Uddannelsesudvalget 2009-10
L 95 Bilag 9
Offentligt
786468_0001.png
786468_0002.png
786468_0003.png
786468_0004.png
786468_0005.png
Til lovforslag nr.L 95
Folketinget 2009-10
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. januar 2010
1. udkast
Betænkningover
Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)(Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede)[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. ÆndringsforslagUndervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 18. december 2009 og var til 1. behandling den 13. januar 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.Sammenhæng med L 94Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af videnskabsministeren fremsatte lovforslag nr. L94, Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.HøringLovforslaget er sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen. Den 8. og 13. januar 2010 sendteundervisningsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 12. januar 2010 sendte ministe-ren et høringsnotat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 3 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren og videnskabsministeren, somdisse har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerLiberal Alliance har følgende bemærkninger:L 95 skal ses i sammenhæng med L 94 Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløbfor nyuddannede.Liberal Alliance finder, at foreslåede ordning er unødigt kompliceret, og at der vil optræde enlang række grænsedragningsproblemer i forhold til lovgivningen omkring de ordinære uddannelser
2
og deltidsbekendtgørelsen/åben uddannelse. Hertil kommer spørgsmål om optagelseskrav, når manhopper ind på selvstændige moduler, spørgsmål om hvornår der er tale om "nye" uddannelsesele-menter, og hvornår der er tale om forløb, der ikke svarer til en overbygningsuddannelse m.v.Liberal Alliance finder også, at der er meget beskedne incitamenter for institutioner-ne/universiteterne, og at det vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger at tilrettelægge,godkende og markedsføre de foreslåede pakkeforløb, når henses til, at de studerende ofte har megetindividuelle behov, da de har tilrettelagt deres uddannelse forskelligt/individuelt, og da de ofte af-slutter på meget forskellige tidspunkter.Det vil derfor være vanskeligt for institutionerne at få rentable hold med et fast defineret fagflow,fordi der ikke vil være tilstrækkeligt med studerende, der finder det attraktivt. Hertil kommer, at detvil være vanskeligt ikke at komme i den situation, at studerende har haft valgfag, som gør, at ikke»hele uddannelsespakken« giver »nye fagforløb« for alle.Under alle omstændigheder er det Liberal Alliances opfattelse, at der vil være et betydeligt mis-forhold mellem den foreslåede procedure og administrationen af ordningen og de forholdsvis fåstuderende, der kan komme på tale.Da formålet er at udvide kompetencerne for studerende, som er særligt ledighedstruede, vil detvære langt enklere, at ministerierne udmelder et forhåndstilsagn om et bestemt antal stipendier til desærligt udvalgte uddannelser/institutioner i henhold til de principper omkring ledighedsforholde-ne, som allerede ligger i lovforslaget, og at man derefter lader institutionen - ud fra den enkeltesbehov - sammensætte en »menu« af enkeltfag svarende til 30 ECTS, således at stipendiet »betalerdeltagerbetalingen«, og således at den studerende i realiteten følger eksisterende moduler (enkelt-fag/ fagspecifikke kurser) på institutionen gratis.Alternativt kunne beløbet fastsættes til det taksameter, der udløses på de ordinære uddannelser påbaggrund af fagflow og de respektive ECTS-baserede andele på det ordinære studium.Ordningen vil være helt ubureaukratisk og kunne hvile på velkendte optagelsesregler indenfor lovom åben uddannelse og deltidsbekendtgørelsen. Der vil blive et klart snit, hvis administrationenentydigt fulgte reglerne for deltidsuddannelserne, og man vil undgå mange vanskelige afvejninger,når et nyt regelsæt skal implementeres med klagesager, orlovsansøgninger, forhold omkring studie-forlængelse ved sygdom osv.Med denne ordning vil man også undgå at skulle bryde med det hævdvundne princip i selvejebe-stemmelserne, hvor det er institutionen selv, der fastsætter sine udbud (ingen tvangsbestemmelse).Ellers risikerer man at skulle tvinge institutionerne til at gennemføre tabsgivende aktiviteter, hvilketmå siges at forvride den almindeligt gældende ansvarsplacering i bestyrelserne – altså en principielmeget alvorlig implikation.Det vil være meget utænkeligt at forestille sig, at en institution ikke skulle se en interesse i at fåledighedstruede dimittender ind på eksisterende hold, når omkostningen stort set er den samme. Destuderende får som nævnt den fordel, at de får en fleksibel og individuel opkvalificering, som i langthøjere grad kan tage udgangspunkt i den enkeltes tidligere studie/valg af fagflow.Ordningen har tillige den fordel, at den kan gå i gang straks, hvorved man kan udnytte mulighe-derne for at få studerende i gang allerede i forårssemestret. Det er helt urealistisk at forestille sig, atinstitutionerne skal kunne nå at få udviklet, godkendt og markedsført disse pakkeforløb, således atder kan afvikles 30 ECTS i foråret. Bare tanken om, at man skulle kunne nå at nedsætte aftagerpa-neler, som skal være med til at kvalificere de udbudsprofiler, man derefter skal lægge sig fast på,beskrive og søge godkendt virker helt absurd. Det kender institutionerne fra den almindelige studie-
3
