Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). (Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 18.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Sophie Løhde.

Lovforslaget, vi nu behandler, vedrører en ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte, hvori det foreslås at etablere en ny forsørgelsesydelse for de nyuddannede, der deltager i særlige kompetenceudvidende forløb. Og forslaget skal derfor ses i sammenhæng med behandlingen af det foregående lovforslag, L 94, der jo netop indebar etablering af særlige kompetenceudvidende forløb for kommende nyuddannede fra kandidatuddannelser m.v. i forlængelse af deres igangværende uddannelse.

Som alle ved, påvirkes også Danmark aktuelt af den økonomiske krise i et sådant omfang, at det ikke længere er nogen selvfølge, sådan som det har været for mange af os igennem en længere periode under højkonjunkturen, at man relativt let kan finde sig et relevant arbejde efter endt uddannelse. Situationen er en anden i dag, hvor man på trods af sit høje engagement og den nyeste viden inden for et bestemt felt som nyuddannet har svært ved at finde arbejde, og for de nyeste årgange betyder det jo, at de på linje med en række andre grupper er hårdt ramt af den økonomiske krise i forhold til aktuelle jobmuligheder og herunder jo så også risikoen for arbejdsløshed.

På den baggrund besluttede regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2010, at der skulle iværksættes en midlertidig ekstraordinær indsats for nyuddannede fra kandidatuddannelser m.v. Og den ekstraordinære indsats foreslås at gå på to ben: for det første, at der, sådan som det jo fremgik af behandlingen af det foregående lovforslag, etableres de her særlige kompetenceudvidende forløb i forlængelse af en igangværende uddannelse, og for det andet, og det er det, som det her lovforslag vedrører, at nyuddannede, der deltager i de her forløb, får mulighed for at modtage støtte til forsørgelse i form af en ydelse, der med hensyn til størrelse og vilkår svarer til SU.

At etablere særlige kompetenceudvidende forløb og herunder at give mulighed for en ny forsørgelsesydelse for nyuddannede er ikke en endegyldig løsning i sig selv, for selv om forslaget på mange måder giver en gruppe uden job mulighed for en ny og ekstra håndsrækning videre frem, finder man vel næppe nogen her i Folketingssalen, som ikke gerne så, at vi havde været det her lovforslag foruden, og at det dermed også var en anden situation, der mødte de unge, som aktuelt er i gang med at færdiggøre deres uddannelse, og som dermed for nogles vedkommende står i en vanskelig situation.

Lovforslaget må og skal derfor også ses i lyset af den aktuelle økonomiske krise og ikke, set med Venstres øjne, som en permanent ordning og løsning som en videre farbar vej. Men her og nu er det altså forhåbningen, at det kan medvirke til at forbedre og udbrede den enkeltes kompetencer, sådan at vi i størst muligt omfang kan begrænse risikoen for ledighed blandt uddannede.

Jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til fru Sophie Løhde. Fru Kirsten Brosbøl som ordfører for Socialdemokraterne.

Forslaget her kommer i umiddelbar forlængelse at det, vi netop har behandlet om de særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede, og jeg skal blot fra Socialdemokraternes side sige, at vi selvfølgelig synes, det er rigtigt, at dem, der følger de her kompetenceudvidende forløb, har et forsørgelsesgrundlag, mens de gør det.

Vi undrer os lidt over, at vi ikke er blevet indkaldt til et møde i SU-forligskredsen om det her forslag, for det er jo en ændring af SU-loven, vi står med, men ministeren har åbenbart ikke syntes, at det var nødvendigt at indkalde forligspartierne bag SU-forliget til at drøfte det. Der kunne vi måske have taget fat på nogle af de problemer, som vi synes en række af høringssvarene rejser, bl.a. det her med, at der jo ikke er forsørgelsesgrundlag i perioden, fra man afslutter sin uddannelse, til man altså kan begynde på de her forløb.

