1. ÆndringsforslagSocialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsfor-slag.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 18. december 2009 og var til 1. behandling den 13. januar 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministe-ren sendte den 22. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 30. Den 18. december2009 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejde modtaget skriftlige henvendelser fra:Henrik Becker-Christensen, Generalkonsulatet i Flensborg,Det Sydslesvigske Samråd, Flensborg, ogGrænseforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd.Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval-get.SpørgsmålUdvalget har stillet 9 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. 6 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag tilbetænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF, SF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelseuændret.

Etmindretali udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændrings-forslag.Etandet mindretal(EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelse.Mindretallet vil stemme hverken foreller imod det stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S og RV):Til § 31)Stk. 1affattes således:»Stk. 1.Undervisningsministeren nedsætter Sydslesvigudvalget, som består af 5 medlemmer. Fol-ketinget vælger udvalgets medlemmer efter forholdstal blandt sine medlemmer. Undervisningsmini-steren udpeger udvalgets formand blandt de valgte medlemmer.«[Kun medlemmer af Folketinget kan vælges til Sydslesvigudvalget]

BemærkningerTil nr. 1Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre foreslår med ændringsforslaget, at kun medlemmer afFolketinget kan vælges til Sydslesvigudvalget.Ifølge § 3, stk. 1, 3. pkt., i det fremsatte lovforslag kan Folketinget i ganske særlige tilfælde vælgeet eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget, hvis den eller de pågældendehar tilknytning til et af Folketingets partier og den eller de pågældende har et særligt indblik i oginteresse for spørgsmål vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig.Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre foreslår, at § 3, stk. 1, 3. pkt., udgår af lovforslaget,således at kun medlemmer af Folketinget kan vælges til Sydslesvigudvalget.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 98Spm.nr.1TitelSpm., om Sydslesvigudvalget kan rådgive andre ministre end under-visningsministeren, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-10 fra generalkonsulHenrik Becker-Christensen, Generalkonsultatet i Flensborg, til under-visningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 1/2-10 fra Det SydslesvigskeSamråd, Flensborg, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om lignende lovgivning om økonomisk støtte til mindretal iandre lande, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om personer, som ikke er tyske statsborgere, også fremover kanvære en integreret del af mindretallets virke, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om det frisiske mindretal, til undervisningsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om foreninger, organisationer og institutioner m.m. er under-lagt foreningsjura og lovgivning, som er gældende i Tyskland, til un-dervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om de tilskudsmodtagerne sydslesvigske foreningers, organisa-tioners og institutioners driftsansvar, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 26/2-10 fra Grænseforenin-gen og Dansk Folkeoplysnings Samråd, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå:Spørgsmål 1, 3, 5, 6, 8 og 9 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske af udval-get.Spørgsmål 1:Det fremgår af § 7, at Sydslesvigudvalget kan rådgive andre ministre end undervisningsministe-ren. Vil rådgivning af andre ministre ske med samme kompetence som rådgivning af undervis-ningsministeren?Svar:Ja, rådgivningen af andre ministre vil ske med samme kompetence som rådgivningen af undervis-ningsministeren, jf. lovforslagets § 7:»Sydslesvigudvalget kan rådgive undervisningsministeren om forhold af betydning for det danskemindretal i Sydslesvig inden for undervisningsministerens område. Udvalget kan endvidere rådgiveandre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder om-tildeling af støtte.«Spørgsmål 3:Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1/2-10 fra Det Sydslesvigske Samråd, jf. L 98 – bilag7?Svar:Henvendelsen er besvaret af min forgænger ved brev af 17. februar 2010. Svaret vedlægges sombilag.I svaret anføres, at det er det kommende Sydslesvigudvalgs opgave at sikre, at den bevilling, somafsættes på de årlige finanslove, ikke overskrides, og at jeg derfor mener, at det er nødvendigt atgive udvalget det redskab, som det er, at udvalget fastsætter et loft for taxametertilskuddene.Efter lovforslaget kan driftstilskud ydes som grundtilskud eller som taxametertilskud, der ydes udfra objektive kriterier fastsat i resultataftalen, som indgås mellem Sydslesvigudvalget og ansøgeren.Driftstilskud til daginstitutions- og skolevirksomhed skal ydes i form af både grundstilskud og ta-xametertilskud. Det fremgår af lovforslaget, at der i alle resultataftaler, hvori der indgår taxameter-tilskud skal være fastsat et loft for størrelsen af det samlede tilskud, der kan ydes som taxametertil-skud. Nås loftet for taxametertilskud ikke, vil de midler, som derved ikke bruges i det pågældendefinansår, kunne ydes af Sydslesvigudvalget til andre formål.Af mit svar til Det Sydslesvigske Samråd og Dansk Skoleforening for Sydslesvig fremgår endvi-dere, at loftet kan fastsættes, så det giver plads til eventuelle aktivitetsstigninger.Jeg mener derfor, at det samlet set må anses for mest hensigtsmæssigt, at vi fastholder, at til-skudsmodtageren og Sydslesvigudvalget i resultataftalen skal aftale et loft for de samlede taxame-tertilskud.Lovforslaget giver mulighed for, at der også kan bevilges støtte til foreninger m.v. nord for græn-sen med henblik på at oplyse den danske befolkning om mindretallet. Dermed vil kredsen af til-