udvikling, akkreditering m.v., og ordningen vil kun give hovedrysten, hvis man fastholder, at derskal iværksættes forløb her i foråret.I forhold til Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologis bemærkninger/bekymringer om,at deltidsstuderende principielt står til rådighed for arbejdsmarkedet i modsætning til disse på særli-ge forløb på fuld tid, kan det vel blot noteres, at som følge af at der er tale om 30 ECTS point (halvtår på fuld tid) - så kan man ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke modtage dimit-tendydelsen. Det er for så vidt ikke noget nyt i at tilrettelægge åbne uddannelsesforløb på fuld tid,hvilket der er mange institutioner, der har praktiseret tidligere, eksempelvis på HD-uddannelsen.4. ÆndringsforslagÆndringsforslagAfundervisningsministeren,tiltrådt af: < >Til titlen1)Efter »(SU-loven)« indsættes: »og forskellige love på Undervisningsministeriets område«.[Korrektion af lovforslagets titel]Til § 12)I den undernr. 3,foreslåede§ 60 dindsættes somstk. 6:»Stk. 6.Bestemmelsen i § 38 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør heraf, finder tilsvarende an-vendelse på styrelsens afgørelser og meddelelser om støtte efter dette afsnit.«[Afgørelser og meddelelser i elektronisk form]
BemærkningerTil nr. 1Lovforslaget ændrer lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lov om specialpædagogisk støt-te ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-dannelser. Det foreslås, at titlen til lovforslaget ændres, så det præciseres, at der udover SU-loventillige ændres i de to førnævnte love.Til nr. 2Efter § 38 a, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), skal den uddannelsessøgendeindgive ansøgning og modtage afgørelser og meddelelser om statens uddannelsesstøtte (SU) i elek-tronisk form. Undervisningsministeren kan dog efter § 38 a, stk. 2, fastsætte regler om, i hvilke til-fælde ansøgninger om SU kan indgives i papirform og om, hvilke afgørelser og meddelelser om SUder kan afgives i papirform. Det følger af § 70, stk. 5, i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte(SU-bekendtgørelsen), at styrelsen sender afgørelser og meddelelser om SU i elektronisk form tilden uddannelsessøgendes Dokumentboks. Styrelsen kan dog i en overgangsperiode, som fastsættesaf styrelsen, sende afgørelser og meddelelser om SU til den uddannelsessøgendes e-Boks. Efter SU-bekendtgørelsens § 70, stk. 5, kan styrelsen endvidere bestemme, at visse afgørelser og meddelelser
4
om SU sendes i papirform, og at visse uddannelsessøgende kan modtage afgørelser og meddelelserom SU i papirform.Det foreslås, at SU-lovens § 38 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør heraf, finder tilsvarendeanvendelse for styrelsens afgørelser og meddelelser om støtte til særlige kompetenceudvidende for-løb for nyuddannede efter det i lovforslag nr. L 95 foreslåede afsnit II a. Bestemmelserne i SU-lovens § 38 a, stk. 1 og 2, om indgivelse af ansøgning om SU i elektronisk form foreslås dog ikke atfinde anvendelse for ansøgning om støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede.Baggrunden for forslaget er, at det eksisterende støtteadministrative edb-system kan tilpasses, sådet kan understøtte udbetaling og eventuel tilbagebetaling af den nye støtte til de kompetenceudvi-dende forløb. Styrelsens afgørelser og visse meddelelser vil således kunne sendes til den nyuddan-nedes e-Boks eller Dokumentboks på samme måde som SU. Det vil dog ikke inden for den givnetidsfrist være muligt at tilpasse systemet, så elektronisk ansøgning også kan understøttes af syste-met. Styrelsen skal derfor manuelt taste papiransøgningerne, som de nyuddannede har afleveret påuddannelsesinstitutionerne, i systemet, så støtten kan udbetales til den nyuddannedes Nemkonto.Afgørelse om tildeling sendes derefter til den nyuddannedes e-Boks eller Dokumentboks. Nyud-dannede, der ikke har mulighed for at få en e-Boks eller en Dokumentboks, vil kunne få afgørelserog meddelelser i papirform.Den foreslåede ændring understøtter samtidig regeringens målsætning om digital kommunikationmellem borger og det offentlige.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Sophie Løhde (V) Britta Schall Holberg (V) Kim Andersen (V)Anne-Mette Winther Christiansen (V)nfmd.Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)fmd.Hans Kristian Skibby (DF) Rasmus Jarlov (KF) Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S)Carsten Hansen (S) Kim Mortensen (S) Kirsten Brosbøl (S) Pernille Vigsø Bagge (SF)Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311111
5

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 95Bilagsnr.12345678Spm.nr.1TitelUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslagetHøringssvar, fra undervisningsministerenHøringssvar til L 94, fra videnskabsministerenKommenteret høringsnotat og høringssvar til L 94, fra videnskabsmi-nisterenHøringsnotat, fra undervisningsministerenTidsplan for udvalgets behandling af forslagetHøringssvar fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium, fra under-visningsministerenÆndringsforslag fra undervisningsministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 95TitelSpm. om de studerendes forsørgelsesgrundlag i venteperioden fraafslutningen af en uddannelse til påbegyndelsen af det særlige kompe-tenceudvidende forløb, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om de administrative konsekvenser af ordningen, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentarer til betænkningsbidrag fra Liberal Alliance, tilundervisningsministeren og videnskabsministeren, og ministrenessvar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at denyuddannede kan modtage en forsørgelse svarende til SU-takst i peri-oden mellem uddannelsens afslutning og påbegyndelse af det særligekompetenceudvidende forløb, til undervisningsministeren
23
4