Socialudvalget 2009-10
L 113
Offentligt
807241_0001.png
807241_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 3. marts 2010
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
THA/ J.nr. 2008-8366
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. februar2010 til indenrigs- og socialministeren følger hermed socialministerensendelige svar på spørgsmål nr. 8 (ad L 113).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise von Seelen (S).
Spørgsmål nr. 8:”Hvordan vil ministeren sikre, at den enkelte borger har gennemgået en fuldudredning af sygdommen med en stillet diagnose, før beslutninger om magt-anvendelse træffes?”
Svar:Magtanvendelsesreglerne er rettet mod personer med en betydelig og varignedsættelse af den psykiske funktionsevne, som medfører, at de pågælden-de er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekven-serne af deres handlinger.
Det er graden af den enkeltes funktionsnedsættelse, der er det afgørendeelement i vurderingen af den pågældende i den konkrete situation. Der skalderfor foretages et individuelt og fagligt forsvarligt skøn over graden af funk-tionsnedsættelsen og dens følger, hver gang det overvejes at iværksættefysiske indgreb i selvbestemmelsesretten.
Afhængig af funktionsnedsættelsens art og omfang og af intensiteten af detindgreb, der tænkes iværksat, kan en lægefagligdiagnose være nødvendigfor at dokumentere nødvendigheden og forsvarligheden af indgrebet. Et led iden konkrete vurdering kan således være, at en lægefaglig diagnose børindgå i den faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne. Det skal i
2
den forbindelse bemærkes, at der, jf. den nye § 124 a (nugældende § 124,stk. 2), skal foreligge den fornødne speciallægefaglige dokumentation forden pågældendes psykiske funktionsnedsættelse samt for, at denne funkti-onsnedsættelse forhindrer personen i selvstændigt af varetage egne inte-resser.
En tidligere stillet diagnose medfører derimod ikke automatisk, at iværksæt-telse af indgreb i selvbestemmelsesretten er berettiget, fordi det ikke er di-agnosen, der er afgørende for, om en person er omfattet af personkredsen.Det afgørende er de følger af lidelsen eller funktionsnedsættelsen, som giversig udslag i handlinger og adfærd, der konkret medfører fare for personska-de, eller at den personlige hygiejne hos den pågældende er særdeles ringe.
Benedikte Kiær/ Peter Juul