Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 3. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 18.12.2009. 1. behandling 13.01.2010. Betænkning 02.03.2010. 2. behandling 16.03.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Det er først hr. Kim Andersen som ordfører, værsgo.

Jeg har bedt om ordet til tredjebehandlingen her i forbindelse med vedtagelsen af L 98, lovforslaget om Sydslesvigudvalget og tilskudsordningerne til det danske mindretal i Sydslesvig, fordi det er en helt speciel lovgivning, som vi her gennemfører, og som jeg synes der er grund til at vi lige stopper op ved, dvæler ved og markerer.

Jeg har den glæde at være formand for Seksmandsudvalget, regeringens udvalg vedrørende det danske mindretal og vedrørende de danske kulturelle anliggender i Sydslesvig, og det er det udvalg, som nu kommer til at hedde Sydslesvigudvalget. I den sammenhæng synes jeg, det er værd at slå fast, at det lovforslag, som vi vedtager om kort tid med en – som det ser ud – ren grøn tavle, er ikke bare i en dansk, men også i europæisk og international sammenhæng ganske unik.

Det forhold, at vi her i det danske Folketing vedtager en lovgivning om et mindretal og en befolkningsgruppe i et andet land, hvor de bor og lever i en flertalsbefolkning med et andet statsborgerskab end dansk, typisk tysk, er ganske specielt og ganske unikt. Det er med til at knytte de tætte bånd, der er mellem det danske mindretal og Danmark, endnu tættere. Det bekræfter et godt, gensidigt, tillidsfuldt og langt historisk forhold mellem det danske mindretal og Danmark – det folkelige Danmark og det officielle Danmark repræsenteret ved Folketing og regering. Det er der grund til at glæde sig over.

Nok er det her et historisk engagement, en gammel i forbindelse, om man så må sige, men det er også et mindretal og et forhold mellem Danmark og mindretallet, som rummer store udviklingsmæssige perspektiver. Ikke mindst i en europæisk kontekst fremstår det danske mindretal sammen med det tyske mindretal i Sønderjylland som nogle meget flotte eksempler på, hvordan mindretal kan trives i flertalsbefolkninger, hvordan man kan leve i harmoni med flertalsbefolkningen, og hvordan man kan indgå i en synergi og være med til at skabe dynamik og udvikling i et område, i en region. Det er ganske, ganske fornemt.

Man kan sige, at vi nu har levet papirløst i 90 år, nemlig siden 1920; nu får vi papir på forholdet, nu bliver det endnu mere formelt, end det har været, men det bliver også reelt, og det bliver knyttet op på fremtiden også for kommende generationer. Det er i sandhed ganske historisk.

Jeg vil også gerne sige, at der med lovforslaget skabes en formel ramme om en mere nutidig, transparent og moderne forvaltningspraksis af de store tilskud, der gives fra det officielle Danmark til mindretallets foreninger og organisationer. Det er omkring 500 mio. kr. om året. Det er ganske mange penge, og der skal naturligvis forvaltes efter moderne principper, således som det er anvist i Finansministeriets cirkulærer. Lovgivningen her er jo også udsprunget af en kritik fra Rigsrevisionen, og den har Folketinget og partierne taget ad notam, og vi har indrettet en lovgivning, som nu giver mulighed for en mere transparent og fremtidsorienteret forvaltning af de mange og store midler.

Jeg vil til slut gerne takke for en meget fornem proces i forbindelse med tilblivelsen af loven. Før lovforslaget blev fremsat, var der mange drøftelser med mindretallets repræsentanter for Sydslesvig, Seksmandsudvalgets medlemmer blev flittigt inddraget, og ministeren og ministeriet lyttede og var meget villige til at indrette den her lov, så den også blev til at have med at gøre i forvaltningen for mindretallet, som jo altså lever under tysk lovgivning og tysk regelsæt. Vi skal være moderne i forvaltningen, men vi skal ikke være unødig bureaukratiske, og jeg synes, at det med den foreliggende lovtekst er lykkedes ganske fint.

Der har også her i Folketinget været en meget fornem proces. Der har været god tid, der er blevet stillet spørgsmål, som er blevet besvaret af ministeren, og det har helt igennem været en fornem og anerkendelsesværdig lovgivningsproces.

Jeg synes, at vi alt i alt står med et fint resultat på baggrund af et historisk fornemt og meget anerkendelsesværdigt forhold mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Danmark, repræsenteret ved det officielle Danmark.

Jeg ser frem til et fortsat stort og stærkt engagement i det forhold mellem mindretallet og Danmark. Det er mindretallet, der sætter takten; mindretallets udvikling bestemmes af mindretallet og alene af mindretallet. Vi har ikke nogen aktier, som vi i den sammenhæng skal have indløst. Mindretallet skal ikke leve op til et bestemt dansk glansbillede eller udøve en bestemt dansk mission, men det skal være det danske mindretal i Sydslesvig, sådan som de nu engang definerer det nu og i fremtiden.

Med disse ord tak for en fornem proces og tillykke med en unik dansk lovgivning.

Tak til hr. Kim Andersen. Og så er det fru Lise von Seelen som ordfører.

Jeg beder om, at der er lidt ro i salen, for der er meget støj. Vi venter med at gå i gang med fru Lise von Seelens tale, til vi kan høre stilheden. Det hjalp, tak.

Fru Lise von Seelen, værsgo.

