbejde eller et ak-tiveringstilbud. Kommunerne vil i disse tilfælde få statslig refusion på 35 pct.af udgifterne til kontant- og starthjælp.Kontant- og starthjælpsmodtagere, som har haft rimelige grunde til at væreundtaget fra aktiveringspligten på tidspunktet for ret og pligt tilbud, skal haveet tilbud senest en måned efter, at den gyldige grund er ophørt.Refusionen på 65 pct. for kommunernes forsørgelsesudgifter til ledige kon-tant- og starthjælpsmodtagere gøres fra 1. januar 2008 betinget af aktivering imindst 25 timer om ugen. Det skal fortsat være således, at kan det dokumen-teres, at aktiveringen kun kan ske i et mindre omfang på grund af den ledigessituation, fx misbrugsproblemer, kan der ydes 65 pct. i refusion.Kommunen kan efter en konkret vurdering give selvforsørgede tilbud om ak-tivering. Hele tilbudsviften – dvs. vejledning og opkvalificering, virksomheds-praktik eller ansættelse med løntilskud – kan benyttes.Vejledning og opkvalificering kan vare i op til seks uger.Tillægsydelser, herunder mentor, kan bevilges efter kommunens skøn.Tilbuddet giver ikke personen ret til at modtage offentlig forsørgelse.Kommunernes udgifter finansieres med refusion efter gældende regler.Forslaget omfatter selvforsørgende i forhold til integrationsloven og lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, herunder personer, hvis ret til kontanthjælp erfaldet bort på grund af manglende opfyldelse af kravet om 300 timers arbejdeinden for de seneste to år.Timer i løntilskud og anden støttet beskæftigelse kan ikke medregnes ved op-gørelsen af de 300 timers arbejde inden for de seneste to år.

5. Hurtigere gennem uddannelserneDanske unge starter sent på at uddanne sig og er lang tid om det. De er omtrent 4 årældre, når de afslutter deres videregående uddannelse, end hvis de havde fulgt denlige vej gennem uddannelserne.I 2004 var gennemsnitsalderen for de studerende, når de afsluttede en kandidatgrad29,9 år. For mange er det omkring 10 år efter, de afslutter deres adgangsgivendeungdomsuddannelse. For studerende, der afsluttede en mellemlang videregående ud-dannelse var gennemsnitsalderen 30 år, mens den for studerende fra korte videregå-ende uddannelser var 27,3 år. Danmark er dermed et af de lande, hvor de unge erældst, når de afslutter en videregående uddannelse.Denne høje færdiggørelsesalder skyldes især, at de unge starter sent på deres videre-gående uddannelse, og at de er forholdsvis lang tid om den. Tal fra Danmarks Stati-stik viser, at halvdelen af de studerende, der fuldførte en lang videregående uddan-nelse i 2004, var mere end 6 år om uddannelsen. En del unge falder også fra uddan-nelsen, og starter på en ny.Alle kan ikke gå den lige vej gennem uddannelserne. Der skal være plads til velbeg-rundede pauser og mulighed for at vælge om. Men det er et problem, at de studeren-de er så sent færdige – både for de studerende og for samfundet. Det er målsætnin-gen, at unge, der tager en videregående uddannelse, færdiggør den tidligere end i dagog på normeret tid.Der skal derfor både gennemføres initiativer, der styrker vejledningen og sikrer enmere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og aktiv indsats fra uddannelsesinstitutionernesside samt initiativer, der giver en tilskyndelse til de enkelte studerende gennem enbedre indretning af optagelsessystemet, så den unge kan se en fordel i at starte tidli-gere på uddannelsen og i at færdiggøre uddannelsen tidligere.Hovedelementerne er:•Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter tidligere på en videregåen-de uddannelse•Indretningen af universitetsuddannelserne skal understøtte de studerendesmuligheder for hurtigere studiegennemførelse•Universiteterne skal understøtte mulighederne for de unge for hurtigere stu-diegennemførelse

Knap 1/3 af de unge med en almen gymnasial uddannelse, der starter på en kort ellermellemlang videregående uddannelse, venter mere end 2 år fra aflæggelse af den ad-gangsgivende eksamen, før de starter på deres første videregående uddannelse. Forde lange videregående uddannelser er det ca. 15-20 pct. af de unge med en almengymnasial uddannelse, der venter mere end 2 år.Med henblik på at sænke de unges alder ved start på de videregående uddannelserskal optagelsessystemet justeres, således at de unge tilskyndes til at starte tidligere.Unge, der søger optagelse inden for to år efter aflæggelse af den adgangsgivende ek-samen, begunstiges i forhold til de unge, der venter mere end to år på at søge ind påen videregående uddannelse.Konkret sker det ved indførelse af en såkaldt kvotientmodel, hvor de unge, der star-ter senest to år efter den adgangsgivende eksamen, får ganget deres oprindelige ka-raktergennemsnit med en kvotient på 1,08. Det betyder, at en studerende, der får sinadgangsgivende eksamen i juni i et givent år, skal søge om optagelse på en videregå-ende uddannelse senest ved sommeroptaget to år efter, for at få ganget sit oprindeli-ge karaktergennemsnit med 1,08.Med ændringerne af optagelsessystemet vil det fortsat være muligt at tage hensyn tilpersoner, der ønsker at foretage et karriereskift. Det gælder fx en håndværker, derefter en periode på arbejdsmarkedet ønsker at påbegynde en videregående uddannel-se.Ordningen træder i kraft fra optaget medio 2009. Ordningen evalueres efter 4 år.2. Indretningen af universitetsuddannelserne skal understøtte de studerendesmuligheder for hurtigere studiegennemførelse

For at understøtte at de studerende kan gennemføre studiet på normeret tid, skal derpå alle universitetsuddannelser være mulighed for at gå til eksamen hvert halve år i defag, hvori der løbende afholdes undervisning.De studerende skal endvidere have mulighed for hurtigt at kunne gå til reeksaminati-on, hvis de ikke består en eksamen umiddelbart efter afslutning af et undervisnings-forløb. Der skal være mulighed for reeksamen i august (efter ordinær eksamen imaj/juni). Og der skal endvidere som udgangspunkt afholdes reeksamen i janu-ar/februar (efter ordinær eksamen i december/januar).Disse forslag betyder, at de studerende vil have mulighed for at gennemføre tre ek-samensforsøg i et fag inden for 6–8 måneder.Ved begyndelsen af ethvert undervisningsforløb (forelæsningsrække, kursus, projekt,speciale mv.) tilmeldes den studerende automatisk til eksamen i det pågældende un-dervisningsforløb.Tidsbegrænsning på de studerendes specialeskrivning

På langt de fleste universitetsuddannelser er specialet normeret til ½ år. På mangeuddannelser er det imidlertid normalt at bruge længere tid, fordi der stilles for højekrav og forventninger til specialet. Derfor skal der stilles bindende tidsbegrænsningfor de studerendes specialeskrivning.I forbindelse med indførelsen af denne ordning skal universiteterne sikre, at de reellekrav og forventninger, der fremover er knyttet til specialet på en uddannelse, mulig-gør, at specialet kan udarbejdes på den normerede tid, herunder at der i tilstrækkeligomfang stilles vejledning til rådighed for den specialestuderende.Hvis specialet ikke afleveres inden for den aftalte tidsfrist, dvs. normalt ½ år, har denstuderende brugt et eksamensforsøg. Den studerende skal ikke starte forfra på et nytspeciale, men der aftales en ny opgaveformulering, der skal ligge inden for sammeemneområde med en afleveringsfrist på tre måneder.For at skabe ensartede rammer for de studerendes specialeskrivning, der kan sikre, atflere kan afslutte specialet på den normerede tid, skal studienævnet godkende opga-veformuleringen for specialet og fastsætte afleveringstidspunktet. Samtidig hermedfastsættes omfanget af specialevejledningen. Ved en overskridelse af afleveringsfri-sten skal studienævnet godkende den ny opgaveformulering og afleveringsfrist.

Omfanget af studievejledningen skal fremgå af universiteternes strategi for, hvordande vil nedbringe frafald og forsinkelser på studierne.Herunder forpligtes universiteterne til at følge op i forhold til frafaldstruede stude-rende, der er mere end ½ år bagud på deres studium, fx ved et tilbud om en samtale.Samtalen gøres obligatorisk, hvis forsinkelsen forøges yderligere i løbet af de næste 6måneder.Endvidere skal studievejledningen på universiteterne styrkes generelt. Der skal givesen bedre studievejledning, der tager sigte på at afhjælpe og finde løsninger på de stu-derendes studiemæssige, faglige og økonomiske problemer.Indholdet i studievejledningen skal fx omhandle effektiv studietilrettelæggelse, stude-rendes økonomi, job- og beskæftigelsesmuligheder og generelt styrke karrierevejled-ningen.Omlægning af universiteternes taxametertilskud

Det skal blive almindeligt, at de studerende gennemfører deres uddannelse på nor-meret tid. Universiteterne skal skabe bedre sammenhæng mellem undervisningenstilrettelæggelse og de studerendes forudsætninger og engagement, så de faktiske stu-dietider nærmer sig de normerede studietider.Denne udvikling kan understøttes positivt af taxametersystemet fx ved, at uddannel-sestaxameteret begrænses til normeret tid plus ét år. De midler, der frigøres ved tids-begrænsningen, tilbageføres til universiteterne, som en præmie til dem, der forbedrerstudiegennemførelsen, uden at mindske de samlede uddannelsesbevillinger til univer-siteterne. Det skal ske, så der ikke opstår større omfordelinger mellem universiteterog studieretninger og uden, at det går ud over kravene til uddannelsernes kvalitet.Den nærmere udformning af ordningen fastsættes til efteråret.Ordningen indfases med virkning for de studerende, der optages på bacheloruddan-nelser fra september 2008. Derved vil omlægningen først få effekt for universiteternefra 2012, mens effekten vil være fuldt indfaset i 2018. Denne lange indfasningstid vilgive universiteterne god tid til at tilrettelægge studieforløbene og gennemføre initiati-ver, så den andel af studerende, der gennemfører studiet inden for normeret tid plusét år, øges betydeligt.

