Kirkeudvalget 2009-10
L 105
Offentligt
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Udvalget for Videnskab og TeknologiFolketingetChristiansborg1240 København K
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 (L.nr. 205) stilletaf Udvalget for Videnskab og Teknologi den 22. april 2010.I forlængelse af besvarelsen af spørgsmålene tilbyder jeg gerne en teknisk gen-nemgang af lovforslaget med deltagelse af både Socialministeriet og Viden-skabsministeriet.
6. maj 2010
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København K
Med venlig hilsen
TelefonTelefaxE-post
Charlotte Sahl-Madsen
NetstedCVR-nr.
Sagsnr.Dok nr.Side
10-07736013523571/1
Spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 stillet af Udvalget for Videnskab og Tek-
nologi den 22. april 2010 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
(L.nr. 205).
Spørgsmål 1
Ministeren bedes oplyse, hvor mange ungdomsboliger der er opført i følgendebyer de sidste 15 år pr. år samt antal indbyggere i samme periode: København,Århus, Odense og Aalborg?Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministe-ren, der oplyser:”I nedenstående tabel 1 vises antallet af offentligt støttede ungdomsboliger, derer fuldført i København, Århus, Odense og Aalborg i perioden 1995-2009. Tabel2 viser indbyggertallet i disse kommuner i den tilsvarende periode, jf. DanmarksStatistik.De offentligt støttede ungdomsboliger omfatter almene ungdomsboliger, selv-ejende ungdomsboliger, samt støttede private ungdomsboliger. Selvejende ung-domsboliger kunne frem til og med 1996 modtage tilsagn om offentlig støtte efterden tidligere boligbyggerilov. Støttede private ungdomsboliger kunne i perioden2003-2008 modtage tilsagn om offentlig støtte efter lov om støttede private ung-domsboliger.Foruden de offentligt støttede ungdomsboliger er der i perioden 1995-2009 fuld-ført et antal privat finansierede ungdomsboliger. Disse boliger kan have andreudlejningsregler og en anden huslejefastsættelse end de offentligt støttede ung-domsboliger.Tabel 1. Offentligt støttede ungdomsboliger fuldført i perioden 1995-2009 i ud-valgte kommunerAntal boligerKøbenhavn OdenseÅrhusAalborg1)199522872019961814322401997190331159199801332954219998782737420000728640200117020579200207116128200306815328020040836059200535308712420063001230382007800377802008153022667200900631088092.6131.178I alt 1995-2009 652Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408Sagsnr.Dok nr.Side
10-07736013523571/1
1) Antallet af støttede ungdomsboliger i Aalborg er inkl. 2 almene ungdomsboli-ger opført i Hals kommune i 2000.Kilde: Socialministeriets informations- og forvaltningssystem for støttet bolig-byggeri, BOSSINF-STB (opgjort pr. 27. april 2010)Det fremgår af tabellen, at antallet af fuldførte offentligt støttede ungdomsboligeri den nævnte periode var 652 i Københavns kommune, 809 i Odense kommune,2.613 i Århus kommune og 1.178 boliger i Aalborg kommune.Tabel 2. Folketal pr. 1. juli i perioden 1995-2009 i udvalgte kommunerKøbenhavn OdenseÅrhusAalborg1)1995467.783181.852274.918185.6961996472.882182.526277.367186.7171997478.986183.430279.881187.5951998485.172183.979280.934188.4371999487.379183.499281.955188.7772000491.973183.569283.481188.9822001496.026183.567284.668189.4042002498.086183.272286.858190.1962003499.650183.764288.957190.7052004500.548184.375290.979191.2242005500.980184.847293.121191.7002006500.150185.861293.932192.5992007505.141186.085295.599194.0492008511.686186.886298.501195.0482009521.397187.884303.107196.0961) Folketal i Aalborg er i perioden 1995-2006 opgjort inkl. kommunerne: Hals,Nibe og Sejlflod.Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken)”
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
2/2
Spørgsmål 2
Hvilken m2 str. har den enkelte gæsteforskerbolig henholdsvis ungdomsbolig, oghvad indeholder den enkelte bolig, samt hvad koster den enkelte bolig at opføreuden grund/med grund?Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministe-ren, der oplyser:”For almene boliger gælder generelt, at boligerne skal være uden luksuspræg,men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige kravtil boliger af den pågældende art. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal måikke overstige 50 m�. Det er i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser forud-sat, at de universitetsnære ungdomsboliger er på 42 m�, svarende til forudsæt-ningerne på finansloven for 2010 for almene ungdomsboliger. Ungdomsboliger-nes anskaffelsessum skal holde sig inden for et fastsat maksimumsbeløb (kr. pr.m�). Opføres boligerne på lejet grund, reduceres maksimumsbeløbet med 20 pct.Det er forudsat, at de universitetsnære ungdomsboliger opføres til det fastsattemaksimumsbeløb for 2009 reduceret med 20 pct.”Herudover kan jeg oplyse, at gæsteforskerboliger ikke er omfattet af almenbolig-lovgivningen og derfor ikke vil modtage støtte fra Landsbyggefonden.Formentlig vil gæsteforskerboliger blive bygget i varierende størrelser for atkunne tilbydes til udenlandske forskere i forskellige livssituationer. Man kan fo-restille sig små lejligheder til enlige forskere på kortere ophold, mindre lejlighe-der til enlige forskere på længere ophold og lejligheder, der er store nok til at for-skere kan have deres familier med.I tilknytning til Aarhus Universitet råder Forskningsfondens Ejendomsselskab så-ledes i dag over boliger med henholdsvis 1, 2, 3 og 4 værelser. Disse boliger ermøblerede og forsynet med normalt udstyr.Ministeriet for Videnskab
Opførelselsprisen for forskerboliger vil være afhængig af deres størrelse og be-liggenhed, ligesom opførselsprisen vil reflektere, at huslejeniveauet i gæsteboli-gerne skal være overkommeligt for de udenlandske forskere.
