Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede.

Af videnskabsministeren (Helge Sander).

(Fremsættelse 18.12.2009).

Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er fru Malou Aamund. Værsgo.

Mange tak. Fra tredje kvartal sidste år begyndte vi at se tegn på, at verdensøkonomien var ved at rette sig efter en historisk økonomisk krise med den største tilbagegang siden depressionen i 1929. Vi har haft lidt over et år med fald i vækst, eksport, produktivitet og desværre en stigende arbejdsløshed. Selv om vi ikke har været så hårdt ramt som andre EU-lande, er det en alvorlig situation, og en periode med ledighed kan tage modet, kampgejsten og selvværdet fra selv den mest dynamiske, kompetente og ivrige unge kandidat, som kommer ud fra vores videregående uddannelser.

De kommer ud med al den fagligt rigtige bagage, men udsigten til specielt dimittendledighed på arbejdsmarkedet kan give dem et helt andet førsteindtryk af arbejdsmarkedet end det, de havde forventet. Det er et arbejdsmarked, hvor de unge gerne vil ud og vise, at de duer til noget – og det gør de – men nogle får ikke chancen for at vise det, fordi der vil gå en lille periode endnu, før jobåbningerne er der igen.

Så er det, man spørger sig selv: Er der ikke én ekstra ting, de her er videbegærlige, håbefulde unge mennesker kunne have lært, som kunne have gjort dem endnu mere kvalificerede, endnu mere kompetente eller ekstra erfarne inden for en branche, et fagligt område, noget, som kan løfte dem, når de nu får chancen for på arbejdsmarkedet? Det er baggrunden for det lovforslag, vi skal behandle i dag.

Forslag til lov om særlige kompetenceudvidede forløb for nyuddannede handler dybest set om at give færdiguddannede chancen for at udvide deres kompetencer, så de er bedre rustet til jobsøgning, altså erhvervskompetencer, der er aktuelle i forhold til reelle jobmuligheder.

Forslaget går ud på, at nyuddannede fra særlige uddannelser med høj ledighed kan søge om at få et halvt års ekstra studieforløb, som kan sammensættes af flere moduler, alt sammen rettet mod at give de studerende konkret viden, de kan bruge, når de kommer i job. Det kunne være en jurist, der mangler sprogkompetencer for at forstå international ret, eller det kunne være en arkitekt, som får mulighed for at lære forhandlingsteknik og økonomistyring, så byggeprojekter ikke løber løbsk.

Der er nogle spændende perspektiver ved det her lovforslag, og i Venstre glæder vi os over, at nyuddannede måske kan få en øget specialisering gennem viden om en særlig branche. Jeg kender f.eks. en, som er færdig med sin designuddannelse til sommer; hun er interesseret i at arbejde med design og fysisk indretning på hospitaler og patientmodtagelser. Undersøgelser har jo vist, at netop måden, man indretter de fysiske rammer på, kan have stor indflydelse på, hvordan selve helbredelsen og patientforløbet vil være. Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis hun f.eks. kunne få et ekstra halvt år og få målrettet viden om sundhedssektoren og patientforløb, sådan at hun fik en mere specialiseret uddannelse.

Vi glæder os også til at se, om uddannelsesinstitutionerne vil bruge den her chance til at arbejde mere på tværs, til at kombinere fagområder og rive mure ned mellem institutioner og fag. Endelig glæder vi os til at se, om uddannelsesstederne vil spille en aktiv rolle med jobformidling og tage del i ansvaret for, at kandidater kommer videre i livet og ikke bare ind og ud af døren på et universitet, eller hvad det nu måtte være. Så Venstre støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl.

Den stigning i ledigheden, vi har set, er jo ret voldsom, som ordføreren også beskrev i sin indledning. Det er ikke mindst de nyuddannede, som har oplevet krisen meget voldsomt, og der har altså været en meget voldsom stigning i dimittendledigheden. Det er derfor, vi står her i dag. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvad tror ordføreren selv at det her forslag vil bidrage med over for den udvikling, vi har set? Hvordan vil det egentlig hjælpe den enkelte kandidat? Er det noget, der vil batte noget med hensyn til at reducere dimittendledigheden?

Så er det ordføreren.

Jeg har ikke et konkret mål for, hvor meget ledigheden skal begrænses som følge af det her. Jeg ser det mere som et nyt forsøg, et pilotprojekt, hvor man kan få nogle erfaringer, i en periode, hvor vi har lavkonjunktur, og hvor det er vigtigt, at man gør noget netop for dimittendledigheden. Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at man på de enkelte uddannelsesinstitutioner prøver at kombinere fag med noget praktisk erfaring, så de studerende bliver bedre rustet til at kunne gå ud og søge job. Så jeg ser det mere ud fra, hvad det er for nogle individuelle kompetencer, de enkelte studerende skal have.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Kirsten Brosbøl.

Baggrunden for mit spørgsmål er jo, at vi selvfølgelig er begejstrede for ethvert tiltag, der kan afhjælpe ledighed, og som kan bidrage til, at flere af de nyuddannede kan komme i arbejde. Det er jo dybt ulykkeligt for folk, der har taget en uddannelse og er parate til at komme i gang, at komme ud i en situation, hvor der ikke er job at få. Så derfor er jeg selvfølgelig positiv over for det. Men jeg synes bare, at når man afsætter midler – og det er jo stort set det eneste initiativ, vi har set fra regeringens side, til overhovedet at gøre noget ved ledigheden – så er det lidt ærgerligt, at det er så begrænsede midler, at det kun er lidt over 500, der måske kan få gavn af det her forløb. Det er derfor, jeg gerne vil høre ordførerens vurdering af, om det her er tilstrækkeligt. Eller har regeringen andre planer, der kunne afhjælpe dimittendledigheden? For så vil vi selvfølgelig også meget gerne være med til at kigge på dem.

Så er det ordføreren.

Der kører jo en lang række initiativer, og de kører i Beskæftigelsesministeriet. Hvis man læser Økonomisk Redegørelse, kan man jo også se, at Danmark faktisk står relativt godt stillet i forhold til andre lande med hensyn til ungdomsarbejdsløshed generelt, og det skyldes netop, bliver det påpeget, de indsatsområder, der har været fra regeringens side.

Jeg er ikke inde og sætte et konkret mål på, og det gør regeringen heller ikke. Det er rigtigt, at det jo ikke er en kæmpe gruppe, vi taler om her. For mit vedkommende handler det også om, at det her er et specifikt forsøg, vi kører i en periode med lavkonjunkturer. Det er ikke noget, vi er interesseret i skal være en permanent ordning; det er simpelt hen til at få nogle erfaringer inden for det her område og for at se, om vi kan afbøde den her forfærdelige situation, som mange af de unge står over for.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er netop den socialdemokratiske ordfører, fru Kirsten Brosbøl.

