Spørgsmål 21:

Hvad var baggrunden for indførelsen af værnsreglerne i KGL § 15 og § 16 og hvorfor vide-reføres disse bestemmelser ikke med lovforslaget?

Svar:

De gældende bestemmelser i kursgevinstlovens §§ 15 og 16 er undtagelser til reglen i kurs-gevinstlovens § 14, hvorefter kursgevinst på fordringer er skattefri, hvis forrentningen affordringen opfylder den mindsterente, der hidtil er fastsat hvert halve år (blåstemplede for-dringer).Ophævelsen af mindsterentereglen og indførelsen af en generel symmetrisk beskatning be-tyder, at blandt andet kursgevinstlovens § 15 og dele af § 16, der netop har været nødven-dige på grund af skattefriheden for blåstemplede obligationer, kan ophæves.Det er således korrekt, at disse bestemmelser foreslås ophævet som selvstændige bestem-melser, men en del af § 16 videreføres i forslaget til kursgevinstlovens § 14, da visse dele afbestemmelsen fortsat er relevant som følge af, at der i lighed med de gældende regler forfordringer i fremmed valuta gives adgang til fradrag for tab.Ifølgekursgevinstlovens § 15beskattes gevinst på fordringer i det omfang, den pågældendefordring er erhvervet for lånte midler.Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med er-hvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som denskattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængenmellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen.Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberet-tigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang over-stiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer, eller hvis den skattepligtigegodtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efterskat selv uden beskatning efter stk. 1.Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 som værn mod skattearrange-menter baseret på lånefinansieret investering i blåstemplede obligationer, der i stigende om-fang blev udbudt forud for lovændringen. Med arrangementerne blev der spekuleret i denasymmetriske beskatning af henholdsvis renter (fradrag for renteudgifter) og kursgevinst påblåstemplede obligationer (skattefrihed). Arrangementerne gav underskud før skat, men pågrund af skattefriheden af gevinst på blåstemplede obligationer gav de overskud efter skat.Mindsterentereglen, der har sikret, at man ikke har kunnet opnå store skattefri gevinster påobligationer, var ikke tilstrækkeligt værn, idet man ved at ”oppuste” balancen i disse arran-gementer absolut set kunne opnå betydelige skattebetingede overskud.

Med forslaget om at ophæve skattefriheden for blåstemplede fordringer og indførelsen afgenerel beskatning af gevinst på fordringer uanset forrentning fjernes den asymmetri, dergav anledning til de ovenfor nævnte skattearrangementer. Den beskatning, der i dag gælderfor fordringer erhvervet for lånte midler, der beskattes efter kursgevinstlovens § 15, vil her-efter gælde generelt. Der er derfor ikke behov for at videreføre bestemmelsen.Kursgevinstlovens § 16vedrører gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er skat-tepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagtmed gevinster og tab på gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kr.Adgangen til fradrag for tab gælder ikke tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling.Desuden kan tab på hovedaktionærers fordringer på selskabet og fordringer på den skatte-pligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæl-ler eller dødsboer efter de nævnte personer ikke fradrages.Bestemmelsen vedrørende tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling blev indførtved lov nr. 491 af 24. juni 1992 med henblik på at skabe ligestilling mellem tab på regres-krav erhvervet ved kautionsbetaling i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta. Tabpå regreskrav i fremmed valuta erhvervet ved kautionsbetaling ville uden denne undtagelsevære fradragsberettiget, mens et tilsvarende tab på regreskrav i danske kroner ikke i dag erfradragsberettiget som følge af, at tab på fordringer i danske kroner ikke er fradragsberetti-get.Forslaget om harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed va-luta indebærer, at § 16 ophæves som selvstændig bestemmelse, idet beskatningen af for-dringer i fremmed valuta bliver omfattet af den generelle bestemmelse i forslaget til kurs-gevinstlovens § 14, hvorefter gevinst er skattepligtig og tab fradragsberettiget, hvis gevin-sten eller tabet overstiger bagatelgrænsen på 2.000 kr.Idet adgangen til fradrag for tab hermed videreføres og udbredes til også at gælde tab påfordringer i fremmed valuta, videreføres også værnsreglen i kursgevinstlovens § 16, 4. og5. pkt., vedrørende tab på en hovedaktionærs fordring på selskabet og fordringer i familie-forhold.Værnsreglen vedrørende tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling i § 16, 3. pkt.,videreføres derimod ikke med det fremsatte lovforslag. Tab på regreskrav vil således i lig-hed med tab på andre fordringer være fradragsberettiget, medmindre tabet er omfattet afden ovenfor omtalte værnsregel vedrørende hovedaktionærer og fordringer i familieforhold.Den eksisterende undtagelse skal ses i sammenhæng med, at tab på fordringer i danske kro-ner og dermed også regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling i danske kroner ikke i dag erfradragsberettiget. Hvis reglerne om regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling viderefør-tes, således at adgangen til fradrag afskæres generelt for regreskrav erhvervet ved kautions-Side 3