Indledende bemærkningerVidenskabsministeriet har modtaget høringssvar til udkast til Lov om særligekompetenceudvidende forløb for nyuddannede (L94).36 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar. Generelt udtrykkerde indkomne høringssvar stor opbakning til lovens formål og intentioner.Ligeledes er der mange høringsparter, der bemærker den stramme tidshorisontsom forslaget indebærer, i og med de første forløb forventes igangsat umiddelbartefter lovens ikrafttræden.I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger, der er kommet fremunder høringen, og der redegøres for, i hvilket omfang de enkelte bemærkningerhar givet anledning til ændringer i lovteksten.Formål med lovforslagetBrancheinddragelse og projektorienterede forløbMålgruppen for lovforslagetRegional ledighedFinansieringTidsfristerKarensbestemmelserDe særlige forløbs indholdMinisteren kan pålægge institutionerne at udbyde særlige forløbEksamensbevisForslag til ændringer i lovforslaget og bemærkningerneFormål med lovforslagetDansk Byggerimener, at det må sikres, at loven ikke bruges uhensigtsmæssigt,når lavkonjunkturen er overstået.Kommentar: Dette er sikret gennem ordningens korte virkeperiode (1 år).Brancheinddragelse og projektorienterede forløbDansk Byggeri, Foreningens af Rådgivende Ingeniører, Ingeniørforeningenm.fl.mener, at de ledighedsramte brancher bør inddrages aktivt i udformning af desærlige forløb.Dansk Byggeriser f.eks. gerne, at det er muligt for den nyuddan-nede at tage dele af de 30 ECTS i tæt samarbejde med en virksomhed.

Ingeniørforeningenser gerne, at der inddrages erhvervsrettede fag eller projekteri forløbene frem for fag på eksisterende heltidsuddannelserSDUmener, at projektorienterede forløb med tilknytning til privat eller offentligvirksomhed er svære at få beskrevet i et samlet forløb, da disse ofte er individuel-le. De vil dog kunne indskrives i forløbene som en mulighed under forudsætningaf individuel godkendelse.Kommentar: Det er op til uddannelsesinstitutionerne at fastlægge indhold i forlø-bene, hvor de kan gennemføres (fx på andre institutioner), og hvordan de gen-nemføres (fx som enkeltfag, herunder projektorienterede forløb). De enkelte ud-dannelsesinstitutioner forventes bl.a. via aftagerpaneler mv. at have en løbendedialog med forskellige brancher, der er aftagere af deres nyuddannede. Dette gæl-der også de særlige forløb.Målgruppen for lovforslagetSDUogDanske Erhvervsskolermener, det er uklart, om kompetencegivende for-løb i VTU-regi kan omfatte universitetets diplomingeniører, eller om forløbenefor disse skal søges i regi af UVM.AUønsker en afklaring af, om der til hvertenkelt forløb skal formuleres adgangskrav både i form af gymnasiale niveauer ogi form af faglige krav.Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)finder det overraskende, at professionsba-chelorer, der i mange tilfælde har mulighed for videreuddannelse til kandidatni-veau, alligevel er omfattet af lovforslagets målgruppe, når f.eks. personer med enerhvervsakademigrad ikke er omfattet.Teknisk Landsforbund og LO finder, at lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 8, afskærerf.eks. designteknologer fra at være en del af gruppen omfattet af lovforslaget omkompetenceudvidende forløb, selvom den pågældende måske ikke ønsker at fort-sætte i en overbygningsuddannelse. I øvrigt vil udviklingen af overbygningsud-dannelser på sigt medføre, at mange korte videregående uddannelser efterhåndenvil falde udenfor målgruppen. LO mener, at designteknologer bør være omfattetaf målgruppen.Kommentar: Alle studerende i målgruppen (jf. lovforslagets § 2) kan søge omforløb hos alle institutioner, der udbyder kompetenceudvidende forløb. Således erdet f.eks. muligt for en professionsbachelor eller diplomingeniør at søge om for-løb på universiteterne. