Spørgsmål 47:

Der bedes givet en oversigt over hvilke værdipapirer, der kan være omfattet af virksom-hedsordningen, og begrundelsen for at egentlige finansielle aktiver uden erhvervsmæssigtilknytning kan være omfattet af virksomhedsordningen.

Svar:

Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan personer anvende virksomhedsordningen på”indkomst fra virksomheden”. Hovedreglen er således, at erhvervsmæssige aktiver, herun-der finansielle aktiver, kan indgå i virksomhedsordningen.Visse aktiver kan dog ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtigedriver næring med sådanne aktiver. Det gælder i dag aktier, anparter, almindelige investe-ringsforeningsbeviser mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligati-oner, uforrentede obligationer og præmieobligationer, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk.2, 1. pkt.Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger om-fattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efterreglerne for finansielle kontrakter, og aktier og investeringsbeviser m.v., udstedt af et inve-steringsselskab, jf.aktieavancebeskatningslovens § 19,kan dog, uanset stk. 2, 1. pkt., indgå ivirksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.De bemærkes, at ophævelsen af mindsterentereglen giver anledning til justering af virk-somhedsskattelovens § 1, stk. 2, idet indeksobligationer foreslås at udgå af bestemmelsen,jf. lovforslagets § 12, nr. 1.De finansielle aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. ovenfor, anses altidfor at indgå i privatøkonomien. Hvis virksomhedens likvide midler alligevel anbringes idisse aktiver, anses købesummen for overført til den skattepligtige i den almindelige hæve-rækkefølge og vil blive beskattet som personlig indkomst.For så vidt angår de aktiver, der ifølge oversigten ovenfor kan indgå i virksomhedsordnin-gen, skal der foretages en afgrænsning af, hvilke aktiver der kan anses for erhvervsmæssi-ge, og hvilke der må anses for private, idet alene de førstnævnte kan indgå i virksomheds-ordningen.Praksis i forhold til afgrænsningen mellem private og erhvervsmæssige aktiver fremgår afLigningsvejledningen 2010-1, afsnit E.G.2.1.2.3.Heraf fremgår bl.a., at ”Beregning af kapitalafkast og rentekorrektion bevirker, at det somudgangspunkt er af mindre betydning, om finansielle aktiver og passiver, der ikke er nævnti VSL § 1, stk. 2, indgår i virksomheden eller holdes udenfor. Derfor vil skattemyndighe-derne som udgangspunkt ikke have anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opde-ling, som den skattepligtige har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er posi-tiv eller 0, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er medtaget.”Videre anføres, at ”I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelsefor at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i virksomheden, kan der væ-re anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse af, om disse finansielle aktiver og/ellerpassiver kan karakteriseres som erhvervsmæssige eller private, med henblik på at afgøre,om de pågældende aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen.”