6. Ungdomsuddannelse til alleAlle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegiven-de ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod, at engruppe med utilstrækkelige kvalifikationer bliver udsat for voksende ledighedsrisikoog ikke får del i fremgangen på linie med andre grupper. Målet er, at mindst 95 pct.af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. I dag begynder over 95 pct.af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun 80 pct. gennemfører.Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år.I dag gennemfører godt 50.000 af en årgang en ungdomsuddannelse. I 2015 er derover 65.000 i en årgang, der skal tage en ungdomsuddannelse, hvis mindst 95 pct. afen årgang skal gennemføre.Der er også en særlig stor udfordring i at sikre, at den sidste femtedel af en ung-domsårgang får en ungdomsuddannelse. Det er oftest unge, der har påbegyndt enungdomsuddannelse, men er faldet fra blandt andet på grund af svage faglige forud-sætninger. Det kræver nye tilgange og tilpasninger, således at unge med svagere for-udsætninger også kan rummes indenfor uddannelsessystemet.Der skal derfor gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemføreren ungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i en fo-kusering på de elever, der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede ideres uddannelsesvalg, og dermed har størst risiko for at falde fra en ungdomsud-dannelse. Der skal også placeres et klart og øget ansvar for, at de unge påbegynder oggennemfører en ungdomsuddannelse hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelses-institutionerne, forældre og de unge selv.Initiativerne i indsatsen for at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse eropdelt under følgende overskrifter:•Ansvar og redskaber til kommunerne, herunderoTidlig indsats i folkeskolen og mentorordningero10. klasseoProduktionsskoleroErhvervsgrunduddannelse (egu)oHurtigere i job eller uddannelse for dagpengemodtagere og kontant-hjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år

Kommunerne har ansvaret for folkeskolen og for, at de unge får de faglige forudsæt-ninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, for vejledning af unge om valg afungdomsuddannelse og for beskæftigelses- og integrationsindsatsen over for unge.Kommunerne skal have et klart og sammenhængende ansvar for, at den enkelte ungepåbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. I dag er der en tendens til, at deunge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, cirkulerer mellem myndigheder,uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Ansvaret er således ikke klart placeret. Dermangler overblik over, hvilke unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse oghvorfor. Og der foregår ikke en sammenhængende indsats på tværs af forskelligekommunale opgaver.Kommunerne skal derfor have en række redskaber som støtte til arbejdet med at sik-re, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Disse redskaber skal medvirketil, at også unge med utilstrækkelige forudsætninger får faglige og personlige kvalifi-kationer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om 10. klas-se, målrettede produktionsskoleforløb, mentorordninger, modernisering af egu mv.Som led i indsatsen for at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddan-nelse, skal kommunerne følge systematisk op over for de unge, der ikke starter på enuddannelse, eller som falder fra eller står i risiko herfor.Tidlig indsats i folkeskolen og mentorordninger

Vejledningen i 8. og 9. klasse på Ungdommens Uddannelsesvejledning er stort setden samme for både afklarede og uafklarede unge. Det gør det vanskeligt at fokusereindsatsen tilstrækkeligt på de uafklarede unge. Mange unge, der er færdige med 9.klasse, har således ringe overblik over deres valgmuligheder og sammenhængen mel-lem forskellige uddannelser og erhverv. Det gælder især unge fra uddannelsesfrem-mede miljøer, herunder indvandrere. En del af den gruppe får heller ikke nok råd ogopbakning fra forældrene om uddannelsesvalg. Der findes ikke i dag en forebyggen-de indsats, som på et tidligt tidspunkt kan samle disse unge op.Kommunernes vejledning af de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse,er heller ikke målrettet nok. Der er ikke fokus på de uafklarede unge, og den opsø-gende indsats bliver ikke prioriteret tilstrækkeligt.

Den tidlige indsats i folkeskolen skal derfor styrkes og målrettes elever med de stør-ste behov. Der skal sættes tidligere ind over for elever, der står i risiko for ikke atgennemføre en ungdomsuddannelse. Allerede i 6. klasse, hvor arbejdet med uddan-nelsesbogen påbegyndes, skal der ske identifikation af de elever, der har brug for ensærlig indsats. Initiativerne skal understøtte, at de unge afklares i deres uddannelses-valg tidligst muligt. Endvidere skal sikres, at elever, der er skoletrætte, eller af andengrund ikke får udbytte af undervisningen, får mulighed for forløb væk fra skolen medhenblik at få afklaret deres uddannelsesvalg. Også fra 9. klasse skal der være brobyg-ningstilbud til ungdomsuddannelserne, ligesom der skal tilbydes mentorer til de mestusikre og frafaldstruede unge elever, der starter direkte fra 9. klasse.Mentorordninger for unge, der er særligt udsatte i overgangen mellem grundskole ogde erhvervsrettede ungdomsuddannelser, skal bidrage til, at de unge starter på og fårfodfæste i en erhvervsuddannelse. Der etableres mentorordninger på de erhvervsret-tede ungdomsuddannelser for elever, der mangler støtte i form af voksenkontakt.Eleven skal – hvis det vurderes hensigtsmæssigt – kunne fortsætte med den sammementor fra 9. klasse.10. klasse

Produktionsskolerne har en rolle i forhold til unge, der har særlig behov, og som ikkeumiddelbart er i stand til at starte på en kompetencegivende ungdomsuddannelse.I 2004 deltog 14.224 unge i et produktionsskoleforløb af forskellig varighed. Detteskal ses i forhold til, at der er ca. 60.000 unge i en ungdomsårgang.Produktionsskolerne vil kunne blive udnyttet bedre, hvis de i højere grad målrettesmod at forberede de unge, der har særlige behov, for at påbegynde og fuldføre enkompetencegivende uddannelse.Produktionsskolernes aktivitet skal derfor i større udstrækning end i dag målretteskompetencegivende uddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Der skal somhovedregel indgå meritgivende brobygning til kompetencegivende uddannelse i pro-duktionsskoleforløbene.

Skolerne skal samarbejde med erhvervsskolerne, og produktionsskolerne skal kunnetilrettelægge erhvervsgrunduddannelse og – efter aftale med en erhvervsskole – gen-nemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb.Det er vigtigt, at produktionsskolernes samspil med de kompetencegivende uddan-nelser understøtter de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. Der skal der-for iværksættes en undersøgelse i efteråret 2006, som afdækker, hvilke forudsætnin-ger og kompetencer produktionsskoleeleverne har. Undersøgelsen skal endvidere be-lyse de forhold, der har betydning for, at de unge påbegynder et produktionsskole-forløb, herunder visitationspraksis, vejledningsindsats mv. Undersøgelsen skal ind-drage de evalueringsrapporter, der er udarbejdet på området.Sammenhængen mellem ansvar og kompetence skal sikres, samtidig med at kommu-nerne skal anvende produktionsskolerne aktivt i indsatsen for, at alle unge skal gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal undersøgelsen også danne grundlag foren vurdering af kommunernes incitament til at anvende produktionsskoleforløbeneaktivt, så eleverne hurtigst muligt kommer over i et kompetencegivende uddannelses-forløb.Erhvervsgrunduddannelse (egu)

For de unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse, er erhvervs-grunduddannelsen (egu) et relevant tilbud. Der er relativt positive erfaringer med for-løbene på erhvervsgrunduddannelsen, set i forhold til de unges forudsætninger. 4 udaf 10 opnår arbejde efter endt uddannelse, næsten hver tredje elev påbegynder en nyuddannelse, mens resten vælger at afbryde uddannelsen, typisk fordi de har fundet etarbejde.Kommunerne kan i dag fravælge at bruge egu. 60 pct. af kommunerne tilbyder såle-des slet ikke de unge en egu, og den årlige tilgang ligger i størrelsesordenen 700-900elever. Mange unge får af den grund ikke mulighed for at gennemføre en kompeten-cegivende ungdomsuddannelse på et niveau, der matcher deres forudsætninger.Kommunerne forpligtes derfor til at tilbyde egu til den relevante målgruppe. Kom-munerne behøver ikke selv at stå for tilrettelæggelsen af erhvervsgrunduddannelsen,men kan benytte udbud af erhvervsgrunduddannelsen på en erhvervsskole, somfremover får mulighed for at tilbyde egu til hele målgruppen. Samtidig gennemføresen modernisering af egu med henblik på at skabe fleksible og tidssvarende uddannel-sestilbud, som kommunerne uden vanskeligheder kan henvise de unge til.Virksomhedspraktik eller uddannelse for 25-29 årige start- og kontanthjælps-modtagere