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter adgangskra-vene både på gymnasialt niveau og i form af faglige krav. Adgangskravene skalsikre, at deltagerne har de faglige forudsætninger for at kunne gennemføre forlø-bet. Institutionerne har ansvar for sikre, at adgangskravene er opfyldt. På uddan-nelsesguiden.dk vil der være adgang til information om alle udbudte forløb.Dette vil blive præciseret ved et ændringsforslag til lovforslaget.De erhvervsakademiuddannelser, der giver direkte adgang til overbygningsud-dannelse til professionsbachelor, er ikke omfattet af målgruppen. Visse professi-onsbachelorer vil være omfattet af målgruppen, idet en kandidatgrad ikke i denne

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

forbindelse betragtes som en naturlig overbygningsuddannelse, som den pågæl-dende kunne vælge at færdiggøre i stedet.FTFogDanske Studerendes Fællesrådm.fl. mener, at allerede ledige dimitten-der også bør være omfattet af ordningen.Rådet for Erhvervsakademier og Pro-fessionshøjskolerfinder, at den studerende skal kunne tilmelde sig et kompeten-ceudvidende forløb inden for det første år efter endt uddannelse.Kommentar: Der er tale om et udslusningsforløb, som alene fokuserer på at mi-nimere den kommende dimittendledighed. Beskæftigelsesmæssige foranstaltnin-ger for allerede ledige håndteres i anden sammenhæng.Det følger af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at derskal gøres en ekstraordinær indsats for kommende nyuddannede fra kandidatud-dannelser m.v. i form af etablering af særlige kompetenceudvidende forløb i for-længelse af den igangværende uddannelse. Forløbet skal forbedre og begrænse ri-sikoen for, at kommende nyuddannede bliver ledige.Det er således ikke intentionen med lovforslaget, at det skal have en effekt over-for ledige; men det skal virke beskæftigelsesfremmende over for kommende di-mittender.Studenterrådgivningenmener, at nyuddannede, der har gennemført en uddannel-se som ikke er ledighedstruet, men som har forskellige former for begrænsningeri forhold til arbejdsevnen, også er ledighedstruede og derfor også bør kunne søgeet særligt forløb.Kommentar: Har en studerende begrænsninger i forhold til arbejdsevnen, vurde-res dette ikke at blive afhjulpet af et særligt forløb. Derfor tilhører de ikke mål-gruppen i denne sammenhæng.DIønsker, at kun uddannelser, der har oplevet stigning i arbejdsløsheden pga.den økonomiske krise, omfattes af ordningen herunder at den ikke omfatter dekunstneriske uddannelser.Kommentar: Ønsket om at få de studerende hurtigere i arbejde og søge alternativbeskæftigelse tilgodeses netop med ordningen, der skal udvide de studerendeskompetencer på områder, hvor beskæftigelsesmulighederne er bedre.Det har fra forskellig side været foreslået at fokusere påvæksteni dimittendle-dighed frem for dimittendledighedensniveau.Når der sættes fokus på dimittend-ledighedens niveau, er det fordi, der ellers ville komme uddannelser med, somhar en relativ lav dimittendledighed, men som har haft en høj vækst i dimittend-ledighed. Listen over inkluderede uddannelser ville dermed ikke komme til at in-deholde de uddannelser, der over længere tid, har haft en relativ høj dimittendle-dighed.Regional ledighedAAUogACfremhæver, at regionale forskelle i ledighedsudviklingen inden foruddannelser skal håndteres i forbindelse med opgørelsen af listerne.

