1. ÆndringsforslagDer er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet ændringsfor-slag nr. 1 og 4. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslistenhar stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 18. december 2009 og var til 1. behandling den 13. januar 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.Sammenhæng med L 94Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af videnskabsministeren fremsatte lovforslag nr. L94, forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.HøringLovforslaget blev sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen. Den 8. og 13. januar 2010 send-te undervisningsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 12. januar 2010 sendte mini-steren et høringsnotat til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 3 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret. Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren og videnskabsministeren, somdisse har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stilledeændringsforslag.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten bemærker føl-gende:

L 95 ligger i naturlig forlængelse af L 94, der har til formål at sikre dimittender bedre fundamentfor jobsøgning samt at begrænse risikoen for ledighed blandt kommende dimittender. Idet Social-demokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten støtter L 94, følger detheraf, at partierne også støtter L 95, som sikrer de studerende forsørgelse under det særlige kompe-tenceudvidende forløb.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har dog også enrække bekymringer:For det første er der spørgsmålet om, hvad de studerende skal leve af i perioden imellem deresuddannelsesafslutning og starten på det særlige forløb. I denne periode gives der ikke SU, jf. svar påL 95, spørgsmål 1, og formentlig heller ikke kontanthjælp. Og den gruppe af unge, der vælger netopdette tilbud, har i sagens natur ikke let ved at finde arbejde. Nogle risikerer altså at stå uden indtægti op til 3 måneder. Dette problem kan være medvirkende til, at færre unge får mulighed for at vælgetilbuddet om kompetenceudvidende forløb.For det andet er partierne bekymrede for, at forløbene kan få karakter af ren opbevaring, idet detfaglige indhold skal ligge inden for eksisterende studieområder. Det vil sige, at man ikke kan med-tage jobsøgning eller præsentationstræning, virksomhedskontakt, kompetencevurdering eller øvrigetiltag, der har fokus på at gøre den unge mere parat til at komme ud på arbejdsmarkedet.Disse to bekymringer har ledt til, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-stre og Enhedslisten har stillet ændringsforslag til henholdsvis L 95 og L 94 på disse områder.Mere overordnet skal det nævnes, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Enhedslisten stiller sig tvivlende over for, hvorvidt dette forslag kommer til at have entilstrækkelig effekt. Venstre omtaler ordningen som et pilotprojekt, og der er i forslaget afsat finan-siering til 575 forløb. Danmark står over for en høj generel ungdomsarbejdsløshed. Der er lige nu60.000 unge arbejdsløse under 30 år, og dette dækker over såvel nyuddannede fra alle typer af ud-dannelser som ufaglærte unge. Dette forslag er hverken nok til at fjerne dimittendudfordringerneisoleret set eller løse problemerne med ungdomsarbejdsløsheden generelt. Socialdemokratiet, Socia-listisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten beklager, at der ikke er flere initiativer fraregeringen i den sammenhæng: At man ikke tog fat på jobskabelse, flere særordninger for dimitten-der og flere uddannelsespladser til de unge.Liberal Alliance har følgende bemærkninger:L 95 skal ses i sammenhæng med L 94, forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløbfor nyuddannede.Liberal Alliance finder, at den foreslåede ordning er unødigt kompliceret, og at der vil optræde enlang række grænsedragningsproblemer i forhold til lovgivningen omkring de ordinære uddannelserog deltidsbekendtgørelsen/åben uddannelse. Hertil kommer spørgsmål om optagelseskrav, når manhopper ind på selvstændige moduler, spørgsmål om, hvornår der er tale om »nye« uddannelsesele-menter, og hvornår der er tale om forløb, der ikke svarer til en overbygningsuddannelse m.v.Liberal Alliance finder også, at der er meget beskedne incitamenter for institutioner-ne/universiteterne, og at det vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger at tilrettelægge, god-kende og markedsføre de foreslåede pakkeforløb, når henses til, at de studerende ofte har megetindividuelle behov, da de har tilrettelagt deres uddannelse forskelligt/individuelt og ofte afslutter påmeget forskellige tidspunkter.Det vil derfor være vanskeligt for institutionerne at få rentable hold med et fast defineret fagflow,fordi der ikke vil være tilstrækkeligt med studerende, der finder det attraktivt. Hertil kommer, at det