I dag får unge start- og kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år uden en er-hvervs-kompetencegivende uddannelse et aktiveringstilbud efter 13 ugers sammen-hængende ledighed. Tilbuddet, der sammenlagt skal vare 18 måneder, kan være vej-ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud.Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere i al-deren 25-29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligtskal have et aktiveringstilbud efter 5 ugers sammenhængende ledighed.Tilbuddet kan være virksomhedspraktik såvel i den offentlige som den private sektoreller vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt projekt. Varighedenaf tilbuddet er 8 uger. Den unge er derefter omfattet af den almindelige aktivering,som påbegyndes efter 13 uger.Den unge kan i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vil-kår. Deltager den unge aktivt med at finde en ordinær uddannelse, får den unge in-gen sanktion for at fravælge tilbuddet om virksomhedspraktik eller om deltagelse i etsærligt tilrettelagt projekt. Den unge bevarer dermed retten til hjælpen.Den unge får 8 uger til at finde en uddannelse, vedkommende vil søge ind på. Denunge vil indtil uddannelsesstart fortsat have ret til kontant- eller starthjælp.Hvis den unge uden en rimelig grund ikke samarbejder, søger ind på og påbegynderen uddannelse, skal den unge sanktioneres som ved afvisning af tilbud. Der vil væretale om en sanktion efter reglerne om gentagelsestilfælde, da det er andet tilbud, somafvises. Den unge oplyses herom.I perioden fra den unge har valgt, hvilken uddannelse den unge vil søge ind på, tiluddannelsen påbegyndes, gælder de eksisterende regler om ret og pligt til aktivering.Job eller uddannelse for dagpengemodtagere

Unge ledige skal hurtigt i job eller uddannelse. Det er AF’s opgave at understøttedette. Hvis den unge efter 6 måneders sammenlagt ledighed ikke er kommet i job el-ler i gang med uddannelse, skal den unge have et tilbud om aktivering.I dag får dagpengemodtagere mellem 25 og 29 år uden en erhvervskompetencegi-vende uddannelse efter 6 måneders ledighed et aktiveringstilbud. Tilbuddet kan beståaf vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Hvis til-buddet afslås, mister dagpengemodtageren dagpengeretten i 3 uger i førstegangstil-fælde. I gentagelsestilfælde mistes dagpengeretten helt.Forslaget indebærer, at dagpengemodtagere i alderen 25-29 år uden erhvervskompe-tencegivende uddannelse efter 6 måneders sammenlagt ledighed skal have et tilbudom job (med tilskud). Løntilskudsjobbet er i den offentlige sektor. Varigheden af til-buddet er 6 måneder.

Den unge kan i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vil-kår. Deltager den unge aktivt med at finde en ordinær uddannelse, får den unge in-gen sanktion for at fravælge tilbuddet om ansættelse i offentligt løntilskud. Den ungebevarer dermed retten til dagpenge.I modsætning til i dag vil den unge ikke få en sanktion, hvis tilbuddet om job (medtilskud) afvises. Det vil være tilfældet, hvis den unge i stedet vælger aktivt at medvirketil at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Den unge vil derforindtil uddannelsesstart fortsat have ret til dagpenge.Den unge får herefter 8 uger til at finde en uddannelse, vedkommende vil søge indpå. Den unge vil indtil uddannelsesstart fortsat have ret til dagpenge.I perioden fra den unge har valgt, hvilken uddannelse den unge vil søge ind på, tiluddannelsen påbegyndes, gælder de eksisterende regler om ret og pligt til aktivering.Hvis den unge uden en gyldig grund ikke samarbejder, søger ind på og påbegynderen uddannelse, skal den unge sanktioneres som ved afvisning af tilbud. Der vil væretale om en sanktion efter reglerne om gentagelsestilfælde, da det er andet tilbud, somafvises. Den unge oplyses herom.2. Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Målet om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal først og fremmestske gennem styrkelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser - det vil sige er-hvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne, social- og sundhedsuddannelserne ogerhvervsgrunduddannelsen.Det samlede udbud af erhvervsuddannelser skal give alle elever mulighed for at reali-sere deres potentiale fuldt ud. Uddannelserne skal have et højt, internationalt kvali-tetsniveau og være attraktive for elever med gode kundskaber. Og de skal give ad-gang til videregående uddannelse.Samtidig skal flere unge med svage forudsætninger påbegynde og fuldføre en er-hvervsuddannelse. Uddannelserne skal derfor også være attraktive og en realistiskmulighed for de elever, som f.eks. har svært ved matematik eller dansk, eller som harringe motivation til at fortsætte med en uddannelse efter folkeskolen.De to mål kan være svære at tilgodese samtidigt. Uddannelser med høje krav til ele-vernes færdigheder fremmer kvaliteten af uddannelserne og udfordrer de dygtige ele-ver, men kan være en barriere for elever med svage forudsætninger og reducere dis-ses muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Modsat vil det forringekvaliteten af uddannelserne, hvis erhvervsuddannelserne alene skal indrettes efter deforudsætninger, som de fagligt svageste elever har. Det betyder, at lærerne møder sti-gende krav til faglige og pædagogiske kvalifikationer for at kunne formidle undervis-

ning til elever med meget forskellige forudsætninger og motivation, hvilket bl.a. øgerbehovet for efteruddannelse.For at sikre den fornødne rummelighed i uddannelserne er det nødvendigt at fornybåde strukturen, tilrettelæggelsen og de pædagogiske metoder. Udvalget om frem-tidssikring af erhvervsuddannelserne, som blev nedsat af regeringen i tilknytning tilGlobaliseringsrådets arbejde, vil komme med konkrete forslag til initiativer, der kansikre denne rummelighed. Aftalepartierne er enige om at drøfte opfølgningen pårapporten fra udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne.Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Når flere unge i fremtiden skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil eleverne bli-ve mere forskellige med hensyn til faglige forudsætninger, graden af afklaring om ud-dannelsesønsker og alder. I dag er grundforløbet ikke tilrettelagt, så det passer til deunges forskellige behov. Erhvervsskolerne har f.eks. begrænset mulighed og traditionfor at udbyde korte grundforløb til de stærke elever og længere strukturerede grund-forløb til uafklarede elever og elever med svage forudsætninger.De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal derfor gøres mere attraktive for ungemed forskellige forudsætninger. Det gælder blandt andet, at eleverne skal møde prak-sis tidligt i uddannelsen – dvs. at der på grundforløbet skal udbydes særlige forløb forelever med svage forudsætninger, som har brug for mere stabile sociale rammer ogelever, der har brug for undervisning i dansk og dansk kulturforståelse.For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsæt-ninger for uddannelse samt for at sikre en tydelige adgang til videregående uddannel-se skal erhvervsuddannelserne trindeles, og den enkelte elev skal have bedre mulig-hed for at vælge forskellige niveauer i fagene. Hvert trin skal afspejle en jobprofil,som har et modsvar på arbejdsmarkedet.Der sker i dag ikke en hurtig nok uddannelsesdækning i forbindelse med branche-glidninger, og når nye brancher opstår. Det er i dag ca. 80 pct. af virksomhederne,der ikke er godkendt eller har ladet sig godkende som praktikvirksomheder. Mulig-heden for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes. Det vil med-virke til at aktivere de ikke udnyttede praktikpladsmuligheder, som er til stede både iden private og den offentlige sektor. Det vil desuden medvirke til at skabe flere er-hvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for unge, der ikke i dag har mu-lighed for eller ønske om at gennemføre en af de eksisterende erhvervsuddannelser.Trindeling må ikke medføre, at unge, der har de faglige forudsætninger, afskæres fraat gennemføre en faglært uddannelse indeholdende alle trin.Der er et behov for at skabe mere overskuelighed og enkelhed i det samlede systemaf erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Samtidig er der behov for at fremme mu-lighederne for et dynamisk samspil mellem de produktionstekniske, de merkantile og

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er stort. Næsten hver tredje, der starter på en er-hvervsuddannelse, gennemfører ikke. Af mandlige indvandrere falder 6 ud af 10 fra.I dag foretages der ikke en entydig og standardiseret registrering af frafaldet på er-hvervsskolerne. Det gør det svært for uddannelsesinstitutionerne at få et overblikover, hvor mange af eleverne der fuldfører.De erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner med for højt frafald skal gøreen øget indsats for at reducere frafaldet. Skolerne pålægges at udarbejde handlings-planer herfor. Skoler, der ikke har nedbragt frafaldet, vil Undervisningsministerietkunne indgå indsatsaftaler med.Nogle skoler har gode erfaringer med at tage en tidlig samtale med eleven som en delaf introduktionen til erhvervsuddannelserne. Samtalen kan bruges til at afklare denenkelte elevs kompetencer. Dermed kan der tidligt sættes ind med særlige forløb ogstøtteforanstaltninger for de elever, som har brug for det. Endvidere har social ogpsykologisk rådgivning på ungdomsuddannelsesinstitutionerne vist sig nyttigt overforfrafald som følge af personlige problemer. Erfaringer peger også på, at lektieværkste-der og afvekslende undervisning er gode værktøjer til at fremme et godt skolemiljø,som er af afgørende betydning for, at eleverne kan fastholdes i uddannelse.Et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af men-tor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange – men ikkealle – erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammen-hæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevens kompetencer. Mentor-ordninger på ungdomsuddannelsesinstitutionerne har også vist sig at være et effektivtredskab i forhold til at reducere frafaldet – især over for de to-sprogede elever i er-hvervsuddannelserne.Praktikpladser

Udviklingen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler har været yderst gunstige de toseneste år. I dag er det dog kun ca. 20 pct. af de offentlige og private virksomheder iDanmark, som er godkendt til at uddanne erhvervsuddannelseselever. Ca. halvdelenaf disse, dvs. 10 pct., har aktuelt elever. Målt over en flerårig periode er der dog væ-sentligt flere end halvdelen af disse virksomheder, der har lærlinge.De større virksomheder stiller forholdsmæssigt færre praktikpladser til rådighed endde små og mellemstore virksomheder. Og inden for de nye brancher og jobområderer udbuddet af praktikpladser heller ikke tilstrækkeligt.