Socialdemokraterne er dybt bekymrede for den aktuelle beskæftigelsessituation, herunder ikke mindst den stærkt stigende dimittendledighed. Regeringens manglende vilje til at iværksætte en vækstpakke har jo bl.a. betydet, at ledigheden desværre fortsætter med at stige voldsomt.

Arbejdsløsheden steg i november med 5.000, så ledigheden nu er oppe på 4,4 pct., og det rammer i særdeleshed de nyuddannede hårdt. For de nyuddannede akademikere fra sommeren 2009 var det mere end hver fjerde, som stod uden arbejde i november måned, og det plejer ellers at gå den anden vej. Modsat alle de foregående år er ledigheden for sommerdimittenderne fra 2009 denne gang altså steget fra 28,6 pct. i oktober til 29,5 pct. i november måned. Der er altså sket en dramatisk forværring i de nyuddannedes muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, og det er jo ulykkeligt for mennesker, som har taget en uddannelse og er parate til at komme ud og yde deres bidrag, at de møder en sådan virkelighed.

Det her lovforslag er så et forsøg, om end et enligt og beskedent forsøg på at modgå den her ulykkelige tendens med dimittendledighed. Der er ikke tale om et decideret jobskabende initiativ, men en mulighed for nyuddannede for at vælge et ekstra semester på SU-lignende vilkår. Det understreger ministeren også meget konkret i høringsnotatet, hvor det fremgår, at det ikke er intentionen med lovforslaget, at det skal have en effekt for ledige, men udelukkende skal virke beskæftigelsesfremmende for kommende dimittender.

Vi havde jo gerne fra Socialdemokraternes side set en mere omfattende indsats fra regeringens side, som også kunne komme alle de allerede ledige til gavn. Men vi anerkender dog de gode intentioner bag det her forslag om at hjælpe kommende dimittender, og vi er også positive over for ideen som sådan. Desværre kan vi have vores tvivl om – ligesom mange af høringssvarene tilkendegiver – om de positive intentioner også kan blive indfriet med den valgte model. Det er desværre tydeligt, at der er tale om hastværk fra regeringen og Dansk Folkepartis side – det her jo en del af finanslovaftalen – og der er tilsyneladende mange aspekter, som ikke er gennemtænkt. Det fremgår tydeligt af mange af høringssvarene, som jo bl.a. påpeger, at tidsrammen forekommer meget urealistisk. Dels skal man altså nu, når vi har færdigbehandlet forslaget i Folketinget, komme med forslag til forløb, som skal godkendes, og man skal have ansøgninger ind fra de studerende, og det skal så gerne kunne virke for dem, som bliver færdige allerede i den her måned, dels er der altså en begrænsning i lovforslaget om, at det kun gælder et år. Her var Venstres ordfører så inde på, at det er et forsøg. Vi må så se, om regeringen vil overveje at forlænge ordningen, hvis den viser sig at være en succes. Hvis søgningen viser sig at være stor, vil jeg da være interesseret i at høre regeringens planer for, om det er noget, man så vil forlænge. For det er klart, at det for uddannelsesinstitutionernes vedkommende måske kan synes voldsomt at igangsætte det helt store udviklingsarbejde omkring de her forløb, hvis det er noget, som man forventer ikke skal bruges fra 2011 og frem.

Så fremgår det også, at forløbet skal tage udgangspunkt i eksisterende heltidsuddannelser, og i den forbindelse er der en række, der rejser spørgsmålet om, hvad det så er for noget nyt, man vil kunne bidrage med. Er det her reelt noget, som vil give de pågældende kandidater et ekstra plus, når de skal ud og søge arbejde bagefter? Der bør være mulighed for, at man kan få elementer ind i forløbet, som ikke er en del af eksisterende uddannelser, men har kompetenceafklaring og vejledning som mål. Det er i hvert fald noget af det, der nævnes i høringssvarene. Ellers frygter man, at det bliver sådan et 11. semester, og det er der vel ikke nogen af os der har haft planer om at det skulle være; det skal vel netop være noget, der skal kunne kvalificere folk ekstra.

Så er der spørgsmålet om forsørgelse i overgangsperioden, fra man bliver færdig, og til man kan starte på det her forløb. Det er noget, vi kommer til at diskutere også i forbindelse med L 95. Der er ikke afsat midler til, at man kan få forsørgelse der, og spørgsmålet er så, hvor stort incitamentet er for de unge eller den færdige kandidat til at søge over i det her forløb, hvis man altså står uden forsørgelsesgrundlag i sådan en overgangsfase.

Så der er i hvert fald nogle ting, som vi meget gerne vil kigge på her i udvalgsarbejdet. Der er også flere, der peger på, at der skal gøres mere for de færdiguddannede, der har været ledige et stykke tid. Og det må vi sige fra Socialdemokraternes side at vi er meget enige i. Et udslusningsforløb som det her kan ikke stå alene som den eneste indsats; der er behov for decideret jobskabende initiativer. Noget af det, som vi jo har peget på fra socialdemokratisk side, er en ny og forbedret isbryderordning, som man kan gå i gang med relativt hurtigt, sådan at vi både kan give de nyuddannede nogle nye beskæftigelsesmuligheder og også kan give de små og mellemstore virksomheder et løntilskud til at få nogle af de her veluddannede folk ud i deres virksomheder. Det er noget af det, vi ved kan skabe vækst og innovation i de små og mellemstore virksomheder. Så det havde vi gerne set.

Så al den stund vi er positive over for ethvert initiativ, der kan reducere dimittendledigheden, må vi også sige, at det her er alt for lidt og for uigennemtænkt, og vi håber, at regeringen i den her meget korte udvalgsbehandling, som vi jo har, af forslaget vil være åben for at foretage ændringer, som kan forbedre forslaget og øge sandsynligheden for, at de nyuddannede rent faktisk vil finde det attraktivt.

Tak for det. Selv om udvalgsbehandlingen eventuelt er kort, er taletiden ikke længere af den grund. Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Jesper Langballe.

Det er en god dag. Det lovforslag, vi står med her, er blevet til efter et ønske fra Dansk Folkeparti under finanslovforhandlingerne, og vi finder selvfølgelig, at det er et rigtig godt tiltag i en krisetid, at de, der står med en akademisk uddannelse, men som på grund af krisen risikerer arbejdsløshed, kan blive hjulpet hen der, hvor der er arbejde, ved at man drejer på nogle skruer, ved at man supplerer med et ekstra uddannelsesforløb. Da vi jo kan håbe, at krisen er ved at klinge af om et år, er loven indtil videre tidsbegrænset.