Tak for jeres brev af 1. februar 2010 om det fremsatte forslag til lov om Sydslesvigudvalget og til-skudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig.I anfører i brevet, at I med interesse har fulgt førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget, ogat det glæder jer, at tilskudsordningen får hjemmel i lov.I udtrykker dog også en bekymring over forslagets loft over taxametertilskuddet, og over en sik-ring af det nuværende aktivitetsniveau for det danske mindretal i Sydslesvig.Indledningsvis bemærkes, at tanken med lovforslaget ikke er at mindske det statslige tilskud tilgavn for det danske mindretal i Sydslesvig.Det bliver imidlertid det nye Sydslesvigudvalgs opgave at sikre, at den bevilling, som afsættes påde årlige finanslove, ikke overskrides. Det vil gælde, uanset om den årlige bevilling måtte blive satop i forbindelse med vedtagelse af finansloven for et givent finansår. Der vil under alle omstændig-heder på de årlige finanslove skulle fastsættes en øvre beløbsgrænse for bevillingen til denne til-skudsordning. Et loft eller en ramme for taxametertilskud kendes i øvrigt også for andre taxameter-finansierede bevillinger på finansloven.Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at give udvalget det redskab, som det er, at det fastsætter etloft for taxametertilskuddene. Indførelsen af taxametertilskud vil i modsat fald kunne medføre, atstøtten til de øvrige tilskudsmodtagere skal reduceres for at finansiere en øget udgift til taxametertil-skud til Skoleforeningen, hvis foreningens aktivitet øges betydeligt.Med hensyn til spørgsmålet om fastsættelsen af loftet for taxametertilskuddene kan jeg oplyse, atloftet efter lovforslaget skal aftales af Sydslesvigudvalget og tilskudsmodtageren i resultataftalen.Der er ingen hindring for at fastsætte loftet, så der er mulighed for aktivitetsstigninger.Jeg mener derfor, at det samlet set må anses for mest hensigtsmæssigt, at vi fastholder, at til-skudsmodtageren og Sydslesvigudvalget i resultataftalen skal aftale et loft for de samlede taxame-tertilskud.Med hensyn til en eventuel udvidelse af kredsen af tilskudsmodtagere giver lovforslaget mulighedfor, at der også kan bevilges støtte til foreninger m.v. nord for grænsen med henblik på at oplyseden danske befolkning om mindretallet. Det er dog udelukkende Sydslesvigudvalgets beslutning,om der skal ydes støtte til nye tilskudsmodtagere.Med venlig hilsenBertel HaarderSpørgsmål 5:Det danske mindretal i Sydslesvig defineres i forhold til København Bonn erklæringen fra 1955og er således tyske statsborgere, men det danske mindretal i Sydslesvig, som er et sindelagsmindre-tal, omfatter op gennem tiden og således også i dag personer, som ikke er tyske statsborgere, menfor eksempel danske. Disse personer indgår typisk i mindretallet via ægteskab eller et ansættelses-forhold hos en af mindretallets institutioner. Erfaringen viser, at disse personer via deres engage-ment ofte er en berigelse for mindretallets foreningsliv. Kan ministeren bekræfte, at disse borgereogså fremover kan være en integreret del af mindretallets virke, selv om definitionen af mindretallet