Jeg har også spurgt videnskabsministeren om det, for det er jo sådan, at folk afslutter deres speciale løbende hen over året og derfor måske ikke kan regne med lige umiddelbart at kunne komme i gang med sådan et forløb. Men jeg synes da, det er glimrende, hvis regeringen vil holde lidt øje med, at der ikke er folk, der kommer i klemme mellem de her to perioder og derfor ikke har noget forsørgelsesgrundlag. Men vi synes, det kunne have været passende, at der havde været en mulighed for at få den her ydelse også i den mellemliggende periode. Frygten er jo, at man ikke finder særlig mange studerende, der er villige til at gå uden forsørgelsesgrundlag, inden de så påbegynder de her forløb, og spørgsmålet er så, hvor attraktivt det vil være.

Samtidig synes vi, der er rejst en række relevante bekymringer i høringssvarene med hensyn til de administrative byrder, altså om der er afsat nok penge til administration af denne ordning. For det fremgår jo af lovforslaget, at man ikke vil lade det køre digitalt, og derfor skal det altså foregå manuelt, men der er afsat ganske få ressourcer til det, og vi kan så forstå på uddannelsesinstitutionerne, at de ikke mener, der er afsat tilstrækkeligt med ressourcer til administrationen af ordningen. Det er jo ikke noget, vi er specielt begejstrede for, altså at regeringen gennemfører ordninger, som ikke er finansieret fuldt ud i forhold til det arbejde, man pålægger institutionerne.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi selvfølgelig bakker op om, at folk har et forsørgelsesgrundlag, når de er på den her ordning.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Da Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede, vil jeg læse den tale, hun har forberedt.

Et af Dansk Folkepartis ønsker i forbindelse med finansloven var, at nyuddannede fra videregående uddannelser, der på grund af den økonomiske krise står over for at være både nyuddannede og arbejdsløse, skulle kunne dygtiggøre sig og tage flere fag. Vi i Dansk Folkeparti mener, at det er sund fornuft, at nyuddannede skal kunne læse videre og dygtiggøre sig. For det første vil de nyuddannede ikke blive smidt ud i en arbejdsløshedskø, og for det andet vil de blive endnu mere attraktive for arbejdsmarkedet, ved at de deltager i det særlige kompetencegivende forløb. Ved forhandlingerne om finansloven kom vi i Dansk Folkeparti igennem med vores ønske, og det er derfor, vi her i dag behandler dette lovforslag. Dette forslag vedrører støttedelen. L 94, som netop er behandlet, vedrørte selve sagen.

Ordningen er efter hensigten midlertidig, fordi der er tale om en midlertidig krise. Krisen rammer mange, og fra Folketingets side skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at modvirke krisens konsekvenser – ikke kun for dem, der bliver arbejdsledige, men også for dem, som studerer. Dette lovforslag sigter mod at ændre SU-loven, sådan at nyuddannede, der deltager i kompetenceudvidende forløb, efter endt eksamen kan få en ydelse udbetalt. Det er således ikke med lovforslaget muligt at få SU under forløbet. Men i stedet er der oprettet en ny forsørgelsesydelse, der i størrelse og vilkår svarer til SU'en. Nyuddannede fra en videregående uddannelse, der deltager i et kompetenceudvidende forløb, vil kunne læse videre og få den nye ydelse i op til 6 måneder.

Dansk Folkeparti har bemærket, at Danske Handicaporganisationer i høringssvaret anfører, at de handicappede skal kunne få de samme hjælpemidler på de kompetenceudvidende forløb, som de fik på den videregående uddannelse. Jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, at handicappede selvfølgelig kan få de samme hjælpemidler stillet til rådighed i det kompetenceudvidende forløb som på den videregående uddannelse. Hvis ministeren vil bekræfte dette, når ministerens tur på talerstolen kommer, vil vi i Dansk Folkeparti sætte pris på det.

I Dansk Folkeparti konstaterer vi, at dette forslag er en del af det forslag, som Dansk Folkeparti fik igennem ved finansloven for 2010, og derfor kan vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører for SF.