Normalt er det jo sådan og bør egentlig også være det, at studerende selv skal tage initiativ til at omsætte en teoretisk akademisk uddannelse til praktisk erhvervsaktivitet. Men der er jo ikke noget i vejen for, at man – netop i en tid, hvor der er behov for det – også til gavn for den enkelte kandidat eller professionsbachelor, eller hvad det nu er, kan give en hjælpende hånd.

Jeg har forstået, at der i første omgang skal være tale om, at universiteterne og de andre uddannelsesinstitutioner udbyder hyldevarer, altså fagforløb, som eksisterer i forvejen, og at man så, hvis pilotprojektet her i første omgang viser sig at være den succes, vi forventer, kan sætte ind med mere skræddersyede og mere målrettede forløb. Da det hele jo skal gå så hurtigt, at vi ikke spilder tiden, men kan komme i gang med at få flest mulige hjul i gang, har universiteterne lige i øjeblikket en stor opgave ikke mindst med at orientere de studerende, så de kan være tilmeldt det særlige kompetenceudvidende forløb, allerede inden de står med deres kandidateksamen.

Når man læser lovforslaget igennem, er det slående, at der måske kunne være brug for en kyndig individuel vejledning eller på moderne dansk coaching ud fra en viden både om studier, studiemuligheder og ikke mindst om jobmuligheder og ledighedsstatistik. Der er vi så blevet opmærksomme på, at det behov faktisk matches af den ordning med karrierecentre, som tidligere er blevet gennemført, og man kan sige, at det altså er to tanker, der er tænkt hver for sig, og uden at der ligger sådan en særlig bevidst plan i det, men i virkeligheden kan det jo godt være, at det er der, muligheden er for at komme ind på livet af den enkelte studerende og få drejet hans eller hendes kompetence hen mod det, der kan give et job.

Så jeg vil da gerne spørge ministeren, om det var noget, der efter ministerens mening var en idé, altså at man anbefaler universiteterne at bringe de to ting, karrierecentre og det her lovforslag, i spil samlet.

Vi har jo erfaring for, at humanister i de senere år i et forbløffende stort tal er søgt over i erhvervslivet, og det er jo noget, de pågældende humanister og erhvervslivet har fået i stand på eget initiativ. Men jeg synes bare, det er et godt eksempel på, hvordan en uddannelse, der oprindelig havde et helt andet formål, eventuelt også med en hjælpende hånd som den, der bliver givet her, kan drejes til at give brød på bordet.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er SF's ordfører, og det er fru Nanna Westerby.

Som de øvrige ordførere vil jeg selvfølgelig også sige, at vi i SF synes, det er rigtig godt, at der nu gøres noget for at nedbringe dimittendarbejdsløsheden, som jo er eksploderet. Arbejdsløsheden for alle grupper af nyuddannede er jo nærmest eksploderet, også i fag, som man ellers synes skulle være rimelig sikre, fag, der uddanner til velfærdsjob som FTF-fag, er den eksploderet her under krisen. Så for alle nyuddannede gælder det, at arbejdsløsheden er eksploderet. Hvis man f.eks. tager ingeniører, er den mere end fordoblet.

Det er jo stærkt bekymrende, for selvfølgelig er det den værst tænkelige start på arbejdslivet, at man bliver færdig, at man er nyuddannet, at man har en masse ideer og er topmotiveret, og at man så får at vide, at der ikke er behov for en. Man føler sig overflødig, når man ikke kan få lov til at bruge sine kompetencer. Det er sådan noget, der kan give ar som nyuddannet. Så selvfølgelig er det rigtig godt, at der gøres noget nu for at nedbringe arbejdsløsheden for den her gruppe.

Vi må nok sige, at der måske var andre måder og andre initiativer, man kunne sætte ind med, som for alvor ville gøre noget for den her gruppe. Man kunne skabe markant flere nye job både for dimittender fra universiteterne, for nyuddannede faglærte arbejdsløse, for ufaglærte unge, som går ledige lige nu. Det har man valgt ikke at gøre fra regeringens side. Så må vi jo sige: O.k., lidt har også ret. Og selvfølgelig synes vi, det her forslag er en god idé.

Men jeg må også sige, at jeg altså har nogle betænkeligheder. Vi bakker op om det her forslag, selvfølgelig gør vi det. Det gør vi om alle skridt i den rigtige retning, men vi er også lidt bange for, at det ikke kommer til at gøre den store forskel.

For det første: Hvis man læser høringssvaret fra Danske Studerendes Fællesråd, vil man se, at deres udregning viser, at det her kommer til at dreje sig om cirka 575 uddannelsesforløb. Det er jo altså en dråbe i havet af de unge, som går arbejdsløse lige nu.

For det andet kan man være i tvivl om, hvorvidt effekten for alvor kommer til at slå igennem, altså hvor mange der overhovedet kommer til at vælge det her, for der er jo et forhold mellem SU og dagpengesatsen, som gør sig lidt gældende her. Når man er nyuddannet, er spørgsmålet, hvor mange der vil vælge ½ år ekstra på SU-sats frem for at vælge dagpengesats, hvor man så også kan søge. Men altså: Lidt har også ret. Og det her forslag går selvfølgelig i den rigtige retning.

Så er der nogle ting, som jeg synes er decideret underlige og bekymrende. Der er for det første det, at der ikke gives SU i perioden fra studieafslutning til start på det nye forløb, f.eks. i sommerferien. I den periode kan der heller ikke opnås dagpenge, og det er næsten absurd at bede de unge om at gå ud og finde sig et arbejde i den her periode, eftersom det netop er det, det drejer sig om, altså at de ikke kan finde et job, og at der ikke er særlig meget arbejde at få. Så der er en periode, fra man er færdig med sit speciale, og til universitetet eller uddannelsesinstitutionen kan opstarte et nyt forløb. Der vil der altså være en periode for nogle, hvor de ikke har en indtægt. Jeg synes, det er meget bekymrende, at man forestiller sig, at der er nogle, der vil vælge det til, som det foreslås i det her forslag.

Så kan man også være bekymret for, om forslaget får karakter af opbevaring, fordi der, som det også er nævnt, er lagt op til, at de her studieforløb skal ligge inden for eksisterende studieområder. Det vil sige, at man ikke kan medtage jobsøgning eller cv-skrivning eller virksomhedskontakt eller alle mulige andre ting, som kunne gøre den unge mere parat til at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi kunne også godt tænke os, at man så på, om det ikke burde ændres.