i henhold til København Bonn erklæringen fastholdes, og således bliver tilskudsberettiget til danskestatsmidler gennem de foreninger, som de er medlem af eller virker i?Svar:Jeg kan bekræfte, at tilskudsmodtagende foreninger efter lovforslaget vil kunne modtage tilskudtil aktiviteter, hvori der også deltager personer, der ikke er en del af det danske mindretal. Det frem-går af bemærkningerne til lovforslagets § 11, at det forhold, at virksomheden skal være til gavn fordet danske mindretal i Sydslesvig, ikke udelukker, at andre, navnlig danske statsborgere med bopæli Sydslesvig, kan deltage i aktiviteterne.Spørgsmål 6:Det frisiske mindretal betragtes ikke som værende en direkte del af det danske mindretal i Sydsle-svig. Vil ministeren bekræfte, at dette ikke er til hindre for, at det danske mindretal opretholder dehidtidige samarbejdsrelationer med det frisiske mindretal, organiseret i Friisk Foriining. Såfremtministeren er enig heri bedes bekræftelsen indeholde »Friisk Foriinings« navn.Svar:I bemærkninger til lovforslagets § 1 er anført, at definitionen på det danske mindretal, som ikkeomfatter det frisiske mindretal, ikke hindrer, at det danske mindretal i Sydslesvig opretholder dehidtidige samarbejdsrelationer med det frisiske mindretal. Dette gælder også for den del af det frisi-ske mindretal, som er medlemmer af Friisk Foriining.Spørgsmål 8:Vil ministeren bekræfte, at uagtet de nye procedurer, jf. lovforslaget og forrige spørgsmål, er detde tilskudsmodtagene sydslesvigske foreninger, organisationer og institutioner, der i forhold til dendanske statsbevilling og Sydslesvigudvalget har det fulde driftsansvar for deres virksomhed indenfor lovens rammer?Svar:Efter lovforslaget har tilskudsmodtagerne driftsansvaret for egen virksomhed. Ændrer en til-skudsmodtagende forening, organisation m.v. sin virksomhed, så det har betydning for, om støttenanvendes efter formålet, har tilskudsmodtageren pligt til at indberette dette forhold til Sydslesvig-udvalget og undervisningsministeren efter lovforslagets § 21, stk. 3.Spørgsmål 9:Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/2-10 fra Grænseforeningen og Dansk Folkeoplys-nings Samråd, vedr. L 98, jf. L 98 – bilag 8?Svar:Grænseforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd anmoder i henvendelsen af 26. februar2010 Uddannelsesudvalget om, at det i lovforslaget indarbejdes, at en bestemt procentdel af densamlede bevilling til det danske mindretal i Sydslesvig på forhånd reserveres til en oplysningsind-sats i Danmark.Som nævnt i henvendelsen, har Grænseforeningen også under høringen over lovforslaget fremsatdette ønske.

Dette forslag blev ikke imødekommet i høringsnotatet under hensyn til, at det er det kommendeSydslesvigudvalg, som efter lovforslaget får kompetencen til at yde tilskud og lån og dermed ogsåtil at prioritere mellem forskellige ansøgere.Det er nyt i forhold til den gældende ordning, at der efter lovforslaget også kan bevilges støtte tilforeninger m.v. nord for grænsen med henblik på at oplyse den danske befolkning om mindretallet.Dermed vil kredsen af tilskudsmodtagere kunne udvides, såfremt udvalget beslutter det.Jeg synes ikke, at det er hensigtsmæssigt at indskrænke Sydslesvigudvalgets kompetence til atvurdere, hvilke aktiviteter til gavn for mindretallet som udvalget ønsker at fremme og med hvilketbeløb.Jeg mener derfor, at det må anses for mest hensigtsmæssigt, at vi fastholder, at det er Sydslesvig-udvalget, som har kompetence til at fordele midlerne i bevillingen.