Kommentar: Listerne omfatter uddannelser på landsplan med en øget ledigheds-trussel. Der kan være forskel på nyuddannede med samme uddannelses ledig-hedssituation alt efter, hvor i landet de er uddannet. I forhold til dette lovforslagbetragtes det danske arbejdsmarked som ét arbejdsmarked, og ledighedsforskellesom beskrevet ovenfor må derfor betragtes som udtryk for manglende mobilitet.FinansieringDanske Handicaporganisationermener, der må tages stilling til, hvem der skalbetale og forestå hele forløbet omkring tilvejebringelse af hjælpemidler mv.Kommentar: Der henvises til høringsnotat vedrørende L95.KUm.fl. mener ikke, at den almindelige taxametertakst vil kunne dække omkost-ninger til at planlægning, udvikling og afholdes af særlige forløb. Det er universi-tetets erfaring, at erhvervsrettede forløb kræver ekstra finansiering til koordine-ring mv.Kommentar: Grundet hensynet til hurtig igangsættelse er der lagt op til, at desærlige kompetenceudvidende forløb sammensættes med udgangspunkt i fag påeksisterende uddannelser (jf. § 1, stk. 2). Dermed er de fag, der ligger til grundfor uddannelsen, også omfattet af akkrediteringsloven, hvilket er med til at garan-tere kvaliteten af forløbene.Handelshøjskolen i København (CBS)tvivler på, om de nyuddannede har incita-ment nok til at søge et særligt forløb på SU, når man i stedet kan gå på dimittend-stats og betale deltagergebyr for et fag under deltidsbekendtgørelsen/åben uddan-nelse.Kommentar: Når man tager et særligt forløb, tager man det på fuld tid og står ik-ke til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette er ikke tilfældet for en deltidsuddan-nelse/åben uddannelse, hvor man maksimalt må tage en uddannelse 6 timerugentligt for stadig at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er op til den en-kelte nyuddannede at vælge mellem de to muligheder.TidsfristerAUmener på grund af den korte tidsfrist, at udbuddet af særlige forløb i forårs-semestret bliver begrænset sammenlignet med udbuddet i efterårssemestret.FTFmener ikke, det er realistisk, at ordningen kan gennemføres inden 1. marts2010 grundet de omfattende processer med beskrivelse af forløb, ansøgning tilressortministerier, information til de studerende samt de studerendes egne over-vejelser.FTFmener desuden, det er uhensigtsmæssigt, at ordningen er begrænsettil et års varighed grundet det omfattende udviklings- og informationsarbejde.Kommentar: Den politiske aftale indebærer, at muligheden for at søge om opta-gelse på et særligt kompetenceudvidende forløb skal være til stede fra første fe-bruar. Denne målsætning kombineret med tidsrammerne i forbindelse med nylovgivning betyder, at lovgivningsprocessen, arbejdet med at informere om denkommende ordning samt ansøgningsprocessen må foregå parallelt.

ITUmener, at man for at sikre motivation for gennemførelse af et særligt kompe-tenceudvidende forløb bør forlænge fristen for ansøgning til 14 dage efter endtuddannelse, så de studerende sikres tid til at overveje, om særlige kompetenceud-vidende forløb er noget for dem.AUspørger om, hvorfor indskrivningstidspunk-tet sker allerede ved ansøgningstidspunktet i modsætning til de sædvanlige ind-skrivningsprocedurer.Kommentar: Ordningen er et udslusningsforløb og ikke på den måde et beskæfti-gelsesinitiativ. Heraf følger, at den studerende inden endt uddannelse tager stil-ling til, om den pågældende ønsker at fortsætte i uddannelsessystemet eller vilafprøve jobmarkedet. Det er ansøgningstidspunktet, der danner grundlag for til-deling af pladser, som sker efter først-til-mølle-princippet.KarensbestemmelserSDUmener, der er tale om en skævvridning, idet de nyuddannede, der deltager isærlige forløb, også modtager SU og således får finansieret deres karensperiode imodsætning til de nyuddannede, der ikke deltager i