vil være vanskeligt ikke at komme i den situation, at studerende har haft valgfag, som gør, at detikke er »hele uddannelsespakken«, der giver »nye fagforløb« for alle.Under alle omstændigheder er det Liberal Alliances opfattelse, at der vil være et betydeligt mis-forhold mellem den foreslåede procedure og administration af ordningen og de forholdsvis få stude-rende, der kan komme på tale.Da formålet er at udvide kompetencerne for studerende, som er særligt ledighedstruede, vil detvære langt enklere, at ministerierne udmelder et forhåndstilsagn om et bestemt antal stipendier til desærligt udvalgte uddannelser/institutioner i henhold til de principper omkring ledighedsforholdene,som allerede ligger i lovforslaget, og at man derefter ud fra den enkeltes behov lader institutionensammensætte en »menu« af enkeltfag svarende til 30 ECTS, således at stipendiet »betaler deltager-betalingen«, og således at den studerende i realiteten følger eksisterende moduler (enkeltfag/ fag-specifikke kurser) på institutionen gratis.Alternativt kunne beløbet fastsættes til det taksameter, der udløses på de ordinære uddannelser påbaggrund af fagflow og de respektive ECTS-baserede andele på det ordinære studium.Ordningen vil være helt ubureaukratisk og kunne hvile på velkendte optagelsesregler inden for lovom åben uddannelse og deltidsbekendtgørelsen. Der vil blive et klart snit, hvis administrationenentydigt fulgte reglerne for deltidsuddannelserne, og man vil undgå mange vanskelige afvejninger,når et nyt regelsæt skal implementeres med klagesager, orlovsansøgninger, forhold omkring studie-forlængelse ved sygdom osv.Med denne ordning vil man også undgå at skulle bryde med det hævdvundne princip i selvejebe-stemmelserne, hvor det er institutionen selv, der fastsætter sine udbud (ingen tvangsbestemmelse).Ellers risikerer man at skulle tvinge institutionerne til at gennemføre tabsgivende aktiviteter, hvilketmå siges at forvride den almindeligt gældende ansvarsplacering i bestyrelserne – altså en principielmeget alvorlig implikation.Det vil være meget utænkeligt at forestille sig, at en institution ikke skulle se en interesse i at fåledighedstruede dimittender ind på eksisterende hold, når omkostningen stort set er den samme. Destuderende får som nævnt den fordel, at de får en fleksibel og individuel opkvalificering, som i langthøjere grad kan tage udgangspunkt i den enkeltes tidligere studium/valg af fagflow.Ordningen har tillige den fordel, at den kan gå i gang straks, hvorved man kan udnytte mulighe-derne for at få studerende i gang allerede i forårssemestret. Det er helt urealistisk at forestille sig, atinstitutionerne skal kunne nå at få udviklet, godkendt og markedsført disse pakkeforløb, således atder kan afvikles 30 ECTS i foråret. Bare tanken om, at man skulle kunne nå at nedsætte aftagerpa-neler, som skal være med til at kvalificere de udbudsprofiler, man derefter skal lægge sig fast på,beskrive og søge godkendt, virker helt absurd. Det kender institutionerne fra den almindelige stu-dieudvikling, akkreditering m.v., og ordningen vil kun give hovedrysten, hvis man fastholder, at derskal iværksættes forløb her i foråret.I forhold til Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologis bemærkninger/bekymringer om,at deltidsstuderende principielt står til rådighed for arbejdsmarkedet i modsætning til nyuddannedepå særlige forløb på fuld tid, kan det vel blot noteres, at som følge af, at der er tale om 30 ECTS-point (et halvt år på fuld tid), kan man ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke mod-tage dimittendydelsen. Der er for så vidt ikke noget nyt i at tilrettelægge åbne uddannelsesforløb påfuldtid, hvilket der er mange institutioner, der har praktiseret tidligere, eksempelvis på HD-uddannelsen.Etmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af ministerenstillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2 og 3.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal i udvalget eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal vedafstemning i folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfundervisningsministeren,tiltrådt afudvalget:Til titlen1)Efter »(SU-loven)« indsættes: »og forskellige andre love på Undervisningsministeriets områ-de«.[Korrektion af lovforslagets titel]Til § 1Af etmindretal(S, SF, RV og EL), tiltrådt af etmindretal(LA):2)I det undernr. 3foreslåede§ 60, nr. 1,udgår: »og gennemgår«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]3)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 60 a, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Støtte modtaget i perioden før påbegyndelse af et særligt kompetenceudvidende forløb medreg-nes ikke i den i 1. pkt. nævnte støtteperiode på op til 6 måneder.«[Udvidelse af støttetiden]Afundervisningsministeren,tiltrådt afudvalget:4)I den undernr. 3foreslåede§ 60 dindsættes somstk. 6:»Stk. 6.Bestemmelsen i § 38 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende an-vendelse på styrelsens afgørelser og meddelelser om støtte efter dette afsnit.«[Afgørelser og meddelelser i elektronisk form]

