Uddannelsesudvalget 2009-10
L 98 Bilag 6
Offentligt
Fra:Henrik Becker-Christensen [mailto:[email protected]]Sendt:9. februar 2010 15:51Til:NOR; '[email protected]'Cc:[email protected]; [email protected]; Peter Munk Jensen; Johan Friis; Carsten Søndergaard;Kim Vinthen; [email protected]; [email protected]; Torben Rechendorff; [email protected];UdenrigsministerietEmne:Generalkonsulatet Flensborg den 9. februar 2010 - Friserne og Sydslesvigloven - bekymring i detfrisiske mindretals ledelseGeneralkonsulatet Flensborg, den 9. februar 2010Friserne og Sydslesvigloven – bekymring i det frisiske mindretals ledelseJ.nr. 7.Tysk.2-5.FLFResumé: Ledende repræsentanter for det frisiske mindretal udtrykker bekymring overvirkninger af ny lov om tilskud til det danske mindretal. Frygter ophør af hidtidige begrænsedestøtte til frisisk sprogundervisning m.v., samt at det kan få følger for samarbejdet med detdanske mindretal.Den 8. februar 2010 havde undertegnede et møde med ledende repræsentanter for det frisiskemindretal i Sydslesvig. De bestod af formanden for Friisk Foriining, Jørgen Jensen Hahn,landdagsmedlem Lars Harms (SSW), sekretariatslederen for de fire nationale mindretal iTyskland, Thede Boysen, og amtssekretær Manfred Nissen. Mødet var kommet i stand påfrisernes foranledning og var begrundet med deres frygt for virkningerne af det i Folketingetfremsatte lovforslag om tilskud til det danske mindretal (L 98 Forslag til lov omSydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danskemindretal i Sydslesvig).Mødet blev indledt med, at de frisiske repræsentanter henviste til bemærkningerne tillovforslagets § 1. Det bemærkes her, at ”det frisiske mindretal ikke betragtes som værende endel af det danske mindretal i Sydslesvig. Det forhindrer dog ikke, at det danske mindretalopretholder de hidtidige samarbejdsrelationer med det frisiske mindretal”.Denne bemærkning til lovforslaget var i et høringssvar fra Det Sydslesvigske Samråd – hvorfriserne også er repræsenteret – foreslået suppleret med en tilføjelse om ”de hidtidigesamarbejdsrelationer, som man siden 1923 har haft med den del af det frisiske mindretal, somi dag er organiseret i Friisk Foriining. Dette samarbejde er også omfattet af loven”.Det blev nævnt, at dette forslag efterfølgende i et notat fra Undervisningsministeriet fikfølgende kommentar: ”Det frisiske mindretal er ikke omfattet af København-Bonnerklæringerne og Friisk Foriining har heller ikke modtaget tilskud fra den danske stat. På denbaggrund er der med lovforslaget lagt op til, at tilskudsordningen ikke skal omfatte det frisiskemindretal. Det er dog ikke hensigten med lovforslaget at ændre de eksisterendesamarbejdsrelationer mellem det danske mindretals foreninger og friserne, hvilket ogsåfremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1”.Det var med dette afsæt, at de nævnte repræsentanter for det frisiske mindretal ønskede overfor undertegnede at give udtryk for deres bekymring for, at det hidtidige samarbejde med detdanske mindretal vil lide skade. For at forstå baggrunden herfor er det formålstjenligt kort atberøre de hidtidige samarbejdsrelationer mellem det danske mindretal og de nationale frisere.