Jeg skal gøre en lang historie kort og sige, at vi støtter forslaget. Det her forslag er jo en følge af det forslag, L 94, vi lige har vedtaget. Man kan sige, at det her er SU-støtte-delen af L 94. Vi havde en række indvendinger og kritikpunkter af L 94, men støttede selvfølgelig det forslag, og deraf følger, at så støtter vi også det her forslag. Den eneste bemærkning, jeg skal komme med, er, at der i høringssvarene bliver udtrykt bekymring for, om der reelt er dækning for de administrationsudgifter, som uddannelsesinstitutionerne påføres med det her forslag. Vi vil selvfølgelig i udvalgsbehandlingen være sikre på, at der i forslaget er dækning af de administrationsudgifter, som uddannelsesinstitutionerne påføres med forslaget. Men det skal være min eneste bemærkning, og vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til fru Nanna Westerby. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg er indtrådt i Folketinget i går, og det er første gang, at jeg betræder det høje Tings talerstol. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg godt kunne have ønsket mig et andet emne til min jomfrutale.

Jeg er kommet herind for at få færre mennesker på overførselsindkomst, ikke flere, og derfor er det lidt underligt at skulle bruge jomfrutalen på at støtte en udvidelse af SU-ordningen med 500-600 personer. Men nogle gange er man jo nødt til at gå nogle omveje for at nå målet, og når man som jeg tilhører det meget lille mindretal, som ikke mener, at vi skal have størstedelen af befolkningen på overførselsindkomst, så giver det mening at sørge for, at folk får de kompetencer, som der skal til, for at de kan få et arbejde. De her kompetencegivende forløb er et godt arbejdsmarkedsinitiativ, som får flere i arbejde – det er jeg sikker på. Det er nødvendigt, at vi også giver SU til ordningen, for at den er attraktiv nok til, at man ikke vælger arbejdsløshed og anden form for passiv forsørgelse i stedet for.

Det skal ikke være økonomien, som afgør, om man vælger de her forløb, og derfor er det en god idé, at vi hverken giver mere eller mindre, men det samme, som de studerende har været vant til på de uddannelser, som de typisk vil have afsluttet, kort før de kommer på de her forløb. De er vant til SU, og det kan de fortsætte med. Det tror jeg også at de studerende vil opfatte som rimeligt, og de vil stadig kunne se en stor gulerod for enden af tunnellen i form af, at de selvfølgelig vil få en væsentlig højere indtægt, når de kommer i job efter at have afsluttet forløbet.

Det Konservative Folkeparti støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren og tillykke med jomfrutalen. Jeg tror, der er klingende mønt nede i salen, som traditionen er. Jeg har i hvert fald set en vis aktivitet dernede med hensyn til at indsamle småmønter til jomfrutaleholderen. Men velkommen!

Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Vi får i L 95 finansieringen af en ny ydelse kaldet forsørgelsesydelsen, hvilket man må kalde meget opfindsomt. Det drejer sig altså om de nyuddannede, der skal deltage i et særligt kompetenceudvidende forløb, og som ikke længere er berettiget til SU. Og så skal de altså sikres en anden forsørgelse.

Jeg vil give Liberal Alliances ordfører fuldstændig ret i, at der virkelig sker nogle nybrud med de to lovforslag, vi behandler her, nemlig L 94 og L 95. Det synes jeg giver stof til eftertanke.

Vi plejer at være meget nøjeregnende med det, vi kalder SU-berettigede uddannelser. Det plejer at være sådan, at hvis man har gjort en uddannelse færdig og man vil fortsætte med en anden uddannelse eller bygge noget oven på, så har vi åben uddannelse-systemet, hvor man selv betaler en afgift for at være med på de muligheder, fordi man nu har fået én gratis uddannelse.

Men jeg kan notere mig, at vi har slået hul på det princip med L 94. Det kan danne præcedens for andre gode ideer. Og vi har også med L 95, der handler om SU-loven – som i øvrigt er en lov, der har en forligskreds omkring sig, som ikke er involveret, hvilket er et nyt spor i dansk politik – skabt en ny ydelse, som kaldes forsørgelsesydelsen, men som er fuldstændig magen til SU ud til det sidste komma og punktum.

Jeg minder om, at vi for nogle måneder siden behandlede et beslutningsforslag, B 2, som jeg havde fremsat, og som drejede sig om så enkel en sag som unge, der bliver forsørgere, men som er på elevløn, og som ikke kan leve for 7.000 kr. om måneden med et barn og derfor må opgive uddannelsen, indtil de finder en anden mulighed for at få finansieret deres liv og deres familie.