Så vækker det selvfølgelig også bekymring for, hvor gennemarbejdet forslaget er, at man siger, at forløbene skal gå i gang nu her den 1. marts. Flere af uddannelsesinstitutionerne påpeger selv, at de vil få overordentlig svært ved at nå både at vejlede de studerende ind på de rigtige forløb, gøre opmærksom på forløbene og ikke mindst tilrettelægge forløbene, så de bliver ordentlig gennemarbejdede og spændende og ikke bare får karakter af opbevaring.

Vi hører altså fra Venstres ordfører, at det her er et pilotprojekt. Vi synes jo ikke, det helt er nok, når man snakker dimittendarbejdsløshed, og når man snakker ungdomsarbejdsløshed, at man så sætter gang i pilotprojekter, men selvfølgelig bakker vi op om det her forslag, som er et skridt i den rigtige retning.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Jeg vil gerne spørge fru Nanna Westerby, om det slet ikke er gået op for hende, at det her lovforslag jo ikke sigter mod at nedbringe den eksisterende arbejdsløshed – det ville jo være en absurd tanke, at lovforslaget skulle have den effekt – men er et forsøg på i en krisetid, i stedet for bare fuldstændig bevidstløst at sige vækstpakke, vækstpakke, vækstpakke, at tænke lidt kreativt og bruge sin politiske fantasi til at sige: Hvor kan vi gå hen for at sørge for, at de fremtidige dimittender ikke bliver ramt af arbejdsløshed? Det synes jeg dog egentlig fremgik at den socialdemokratiske ordfører havde fattet ganske godt.

Så er det ordføreren.

Jeg skal da beklage, hvis det ikke fremgik af min ordførertale, at jeg da så udmærket har forstået den forskel. Det er netop også noget af det, som jeg faktisk synes er lidt bekymrende. Det må man jo godt have lov til at nævne, når vi behandler det her lovforslag, altså at jeg synes, det er lidt bekymrende, at man faktisk ikke gør særlig meget for at skabe job til dem, som lige nu går som nyuddannede arbejdsløse. For det er da om noget en ulykkelig situation; så det synes jeg er lidt bekymrende.

Jeg er da helt klar over, at det her drejer sig om fremtidige dimittender. Man kan diskutere, om 575 forløb er nok, og man kan diskutere, hvor stor effekten vil være, men selvfølgelig støtter vi et forslag, som er det skridt i den rigtige retning, der er tale om her.

Så er der en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Jeg vil godt spørge ordføreren: Hvis nu vi forestillede os den situation, at ordføreren her om et par måneder færdiggjorde sin uddannelse og havde udsigt til, at det ikke lige var muligt her og nu at få et job, ville ordføreren så i den situation selv vælge – for nu var ordføreren inde på det her med forholdet mellem dagpengesatsen og SU-satsen – aktivt at gå på dagpenge, eller ville ordføreren vælge at sige: Det er måske en større forbedring af mit cv og samtidig en mulighed for at kunne udvide mine kompetencer i nogle givne retninger, så jeg foretrækker den løsning, frem for at jeg, når jeg skulle ud at søge job, havde været ledig i en periode? Hvad ville ordføreren selv stille op i den situation?

Så er det ordføreren.

Det kommer da godt nok meget an på, hvordan min situation i det hele taget så ud på det tidspunkt: hvordan min økonomi så ud, hvor presset min økonomi var, hvor meget jeg virkelig havde brug for en højere indtægt end SU og SU-lån. Så jeg kan ikke lige sige, hvad jeg ville vælge i den situation.

Men jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor attraktiv den her ordning egentlig er, når man f.eks. kan risikere at skulle gå i måneder uden at få en indtægt, fra man er færdig med sit studium og dermed også sin SU, til man skal starte på det her nye studieforløb. Selvfølgelig er det da interessant, om regeringen har skruet en attraktiv ordning sammen for dimittender, eller om man har skruet en ordning sammen som et pilotprojekt – stort set det eneste, man gør for at nedbringe dimittendarbejdsløsheden, og en ordning, som så ikke engang er særlig attraktiv at være på for dimittender. For så kan man da godt nok være bekymret for, hvor stor en effekt det her vil få.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Sophie Løhde.

Nu er det jo ikke så forfærdelig længe siden, at ordføreren selv var under uddannelse, og dermed synes jeg da måske, det er en lille smule underligt, at ordføreren ikke selv kan svare på: Hvis nu det var dig selv i din situation, hvad ville du så foretrække at gøre? Med udgangspunkt i de forhold, du selv stod i, hvad ville du så vælge som ung nyuddannet i det øjeblik?

Nu gør man meget ud af det her med de 575 forløb, så derfor vil jeg derudover spørge ordføreren: Mener ordføreren virkelig, at 575 forløb er en dråbe i havet i forhold til den alvorlige situation, som det her er for de unge, som det måtte berøre?

For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at direkte tiltale ikke er tilladt i Folketinget.

Så er det ordføreren.

Jeg vil altså holde fast i, at når man er studerende, kommer det jo an på den økonomiske situation, man står i, og var det mig, som var ved at blive færdiguddannet, ville jeg da sætte mig ned og lave et regnestykke i et af mine budgetexcelark, jeg har liggende hjemme på computeren, for at se: Har jeg råd til det her, eller har jeg ikke råd til det her? Har jeg råd til at blive ½ år længere på SU, end jeg egentlig havde regnet med, eller bliver jeg nødt til at gøre, som jeg havde planlagt, og komme op i en lidt højere indtægt? Jeg kender i hvert fald rigtig mange, som planlægger deres liv efter, at de efter studiet kommer op på en højere indtægt end SU, i hvert fald dagpenge.

Så jeg vil igen sige, at 575 da er et skridt i den rigtige retning, men jeg vil bare gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en effekt det her lovforslag vil have. Og det er da bekymrende, hvis den eneste indsats, man gør, for at nedbringe dimittendarbejdsløsheden, er et pilotprojekt, som ikke engang kommer til at have en særlig stor effekt, fordi det hverken er attraktivt eller skaber finansiering til særlig mange forløb. Så synes jeg da, det siger lidt om den indsats, regeringen gør for at nedbringe dimittendarbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Jørgen S. Lundsgaard.