En stor andel af de unge, som skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at nåmålsætningen, vil være unge med dårlige forudsætninger og med indvandrerbag-grund. Erfaringen viser, at disse unge har sværere ved at få en praktikplads. Der skalderfor iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisati-oner med henblik på at øge antallet af praktikpladser.Målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, atder kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede praktikplads-aftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig afkonjunkturudsving.Aftalepartierne vil derfor nøje følge udviklingen i antallet af praktikpladser og sam-menholde den med udviklingen i antallet af unge, der reelt mangler en praktikplads.Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringeraf den eksisterende AER-ordning for at nå målet om, at alle unge skal have en ung-domsuddannelse. Undersøgelsen skal være færdig i september 2007. Herefter vil afta-lepartierne vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsæt-ningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvis udviklingen ikke ertilstrækkelig, vil den enkelte virksomheds økonomiske incitament til at indgå elevafta-ler blive styrket via AER-ordningen.Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal også udnyttes bedre. Noglevirksomheder har kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale.Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde nok bredde i oplæringen. Erfarin-gerne med forsøgene med flex-kombiaftaler – herunder aftaler med klynger af virk-somheder - og korte uddannelsesaftaler drøftes i efteråret med aftalepartierne medhenblik på mulighederne for permanentgørelse.Regeringen vil sideløbende styrke aftaleindgåelsen på de offentlige beskæftigelsesom-råder. Inden udgangen af 2007 skal staten øge antallet af praktikpladser med mindst25 pct. Også efter 2007 vil staten yderligere øge det samlede antal elever, så statenyder sit bidrag til at nå målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemføreren ungdomsuddannelse i 2015. Regeringen vil drøfte måltal for antallet af praktik-pladser i kommunerne med KL. Heri vil indgå, at der er behov for at øge antallet afSOSU-uddannede og dermed antallet af praktikpladser i kommunerne.Erhvervsskolerne skal have bedre mulighed for at oprette nye fleksible og individuel-le erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal fx kunne omfatte dele af en eller flereerhvervsuddannelser og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virk-somhed. Det vil også give mulighed for flere praktikpladser, jf. ovenfor. Samtidigskal erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats styrkes og professionaliseres.Desuden skal eleverne være fagligt og geografisk mobile og aktivt søge de praktik-pladser, der er ledige.

Den nuværende uddannelsesgaranti for alle unge, der starter på en erhvervsuddan-nelse, skal udvides. Garantien kan i dag af de unge opleves som utilstrækkelig, da derer mangel på praktikpladser på nogle af de mest populære uddannelser. Garantienstiller i dag endvidere krav til den unge om faglig mobilitet til uddannelser, som ople-ves at ligge langt fra den ønskede uddannelse, og den uddannelse den unge er be-gyndt på. Garantien skal derfor udvides, så risikoen for at foretage forkert valg afuddannelse, hvor der ikke er udsigt til at få en praktikplads eller efterfølgende be-skæftigelse, reduceres.De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal sammentænkes i én rammelov med enenkel og dynamisk mål- og rammestyring. Uddannelser, der er partstyrede i dag, fort-sætter hermed. Uddannelserne skal samles i 10–12 nye fællesindgange og således, ategnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne fær-diggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på. Erhvervsgrund-uddannelse og tilbud til unge med helt særlige behov skal tilsvarende være mulighe-der for unge, der ikke kan gennemføre et grundforløb med adgang til et hovedforløb,eventuelt med skolepraktik. Den reviderede struktur skal desuden styrke overblikketover uddannelserne for alle brugere af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.I dag møder eleverne adgangsbegrænsningen, når de i grundforløbet vælger de fag,som er særlige for det konkrete hovedforløb, dvs. den enkelte uddannelse. Når ele-verne først møder begrænsningen langt inde i grundforløbet, medfører det imidlertid,at elever, der bliver omfattet af adgangsbegrænsningen, bliver skuffede, da de ofteikke har medtænkt denne risiko. Der skal derfor etableres mulighed for at dimensio-nere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgan-gen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Omlægningen af adgangsbegrænsningindebærer ikke i sig selv, at flere uddannelser omfattes heraf.Den nye adgangsbegrænsning tænkes anvendt på uddannelser, hvor der er begrænse-de beskæftigelsesmuligheder, fx indenfor de kreative mediefag.Etablering af flere indgange og adgangsbegrænsning til enkelte modeprægede ind-gange vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øge elevernesfaglige og geografiske mobilitet. Adgangsbegrænsningen skal som i dag ske underhensyn til forventninger om fremtidige beskæftigelsesmuligheder for de færdigud-dannede. Adgangsbegrænsning skal som hidtil ikke omfatte elever med uddannelses-aftale.Kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne

Appendiks 6.1Job eller uddannelse for unge mellem 25 og 30 år, der modtagerdagpenge, start – eller kontanthjælpUnge ledige skal hurtigt i job eller uddannelse. Der er behov for en styrket indsatsfor arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt.••••Senest efter en sammenhængende periode på 5 uger skal den unge have et til-bud om virksomhedspraktik eller et tilbud om vejledning og opkvalificering iform af et særligt tilrettelagt projekt.Varigheden af tilbuddet er 8 uger. Den unge er derefter omfattet af den al-mindelige aktivering, som påbegyndes efter 13 uger regnet fra første henven-delse.Den unge kan i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på alminde-lige vilkår.Deltager den unge aktivt med at finde en ordinær uddannelse, får den ungeingen sanktion for at fravælge tilbuddet om virksomhedspraktik eller om del-tagelse i et særligt tilrettelagt projekt. Den unge bevarer dermed retten til hjæl-pen. Den unge kan også undgå en sanktion, hvis vedkommende efter påbe-gyndt tilbud om virksomhedspraktik eller særligt tilrettelagt forløb fortryder ogtilkendegiver at ville vælge uddannelse.Den unge får 8 uger til at finde den ordinære uddannelse, pågældende vil søgeind på. Den unge vil indtil uddannelsesstart fortsat være berettiget til kontant-eller starthjælp.Hvis den unge uden en rimelig grund ikke samarbejder, søger ind på og påbe-gynder en uddannelse, skal den unge sanktioneres som ved afvisning af tilbud.Der vil være tale om en sanktion efter reglerne om gentagelsestilfælde, da deter andet tilbud, som afvises. Den unge oplyses herom.I tiden mellem valg af uddannelse og start af uddannelse gælder de eksisteren-de regler om ret og pligt til aktivering, dvs. de skal have tilbud på sammenlagt18 måneder. I praksis vil der være tale om aktivering indtil de påbegynder ud-dannelsen.

For dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse.•••Hvis den unge efter 6 måneders sammenlagt ledighed ikke er kommet i jobeller i gang med uddannelse, får den unge tilbud om ansættelse med løntilskudi det offentlige. Tilbuddet skal have en varighed på 6 måneder.Den unge kan i stedet vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på alminde-lige vilkår.Deltager den unge aktivt med at finde en ordinær uddannelse, får den ungeingen sanktion for at fravælge tilbuddet om ansættelse med løntilskud. Denunge bevarer dermed retten til dagpenge. Den unge kan også undgå en sankti-on, hvis vedkommende efter påbegyndt tilbud om offentligt løntilskud fortry-der og tilkendegiver at ville vælge uddannelse.Den unge får 8 uger til at finde en uddannelse, pågældende vil søge ind på.Den unge vil indtil uddannelsesstart fortsat være berettiget til dagpenge.Hvis den unge uden en gyldig grund ikke samarbejder, søger ind på og påbe-gynder en uddannelse, skal den unge sanktioneres som ved afvisning af tilbud.Der vil være tale om en sanktion efter reglerne om gentagelsestilfælde, da deter andet tilbud, som afvises. Den unge oplyses herom.I tiden mellem valget af uddannelse og start af uddannelse skal den unge haveet tilbud om aktivering i minimum 6 måneder.