Der var det ikke muligt at finde en løsning. Der måtte man henvise til arbejdsmarkedets parter. Jeg synes, det giver meget stof til eftertanke, at når det drejer sig om SU-modtagerne, så står Folketinget eller i hvert fald regeringen og Dansk Folkeparti på spring for at øge mulighederne, men når det drejer sig om elever på elevløn, så kan man ikke give samme muligheder, som SU-modtagerne kan få. Det skal jeg beklage meget, men jeg noterer mig samtidig, at vi altså har fået et nybrud omkring forholdet omkring åben uddannelse, og at vi har fået et nybrud i et forligsområde som SU, som kan bruges til andre gode gaver.

Dette er hermed noteret, og Det Radikale Venstre vil stemme for det her, fordi vi gerne vil være med i den spændende proces, hvor vi finder nye veje.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Det her forslag ligger jo helt i forlængelse af L 94, som vi lige har behandlet, og derfor bakker vi selvfølgelig op om forslaget. Det er klart, at når man laver et nyt forløb, skal der også være mulighed for forsørgelse. Men jeg vil gentage mit spørgsmål, nemlig: Hvad er det mon, de studerende skal leve af i den periode, hvor de har afsluttet deres uddannelse, inden de så skal starte på det her nye forløb? Det ville jo være relevant at få svar på, og jeg håber også meget, at ministeren vil svare på, hvordan institutionerne skal håndtere de her nye administrationsopgaver, som givetvis vil koste nogle penge.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Hvis lovforslaget om kompetenceudvidende uddannelse vedtages, skal de studerende selvfølgelig have et forsørgelsesgrundlag, og der synes vi at det her er en udmærket løsning.

Men som jeg nævnte i mit forrige indlæg, finder jeg det uheldigt, at man kan gå fra juni måned til september uden at have et forsørgelsesgrundlag, hvilket let kan betyde, at man vælger dimittendydelsen til i stedet for fra. Jeg synes, at vi bør huske på, at tager vi taxameteret til den her ordning og SU'en, udgør det et mindre beløb end det, som dimittendydelsen udgør. Det vil sige, at hver gang man sætter et forløb i gang af den her karakter, inklusive SU-ydelsen, så tjener staten penge.

Jeg ved godt, at der er forskellige kasser og forskellige ministerier, så hvis man synes, at det her med at give SU i sommerferien eller i mellemforløbet er lidt overkill, så skal man altså bare huske på, at jo flere der går ind i det her, desto mere tjener staten i virkeligheden. Det kan også være, at man skal finde ud af en dagpengemulighed. Det er bare, så vi ikke får et hul.

For jeg synes, det er smadderærgerligt, at en rigtig god nydannelse og en ny ordning på det her område kan risikere at gå i vasken, fordi incitamenterne ikke er i orden, fordi de unge mennesker altså har brug for nogle helt andre incitamenter. Vi skal være helt realistiske på de unge menneskers vegne og ikke tro, at de altid gør, som vi kunne tænke os at de gjorde. Jeg tror faktisk, at økonomien er ret afgørende for de unges valg.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for den meget brede tilslutning, også til dette forslag, og jeg vil gerne henholde mig til, hvad videnskabsministeren allerede har sagt under det foregående punkt, og hvad ordførerne har sagt under det foregående punkt og under dette punkt. Derfor vil jeg bare komme med nogle ganske få bemærkninger.

Først vil jeg svare bekræftende til hr. Jesper Langballe og fru Marlene Harpsøe. Ja, handicappede, som er berettiget til en højere ydelse i SU-systemet, vil også i et sådant kompetenceudvidende forløb på maksimalt 6 måneder få den højere ydelse. Det gælder i øvrigt også forsørgere, barslende. Hvis de i det almindelige system er berettiget til en højere ydelse, er de også berettiget til en højere ydelse her. Men de er ikke berettiget til den forlængede ydelse, som man kan få i forbindelse med barsel.

Jeg forstår godt fru Marianne Jelveds spørgsmål. Jeg synes, at hun lige skal tage med i betragtning, at dette altså er en SU-forlængende ordning, og i erhvervsuddannelserne får man jo ikke SU. Der får man noget andet, som er bestemt af arbejdsmarkedets parter. Jeg forstår som sagt godt spørgsmålet. Der er en forklaring på det, og det ville altså være et temmelig omfattende system, hvis man skulle begynde at indføre noget helt nyt og have alle erhvervsskoleelever ind i SU-systemet.

Så siger hr. Villum Christensen, at det er et problem, at denne ydelse er lavere end dimittendsatsen. Ja, men jeg håber da, at hr. Villum Christensen er enig i, at når man vælger et kompetenceudvidende forløb, er det, fordi man får udvidet sine kompetencer. Det er altså det, der er gevinsten ved at uddanne sig i stedet for at tage et job. Det gælder jo hele vejen igennem, at man får mindre, hvis man uddanner sig, end hvis man springer ud i et job. Til gengæld får man nogle kompetencer, hvis man uddanner sig, og sådan er det altså også her.

Så var der flere ordførere, der spurgte, hvad de nyuddannede skal leve af i venteperiode. Det var bl.a. fru Johanne Schmidt-Nielsen og vist nok også fru Nanna Westerby. Ifølge lovforslaget og de bekendtgørelser, det vil blive udmøntet i, vil en venteperiode maksimalt kunne strække sig over 3 måneder, altså 3 måneder fra man er færdige med uddannelsen, til man går i gang med det kompetenceudvidende forløb. Der tænker man bl.a. på studerende, som bliver færdige med deres uddannelse i juni og først begynder et særligt forløb i september.

I den periode er det selvfølgelig muligt at have job eller fortsætte i eksisterende studiejob. Man kan også søge om kontanthjælp, men spørgsmålet om, hvorvidt der kan ydes kontanthjælp eller starthjælp, vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om et ubrudt uddannelsesforløb, og så vidt jeg er orienteret, er det nogle overvejelser, der allerede er i SU-systemet.

Så det korte af det lange er, at hvis man vil have svar på, hvordan det her vil køre, så vil jeg svare, at det vil køre så tæt på det almindelige SU-system som muligt. Men det vil være begrænset til unge, der har søgt uddannelser med høj ledighedsrisiko, og det vil ikke være åbent for unge, der i forvejen har mulighed for at gå videre, f.eks. bachelorer, der kan gå i gang med en kandidatgrad osv. Det er den skabelon, hvorover forslaget er udarbejdet.

Tak for den brede støtte. Jeg håber, at man, hvis jeg ikke kan give tilfredsstillende svar i dag, så vil være tålmodig og spørge i udvalget. Så skal vi nok svare lynhurtigt, sådan at lovforslaget kan blive vedtaget før den 1. februar.

Tak til ministeren. Der er lige nogle korte bemærkninger, fru Kirsten Brosbøl.

Jeg synes i hvert fald, det er dybt mærkværdigt, at man henviser til, at det er muligt at søge kontanthjælp, men at der ikke er en afklaring på, hvorvidt der her er tale om et afbrudt uddannelsesforløb. Altså, regeringen må vel have gjort sig nogle overvejelser over, om man synes, at det ene eller det andet er hensigtsmæssigt.

Det, som vi, der har spurgt ind til det, er optaget af, er jo, at vi ikke efterlader nogen i et tomrum uden indtægt, for det, der jo så formentlig vil være tilfældet, vil være, at den her ordning ikke er særlig attraktiv. Da vi jo synes, at det er udmærket, at vi forsøger os med en sådan ordning, er vi optaget af, at man finder et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Det synes jeg også at regeringen burde være, og derfor vil jeg spørge ministeren – ellers må vi spørge skriftligt – om man, inden den her ordning træder i kraft, vil forsøge at få en præcisering af, om der er tale om et afbrudt uddannelsesforløb, og om der dermed kan komme en afklaring på det her med kontanthjælp eller ej.

Ministeren.