Til nr. 2 og 3Ændringsforslagene indebærer, at de nyuddannede kan modtage en forsørgelse svarende til SU-takst i perioden mellem uddannelsens afslutning og påbegyndelse af det særlige kompetenceudvi-dende forløb.Ændringsforslagene vurderes at have økonomiske konsekvenser i form af merudgifter til støtte iventeperioden i størrelsesordenen 5 mio. kr.Til nr. 4Efter § 38 a, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) skal den uddannelsessøgendeindgive ansøgning og modtage afgørelser og meddelelser om statens uddannelsesstøtte (SU) i elek-tronisk form. Undervisningsministeren kan dog efter § 38 a, stk. 2, fastsætte regler om, i hvilke til-fælde ansøgninger om SU kan indgives i papirform, og om, hvilke afgørelser og meddelelser omSU der kan afgives i papirform. Det følger af § 70, stk. 5, i bekendtgørelse om statens uddannelses-støtte (SU-bekendtgørelsen), at styrelsen sender afgørelser og meddelelser om SU i elektroniskform til den uddannelsessøgendes Dokumentboks. Styrelsen kan dog i en overgangsperiode, somfastsættes af styrelsen, sende afgørelser og meddelelser om SU til den uddannelsessøgendes e-Boks.Efter SU-bekendtgørelsens § 70, stk. 5, kan styrelsen endvidere bestemme, at visse afgørelser ogmeddelelser om SU sendes i papirform, og at visse uddannelsessøgende kan modtage afgørelser ogmeddelelser om SU i papirform.Det foreslås, at SU-lovens § 38 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarendeanvendelse for styrelsens afgørelser og meddelelser om støtte til særlige kompetenceudvidende for-løb for nyuddannede efter det i lovforslag nr. L 95 foreslåede afsnit II a. Bestemmelserne i SU-lovens § 38 a, stk. 1 og 2, om indgivelse af ansøgning om SU i elektronisk form foreslås dog ikke atfinde anvendelse for ansøgning om støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede.Baggrunden for forslaget er, at det eksisterende støtteadministrative edb-system kan tilpasses, sådet kan understøtte udbetaling og eventuel tilbagebetaling af den nye støtte til de kompetenceudvi-dende forløb. Styrelsens afgørelser og visse meddelelser vil således kunne sendes til den nyuddan-nedes e-Boks eller Dokumentboks på samme måde som SU. Det vil dog ikke inden for den givnetidsfrist være muligt at tilpasse systemet, så elektronisk ansøgning også kan understøttes af syste-met. Styrelsen skal derfor manuelt taste papiransøgningerne, som de nyuddannede har afleveret påuddannelsesinstitutionerne, i systemet, så støtten kan udbetales til den nyuddannedes Nemkonto.Afgørelse om tildeling sendes derefter til den nyuddannedes e-Boks eller Dokumentboks. Nyud-dannede, der ikke har mulighed for at få en e-Boks eller en Dokumentboks, vil kunne få afgørelserog meddelelser i papirform.Den foreslåede ændring understøtter samtidig regeringens målsætning om digital kommunikationmellem borger og det offentlige.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 95Bilagsnr.12345678910Spm.nr.1TitelUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslagetHøringssvar, fra undervisningsministerenHøringssvar til L 94, fra videnskabsministerenKommenteret høringsnotat og høringssvar til L 94, fra videnskabsmi-nisterenHøringsnotat, fra undervisningsministerenTidsplan for udvalgets behandling af forslagetHøringssvar fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium, fra under-visningsministerenÆndringsforslag fra undervisningsministeren1. udkast til betænkningÆndringsforslag fra undervisningsministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 95TitelSpm. om de studerendes forsørgelsesgrundlag i venteperioden fraafslutningen af en uddannelse til påbegyndelsen af det særlige kompe-tenceudvidende forløb, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om de administrative konsekvenser af ordningen, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentarer til betænkningsbidrag fra Liberal Alliance, tilundervisningsministeren og videnskabsministeren, og ministrenessvar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at denyuddannede kan modtage en forsørgelse svarende til SU-takst i peri-oden mellem uddannelsens afslutning og påbegyndelse af det særligekompetenceudvidende forløb, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpå