Spørgsmål 5

I hvilket omfang kan arbejdsmarkedsrettede elementer - herunder coaching, virk-somhedspraktik, kompetenceafklaring og særlig tilrettelagte elementer, som ikkeer ECTS-pointgivende - indgå i de særlige kompetenceudvidende forløb?

Svar

For at sikre kvalitet og reel kompetenceudvidelse tages udgangspunkt i, at desærlige forløb består af ECTS-belagte elementer. Det vil imidlertid være natur-ligt, at uddannelsesinstitutionerne, parallelt med de særlige forløb, vejleder destuderende om jobsøgning, beskæftigelsesmuligheder mv. i overensstemmelsemed den vejledningsopgave, institutionerne i forvejen har i forhold til deres stu-derende. Det bemærkes i øvrigt, at regeringen i 2009 afsatte en pulje på 10 mio.kr. til aktiviteter på universiteterne, der skal bidrage til at nedbringe dimittendle-digheden, hvor der eksempelvis sættes ind med en tidligere og mere opsøgendeindsats for at hjælpe de studerende til at søge job.

Hvilken mulighed er der for, at uddannelsesstederne kan få dækket omkostnin-gerne ved arbejdsmarkedsrettede elementer, der ikke er ECTS-pointgivende?

Svar

Der ydes ikke taxameter til særlige arbejdsmarkedsrettede elementer af vejleden-de karakter.Det følger af universitetsloven, at det er en del af universiteternes opgave at vej-lede om efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Denne vejledningsopgave fi-nansieres via universiteternes generelle bevillinger.Det følger ligeledes af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-loruddannelser, at de studerende skal tilbydes erhvervsrelevant vejledning, hvil-ket indebærer, at vejledningsopgaven finansieres inden for erhvervsakademiernesog professionshøjskolernes eksisterende tilskud. Vejledning af kommende dimit-tender om valg af kompetenceudvidende forløb vil indgå som en del af de opga-ver, som uddannelsesinstitutionerne varetager som led i studievejledning og ud-dannelsesadministration. For så vidt angår vejledning om valg af erhverv vareta-ges dette af de regionale vejledningscentre (Studievalg), som Undervisningsmini-steriet har bemyndiget til at yde vejledning.

Spørgsmål 7

Hvordan vil ministeren garantere, at de særlige kompetenceudvidende forløb ikkefremtræder som et nyt 11. semester, der blot udskyder tidspunktet for registreringi ledighedsstatistikken?

Svar

De særlige forløb vil ikke have karakter af et 11. semester. Der er netop ikke taleom en forlængelse af hoveduddannelsen, men derimod om et særligt beskæftigel-sesfremmende forløb, der bibringer den nyuddannede nye kompetencer på et nytområde. Varigheden af forløbene kan variere og være på f.eks. 10, 20 og 30ECTS-point.

Spørgsmål 8

Hvorledes vil ministeren sikre forløbene den nødvendige fleksibilitet i forhold tilkandidaternes afslutningstidspunkt m.h.p. at gøre det muligt, at deltagerne kanhave løbende påstigning og afstigning i forløbet?

Svar

Uddannelsesinstitutionerne har frist den 20. januar 2010 for at søge om midler tiloprettelse af de særlige forløb. I udvælgelsen af de forløb vil der blandt andetblive taget hensyn til, at der er udbud af særlige forløb i hele 2010. Det har –blandt andet i lyset af den korte tidshorisont – været afgørende at give uddannel-sesinstitutionerne så stor en fleksibilitet som muligt i forhold til at tilrettelæggede særlige forløb. Når ansøgningerne kommer ind, vil det vise sig, i hvilket om-fang universiteterne har gjort brug af denne fleksibilitet.De nyuddannede kan til enhver tid melde sig ud af et særligt forløb, herunder og-så hvis de får beskæftigelse.Det skal i den forbindelse bemærkes, at tilskud ydes ved indskrivning, hvilket be-tyder, at deltagernes fleksibilitet ikke har økonomiske konsekvenser for de insti-tutioner, der udbyder de kompetenceudvidende forløb.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Spørgsmål 9

Vurderer ministeren, at det vil påvirke søgningen til de særlige kompetenceudvi-dende forløb i negativ retning, at dimittenderne kan være uden nogen form forforsørgelsesgrundlag i perioden mellem uddannelsens afslutning og opstart af etudbudt forløb?

Svar

Vi kender af gode grunde ikke de nyuddannedes søgemønstre, og det er vanske-ligt at vurdere, i hvilket omfang de nyuddannede vil gøre brug ordningen. Det erment som et godt tilbud til de ledighedstruede studerende, at de kan opkvalificeresig på et nyt område og således blive mere attraktive og få flere muligheder påjobmarkedet. Men det er naturligvis op til den enkelte nyuddannede at vælge, omhan eller hun efter endt uddannelse vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedeteller søge optagelse på et særligt forløb.Det bemærkes, at alle nyuddannede efter indmeldelse i en a-kasse vil have en ka-renstid på én måned i forhold til dagpengesystemet, uanset om de deltager i etsærligt forløb eller ej. Den nyuddannede vil dog kunne få SU for hele den måned,hvori den SU-berettigende uddannelse afsluttes. Overgangen fra endt studium tiloptagelse på et særligt forløb forventes typisk at være inden for en måned ogmaksimalt tre måneder. I denne periode vil det være muligt at forsørge sig viajobs, der ikke har den afsluttede uddannelse som forudsætning, idet det bemær-kes, at mange studerende i forvejen har beskæftigelse under studiet. Hvorvidt denpågældende vil være berettiget til kontanthjælp beror på en konkret vurdering.

Spørgsmål nr. 5, 6, 7, 8 9 og 10 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknolo-

gi den 15. januar 2010 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L

94)

Spørgsmål 5

Svar

Spørgsmål 6

Svar

Spørgsmål 7

Svar

Spørgsmål 8

Svar

Spørgsmål 9

Svar

Spørgsmål 10

Svar