Jeg kan love, at vi vil forsøge at give en beskrivelse af gældende praksis, for det er jo ikke første gang, at der er nogle, der tager en uddannelse, som de gør færdig, hvorefter de går i gang med en ny. Det er jo ikke første gang, og der har man en praksis. Og som jeg sagde, vil det være klogt at lægge sig så tæt som muligt op ad den praksis, der i forvejen er i lignende sager i det eksisterende system. Den praksis kan jeg selvfølgelig beskrive, ikke bare hvordan den er i almindelighed, men også eksemplificeret ved konkrete eksempler.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jeg undrer mig bare over, at regeringen ikke har gjort sig disse overvejelser på forhånd, for regeringen må vel være optaget af, at der er nogle, der har lyst til at søge de her forløb. Derfor er det vel også afgørende, at der er en ordentlig overgang mellem afslutningen af kandidatuddannelsen, eller hvilken uddannelse der nu er tale om, og så at man går i gang med det her forløb. Det må regeringen da have gjort sig nogle overvejelser over.

Så vil jeg også lige spørge undervisningsministeren, hvorfor han ikke har fundet det nødvendigt at indkalde SU-forligskredsen i den her sag, for det er jo en ændring af SU-loven, vi er ude i.

Ministeren.

Jeg synes, det rigtige svar er, at vi har en praksis i SU-systemet, og den praksis, der er i SU-systemet, vil vi så vidt muligt anvende også på de spørgsmål, der opstår i forbindelse med den nye ordning.

Hvis der er et ønske om, at vi indkalder SU-forligskredsen, kan vi selvfølgelig gøre det, det er jo ethvert forligspartis ret. Jeg kan jo ikke nå at gøre det med tilbagevirkende kraft, men jeg kan nå at gøre det, før vi hæfter ende på lovforslaget.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Undervisningsministeren sagde i sit indlæg her omkring L 95, idet der blev refereret til noget, som jeg havde sagt i mit indlæg, at man jo ikke kan lade alle erhvervsuddannelsesleverne komme ind i SU-systemet. Det kan godt være, at jeg hørte det forkert, men sådan hørte jeg det altså. Jeg vil sige nej, det er jeg fuldstændig enig i. Det, vi talte om under Folketingets behandling af beslutningsforslag nr. B 2 om forsørgere, der har elevløn under et vist niveau på erhvervsuddannelserne, var jo ikke, at de skulle ind under SU, det var, at de skulle have mulighed for at få en ydelse, der supplerede deres elevløn, så de fik de samme økonomiske vilkår som folk på SU. Men det var ikke noget med, at SU skulle blandes ind i det. Bare det er helt klart.

Så har jeg et kort spørgsmål: Har regeringen gennem undervisningsministeren gjort sig nogle overvejelser om, hvilke initiativer man i givet fald kunne tage for de unge, der bliver færdige som murere og SOSU-assistenter osv., og som også går ud i en stor arbejdsløshed?

Ministeren.

Hvad angår det første spørgsmål: For de erhvervsskoleelever, som på grund af de nye og gode vilkår for barslende og enlige mødre i SU-systemet får mindre som elever i visse perioder, hvor de er ude i praktik, end de ville have fået, hvis de havde gået på universitetet, har jeg faktisk gjort det, som jeg sagde jeg ville gøre, da vi drøftede det her i Folketinget. Jeg har bragt det op over for arbejdsmarkedets parter. De mente, at det var for sent at drøfte i forbindelse med den gældende overenskomstforhandling, der lige er startet.

Det synes jeg egentlig var lidt trist, men det sagde de, og så må vi se, om der er noget andet, vi kan gøre ved problemstillingen.

Men selvfølgelig er der en række argumenter for at overlade det til arbejdsmarkedets parter, frem for at vi kommer ind på det skråplan, at på felter, hvor vi synes, at arbejdsmarkedets parter ikke gør det godt nok, lader vi skatteyderne betale. Det tror jeg at en tidligere økonomiminister godt kan se. Og derfor var vi også enige om, at vi skulle gå til parterne. Men det er lidt utilfredsstillende, at de så sagde, at det må vente i flere år, det skal jeg blankt erkende. Det er jeg også ked af at de gjorde.

Fru Marianne Jelved.

Ministerens svar her gør, at dagen alligevel bliver en god dag, for jeg har faktisk også været hos arbejdsmarkedets parter, som jeg sagde under behandlingen at jeg ville, og har fået det samme svar, som ministeren refererer er givet til ministeren. Så jeg synes jo, at vi må vurdere situationen på et givet tidspunkt med hensyn til, hvad vi så gør.