særlige forløb.Danske Stude-rendes Fællesråd (dsf), FTF, Handelshøjskolen i København (CBS) og ACfinderdet problematisk, at den nyuddannede i en eventuel venteperiode mellem den af-sluttede udannelse og det særlige kompetenceudvidende forløb ikke må modtagedagpenge.Kommentar: Den nyuddannede må ikke have modtaget dagpenge på grund af le-dighed i en eventuel venteperiode mellem den afsluttede videregående uddannel-se og det særlige kompetenceudvidende forløb. Spørgsmålet om retten til dag-penge i perioden fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5, hvor det er foreslåetsom en støttebetingelse, at den nyuddannede ikke har søgt om dagpenge.Om der kan ydes kontant- eller starthjælp vil bl.a. bero på en konkret vurderingaf, om der er tale om et ubrudt uddannelsesforløb, da personer, der er under ud-dannelse, som hovedregel ikke er berettiget til at modtage kontant- eller start-hjælp.RUCser gerne, at hele forløbet (11. semester) defineres som ledighedsperiode,sådan at den nyuddannede umiddelbart efter endt forløb kan indgå i virksom-hedspraktik og/eller løntilskudsjob.Kommentar: Perioden under det særlige forløb kan ikke defineres som ledigheds-periode, da den nyuddannede ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De sær-lige forløb har ej heller karakter af et 11. semester; der er ikke tale om en forlæn-gelse af hoveduddannelse men derimod om et forløb, der bibringer den nyuddan-nede nye kompetencer.KUer nervøs for, om ordningen får en negativ konsekvens for deres færdiggørel-sesbonus, i og med at de studerende kan have incitament til at vente med at afle-vere speciale til påbegyndelsen af et særligt forløb.Handelshøjskolen i Køben-havn (CBS)deler denne bekymring.

Danmarks Liberale Studerendefrygter for det første, at man fastholder de stude-rende umødigt i uddannelsessystemet, og dernæst at ordningen giver problemerfor de talrige uddannelser, hvor aflevering af speciale/hoveopgave sker løbendeog ikke kun i forbindelse med semesterafslutning.Kommentar: Det forventes, at de særlige forløb starter løbende hen over hele åretog ikke blot ved semesterstart. Ligeledes forventes det, at udbuddene har forskel-lig varighed således, at nogle forløb giver op til 30 ECTS-points, mens andre for-løb f.eks. består af 10 ECTS-point. Princippet om først-til-mølle forventes at re-gulere tidspunktet for ansøgninger om særlige forløb, og dermed den fremførtetendens om at udskyde færdiggørelse. Jo hurtigere man søger, desto større sand-synlighed er der for at få tildelt en plads.De særlige forløbs indholdSDU, RUC, AAU, ACm.fl. mener, at ikke-ECTS-belagte elementer som f.eks.jobsøgningsmoduler, kompetenceafklaringskurser mv. også bør kunne indgå i etsærligt forløb.Studenterrådgivningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-umanbefaler, at de særlige kompetenceudvidende forløb kobles til en særlig stu-die og karrierevejledningsindsats sidst i det ordinære uddannelsesforløb, såledesat de studerende bliver i stand til at træffe et informeret og kvalificeret valg.Kommentar: For at sikre kvalitet og reel kompetenceudvidelse tages udgangs-punkt i, at de særlige forløb består af ECTS-belagte elementer. Det står imidlertiduddannelsesinstitutionerne frit for, parallelt med de særlige forløb, at vejlede destuderende om jobsøgning, beskæftigelsesmuligheder mv. i overensstemmelsemed den vejledningsopgave institutionerne i forvejen har i forhold til deres stude-rende.Flere høringsparter er i tvivl, om det er muligt at anvende fag på allerede eksiste-rende deltidsuddannelser f.eks. HD som et særligt forløb på fuld tid.Kommentar: Der kan ikke anvendes fag fra deltidsuddannelser, idet de reguleresaf lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videre-uddannelsessystemet) for voksne, dvs. videregående voksenuddannelse (VVU),diplomuddannelser og masteruddannelser, da disse er tilrettelagt for studerendemed forudgående erhvervserfaring. For så vidt angår anden åben uddannelse,herunder institutionernes udbud af enkeltfag, vurderes disse allerede at være om-fattet, da enkeltfag udbudt under åben uddannelse alene repræsenterer en tilrette-læggelse på deltid af fag fra godkendte heltidsuddannelser.ACfinder det uklart, om de særlige forløb skal sammensættes med udgangspunkti fag på eksisterende uddannelser, eller om institutionen har frihed til at tilrette-lægge særlige forløb med et andet indhold end de udbudte fag.Kommentar: Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde særlige forløb med ud-gangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Det gælder enkeltfag, somer en faglig afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksa-men eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Det gælder også fagspecifikke kur-ser, der er erhvervsrettede undervisningsforløb, som universitetet fastlægger påbasis af de forskningsbaserede kompetencegivende uddannelser, som universite-

tet udbyder. Det særlige forløb skal sammensættes med udgangspunkt i fag påeksisterende uddannelser, men forløbet skal ikke nødvendigvis være identisk medfagene på uddannelsen.AUogGymnasieskolernes Rektorforeningmener, det er uhensigtsmæssigt, hvisde næsten færdiguddannede inden for det naturvidenskabelige område ikke skullehave mulighed for at forbedre de kompetencer, de allerede har inden for et fag,f.eks. med henblik på at opnå undervisningskompetencer inden for gymnasie-fagrækkenKommentar:Det vil blive præciseret ved et ændringsforslag til lovforslaget,at der godt må være tale om fag inden for samme fagrække, hvis det giverden nyuddannede adgang til lovregulerede erhverv som f.eks. gymnasielæ-rer, som de nyuddannede ikke umiddelbart havde adgang til før.Socialpædagogernes Landsforbundmener, at faggrupper der får en utilstrækkeliguddannelse til deres profession (fx socialpædagoger via pædagoguddannelse) børtilbydes kompetenceudvidende forløb på tilsvarende vilkår.Forslaget sigter mod at sikre ledighedstruede, nyuddannede kompetencer på nyeområder samt forbedre og udbrede deres muligheder i den aktuelle jobsituation.Det ligger ikke inden for rammerne af forslaget at sikre efter- og videreuddannel-se på fagområder, hvor visse arbejdsfunktioner stiller krav om kompetencer, somikke umiddelbart opnås gennem den almindelige grunduddannelse.KUmener, at ordningen bør ledsages af evidensbaseret viden om effekten af sup-plerende kompetenceudvidende forløb, sådan at vejledere og studerende har etbedre beslutningsgrundlag.Kommentar: Af hensyn til ordningens begrænsede tidsmæssige og økonomiskeomfang og af hensyn til hurtig igangsættelse har det været vurderingen, at der ik-ke på nuværende tidspunkt skal bruges ressourcer på en omfattende effektmåling.Ministeren kan pålægge institutionerne at udbyde særlige forløbSDU, RUCogCBSanser det for problematisk, at ministeren kan pålægge institu-tioner at udbyde særlige forløb, dels af hensyn til selvstyret, dels da tilrettelæg-gelsen af disse ikke er uden betydelige administrative og undervisningsmæssigeomkostninger.ACmener desuden, at da der er tale om en midlertidig ordning, vildet være bedre at sikre, at de bedst kvalificerede og innovative ansøgninger imø-dekommes end at sigte efter et landsdækkende udbud.Kommentar: Bestemmelsen er indsat blandt andet for at kunne sikre et landsdæk-kende udbud af særlige forløb over en bred kam. Dette er også årsagen til, at mi-nisterierne har valgt at støtte forløb, som udbydes bredt (udbudsmodellen), fremfor individuelt tilrettelagte forløb. Dermed understøttes mobiliteten og mulighe-derne for at søge om særlige forløb uden for den uddannelsesinstitution, manfærdiggør sin uddannelse fra.