Den økonomiske krise har sat sine spor, ikke blot på arbejdsmarkedet, men også inden for en af Danmarks vigtigste ressourcer, nemlig den højtuddannede arbejdskraft. Denne har i nogle brancher svært ved at få job, og især nyuddannede er det svært for, selv om de måske er de bedst uddannede, men flere forskellige færdigheder og større fleksibilitet kan måske give dem bedre muligheder.

Vi må se i øjnene, at i et land med frit studievalg vil det altid være vanskeligt at få udbud og efterspørgsel til at passe sammen. Der vil altid være populære modeuddannelser uden jobmuligheder og brancher, der ikke har mulighed for at få den nødvendige højtuddannede arbejdskraft. Den økonomiske krise har forstærket denne skævhed.

Vi ønsker selvfølgelig ikke at begrænse det frie studievalg. Der er derfor nu og her behov for en uddannelsesmæssig tilpasning til arbejdsmarkedet og en opdatering inden for specialkompetencer. Desuden er de gamle faggrænser under opbrydning, og kombinerede uddannelser er vejen frem til fremtidens arbejdspladser. F.eks. kan det være relevant for en sproglig kandidat at supplere med nogle forløb inden for kommunikation, samfundsfag eller økonomi – eller omvendt. Eller det kan være relevant at få en it-viden og supplere sine færdigheder inden for webudvikling og nethandel.

Ordningen giver således en sådan mulighed for at supplere sin uddannelse med studier, der kan føre i en helt anden retning, end ens uddannelse oprindelig berettigede til. Forløbene giver derfor ikke bare større chancer for at få arbejde, de kan også give nye karrieremæssige muligheder. Vi håber derfor, at de studerende vil tage imod tilbuddet, hvis de har udsigt til arbejdsløshed. Det er vigtigt at holde modet oppe, og det er jo bedre at holde kontakt med arbejds- og studiemiljøet og holde sig uddannelsesmæssigt på toppen, til jobbet er der.

Udbuddet er målrettet mod uddannelser med særlig høj ledighed, men vi håber ikke, at det vil føre til en generel forlængelse af disse uddannelser. Vi har i øjeblikket nogle af verdens længste uddannelser og nogle af verdens længste uddannelsesforløb. Vi håber derimod, at det vil føre til nye uddannelsesforløb tilpasset fremtidens dynamiske erhvervsliv. Vi har trods alt brug for de unge på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. De Konservative støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Tak. Det er al ære værd, at regeringen og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har lavet en aftale for at afbøde resultaterne af lavkonjunkturen og krisen i det danske samfund og i beskæftigelsen. Det er så sket i forbindelse med finansloven for 2010, og det er ved et lovforslag, som skal blive til lov og gælde i 1 år. Det gælder for nyuddannede i regi af undervisningsministeren, videnskabsministeren, kulturministeren og økonomi- og erhvervsministeren, og det vil sige, at det er for studerende, som er ved at færdiggøre deres kandidatuddannelse, professionsbacheloruddannelse, erhvervsakademiuddannelse, overbygningsuddannelse fra designskolerne eller afsluttende uddannelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, Statens Teaterskole eller Den Danske Filmskole.

Jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvad sker der så egentlig med mureren, ferskvareassistenten, SOSU-assistenten, alle de andre, der også er ved at gøre deres uddannelse færdig, og som heller ikke kan få arbejde, men som bare rangerer på et lavere akademisk niveau – hvis jeg må sige det – i anførselstegn? De ledighedstruede skal kunne uddanne sig videre for at undgå ledighed, og det synes jeg sådan set rent principielt er en glimrende idé. Jeg synes bare, at mange, mange flere skulle have mulighed for det end de 575, man vurderer det kan blive til i denne omgang.

Der skal søges om udbud af uddannelser, og det er uddannelsesinstitutionerne, der skal søge nu, meget hurtigt, og der skal være en procedure, hvor de skal godkendes af de relevante ministerier. Der skal laves ansøgninger, og de unge skal så vejledes hen til noget, der egentlig vil svare godt til deres kompetencebehov. Ordningen skal træde i kraft den 1. februar i år, og der dispenseres fra de sædvanlige regler for lovbehandling – det vil vi også gerne bidrage til, når regeringens flertal beder om det. Høringsfristen er minimal, men vi har dog fået høringssvarene inden førstebehandlingen, og det vil jeg gerne kvittere for. Hver af ministrene skal sammensætte det relevante udbud, og jeg er meget spændt på at se, hvad det bliver. Der er afsat 15,6 mio. kr. til universitetsuddannede, 0,7 mio. kr. til Kulturministeriets område, 3 mio. kr. til Undervisningsministeriets område – det er altså professionsbacheloruddannelserne, som der er rigtig mange tusinde der bliver færdige med – og 0,7 mio. kr. til administration i SUstyrelsen af den nye forsørgelsesydelse.

Man skal helt over i L 95 for at få en forestilling om det antal uddannelsesforløb, som regeringen og Dansk Folkeparti mener der bliver. Det har jeg nævnt, men jeg nævner det gerne igen, for jeg synes selv, at det er et godt bidrag, men det er alligevel et relativt lavt bidrag – 575 arbejdsløshedstruede. Det er de unge med de bedste muligheder, de længste uddannelser; det er de unge, som det politiske system har kredset om år efter år med globaliseringsmidler, med færdiggørelsestaxametre og med pres på, for at specialet skal skrives hurtigere, end det tidligere har været gjort, nemlig inden for 6 måneder. Der har været rigtig meget fokus på disse unge mennesker og med god grund. Vi har brug for dem i vores samfund og i det fremtidige samfund, men det er jo lidt af en omvæltning fra den politiske ambition om at presse studietiden ned og få de unge igennem hurtigst muligt.

Nu står vi så i en ledighedssituation, hvor man skulle sige: Hvad gør vi for at hjælpe dem? Der ærgrer det mig lidt, at regeringen ikke har kombineret den her idé, som jo godt kan være en slags eksperimentarium – og det anerkender jeg, det kunne vi måske lære noget af og udvikle et eller andet positivt fra, det vil jeg slet ikke afvise – med en isbryderordning og nogle andre ordninger, som tilgodeså en bredere kreds af unge og et større antal end 575. Jeg er lidt spørgende over for, hvad man fra forligskredsen på det her område har tænkt sig at gøre for de unge, som går ud af erhvervsuddannelserne. De er overhovedet ikke med i det her, og de får ikke en chance for at få en håndsrækning i den her situation. Jeg synes, man burde overveje, hvad man kunne gøre for også at give dem en mulighed for at øge deres kompetencer.

