HK HANDELS bemærkninger til forslag om lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

m.v. (1.juli 2010 – 1.oktober 2012 samt 1.oktober 2012 og fremefter)

HK HANDEL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (luk-keloven).Overordnet ser HK HANDEL lovforslaget som en klar forringelse af de butiksansattes vilkår. End-videre vil lovforslaget have en række negative konsekvenser for det øvrige samfund.Ifølge lovforslaget afskaffes lukkeloven helt fra 2012. HK HANDEL stiller sig meget undrendeover ønsket om så gennemgribende ændringer uden seriøse konsekvensberegninger for de butiksan-satte og for det øvrige samfund.Ændringsforslaget vil klart forringe de butiksansattes vilkår. De butiksansatte har i forvejen megetarbejde på søndage og på andre skæve tidspunkter, og en øgning heraf vil gøre det vanskeligt for debutiksansatte at få sammenhæng i arbejde og fritid. Det bliver svært for familierne at holde fri sam-tidigt – med de konsekvenser det har – og det vil blive sværere for de butiksansatte at deltage i al-mindelige aktiviteter som fx sport og foreningsliv, der jo typisk afvikles på de tidspunkter, hvor defleste holder fri.Øget arbejde på skæve tidspunkter for de butiksansatte vil umiddelbart have afsmittende virkningfor en lang række ansatte inden for produktion, logistik, administration og rengøring, da der jo ikkevil være megen mening i at holde dårligt rengjorte butikker med halvtomme hylder åbne om sønda-gen og på andre skæve tidspunkter.Dette vil logisk stille store krav til udvidelse af muligheder for børnepasning og til offentlige trans-porttilbud, ikke kun for de butiksansatte, men også for de øvrige ansatte.Projekt Børnepasnings åbningstidsundersøgelse (2009) viser, at:4 ud af 10 kommuner ikke har daginstitutioner, der har åbent efter kl. 17.00Kun 19 pct. af kommunerne har daginstitutioner, der har åbent efter kl. 18.00Kun 6 kommuner har institutioner, der har lørdagsåbentSøndagsåbne daginstitutioner findes kun i København og AalborgI Økonomi- og Erhvervsministeriets store detailhandelsanalyse fra sept. i år refereres kun løseligt tilmuligheder for privat pasning og deltidsordninger. HK HANDEL savner et klart svar på, hvordanbutiksansatte og andre sikres betryggende børnepasning og transport til og fra arbejde.En afskaffelse af lukkeloven vil gøre det meget svært - og i mange situationer helt umuligt – formange mindre butikker, ikke mindst i landsbyer og i mindre byer at overleve. En lukning af lands-byens sidste butik har vidtrækkende konsekvenser, fx lukning af skole, faldende huspriser m.m. - endårlig spiral, der vil medvirke til at gøre det mindre attraktivt at bo på landet og i de mindre byer.I relation hertil vil en afskaffelse af lukkeloven især komme den store dagligvare- og udvalgsvare-handel til gavn, en tendens der allerede i dag kan konstateres i brugen af de s. k. ”løse søndage” (seogså ”Bemærkninger til lovforslaget”).