Teknologi og Udvikling
Side
3/3
Spørgsmål 3
Bliver gæsteforsker- og ungdomsboliger- samt lokaler til serviceerhverv alle op-ført efter almen boliglov, og hvilke former gør ikke, samt hvis nogle ikke gør -efter hvilken lovgivning og anden regulering vil de da blive opført i overens-stemmelse med?Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministe-ren, der oplyser:”Det er alene de universitetsnære ungdomsboliger, der foreslås opført via reg-lerne i almenboligloven. I overensstemmelse med gældende regler vil Landsbyg-gefondens refusion af ydelsesstøtte alene gå til disse boliger. Refusionen modsva-res af en forpligtelse til at bidrage til Landsbyggefonden (herunder nybyggeri-fonden), når de lån, der optages til finansiering af boligerne, er udamortiseret.”Herudover kan jeg oplyse, at når boliger til gæsteforskere og lokaler til erhvervopføres af Universitets- og Bygningsstyrelsen, sker det igennem Statens Ejen-doms- og Administrationsordning (SEA-ordningen). Som det fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget, vil de nye regler blive fulgt op af hjemmel på fi-nansloven til at integrere gæsteforskerboliger, forskerparker og serviceerhverv iden statslige huslejeordning på universitetsområdet.Opføres gæsteforskerboliger og lokaler til serviceerhverv ikke af Universitets- ogBygningsstyrelsen, sker opførelsen efter de almindelige regler på det privatemarked.Spørgsmål 4
Hvordan er fordelingen af boliger til udenlandske studerende henholdsvis til dan-ske studerende? Er det 50% til hver, og hvor stor en andel af de 725 boliger er tilgæsteforskere henholdsvis til studerende eller til erhverv?Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministe-ren, der oplyser:”Universitetsnære ungdomsboliger foreslås alene beboet af danske og udenland-ske studerende. Højest 50 pct. af boligerne kan udlejes til udenlandske studeren-de. Denne grænse er fastsat ud fra en afvejning af den særlige finansiering oguniversiteternes behov for boliger til udenlandske studerende på den ene side, ogmuligheden for at sikre et velfungerende kollegiemiljø på den anden side.Den del af boligerne, der ikke lejes ud til udenlandske studerende, anvises tildanske studerende efter eksisterende retningslinjer. Ingen af de forventede 725boliger er til gæsteforskere eller til erhverv.Boliger til gæsteforskere og lokaler til erhverv etableres som nævnt i svaret tilspørgsmål 3 ikke via almenboligloven, men kan etableres separat af de boligfon-de, som universiteterne får mulighed for at stifte, såfremt behovet lokalt vurderesat være tilstede.”Herudover kan jeg oplyse, at erhvervslejemål på universiteterne vil være integre-rede dele af universiteternes bygninger og heller ikke vil indgå i de universitets-nære ungdomsboliger.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
4/4
Spørgsmål 5
Hvordan bliver grunden prisfastsat, hvis der er tale om boliger og/eller erhverv pålejet grund? Er det en valuarvurdering, eller er det ejendomsvurderingen, oghvem prisfastsætter grunden, når den ejes af staten/universitetet?Svar
Når grunden ejes af staten, fastsættes grundprisen i kraft af de principper, dergælder i SEA-ordningen. Det vil sige, at den fastsættes på baggrund af en valuarsmarkedsvurdering.Spørgsmål 6
Hvordan vil den lejede grund indgå i lejen på boligen? Vil den blive beregnet påbaggrund af det lån, som staten eller universitetet hjemtager, og der ønskes her-under et eksempel på, hvordan lejen beregnes med bolig på lejet grund.Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministe-ren, der oplyser:”Huslejen i de universitetsnære ungdomsboliger fastsættes ud fra det balancele-jeprincip, som gælder for alle almene boliger. Efter balancelejeprincippet skalindtægterne dække alle driftsudgifter, herunder nettokapitaludgifter til finansie-ring af byggeriet. Leje af grund indgår som en udgift på lige fod med beboerbeta-lingen på lån, de løbende driftsudgifter til vedligeholdelse, periodiske fornyelser,renovation, skatter og afgifter, administration m.v.”Herudover kan jeg oplyse, at størrelsen af eventuel grundleje vil være baseret påden markedsmæssige lejeværdi.Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingSpørgsmål 7