7. Styrket voksen- og efteruddannelseLøbende voksen- og efteruddannelse gennem hele livet bidrager til, at virksomhederog medarbejdere er bedre rustede til omstilling på arbejdsmarkedet og til, at den en-kelte højere op i alderen er efterspurgt på arbejdsmarkedet.I internationale sammenligninger er voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i Dan-mark allerede høj. En stor del af arbejdsstyrken deltager årligt i offentlig, privat ellervirksomhedsintern voksen- og efteruddannelse. Alligevel har for mange voksne al-vorlige problemer med at læse, skrive eller regne. Og personer med det svageste fag-lige udgangspunkt deltager mindst.Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 drøftet voksen- og efter-uddannelsesindsatsen. Der er i slutdokumentet fra trepartsdrøftelsen 20. marts 2006enighed om, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes, og at alle – denenkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige – har et ansvarfor, at opgaven løftes. Det offentlige har en særlig forpligtelse i forhold til de mestudsatte grupper på arbejdsmarkedet.Aftalepartierne anerkender slutdokumentet og finder, at det udgør et godt grundlagfor de nærmere drøftelser om en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats.Aftalepartierne er enige om, at en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats skal in-deholde følgende elementer:••••Et markant løft og en målsætning om 40.000 kursister årligt på læse-, skrive-og regnekurser for voksne.Afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse.2.000 flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen.Forenklet og permanent jobrotationsordning.

Det er en forudsætning for at klare sig på arbejdsmarkedet, at man kan læse og skri-ve. Gode grundlæggende færdigheder medfører også højere livskvalitet og er nød-vendige for, at den enkelte kan tage del i samfundslivet.Voksne med utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder deltager mindre i voksen- ogefteruddannelse end andre. Ofte mangler motivationen, og gruppen søger i mindregrad end andre selv uddannelse. Personer med svage kompetencer foretrækker typiskjobnære kurser.Aftaleparterne er enige om en målsætning om, at antallet af kursister på læse-, skrive-og regnekurser for voksne (forberedende voksenundervisning) skal nå 40.000 årligtover de kommende år. Hvis målet skal indfries, er det imidlertid afgørende, at ogsåarbejdsgivere, fagforeninger og kolleger bidrager til at stimulere efterspørgslen efteruddannelse hos de mindst motiverede.Der er enighed om følgende initiativer med henblik på at realisere målet:••••••Mulighederne for at kombinere voksenundervisning i læsning, skrivning ogregning med en arbejdsmarkedsuddannelse skal forbedres.Undervisningen skal målrettes personer, der taler dansk, men har behov forbedre læse-, skrive- og regnefærdigheder.Undervisningen skal i højere grad tilpasses den enkelte.Der afsættes 40 mio. kr. årligt til en styrket opsøgende indsats samt bedre vej-ledning og rådgivning.Der iværksættes et forsøg, hvor ledige i forbindelse med aktivering kan fåscreenet læse- og skrivefærdighederne. Forsøget målrettes personer med korteller ingen uddannelse.Vurdering af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystemskal være gratis for ikke-faglærte og faglærte.

Arbejdsmarkedets parter har med slutdokumentet fra trepartsdrøftelsen en vigtig op-gave i forhold til at understøtte udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer, især pådet erhvervsrettede område, herunder arbejdsmarkedsuddannelserne. Arbejdsmarke-dets parter kan fx løfte opgaven ved at indgå aftaler om opsparingsordninger til vok-sen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedets parter har tidligere – fx i forbindelse medudbygningen af arbejdsmarkedspensionerne – løftet væsentlige samfundsopgaver.Aftalepartierne er enige om at afsætte en midlertidig pulje på 1 mia. kr. til finansieringaf øgede offentlige driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivi-tet.Udbetaling fra puljen afhænger af, at arbejdsmarkedets parter øger finansieringsbi-draget til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats fremadrettet. De konkretevilkår herfor skal aftales nærmere. Puljen udmøntes fra 2008 og mindst frem til 2010.Regeringen vil drøfte vilkår for udbetaling med arbejdsmarkedets parter.Flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen

Mange ikke-faglærte voksne vil have fordel af et kompetenceløft. Det skal blandt an-det ses i lyset af globaliseringen og den teknologiske udvikling.Voksenlærlingeordningen giver voksne bedre muligheder for at få en erhvervsud-dannelse. Ordningen indebærer løntilskud til voksnes erhvervsuddannelse på områ-der med gode beskæftigelsesmuligheder.Aftalepartierne er enige om, at flere skal ind i voksenlærlingeforløb. Derfor afsættesmidler til 2.000 ekstra voksenlærlingepladser med tilskud svarende til, at antallet afvoksenlærlingepladser kommer op på knap 9.000 årligt, og ordningen forbedres forvirksomhederne. Ansættelse af voksenlærlinge kan ske inden for erhvervsområdermed gode beskæftigelsesmuligheder – og ikke kun som nu inden for flaskehalsområ-der. Under visse betingelser får virksomhederne ret til, inden for en økonomiskramme, at ansætte ikke-faglærte medarbejdere som voksenlærlinge uden først at søgeArbejdsformidlingen. Virksomhederne får også ret til at ansætte ledige, hvis de op-fylder en række betingelser. De nærmere rammer fremgår af appendiks 7.1.Forenklet og permanent jobrotationsordning

dagpengeniveau plus 60 pct. Ydelsen skal være en støtte til virksomhedens samledeløn- og uddannelsesudgifter i forbindelse med ordningen. Der skal desuden være en”time til time-relation” mellem den beskæftigede i uddannelse og vikaren, der ansæt-tes. Det undersøges, om ordningen kan udvides til at omfatte særlige grupper og per-soner med en videregående uddannelse. De nærmere rammer fremgår af appendiks7.1.Efter indførelsen af ordningen følges udgifts- og aktivitetsudviklingen tæt, herunderom den udvikler sig som forudsat. Hvis udgifterne væsentligt overstiger det forudsat-te, gennemføres justeringer af ordningen med henblik på sikring af en aktivitet sva-rende til det forudsatte.

Der er enighed om, at:•Der skal være bedre muligheder for at kombinere undervisning i læsning, skrivning og reg-ning (forberedende voksenundervisning) med en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).a)Forberedende voksenundervisningsforløb (FVU) skal i højere gradgennemføres på erhvervsrettede institutioner, hvor målgruppen i forve-jen befinder sig.b)Én indgang for arbejdsgiveren ved tilmelding af medarbejderen til etkombinationsforløb.c)FVU gennemført sammen med eller i forlængelse af et AMU-kursus vilfortsat være gratis, dvs. en eventuel deltagerbetaling vil alene vedrøredeltagelsen i AMU.d)Ved et kombinationsforløb finansieres hhv. FVU- og AMU-delen påalmindelige vilkår og godtgørelsesmuligheder følger almindelige regler.•Forberedende voksenundervisning målrettes personer, der behersker mundtlig dansk, menhar utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder.a)Målgruppen for FVU-læsning skal fremgå klart for udbyderne af FVU.Derfor skal informationen om gældende optagelseskrav øges.b)Der indføres obligatoriske tests til FVU. Det sikrer, at der kun optagesdeltagere, for hvem FVU er det rette tilbud.c)Der skal sikres alternative tilbud, som bl.a. tosprogede kan vejledes til.Forberedende voksenundervisning skal i højere grad tilpasses den enkelte.a)Timetallet skal kunne fastsættes fleksibelt på basis af en individuel vur-dering.b)Det maksimale antal timer for et undervisningsforløb udvides med 25pct. til maksimum 80 timer.Den opsøgende indsats skal styrkes.a)Ordningen med opsøgende FVU-konsulenter gøres permanent. Der af-sættes 40 mio. kr. årligt til en styrket opsøgende indsats samt bedre vej-ledning og rådgivning.b)Med konsulenterne er det bl.a. muligt at nå en større del af de små ogmellemstore virksomheder.c)De opsøgende konsulenter skal indgå i samarbejde med både erhvervs-rettede uddannelsesinstitutioners opsøgende arbejde og eventuelle ud-dannelsesambassadører.

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser skal have mulighed for tilbud om screening af læse-og skrivefærdigheder.a)Deltagere i AMU skal have mulighed for tilbud om screening af læse-og skrivefærdigheder og efterfølgende tilbud om vejledning til forbere-dende voksenundervisning.Ledige skal have bedre muligheder for at få screenet læse- og skrivefærdighederne i forbindelsemed aktivering.a)Der iværksættes et forsøg, hvor ledige i forbindelse med aktivering kanfå screenet læse- og skrivefærdighederne. Forsøget målrettes personermed kort eller ingen uddannelse.b)Såfremt der er behov, kan der henvises til et efterfølgende opkvalifice-ringsforløb. Opkvalificeringen kan være særskilt eller indgå i et arbejds-relateret kombinationsforløb. Der anvendes som udgangspunkt tilbudom forberedende voksenundervisning.c)Forløbene integreres i den eksisterende beskæftigelsespolitiske indsats.Tiltagene træder i kraft 1. august 2007.