Mange tak. Vi Socialdemokrater glæder os meget over, at vi i dag kan se sydslesvigloven som en realitet. Vi har arbejdet med den i en periode, og det har været et spændende arbejde. Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har deltaget, for et rigtig, rigtig godt samarbejde, et meget konstruktivt samarbejde, som også har resulteret i, at loven i dag – sådan som vi Socialdemokrater ser det – er én stor anerkendelse af det store arbejde, der foregår blandt vores landsmænd syd for grænsen.

Loven har fået en moderne form og passer til den tid, vi lever i, men er samtidig fremtidssikret, sådan at den har så meget robusthed, at den også kan fungere i fremtiden i en moderne form, og det har vi tillid til. Det er nemlig meget, meget vigtigt, at loven kommer til at fremstå som et aktiv for mindretallet syd for grænsen, og at det ikke bliver sådan, at mindretallets arbejde bliver lagt i bånd og bælte, men at det i stedet for bliver en lov, som kan bidrage til, at der kommer mest muligt aktivt mindretalsarbejde ud af det syd for grænsen og også nord for grænsen.

Den udmøntning har vi jo til gode, når nu vi har vedtaget lovforslaget, men jeg er sikker på, at når vi alle sammen lægger kræfter i, at udmøntningen skal være ubureaukratisk, og at den skal være smidig for de folk, der skal arbejde med de her ting, når vi frem til et rigtig, rigtig godt resultat.

Vi ved jo noget om, at hver syvende europæer tilhører et mindretal, og det vil sige, at den her dagsorden også kommer til at figurere i debatten i EU. Vi er bare så privilegerede her i Danmark, at vi har en fortælling, som vi kan bidrage med, og som er en meget, meget positiv fortælling – en fortælling om, hvordan man flytter sig fra at være et konfliktområde til at være et område, hvor mennesker lever i fredelig sameksistens. Det er et meget, meget vigtigt bidrag for Europa, og det har været et vigtigt bidrag for vores egen danske historie.

Så vi Socialdemokrater glæder os over, at vi er nået hertil, vi er stolte over, at vi har kunnet bidrage, og vi vil gerne takke alle, som har bidraget i selve processen. Det er en rigtig glad dag i dag.

Tak til fru Lise von Seelen. Og så er det hr. Søren Krarup som ordfører.

I al stilfærdighed vil jeg tillade mig at sige, at vedtagelsen af denne sydslesviglov betegner en mindedag for det danske folkestyre. Det er den lovmæssige opfyldelse af det løfte, som statsminister Niels Neergaard på Danmarks vegne gav til sydslesvigerne ved genforeningsfesten i Dybbøl Skanser i juli 1920, da han sagde til dem, der var blevet efterladt på den anden side af grænsen: I skal ikke blive glemt.

Sydslesvigerne er ikke blevet glemt af Danmark, men støtten har hidtil haft en mere tilfældig og spontan karakter. Med den sydslegsviglov, som det danske Folketing vedtager om lidt, vedkender det danske folk sig fællesskabet og landsmandskabet med vore landsmænd syd for grænsen: I er ikke blevet glemt, for I er vore landsmænd. Og med denne lov forpligter Danmark og det danske Folketing sig til at hævde og fastholde solidariteten med danskheden syd for grænsen ud i en fremtid, så langt som vi kan se og beslutte.

En mindedag for det danske folkestyre, en solidaritetserklæring til de danske sydslesvigere, en anledning til en hjertelig lykønskning.

Tak til hr. Søren Krarup. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører.

Også for Det Konservative Folkeparti er det her en stor dag. Det er en stor lov, vi får vedtaget. Det er min første lov som folketingsmedlem, og jeg er glad for, at den så hurtigt er kommet igennem, og at der er så bred opbakning til den her lov.

Vi bekræfter, at vi vil holde fast i den ene procent af alle danskere, som faktisk bor syd for grænsen. Det vil vi altid gøre, og derfor vil jeg sige tillykke til mindretallet og tillykke til Danmark.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det undervisningsministeren.

Tak. Jeg vil gerne takke Folketingets partier for den velvillige behandling, som netop dette lovforslag har fået i både udvalget og salen. Der har været udvist et helt usædvanligt og meget, meget stort engagement fra partiernes side, og det vil jeg gerne kvittere for her fra talerstolen, således at vores mindretal syd for grænsen er klar over, hvor engageret man har været herfra.

Vedtagelsen af Sydslesvigloven er nemlig en yderligere styrkelse af de tætte bånd, der er mellem det danske folkestyre og det danske mindretal syd for grænsen. Folketingets rolle som bindeled mellem mindretallet og det danske samfund udtrykkes således tydeligt i loven, og det er Sydslesvigudvalget, der træffer de endelige beslutninger om fordelingen af det danske statstilskud. Loven betyder imidlertid også et større ansvar til alle de implicerede, nemlig et ansvar for, at de mange penge, som den danske stat bevilger, anvendes i overensstemmelse med moderne administrativ praksis. Jeg er helt sikker på, at vi sammen nok skal løfte den opgave.

Der er en lang tradition for, at det danske og det frisiske mindretal og de danske og de frisiske foreninger arbejder sammen. Som jeg har svaret i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag nr. L 98, hindrer loven på ingen måde, at samarbejdet også fortsætter fremover, tværtimod.

Som ny undervisningsminister er jeg desuden glad for, at jeg nu med loven i hånden til enhver tid kan spørge Sydslesvigudvalget til råds om forhold i mindretallet. Tak for den velvillige behandling.

Tak til undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.