Men Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Hvad med mureren og hvad med SOSU-assistenten? Sådan spørger fru Marianne Jelved. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om hun ikke har overvejet, at de faktisk bliver hjulpet. Man kan altid diskutere, om det er godt nok, men der er arbejdsformidlingen, og der er vejledning. Men sagen er jo den, at samfundet simpelt hen ikke har været ordentligt klædt på til at hjælpe akademikere. Det er dem, der har befundet sig i et tomrum. Det er ikke mureren og SOSU-assistenten. Det er jo det, det her lovforslag skal råde bod på. Det skal ikke løse alverdens problemer, men det skal løse et specifikt problem, som samfundet hidtil ikke har været klædt på til at løse. Er det ikke noget, som fru Marianne Jelved har overvejet?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at de universitetsuddannede, de professionsbacheloruddannede osv., som jeg har nævnt, og som fremgår af lovforslaget, har lige så meget ret til en indsats fra arbejdsformidlingen og lige så meget ret til vejledning om beskæftigelsesmuligheder som de unge, der går ud som færdiguddannede murere eller SOSU-assistenter. Der er ingen forskel. Rettighederne i forhold til arbejdsmarkedsinstitutionerne som jobcentrene og vejledningsmulighed er ens for de grupper. Så jeg er uenig med hr. Jesper Langballe i, at akademikerne ikke har fået en chance på det her område. Det er ikke rigtigt.

Hr. Jesper Langballe

Jeg synes ikke rigtigt, at fru Marianne Jelved forholder sig til det, jeg siger. Det er jo fuldstændig rigtigt, at mureren og akademikeren skal være ligestillede. Der bør ikke være nogen forskel på, hvad der bliver stillet til rådighed for de forskellige grupper. Problemet er bare, at der har været den forskel, at mureren og SOSU-assistenten bliver hjulpet, men at der ikke er nogen, der er i stand til at hjælpe den nyuddannede akademiker, som er arbejdsløshedstruet. Det vil sige, at det er det specifikke problem, som har skreget på at blive afhjulpet, der gerne skulle afhjælpes med det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg er helt uenig i hr. Jesper Langballes påstand om, at der ikke har været nogle hjælpemuligheder for akademikere før dette lovforslag. De er på dimittendsats, og de er underlagt nøjagtig de samme dagpengeregler, regler for aktivering, jobsøgning osv. som alle andre, der er på dagpenge. Der er ikke nogen forskel. Der er på det her område lighed for loven, og det skal der selvfølgelig også være.

Derfor er jeg uenig i, at der ikke er den samme vejledningsmulighed og samme jobcenterservice over for en akademiker og en lærer, der lige er blevet færdig med sin læreruddannelse på en professionshøjskole. De har lige så meget ret til jobcenterservice som mureren, der lige er blevet færdig med en erhvervsuddannelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Jelved. Det er fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil starte med det positive. Jeg synes jo, at det er overordentlig positivt, at man faktisk forholder sig til den arbejdsløshed, der truer unge, der er lige ved at blive færdiguddannet; at man forholder sig til det strukturelt og siger, at der er nogle områder, hvor der er stor arbejdsløshed, og at vi må lave en kollektiv indsats, for at de her unge kan komme godt på vej, og for at der er en større chance for, at de efterfølgende kommer i job. Jeg kunne ønske, at der sådan i hele tilgangen til den arbejdsløshedsproblematik, som vi står i, både i forhold til unge og i forhold til voksne, var den her strukturelle tilgang, frem for at man alene behandler mennesker, som om det er deres egen skyld, at de er blevet arbejdsløse. Det synes jeg altså er det positive ved det her forslag.

Det er ikke så mange, der kan benytte sig af tilbuddet. Det er blevet sagt flere gange. Og jeg er helt enig med fru Marianne Jelved i, at man kunne ønske sig, at der blev taget initiativer i forhold til flere grupper og ikke kun i forhold til den her gruppe, men det er klart, at det her er en forbedring.

Fru Kirsten Brosbøl var i sin ordførertale inde på en række af de kritikpunkter, der er kommet i høringssvarene. Jeg glæder mig til at høre ministerens svar på dem, og særlig glæder jeg mig til at høre ministerens svar på det meget relevante spørgsmål, der handler om overgangsperioden, altså perioden, fra de unge bliver færdige, til de kan starte på det her videre forløb. Her lægger man i de to forslag op til, at de unge faktisk ikke har noget at leve af i den periode. Det må siges at være problematisk. Så jeg glæder mig til at høre ministerens svar på, hvordan man har tænkt sig at det skal hænge sammen for de unge.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslaget, som det fremtræder her, har et sympatisk og utvivlsomt velmenende sigte. Det har også været nævnt af andre. Det er både rigtigt og godt for såvel samfundet som den enkelte ledighedstruede dimittend, at man målrettet kan supplere sine kompetencer i stedet for at skulle gå til a-kassen.

Problemet er bare, at der i kølvandet af implementeringen af ordningen efter min opfattelse vil opstå så mange spørgsmål og indtræde så mange dilemmaer for ordinære studerende og for studerende på åben uddannelse eller på deltidsuddannelse, at de bliver et mere eller mindre bureaukratisk monster at administrere. De studerende vil rent administrativt falde ned mellem to stole. Det er to tænkninger, der ikke passer sammen, sådan som jeg ser det.

Høringssvarene leverer jo også et arsenal af problemer, som skal afklares, men måske er dette ikke det allerstørste problem. Det kan man måske skrive sig ud af. Nej, jeg tror, at det største problem i virkeligheden er, at vi har nogle selvstændige, frie institutioner, som skal have incitamenter til at løse opgaven. Ellers gør de det ikke. For de har jo en økonomi at tage hensyn til og et strategisk udsyn, som vi ikke skal blande os i herindefra. Vi har også frie studerende, der skal synes, at det her er sund fornuft, og at det hænger sammen økonomisk. Ellers gør de det heller ikke.

Fakta er jo, at hvis man skal sammensætte disse særlige forløb eller pakker, om man vil, ansøge ministeriet og markedsføre og udvikle specielle virksomhedsrettede projektforløb, så er pengene brugt til administration og udvikling, inden man er startet – især på humaniora og samfundsvidenskab, hvor vi har de små taxametre. Ja, man kan jo ikke engang få almindelige hold til at løbe rundt uden at samkøre på kryds og tværs af uddannelser. Hvordan skulle det så løbe rundt med disse specialforløb? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Hvis man kender lidt til den praktiske uddannelsesverden, vil man vide, at studerende på specialiserede forløb koster mindst ti gange så meget i administration, som hvis der er tale om en ordinær studerende på et kendt forløb.