Der er enighed om, at:•Afsætte midler til ansættelse af 1.800 ekstra voksenlærlinge (helårspersoner)årligt fra beskæftigelse med løntilskud. Endvidere skønnes forslaget at indebæ-re omkring 200 ekstra voksenlærlinge fra ledighed årligt.•Midlerne på finansloven til voksenlærlinge fra beskæftigelse udskilles fra aktiv-rammen og placeres på en ny selvstændig hovedkonto.•Midlerne til voksenlærlinge fra ledighed finansieres fortsat sammen med bevil-lingen til aktivering i løntilskudsjob, der ikke er rammebelagt. Antallet af vok-senlærlinge fra ledighed skal ses i sammenhæng med det samlede aktiverings-omfang.•AER yder lønrefusion i forbindelse med voksenlærlinges skoleophold.•Ansættelse af voksenlærlingen kan ske inden for erhvervsområder med godebeskæftigelsesmuligheder – og ikke kun inden for flaskehalsområder.•Virksomheden får ret til at få tilskud til en voksenlærling, når betingelserne eropfyldt. Retten til tilskud til voksenlærlinge fra beskæftigelse ophører dog, nården samlede bevilling hertil er brugt.•Der skal fortsat som udgangspunkt ikke være muligt at ansætte en voksenlær-ling inden for erhvervsområder, hvor der er elever i skolepraktik.•Den særlige ordning om tilskud til voksne SOSU-elever opretholdes uændret.•Den forenklede ordning træder i kraft 1. januar 2007.

Der er enighed om, at:•Ordningen både omfatter private og offentlige virksomheder.•Målgruppen af beskæftigede, der kan deltage i jobrotation, afgrænses til ikke-faglærte og faglærte. Ansatte med en højere uddannelse kan komme i betragt-ning, hvis uddannelsen ikke er anvendt i beskæftigelsesøjemed de sidste 5 år.Dette svarer til den nuværende målgruppe for VEU-godtgørelse. Det under-søges, om ordningen kan udvides til at omfatte særlige grupper og personermed en videregående uddannelse.•Virksomheden får en særlig jobrotationsydelse hver gang en medarbejder sen-des på efteruddannelse, og der ansættes en vikar. Ydelsen svarer til højestedagpengesats plus 60 pct. og skal være en støtte til virksomhedens samledeløn- og uddannelsesudgifter i forbindelse med ordningen.•Der skal være en time-til-time-relation mellem den beskæftigede i uddannelseog vikaren.•Den nye ordning bliver løsrevet fra godtgørelsesmulighederne til voksen- ogefteruddannelse, herunder VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelses-støtte (SVU). Det betyder, at der ikke samtidig med jobrotationsydelsen måudbetales VEU-godtgørelse, SVU eller anden godtgørelse til efteruddannelse.•Vikarerne, der ansættes, skal have mindst 6 måneders forudgående ledighedbag sig og kan både være dagpengemodtagere, kontanthjælps- og starthjælps-modtagere og introduktionsydelsesmodtagere.•Vikaren aflønnes på overenskomstmæssige eller tilsvarende vilkår og ansættesi minimum 10 timer pr. uge – og højst i 12 måneder. Vikaren optjener ikke rettil dagpenge under ansættelsen.•Den beskæftigede i uddannelse modtager sin sædvanlige løn i uddannelsespe-rioden.•Virksomheden afgør selv, hvilken offentlig eller privat udbudt uddannelse,den beskæftigede skal deltage i. Det skal overvejes nærmere i hvilket omfang,interne uddannelser skal omfattes. Virksomheden betaler alle udgifter i for-bindelse med uddannelsen, herunder eventuel deltagerbetaling. Virksomhedenskal dokumentere uddannelsens afholdelse.•Det skønnes, at ca. 800 helårspersoner – 400 beskæftigede og 400 ledige (vika-rer) vil anvende den forbedrede jobrotationsordning. Det forventes at svaretil, at godt 8.000 beskæftigede og godt 1.500 ledige omfattes. Ledige ansat ijobrotationsstillinger vikarierer således for flere beskæftigede.•Efter indførelsen af ordningen følges udgifts- og aktivitetsudviklingen tæt,herunder om den udvikler sig som forudsat og hvordan ordningen spillersammen med andre godtgørelsesordninger (særligt VEU-godtgørelse). Hvisudgifterne væsentligt overstiger det forudsatte, gennemføres justeringer afordningen med henblik på sikring af en aktivitet svarende til det forudsatte.•Den nye jobrotationsordning træder i kraft 1. januar 2007.

8. Investeringer i fremtidenDanmark skal være et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.Følgende overordnede mål prioriteres på globaliseringsområdet:•De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1pct. af BNP.•Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, ogmindst 95 pct. i 2015.•Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidigmed at færdiggørelsesalderen reduceres.•Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mestinnovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der erflest vækstiværksættere.•Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-, skri-ve- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlærlinge og en forbedring afordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning.På den baggrund gennemføres der beskæftigelsesfremmende reformer vedrørendebedre integration, styrket arbejdsmarkedspolitik, hurtigere igennem uddannelsessy-stemet og på længere sigt et højere uddannelsesniveau, som vil styrke de offentligefinanser med ½ pct. af BNP.Frem mod 2012 afsættes 10 mia. kr. til investeringer i fremtiden. Løftet indfasesgradvist med 2 mia.kr. om året og frem til 2010 og 1 mia.kr. i 2011 og 2012,jf. tabel 1.Tabel 1Globaliseringspulje råderum på 0,5 pct. af BNP2007Mia. kr.Pulje på 0,5 pct.2,020084,020096,020108,020119,0201210,0

Med henblik på at styrke den samlede forsknings- og udviklingsindsats øges de of-fentlige forskningsbevillinger til 1 pct. af BNP frem mod 2010 og fastholdes på detniveau i årene efter.Med det markante løft tilvejebringes det nødvendige økonomiske grundlag for at sik-re, at kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning kan måle sig med de bedste iverden, herunder f.eks. gennem ansættelse af flere forskere, øgede investeringer ognye programmer mv.Stigningen i forskningsbevillingerne kræver planlægning og gradvis udmøntning.Midlerne skal udmøntes i en sådan takt, at der sikres den nødvendige forsknings-mæssige kapacitetsopbygning. Forskningsinstitutioner skal på grundlag af basismidlerog langsigtede forskningsprogrammer kunne planlægge med et flerårigt perspektiv.Beløbet prioriteres inden for Globaliseringspuljen. Den konkrete udmøntning afmidlerne forhandles med aftalepartierne i forbindelse med de årlige finanslovsfor-handlinger.2. Innovation og iværksætteri

Det danske samfund har en række styrker, der giver gode muligheder for at kommehelt i front som et førende iværksætter- og innovationssamfund. Målet er, at danskevirksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, ogat Danmark inden 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere -dvs. nye virksomheder, der skaber job og vækst. Hvis disse muligheder skal udnyttes,kræver det en særlig indsats.Danmark vil – som et af de første lande – kunne opbygge en unik viden gennem etsærligt program for brugerdreven innovation, der skal styrke innovationen i bådevirksomheder og offentlige institutioner. Samtidig skal indsatsen over for iværksætte-re styrkes. Det skal blandt andet ske ved at forbedre iværksætternes kompetencer ogfinansieringsmuligheder. Bedre rådgivning og vejledning skal desuden skabe et bedregrundlag for vækst i nye og mindre virksomheder. Indsatsen skal ske i samarbejdemed regionale og lokale aktører og videninstitutioner.

Uddannelsesniveauet skal løftes, så det sikres, at arbejdsstyrken modsvarer virksom-hedernes behov for stadig mere kvalificerede medarbejdere, og så det undgås, atgrupper med begrænsede kvalifikationer oplever voksende ledighedsrisiko.Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal derfor nedbringes. Konkret skal det sikres,at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 ogmindst 95 pct. i 2015. Det er samtidig vigtigt at styrke kvaliteten og bredden i ung-domsuddannelserne.Indfrielse af disse mål forudsætter betydelige investeringer i fremtidens ungdomsud-dannelser, herunder ikke mindst set i lyset af de voksende ungdomsårgange de kom-mende år. Der skal afsættes ressourcerdelstil nye konkrete initiativer for at styrkekvaliteten i uddannelserne og sikre realisering af målsætningerne,delsfor at imødegåden stigende tilgang af elever og forbedret fastholdelse gennem sikring af den nød-vendige undervisningskapacitet mv.De fremadrettede udgifter til indfrielsen af målsætningerne prioriteres inden for glo-baliseringspuljen. Konkret omfattes de merudgifter til de kompetencegivende ung-domsuddannelser, der følger af øget elevtilgang efter 2006 eller af nye initiativer ogfremadrettet øget studieaktivitet. Den konkrete prioritering sker i efteråret efter for-handling med aftalepartierne.4. Flere skal have en videregående uddannelse

For at fastholde Danmarks position som et af verdens mest velstående og produktivelande er det vigtigt, at flere unge gennemfører en videregående uddannelse, at de un-ge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, og at uddannelserne er af højkvalitet.Som led i indsatsen for at nå målene skal det sikres, at mindst halvdelen af en ung-domsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015, og at de studerendekommer hurtigere gennem uddannelsessystemet.Som for ungdomsuddannelserne forudsætter det, at der i de kommende år afsættesbetydeligere ressourcer til at sikre de nødvendige investeringer på området, herundertil at sikre at den forventede øgede tilgang af studerende ikke går ud over kvaliteten.Midlerne vil således gå til nye initiativer, til at sikre den nødvendige kapacitet mv.