Det var afstemningskampen 1918-20 og den øgede internationale bevidsthed omkringnationale mindretal, der fik en del af den frisisktalende, men hidtil tysksindede befolkning iSydslesvig til at ændre syn på egen nationalitet. Det førte til oprettelsen af Den frisisk-slesvigske Forening i 1923. De nationale frisere, som de også blev kaldt, opfattede sig som etselvstændigt frisisk folk og arbejdede for en ”ny opblomstring af den frisisk folkelige kultur”med vægt på det frisiske sprog. De ville også fjerne ”det had mod Danmark og alt dansk, somdesværre endnu på mange måder forefindes”. De betonede det kulturelle fællesskab overgrænsen og ønskede en udbygning af kontakten med Norden.Det blev starten på et nært samarbejde med det danske mindretal, som har prægetudviklingen i grænselandet frem til i dag. Selv om de nationale frisere – med ”Friisk Foriining”som organisatorisk centrum – er ét af de fire anerkendte nationale mindretal iForbundsrepublikken, er der fortsat tætte bånd til det danske mindretal.Det er udslag heraf, at det danske mindretals store kulturelle organisation, SydslesvigskForening (SSF), har en selvstændig paragraf i vedtægterne (§ 3) om friserne. Det nævnes her,at SSF samarbejder med Friisk Foriining, ”som med støtte fra Sydslesvigsk Forening varetagersine sproglige og kulturelle opgaver inden for den frisiske befolkning”, samt at Friisk Foriininger repræsenteret på SSF’s landsmøde og ligestillet med foreningens amter. Tilsvarendefremgår det af formålsparagraffen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, at den driver danskpædagogisk virksomhed for det danske mindretal og ”for de med mindretallet samarbejdendefrisere”. På det politiske område er der også et nært samarbejde. Sydslesvigsk Vælgerforening(SSW) er således ikke kun et politisk parti for det danske mindretal, men også for de nationalefrisere. Partiet har således også et frisisk navn (”Söödschlaswiksche Wäälerferbånd”) lige somflere af partiets landdagsmedlemmer m.fl. i tidens løb har været frisere. I dag er friseren LarsHarms en af SSW’s nuværende fire landdagsmedlemmer.Fra dansk side er samarbejdet i tidens løb blevet anerkendt på forskellig måde. F.eks. blev dendaværende formand for de nationale frisere, gårdejer Carsten Boysen, i 1981 Ridder afDannebrogordenen. Tilsvarende sendte daværende statsminister Poul Schlüter i 1983 enofficiel hilsen til de nationale frisere i anledning af 60-året for oprettelsen af ”Foriining fornationale Friiske”. Tilsvarende har det været opfattelsen i ledende kredse inden for det danskemindretal, at man fra dansk side også ville støtte friserne økonomisk. Det kom klart til udtrykved den frisiske forenings 75-års jubilæum i 1996, hvor SSF’s daværende formand, HeinrichSchultz i en tale tilkendegav, at SSF ”har til opgave at videreformidle de tilskud, der ydes tilfrisisk kulturelt arbejde i Sydslesvig fra den danske stats side. Det gør vi gerne, men er ogsåbevidste om, at der på ingen måde er tale om, at det er SSF’s midler. Det drejer sig omøremærket støtte til det frisiske kulturelle arbejde.”Så vidt det er undertegnede bekendt, har det dog aldrig været formuleret fra dansk side. Mendet ændrer ikke ved, at der i praksis i et begrænset omfang har været og er tale om enindirekte økonomisk støtte til de nationale frisere gennem nogle af det danske mindretalsorganisationer. Det fremgår som nævnt af vedtægterne for SSF og Skoleforeningen ogmaterialiserer sig i form af den lille dansk-frisiske skole ”Risum Skole/Risem Schölj” og etfrivilligt tilbud om frisisk undervisning på en række andre danske skoler i Nordfrisland.Derimod er den af SSF betalte frisiske konsulent i dag ikke finansieret ved danske statsmidlermen via det tilskud, som SSF modtager fra landet Slesvig-Holsten.
På mødet gav de nationale frisere udtryk for bekymring over, om den nye lov om tilskud til detdanske mindretal vil sætte en stopper for hidtidig praksis vedr. de praktiske sider afsamarbejdet med friserne. Der blev i den forbindelse eksplicit udtrykt frygt for, at DanskSkoleforening for Sydslesvig vil tolke bemærkningerne til lovforslaget som et krav herom. Ikkemindst i lyset af kommende besparelser inden for Skoleforeningen. Det blev nævnt, at det igivet fald kan skade de hidtil gode relationer til det danske mindretal, og der blev ytret frygtfor, at Danmark ikke vil vedkende sig det historisk betingede samarbejde mellem friserne ogdet danske mindretal.Efter at jeg havde takket for orienteringen, tilkendegav jeg, at jeg ikke ser grund til bekymringi den nævnte retning. Fra dansk side er det i sig selv en anerkendelse af det historiskbetingede samarbejde mellem de nationale frisere og det danske mindretal, at de førstnævnteer omtalt i bemærkningerne til en dansk lov om tilskud til det danske mindretal. Denindledende tilkendegivelse her om, at ”det frisiske mindretal ikke betragtes som værende endel af det danske mindretal i Sydslesvig” er en naturlig følge af, at der er tale om to forskelligemindretal. Da loven tager sigte på tilskud til det danske mindretal, er det også logisk, at detfrisiske mindretal ikke figurere som en selvstændig tilskudsmodtager – og hidtil heller ikke harværet det. Jeg nævnte, at det i den foreliggende sammenhæng imidlertid er tilføjelsen ibemærkningerne om, at: ”Det forhindrer dog ikke, at det danske mindretal opretholder dehidtidige samarbejdsrelationer med det frisiske mindretal”, som er afgørende. Heri ligger deren anerkendelse af samarbejdets betydning og en tilkendegivelse af, at de hidtidige relationerkan opretholdes. Jeg tilføjede for egen regning, at det efter mit bedste skøn også må gældehidtidig praksis på skoleområdet m.v.De nævnte tilkendegivelser beroligede næppe helt de frisiske repræsentanter, men de udtryktetilfredshed med et tilsagn fra min side om, at jeg ville videreformidle deres synspunkter tilrette vedkommende. Mødet varede to timer og fandt sted i en god atmosfære.Generalkonsulatet i FlensborgHenrik Becker-ChristensenGeneralkonsul