Set fra de studerendes side skal man, inden man ved, om man kan få arbejde, beslutte sig for at sige nej til en dimittendsats på 12.000 kr. og ja til en SU-lignende ydelse på det halve og måske en sommerferie, hvor man slet ikke har noget forsørgelsesgrundlag. Dertil kommer, at det er forudsat, at man skal vælge, når man er i gang med sidste fag. Problemet er bare, at mange fleksible studiestrukturer, udenlandsophold, meritgivning og specialekontrakter gør, at de studerende er færdige på vidt forskellige tidspunkter. Det vil derfor i virkeligheden være tilfældigt, om studieafslutning og kursusstart passer sammen.

Jeg startede med at sige, at ordningen falder ned mellem to stole, og at det er det, der giver problemerne. I stedet for at lave en pakke og udbyde den og se, om der kommer kunder – det er det, der bliver lagt op til – med mulighed for tab til følge hvorfor så ikke vende det om og sige, at hver institution får et antal pladser, stipendier, om man vil, og så kan den enkelte ledige som enkeltfagsstuderende sammensætte lige præcis den menu af fag eller kursusforløb, som han eller hun har behov for, selvfølgelig inden for de der 30 ECTS-point, som er foreskrevet?

Så ville man sætte sig på den ene stol og ikke mellem stolene. Så ville de studerende komme ind på de eksisterende hold, hvorved der ville blive en klar økonomisk gevinst for institutionen, og man ville sikre, at den enkelte studerende fik lige præcis det, han eller hun ønskede. Husk på, at der er mange valgfri elementer i studierne i dag, så det er jo langtfra givet, at der er tilstrækkelig mange, der er tiltrukket af præcis den samme pakke. Hvis man er kommet ud og i virkeligheden har mange forskellige typer uddannelser, fordi man har sammensat forskellige, hvorfor skulle vi så tro, at der er en bestemt pakke, der kan tiltrække rigtig mange?

Ved i stedet for at gå over til enkeltfagsordningen og så gøre den gratis og give f.eks. 50 eller 100 stipendier til en uddannelsesinstitution alt afhængigt af bevillingens størrelse får vi et kendt optagelsessystem og en incitamentsstruktur, som i langt højere grad matcher den måde, som institutionerne er organiseret på.

Med andre ord synes vi, at intentionerne med lovforslaget er gode, men det er desværre alt for bureaukratisk opbygget, og vi vil i udvalgsbehandlingen tillade os at komme med et forslag, som giver en langt enklere måde at administrere det her på.

Tak til ordføreren. Så er det videnskabsministeren.

Først og fremmest tak for en næsten fuldstændig tilslutning til dette forslag. Jeg har naturligvis noteret mig de spørgsmål og de indsigelser, der er kommet også fra den sidste ordfører, men det er netop derfor, vi har en udvalgsbehandling, nemlig for at vi kan få besvaret de spørgsmål, der måtte være, og også få inkorporeret de bidrag, der måtte kunne gøre det endnu bedre. For jeg vil helt i forlængelse af det, som flere har sagt undervejs her i debatten, gerne være med til at erkende, at det her forslag selvfølgelig ikke løser det ledighedsproblem, vi har på dette område; selvfølgelig gør det ikke det. Men det er så afgjort et bidrag, som jeg både håber og tror kan være med til at sikre, at så mange som muligt inden for målgruppen får mulighed for at supplere deres uddannelse med nye kompetencer, som giver den enkelte bedre jobmuligheder og begrænser risikoen for ledighed. Der er selvfølgelig også kort tid til, men vi har været enige om, at det er nu, problemet er der, og derfor træder lovforslaget forhåbentlig – det håber jeg vi kan nå – i kraft den 1. februar. Så er det jo således, at det i starten primært bliver det, man kan kalde hyldevarer, som vil blive tilbudt fra uddannelsesinstitutionerne, men efterhånden kan det selvfølgelig blive udviklet, og der vil også blive foretaget en justering og revision, når det halve år er gået.

Men det her med vejledning er, som flere ordførere har været inde på, bl.a. hr. Jesper Langballe, selvfølgelig også helt centralt. For det er jo helt afgørende for at få det oplyst over for de studerende, at det, kan man sige, ikke blot er inde på uddannelse.dk, UddannelsesGuiden, men at man også på de enkelte universiteter sørger for at udbrede kendskabet til den her nye ordning. Og det er klart, at vores nye karrierecenter, som efterhånden er kommet godt i gang på langt de fleste af vores 11 universiteter, kan bidrage til, at vi dels får gjort opmærksom på muligheden, dels får givet den nødvendige hjælp. For det er jo her som på så mange andre områder sådan, at der, når vi taler om springet fra universitetet ud på arbejdsmarkedet, er et stort, stort behov for en endnu bedre vejledning end det, der hidtil har været gældende. Det har vi også bidraget med på forskellig vis, også økonomisk, gennem de seneste år.

Apropos økonomi er det også rigtigt, som der er flere ordførere der har nævnt, at det i de situationer, hvor man ikke får forløbet til at hænge præcis sammen, så der bliver et hul, indtil man kommer i gang med det her opkvalificeringsforløb, er klart, at jo tættere samarbejdet er mellem den studerende eller den, der nu bliver færdig med sit studium, og universitetet, jo større er sandsynligheden for, at der ikke opstår et sådant hul. Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, især ikke i starten, og der må man sige, at det selvfølgelig er sådan som i alle andre sammenhænge, når man skifter fra den ene uddannelse til den anden, at der er forskellige muligheder. I værste fald, kan man sige, kan kontanthjælp i det øjeblik, hvor der er et så langt forløb, at man ligefrem kan tale om, at det er et ubrudt uddannelsesforløb, selvfølgelig komme i betragtning. Men jeg synes, vi i allerhøjeste grad må appellere til, at universiteterne sikrer, at de her forløb er gjort klar, så der ikke bliver et hul for den studerende.

Men ellers vil jeg sige tak for, at der i hvert fald var et par ordførere, som gav tilsagn om, at vi kan få det her lovforslag igennem Folketinget så hurtigt, at vi kan få det gjort klar til den 1. februar, som der står i lovforslaget. For vi er jo alle, kunne jeg høre i de forskellige ordførertaler, enige om, at der er et stort behov for, at det her initiativ kan iværksættes hurtigst muligt.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra fru Nanna Westerby.

