Liberal Alliance har ikke været en del af de tidligere aftaler om lukkeloven, og vi vil gerne inden vedtagelsen her tilslutte os regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Vi så gerne, at man lukkede lukkeloven helt, men vi synes omvendt, at vi med nærværende liberalisering er nået langt mod mål, også i forhold til forenkling af loven.
Derfor kan vi tilslutte os.
Vi ønsker derfor at stemme for lovforslaget, som vi er klar over er en forbedring for forbrugerne, ikke mindst fra oktober 2012, hvor der kan holdes døgnåbent på alle hverdage.