Trods den i internationale sammenligninger høje danske voksen- og efteruddannel-sesaktivitet har for mange voksne alvorlige problemer med at læse og skrive, og sær-ligt ikke-faglærte og læse- og skrivesvage deltager mindre end andre i voksen- og ef-teruddannelse.Med henblik på at forbedre kompetencerne hos personer på arbejdsmarkedet styrkesvoksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det skal dels ske ved en styrket offentlig ind-sats, men der er også brug for, at arbejdsmarkedets parter påtager sig et større med-ansvar for at løfte arbejdsstyrkens kompetencer. Den styrkede indsats omfatter bl.a.et løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlærlinge og enforbedring af ordningen samt en forenklet og permanent jobrotationsordning.De konkrete initiativer prioriteres inden for Globaliseringspuljen efter forhandlingmed aftalepartierne.

9. Samfundsøkonomiske virkningerDe aftalte reformer og investeringer i fremtiden vil medføre større beskæftigelse, hø-jere velstand og langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi.Reformerne øger arbejdsstyrken og reducerer ledigheden. Samlet skønnes reformer-ne at styrke beskæftigelsen med 110.000 personer i 2025 og med 125.000 personer i2040,jf. figur 1a og tabel 1.Reformerne medfører en stigning i bruttonationalproduktet (BNP) på 5 pct. fremmod 2040, navnlig som følge af større arbejdsudbud. I dagens penge svarer det til enstigning på op mod 20.000 kr. om året pr. dansker,jf. figur 1b.Figur 1aReformer sikrer beskæftigelsen1.000 personer1.000 personerVirkning af tiltag

Det igangværende opsving og tiltagende mangel på arbejdskraft giver gode mulighe-der for at øge beskæftigelsen også for personer, der har haft svært ved at få fodfæstepå arbejdsmarkedet. De aftalte initiativer indenfor arbejdsmarkeds- og integrations-politik skaber grundlag for en stigning i beskæftigelsen, som skønsmæssigt er om-kring 13.000 personer frem mod 2010,jf. tabel 1.På længere sigt giver senere tilbagetrækning det største bidrag til fremgang i beskæfti-gelsen, ca. 85.000 personer i 2025 og op mod 100.000 i 2040. Dermed modgås stør-stedelen af det fald i arbejdsstyrken, som ændringer i befolkningens sammensætningellers kan føre med sig.Målsætningerne om, at flere unge skal gennemføre en uddannelse, understøttes af ensamlet indsats, som både vedrører kommuner, uddannelsesinstitutioner og de ungeselv. Det er centralt, at uddannelsesniveauet fortsat løftes, og at de unge kan se enfordel ved at færdiggøre deres uddannelse tidligere end i dag. Det kan øge beskæfti-

gelsen væsentligt på længere sigt. Med globalisering og den teknologiske udviklingstilles krav om kompetenceudvikling og fleksibilitet.Samlet er det lagt til grund, at initiativerne vedrørende uddannelse mv. kan føre til enstigning i beskæftigelsen på 10.000 personer i 2025 og 15.000 personer i 2040. Der erusikkerhed om disse skøn, og virkningerne vil i sidste ende afhænge af de konkretetiltag, som aftales for at fremme hurtigere studiefærdiggørelse, og opfyldelsen af ud-dannelsesmålsætningerne.Uddannelsesmålsætningerne – herunder navnlig målet om, at mindst 95 pct. af alleunge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 – vil give et vigtigt bidrag til atfastholde et samfund med relativt små forskelle i ledighed og indkomst. Styrket vok-sen- og efteruddannelse, som bl.a. er målrettet dem med mindre gode kvalifikationer,vil også bidrage til at fastholde og forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer.Tabel 1Løft i beskæftigelsen, 2010-2040, 1.000 personer201013-2213201513-34142025141086110

De aftalte tiltag mindsker dermed antallet af personer i arbejdsstyrken med utilstræk-kelige kvalifikationer. Det vil gøre det lettere for blandt andet en del indvandrere ogandre med begrænsede kvalifikationer at finde job.Øget beskæftigelse, lavere ledighed og færre passive overførselsmodtagere vil i sigselv bidrage til at styrke sammenhængskraften. Reformerne vurderes samlet at kunnesænke ledigheden på sigt med ½ pct. enhed.Lavere ledighed skyldes bl.a. den styrkede aktiverings- og integrationsindsats. Antal-let af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (ikke tilmeldt AF)skønnes at kunne blive reduceret med 15-20.000 frem mod 2015 og med op mod25.000 frem mod 2040, i forhold til hvis der ikke gennemføres reformer. I dag udgørgruppen ca. 68.000 personer.Samlet skønnes reformerne at betyde, at væsentligt færre mennesker vil modtage of-fentlig forsørgelse. Det ventes, at det samlede antal overførselsmodtagere vil kunnefalde med ca. 145.000 personer i 2025 og ca. 200.000 i 2040 set i forhold til, hvis derikke gennemføres reformer.

Aftalen sikrer langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi og skaber samtidigøkonomisk råderum til øgede investeringer i fremtiden, som kan gennemføres i dekommende år.Langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomiAftalen – og navnlig initiativerne på tilbagetrækningsområdet – sigter på at gøre vel-færdssamfundet og den offentlige økonomi mere robust over for stigende levetid.I de sidste 10 år er levetiden for 60-årige steget med ca. 2 år.Det er naturligt, at længere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år påarbejdsmarkedet. Sådan er det ikke i dag. Med de nuværende faste aldersgrænser forefterløn og pension, vil stigende levetid blive til flere år på pension og efterløn. Denandel af livet, som bruges på arbejdsmarkedet, vil blive mindre og mindre,jf. figur 2a.Når aldersgrænserne for efterløn og pension i stedet forøges med den længere leve-tid, så opretholdes en balance mellem de år, man bruger på arbejdsmarkedet, og de årman tilbringer på efterløn og pension mv.,jf. figur 2b.

Efterlønsalderen sættes op til 62 år frem mod 2022. Efterlønnen bevares som en 5-årig rettighedsbaseret ordning.Hvis levetiden ikke stiger yderligere i forhold til i dag, så vil aldersgrænsen for efter-løn uændret være 62 år også efter 2022.Hvis levetiden stiger, vil aldersgrænserne for efterløn og pension fra 2025 forøges itakt med restlevetiden for 60-årige. Reguleringsprincippet indebærer, at den samledeperiode med efterløn og pension vil være omkring 19½ år på længere sigt. Det er detsamme som i 1995. Fra efterlønnens indførelse i 1979 og frem til 1995 var den gen-nemsnitlige restlevetid for 60-årige omtrent stabil omkring 19,5 år.Den foreslåede reform af tilbagetrækningssystemet styrker samlet set de offentligefinanser med knap 1½ pct. af BNP.Tilbagetrækningsreformerne gør velfærdssamfundet og den offentlige økonomi ro-bust over for stigende levetid. Reformerne medfører finanspolitisk holdbarhed for-stået sådan, at de merudgifter som vil optræde på længere sigt – bl.a. som følge aflængere levetid (pension, ældrepleje og sundhedsvæsen) – kan finansieres, uden atden offentlige gæld vokser ukontrolleret. Det gælder under de anvendte forudsætnin-ger omkring rente, levetid, fertilitet mv.,jf. velfærdsudspillet.Den gennemsnitlige levetid for 60-årige kan stige hurtigere end forudsat. Med denaftalte indekseringsmekanisme sikres større robusthed i velfærdssamfundet overforændringer i levetiden. Det skønnes, at omkring tre fjerdedele af den forværring af deoffentlige finanser, som længere levetid for 60-årige isoleret set kan føre med sig, kanblive modgået af reguleringen af aldersgrænserne i pensionssystemet i takt med denstigende levetid og bedre sundhedstilstand.

Når indekseringsreglen ikke løser hele den ekstra udfordring, er det navnlig fordi sti-gende levetid også må påregnes at medføre større offentlige udgifter til bl.a. ældreple-je og sundhedsvæsen. Det er således lagt til grund, at stigende levetid for 60-årige iso-leret set svækker de offentlige finanser – også selv om regulering af aldersgrænsernefor efterløn og pension i takt med levetiden værner mod stigende udgifter til folke-pension og sikrer større beskæftigelse.Med de foreslåede justeringer af tilbagetrækningsreglerne vil Danmark være et af delande, der er bedst rustet til at håndtere de udfordringer for den offentlige økonomi,som stigende levetid ellers vil føre med sig.Råderum til investeringer i fremtidenDe dele af aftalen, der vedrører uddannelse, arbejdsmarked og bedre integration afindvandrere mv., styrker det finanspolitiske råderum med ½ pct. af BNP.Dette råderum afsættes til en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden, herun-der navnlig til forskning og uddannelse.De øgede investeringer i fremtiden har karakter af et permanent løft frem mod 2012.Når målene på forsknings- og uddannelsesområdet er nået, fastholdes det nye højereaktivitetsniveau.Den højere udgiftsvækst frem mod 2012 trækker isoleret set i retning af mindre of-fentlig opsparing og gældsnedbringelse i denne periode. Den samlede virkning påden offentlige økonomi modgås imidlertid af den fremgang i beskæftigelsen, somgradvist kommer fra bedre integration, styrket arbejdsmarkedspolitik, og på længeresigt også højere uddannelsesniveau mv.