Dermed kan en centralisering af detailhandelen imødeses, med alt hvad det indebærer af stærkt æn-drede konkurrenceforhold, ændring af butiksstruktur og ensretning af vareudbud og koncepter. Deter tvivlsomt om forbrugerne kan se frem til lavere priser, men til gengæld temmelig sikkert at man-ge forbrugere vil få langt til nærmeste indkøbsmuligheder og generelt få færre butikker og et mindrevareudbud at vælge imellem.En afskaffelse af lukkeloven – og heraf følgende udvidelse af butikkernes åbningstider – vil uvæ-gerligt medføre en øget klimabelastning: Butikker skal belyses og opvarmes, varer skal transporte-res ud til butikkerne, kunder skal transporteres til og fra, butikspersonale og ansatte indenfor pro-duktion, logistik, administration og rengøring skal transporteres til og fra arbejde osv. osv.Det kan undre, at lovforslaget fremsættes stort set samtidig med at Danmark er vært for en verdens-omspændende klimakonference, hvis mål er at træffe bindende aftaler om en nedbringelse af CO2-udslippet.En afskaffelse af lukkeloven og heraf følgende øgning af arbejde på skæve tidspunkter vil næppegøre detailhandelen mere attraktiv for faguddannet personale, ligesom det må forudses, at butikker-ne i endnu højere grad end i dag vil forsøge at spare på lønbudgettet ved at ansætte endnu flere sko-lebørn, studerende og dobbeltjobbere. Forbrugerne vil naturligvis mærke dette, men det vil ogsåhave konsekvenser for detailhandelen som uddannelsessted:Der uddannes i dag mange faggrupper i detailhandelen og alene uddannelsen til salgsassistent er enaf landets største erhvervsuddannelser. Regeringen har en målsætning om, at 95 % af en ungdoms-årgang skal have en ungdomsuddannelse. De senere år er det gået den gale vej med opfyldelsen afdenne målsætning – nedlæggelse af uddannelsespladser og vigende søgning i detailhandelen viltrække yderligere i den gale retning.I ”Bemærkninger til lovforslaget”, redegøres for, at lovforslaget falder i to trin ”så både forbrugere,butikker og de ansatte kan nå at indstille sig herpå”. Som det fremgår af ovenstående er det i langthøjere grad det danske samfund i bred forstand, der ”skal indstille sig herpå”, hvordan det så endskal foregå?I bemærkningernes sammenfattende skema konkluderes, at forslaget ingen konsekvenser vil havefor stat, regioner og kommuner. Det kan undre, hvordan man når frem til denne konklusion, jf. fxøget behov for børnepasning og offentlig transport og underminering af livsvilkår på landet og imindre byer.Under overskriften ”Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet” konkluderes temmelig uargumen-teret, at forslaget ”generelt vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de omfattedebutikker”. Dog mener man, at for den mindre detailhandel kan (!) liberaliseringen betyde øget kon-kurrence. En meget udglattende generalisering, der på ingen måde tager livtag med helt centralekonsekvenser som ændrede konkurrenceforhold, ændret butiksstruktur, butiksdød osv. - forhold, derhar været fremhævet fra mange sider, ikke mindst fra den mindre detailhandel selv.Hertil kommer, at der må forventes væsentlig øgede kommunale omkostninger til fx udvidede åb-ningstider i daginstitutioner, forbedrede muligheder for at benytte den kollektive trafik og generelunderstøttelse af de tyndt befolkede egne.Videre mener man, at ”den foreslåede liberalisering må forventes at gøre det nemmere for hoved-parten af borgerne at foretage deres indkøb”. Igen en meget udglattende formulering, der på ingen

måde tager hensyn til de problemer meget store befolkningsgrupper, som fx de ældre og alle de, derikke har egen bil vil få.Argumentet bygger tilsyneladende på en meget statisk samfundsopfattelse, nemlig at alt vil fortsæt-te stort set som vi kender det, blot med 24 timers butiksåbent. Det havde været uligt mere relevantmed en mere dynamisk samfundsforståelse, der dog i det mindste forsøgte at indtænke samfunds-mæssige forandringer, herunder især de mange afledte konsekvenser af stærkt udvidede åbningsti-der.Endelig konkluderes – igen uargumenteret – at lovforslaget ikke vil have miljømæssige konsekven-ser. Som det fremgår af ovenstående er det svært at forestille sig, at yderligere opvarmning, belys-ning og transport af varer og personer ikke vil få miljømæssige konsekvenser.Konkluderende: Der er som bekendt ikke et klart formuleret ønske i befolkningen om en afskaffelseaf lukkeloven, og man har ikke seriøst forsøgt at fremskrive konsekvenser af en afskaffelse af luk-keloven.HK HANDEL mener ikke, at det er klogt hverken at liberalisere eller afskaffe lukkeloven med bindfor øjnene. Tværtimod vil det mest naturlige være at gennemføre et seriøst analysearbejde før sådrastiske skridt tages.HK HANDEL mener, at det foreliggende lovforslag bør tages af bordet.Hvis dette ikke er muligt bør man som et minimum – og som en del af lovforslagets del 1 - nedsætteen følgegruppe, hvis opgave det er at følge udviklingen på de områder, der er udtrykt kvalificeretbekymring for. En iværksættelse af lovforslagets del 2 bør således afvente analyse og erfaringsop-samling af konsekvenserne af lovforslagets første del.Det betyder konkret, at beslutningen om en ophævelse af lukkeloven først træffes efter at følge-gruppen har haft mulighed for at vurdere konsekvenserne af en øget liberalisering. Dermed kan føl-gegruppen rådgive politikerne om konsekvenserne af en beslutning om en eventuel ophævelse aflukkeloven. Ved at indarbejde denne løbende evaluering af konsekvenserne i forbindelse med enliberalisering kan det sikres, at utilsigtede følgevirkninger undgås, og at den politiske proces der-med også undgår unødig modstand.Samtidig bør følgegruppen løbende vurdere de forøgede kommunale omkostninger, som en liberali-sering vil medføre.Følgegruppen bør sammensættes på en måde, så gruppen har indgående kendskab til arbejdsmar-kedsstrukturerne inden for handelsområdet – men også således at gruppen kan analysere følgevirk-ninger i et mere bredt samfundsperspektiv. Følgegruppen bør dog samtidig have en størrelse dersikrer, at den bliver et reelt rådgivende organ for politikere.Som det er fremgået af disse bemærkninger, er det ikke i særlig grad butikkerne, der har behov forat indstille sig på ændringerne. Konsekvenserne stikker betydeligt dybere og vedrører på forskelligemåder en lang række samfundsmæssige forhold.M.v.h.Jørgen HoppeFormand HK HANDEL