Hvor meget skal Landsbyggefonden yde i kr. samt i % af ydelsesstøtten til ny-byggede boliger til studerende, til gæsteforskere og til erhverv, og endvidere øn-skes det belyst, hvor meget Landsbyggefonden skal betale af ydelsesstøtten, hvisuniversitetet vælger at opkøbe private udlejningsejendomme i nærområdet medhenblik på ombygning?Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra socialministe-ren, der oplyser:”Som anført i bevarelsen af spørgsmål 3, er det alene de universitetsnære ung-domsboliger, der foreslås opført via reglerne i almenboligloven. Almenboliglovengiver kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, be-myndigelse til – på statens vegne – at give tilsagn om ydelsesstøtte til selvejendeinstitutioner til etablering af almene ungdomsboliger.Boligerne kan etableres ved:1) nybyggeri, eller2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisteren-de ejendom, forudsat at der sker en tilvækst af boliger (jf. LAB § 115, stk.5).Ifølge den seneste aftale om Landsbyggefondens midler fra 2006 bidragerLandsbyggefonden med 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene bo-liger for tilsagn givet i perioden 2007-2010.Aftalen om Landsbyggefondens bidrag til nybyggeriet løber frem til udgangen af2010. Der skal derfor inden udgangen af 2010 forhandles om den fremtidige an-vendelse af Landsbyggefondens midler – herunder om støtten til nybyggeriet.Side
5/5
Der vil ikke blive ydet støtte til opførelse af boliger til gæsteforskere eller til ser-viceerhverv. Landsbyggefonden skal heller ikke betale hertil.”
Spørgsmål 8
Under henvisning til Københavns Universitets høringssvar ønskes en uddybendeforklaring fra ministeren på, hvorfor universiteterne ikke selv på egen hånd kanetablere boliger, eller hvorfor der ikke gives mulighed for joint ventures med pri-vate investorer om opførelse af kollegieboliger?Svar
Der er allerede i dag – og vil også fremover være – en række muligheder for atetablere universitetsnære ungdomsboliger uden om forslagets regler. Private in-vestorer kan således allerede i dag etablere kollegier nær universitetet og dervedopnå en forrentning. Private kan også vælge at donere midler til en fond, der op-fører kollegier, som udlejes efter de almindelige regler i den private lejelovgiv-ning. Endelig kan kommunen vælge at opføre almene ungdomsboliger nær uni-versitetet, og det kan aftales, at en andel af boligerne udlejes med fortrinsret forudvekslingsstuderende.I forslaget er der fastsat en grænse for universiteternes indskud i boligfonde.Grænsen er fastsat med henblik på at sikre, at et indskud ikke i nævneværdig gradpåvirker universitetets evne til at opfylde sine hovedformål. Universiteterne hartil formål at undervise og forske og at formidle forskningen til omverdenen, såden kommer samfundet til gavn. Med forslaget får universiteterne nogle mulig-heder, der kan understøtte dette formål. Derfor er midlerne, de kan indskyde ifonde, begrænset til ikke at overstige tre procent af deres uddannelsestilskud.Med dette loft er der søgt en balance mellem, at forslaget bliver anvendeligt,uden at der anvendes uforholdsmæssige midler hertil. Derudover er loftet fastsat,så det giver incitament til, at universiteterne samarbejder med private partnere ogsponsorer om boligprojekterne.Samlet vil der med forslaget være tale om en udvidelse af de allerede eksisteren-de muligheder for at etablere universitetsnære ungdomsboliger.Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg desuden indhentet bidrag fra soci-alministeren, der oplyser:”Efter almenboligloven opføres og drives almene familieboliger, ældre- og pleje-boliger samt ungdomsboliger med offentlig støtte.Med forslaget skabes der en ekstra mulighed for at etablere universitetsnære bo-liger ved siden af de muligheder, der allerede eksisterer i dag. Det afgørende nyeer, at universitetet kan tage initiativ til og medfinansiere byggeriet, som ikke in-volverer et indskud af kommunal grundkapital.Ved at opføre boligerne efter almenboliglovens regler sikres det, at boligvilkåre-ne i offentligt støttede ungdomsboliger ikke bliver unødigt forskelligartede ogdermed ugennemsigtige for de studerende.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
6/6
Derudover vurderes de eksisterende regler for offentligt støttede ungdomsboligerat være et hensigtsmæssigt og velafprøvet grundlag for boligdriften, som indebæ-rer lejerettigheder, retningslinjer vedrørende boligernes standard, vedligeholdel-se, huslejefastsættelse m.v.”
Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling
Side
7/7