Så får jeg lige lejlighed til at spørge igen, om regeringen og undervisningsministeren har gjort sig nogle overvejelser om, hvad man kan gøre, og hvilke initiativer man kan tage i forhold til den nyuddannede murer, ferskvareassistent, SOSU-assistent og de andre gode folk, der bliver færdige med en erhvervsuddannelse i disse måneder.

Ministeren.

Som jeg forsøgte at sige i mit svar, så vil en lignende ordning under SU-styrelsen for denne gruppe betyde, at der kommer en helt ny gruppe ind i SU-systemet. Selvfølgelig kan man gøre det, men den ordning, vi drøfter i dag, skulle jo være en midlertidig ordning, der bygger på det hidtil kendte. Man kan i teorien godt gøre det, som fru Jelved beder om, og det kan vi da også afgive svar på. Der er jo et rammebeløb, der er sat af, og det kan man jo fordele på mange måder, men jeg tror, det er en større sag, og jeg vil i hvert fald rådføre mig grundigt med mine embedsmænd, før jeg går ind i at få hele erhvervsuddannelsesområdet med i en sådan ordning.

Fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Jeg skal bare tage fat i det her, som vi har talt lidt om, nemlig forløbet fra, man afslutter sit studium, indtil man starter på de her kompetenceforløb, for jeg er jo meget bekymret for, hvor attraktiv den her ordning kommer til at være, og om der overhovedet er nogen, der kommer til at få råd til at vælge den.

Ministeren siger selv, at der kan gå op til 3 måneder, fra man slutter sit studie, til man starter på sådan et kompetenceforløb. 3 måneder er jo rigtig lang tid uden en indtægt, og jeg er lidt spændt på, hvad det er regeringen egentlig forestiller sig, at folk skal leve af i den her periode. Det er ikke sikkert, at man kan få kontanthjælp, siger ministeren, og så siger ministeren også: Jamen så kan man f.eks. tage sig et arbejde. Det synes jeg måske er et fattigt svar til nogle unge mennesker, som vi netop laver den her ordning for, fordi de ikke kan finde noget arbejde. Ministeren siger, at man kan fortsætte sit studiejob, men kan man virkelig det, når man plejer at have studiejobbet og en SU ved siden af – studiejob alene gør jo knap en månedsindtægt.

Så jeg vil bare gerne høre, hvad det egentlig er, ministeren forestiller sig, at folk skal leve af i op til 3 måneder fra studieafslutning, til det her forløb begynder?

Ministeren.

Som jeg sagde til fru Kirsten Brosbøl, er det jo allerede sådan, at der er nogle, der afslutter en uddannelse, hvorefter de går i gang med en ny, som også er SU-berettigende, og i det tilfælde er der altså regler for, hvornår man får SU hele vejen igennem, og hvornår man ikke gør det, og hvornår man kan få kontanthjælp. Den lille udbygning på SU-lovgivningen, vi her drøfter, tilsigter altså ikke at lave et helt nyt regime for alle mulige problemstillinger, hvor vi i forvejen har en praksis.

Fru Nanna Westerby.

Nu er vi i den lidt særlige situation lige her, at der bare ikke er nogen job at få. Vi laver den her ordning til nogle unge mennesker, som er ved at være færdige med deres studier. Vi tilbyder dem et halvt år ekstra på SU. Det forventer vi at der er mere end 500 der har tænkt sig at sige ja til, fordi de bare ikke kan finde noget arbejde. Jeg tror, at de fleste af dem hellere vil ud at tage et arbejde. De kan ikke finde noget arbejde, der er ikke nogen job at få. Hvis man heller ikke kan få kontanthjælp, og hvis man ikke kan få SU, hvad forestiller ministeren sig så man skal leve af? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ministeren.

Fru Nanna Westerby bliver nødt til at stille sig tilfreds med det svar, at den situation jo kendes i forvejen i SU-systemet, og at der er en praksis for, hvordan man tackler det problem, og at der er en praksis for, hvem der kan få, og hvem der ikke kan få, og den praksis skal så vidt muligt videreføres.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.