Aftale om fremtidig indvandringDer er indgået aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) ogDansk Folkeparti om fremtidig indvandring.De senere års ændringer i indvandrerlovgivningen har medført, at indvandringen fravestlige lande er steget, mens indvandringen fra ikke-vestlige lande er reduceret væ-sentligt.Udfordringerne om sikring af fremtidens velfærd og sammenhængskraft drejer sigogså i høj grad om indvandreres og efterkommeres erhvervsdeltagelse, idet dennegruppe er kraftigt overrepræsenteret blandt modtagere af bl.a. kontanthjælp.Regneeksempler viser, at bedre integration og en fastholdelse af linjen i de senere årsudlændingepolitik kan give et vigtigt bidrag til at møde fremtidige udfordringer forvelfærdssamfundet1.Beskæftigelse er vejen til bedre integration. Det er derfor vigtigt, at udlændinge mø-der et klart signal om, hvad der forventes af den pågældende i Danmark, herunder atbeskæftigelse er normen i Danmark, og at pligter og rettigheder følges ad.Udlændingepolitikken skal samtidig bidrage til, at Danmark står bedre i konkurren-cen om højt kvalificeret international arbejdskraft. Større indvandring af højtkvalifi-ceret arbejdskraft styrker velstand, produktion og kan øge beskæftigelsesmuligheder-ne for de kortuddannede.Indvandring med gode forudsætninger for beskæftigelse kan bidrage til at forlængedet nuværende opsving, hvor mangel på arbejdskraft ellers kan dæmpe fremgangen.IntegrationseksamenDer indføres en integrationseksamen for indvandrere og flygtninge med det formålat øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse. Integrationseksamenen indebæ-rer nye krav for adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp ud overde gældende regler.Indførelsen af en integrationseksamen betyder, at der stilles krav om ordinær fuld-tidsbeskæftigelse i 2½ år i Danmark for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Sam-

tidig stilles krav om en bestået prøve i dansk 2 eller prøve i dansk 1 og en engelsk-prøve på et niveau svarende til prøve i dansk 2.Krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år i Danmark for at opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse gælder for alle indvandrere og flygtninge, der får opholdstilladelseefter 1. juli 2006, og for indvandrere og flygtninge, der ved lovforslagets fremsættelseikke har afsluttet et tilbudt introduktionsprogram.Integrationseksamenen indebærer samtidig, at nytilkomne indvandrere og flygtningesadgang til kontanthjælp frem for starthjælp fremover også kræver ordinær fuldtidsbe-skæftigelse i 2½ år i Danmark ud over det nuværende krav om ophold i de sidste 7ud af 8 år. Det gælder indvandrere, flygtninge og danske statsborgere, der har væretudrejst, som indrejser efter 1. juli 2006. Hvis man ikke består integrationseksamen, såfortsætter man på starthjælp.Førtidspensionister og personer over pensionsalderen er ikke omfattet af forslagetom indførelse af en integrationseksamen. Herudover indføres en dispensationsad-gang efter en individuel vurdering i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholds-tilladelse.Test i dansk og samfundsforholdDer er enighed om efter hollandsk forbillede at indføre en test i danske samfunds-forhold og sprogkundskaber for udlændinge, som ansøger om familiesammenføringtil Danmark, og for forkyndere, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Testenskal som udgangspunkt tages i hjemlandet, før der gives familiesammenføring til enperson i Danmark eller opholdstilladelse som forkynder. Indvandreren skal kunneforstå hverdagsudtryk og besvare simple spørgsmål på dansk samt have et vist kend-skab til det danske samfund, herunder normer og værdier.Testen vil ikke være sværere, end at udlændingen igennem almindelig personlig for-beredelse i hjemlandet kan bestå, men testen vil samtidig give udlændingen et reali-stisk billede af, hvad der forventes af den pågældende efter indrejsen til Danmark.Der indføres et gebyr med henblik på at finansiere udgifter til testen. Den præciseudformning af forslaget vil bygge på internationale erfaringer fra bl.a. Holland. I Hol-land udgør gebyret 350 euro, svarende til omkring 2.600 kr.Testen gælder ikke for EU/EØS-borgere, for familiemedlemmer til udlændinge, derhar krav på at få familien til Danmark efter internationale konventioner, samt forfamiliemedlemmer til udlændinge, der kommer til Danmark med henblik på at arbej-de og ikke er forkyndere. Det skal desuden undersøges, hvorvidt Danmark inden forrammerne af bilaterale aftaler på linje med Holland kan undtage indvandrere fra vest-lige lande fra testen. I det omfang dette er muligt, undtages disse landegrupper.

Indsats mod asylshoppingEU’s såkaldte Dublin/Eurodac-regelsæt fastlægger, hvilket land der er ansvarlig forbehandlingen af en asylansøgning. På baggrund af disse EU-regler, som Danmarkdeltager i, sikres det, at asylansøgere afvises til det land, der er forpligtet til at behand-le asylansøgningen. For Danmark medfører Dublin/Eurodac-systemet, at vi afviserflere asylansøgere til andre lande, end vi modtager. I 2005 accepterede Danmark atmodtage 290 asylansøgere gennem Dublin/Eurodac-systemet, mens 678 asylansøge-re blev afvist til et andet EU-land. Regeringen vil sikre, at den konsekvente afvis-ningspraksis i forhold til de øvrige EU-lande fastholdes.Udvidelse af jobkortordningI dag gives opholdstilladelse til udlændinge, der har et jobtilbud på sædvanlige løn-og ansættelsesvilkår inden for områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejds-kraft, fx IT-specialister, ingeniører og læger. Denne jobkortordning udvides, så flerejobtyper i fremtiden bliver optaget på listen, der udløser opholds- og arbejdstilladel-se. Den konkrete udvidelse af jobkortordningen vil ske efter konsultation med rele-vante organisationer herunder Beskæftigelsesrådet (BER) og på baggrund af ar-bejdsmarkedsrådenes flaskehalsanalyser. Listen vil løbende blive tilpasset udviklingenpå det danske arbejdsmarked.Derudover indføres en generel udvidelse af jobkortordningen, således at et konkretjobtilbud inden for andre jobområdet, hvor der ikke er mangel på arbejdskraft, udlø-ser opholdstilladelse, såfremt den årlige aflønning er over 450.000 kr. og ansættelsensker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.Regeringen vil for at imødegå misbrug af jobkortordningen etablere særlige kontrol-procedurer, herunder krav om dokumentation for, at lønniveau ikke er lavere endsædvanligt, tjek af konkret udkast til ansættelseskontrakt før udlændingen kommer tillandet, samt tjek af lønniveau på baggrund af oplysninger fra skattevæsenet.Green card-ordningDer etableres en green card-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændingemulighed for at opnå et udvidet jobsøgningsvisum i op til 6 måneder med henblik påat søge arbejde i Danmark.Green card-ordningen er et pointsystem, der giver udlændinge point efter kvalifikati-oner, som er relevante for, at den pågældende hurtigt kan finde arbejde i Danmark.Pointene kan fx afhænge af uddannelse, sprogfærdigheder, erfaring og alder. Kriteri-erne for pointtildeling vil løbende blive tilpasset på baggrund af erfaringerne medordningen og behovet for arbejdskraft.Den konkrete udformning af green card-ordningen drøftes i forligskredsen.

Green card-ordningen giver endvidere udenlandske studerende, som færdiggør envideregående uddannelse i Danmark, mulighed for i forlængelse heraf at blive iDanmark i op til i 6 måneder med henblik på at søge arbejde.Finder udlændingen ikke et job inden for de 6 måneder, udløber det udvidede job-søgningsvisum, og udlændingen skal udrejse af landet.For at kunne blive i landet skal udlændingen finde fast job, der lever op til kriteriernefor opholdstilladelse med henblik på arbejde inklusiv den udvidede jobkortordning,dvs. jobs inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft eller jobs med en år-lig aflønning over 450.000 kr.Udlændingens familie gives adgang til at bo og arbejde i Danmark. Udlændingen skalkunne forsørge sig selv og sin familie, hvilket skal dokumenteres med en bankgaranti.Regeringen vil for at imødegå misbrug af green card-ordningen etablere særlige kon-trolprocedurer i forbindelse med udlændinges ind- og udrejse. Der skal bl.a. ske iden-titetskontrol og kontrol af udlændingens dokumentation for uddannelse og sprog-færdigheder mv. Endvidere vil udlændingemyndighederne i samarbejde med politiettage skridt til at sikre, at udlændinge, hvis jobsøgningsvisum er udløbet, udrejser aflandet. Med henblik herpå stemples pas ved indrejse og udrejse

.

Der vil blive udarbejdet en liste over anerkendte pointgivende uddannelsesinstitutio-ner.