Jeg vil gerne starte med at spørge ministeren om forventningerne til det her forslag, for som mange har været inde på, er vi jo i den ulykkelige situation, at dimittendledigheden er steget voldsomt. Det er den for stort set alle grupper af nyuddannede. Stort set alle, som er i gang med at færdiggøre deres uddannelse lige nu, er rigtig bange for at ende i arbejdsløshed. Det er jo et ret stort og omfattende problem for de unge, som går på uddannelsesinstitutionerne, og man kan også godt risikere at blive bange på Danmarks vegne fremover. Derfor er vi jo alle sammen meget interesserede i at gøre noget for at komme det her til livs. Jeg vil bare høre, om ministeren kan forstå bekymringen fra nogle af dem, som har været på talerstolen i dag, og som spørger: Er det her nok? Et pilotprojekt på lidt over 500 studieforløbspladser, er det virkelig nok til at komme det her problem til livs?

Ministeren.

Jeg sagde meget præcist i mit svar, at det her ikke løser hele ledighedsproblemet. Det er jeg, og det er vi fuldstændig opmærksomme på. Men det er et bidrag og det er et nyt bidrag, som vi håber kan være med til at sikre, at der er endnu flere, som får mulighed for at supplere på en sådan måde, at de lettere kan få et job. Og suppleret med de øvrige ting der er, håber vi, det kan være med til at løse de problemer, som ikke blot ordførerne, men i allerhøjeste grad også regeringen er optaget af.

Fru Nanna Westerby.

Det her skal ikke løse hele problemet med dimittendledigheden, men vil man så gerne være med til at spille på nogle af de andre tangenter, vi har? Vil man være med til at genindføre en ordentlig isbryderordning, vil man være med til at udvide videnpilotordningen, vil man være med til at skabe job for dem, som bliver færdige på uddannelserne lige nu? Hvad har man tænkt sig at gøre for at nedbringe dimittendledigheden?

Så har jeg et meget konkret spørgsmål til lige præcis det her lovforslag. Jeg ved godt, at ministeren sagde, at der er mulighed for at få kontanthjælp i en periode, fra studiet slutter, og til man skal starte på det her nye studieforløb, men er det virkelig det, som ministeren forestiller sig at unge skal leve af, når de bliver færdige med deres uddannelser og de skal starte på de her studieforløb? Er det virkelig ministerens eneste svar til de unge, som gerne vil i gang med de her studieforløb, men hvor det måske ikke lige passer med universitetet, for det kan jo godt ske? Er det, at de skal gå på kontanthjælp, for de kan jo dårligt gå ud og finde sig et arbejde?

Ministeren.

Nej, det er absolut ikke mit eneste svar. Jeg sagde også meget præcist, at jeg vil appellere kraftigt til, at universiteterne og de studerende finder sammen så tidligt, at der ikke bliver noget hul. Og i de indledende sonderinger, der har været, kan jeg sige at det også har været noget af det vi har diskuteret, for det er selvfølgelig det optimale, og det er også det, som er et hovedsynspunkt omkring det her forslag, nemlig at det er noget, man skal kunne tage fat på i forlængelse af sit universitetsstudium, således at der ikke bliver et hul, og således at man bliver opkvalificeret så hurtigt som overhovedet muligt.

Fru Kirsten Brosbøl.

Men ville det ikke kræve, at man så havde nogle meget individuelle forløb? Det er jo sådan, at folk bliver færdige med deres studier på forskellige tidspunkter, så ville det ikke kræve, at man i modsætning til det, der er lagt op til, ville have nogle forløb, der var meget individuelt tilrettelagt? Det er mit ene spørgsmål.

Mit andet spørgsmål drejer sig om, at det jo er gået vældig, vældig hurtigt med at skrue det her lovforslag sammen. Jeg synes også, jeg hører, at ministeren anerkender, at det er gået meget hurtigt, og det er jo al ære værd, at man gerne vil få det sat i gang så hurtigt som muligt. Man kunne måske have tænkt de her tanker noget tidligere, for så havde det jo ikke været så stort et problem. Men nu er det gået hurtigt, og der er altså mange ting, som det i høringssvarene bliver påpeget om man ikke kunne have gjort lidt smartere.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Er det sådan, at ministeren er villig til at se på nogle ændringsforslag, f.eks. i forhold til det her med at kunne inkludere nogle andre typer af elementer i forløbene end dem, der lige knytter an til de her heltidsstudieforløb? Det bliver jo efterspurgt i en række høringssvar, bl.a. fra Dansk Industri og erhvervsorganisationerne, som siger, at der er brug for, at vi får nogle andre elementer ind i det her end bare et 11. semester.

Ministeren.

Jamen jeg er selvfølgelig meget optaget af, at det ikke bare bliver et 11. semester, især i lyset af, at vi jo har arbejdet meget intenst på, at uddannelsesforløbene på universiteterne holder sig inden for de 3 plus 2 år. Men det er klart, at det her selvfølgelig forlænger det.

Jeg vil også gerne sige, at selv om vi har kort tid til det, synes jeg afgjort, at vi både skal se på det, som ligger i de høringssvar, som fru Kirsten Brosbøl refererer til, og på det, som hr. Villum Christensen forberedte – jeg blev ikke helt klar over, præcis hvad det var for et forslag – men uanset hvad det er, skal vi selvfølgelig forsøge at se, om vi ikke kan gøre det bedst muligt, eller for at citere fru Kirsten Brosbøl: Hvis der er noget, vi kan gøre lidt smartere, sådan at det endnu bedre opfylder det formål, som det her lovforslag er sat i verden for, så skal vi selvfølgelig kigge på det.

Fru Kirsten Brosbøl.

Det vil jeg meget gerne kvittere for. Det er da en sjælden åbenhed over for at kigge på ændringsforslag, så det kan ministeren nok godt forvente at vi vil arbejde hen imod.

En anden ting, som Venstres ordfører var inde på, var det her med at kunne forlænge ordningen, hvis den viser sig at være en succes. SF's ordfører var inde på, at der jo ikke er ret mange ressourcer til det, at der vil være relativt få pladser.

Hvis det her nu viser sig at blive en bragende succes, vil ministeren så, når vi kommer til finanslovforhandlingerne for 2011, overveje at forlænge den her ordning? Det er jo også noget af det, som uddannelsesinstitutionerne påpeger, nemlig at hvis det her bare bliver for et år, hvor er så den store motivation for dem til at lave nogle helt nye og spændende forløb, sådan at det måske rent faktisk kunne få en effekt og bidrage med noget nyt i forhold til de unges uddannelser?

Ministeren.

Det her er selvfølgelig med til at sætte fokus på en opkvalificering af den danske arbejdsstyrke, også den del af den, som kommer ud fra vores universiteter, og det kan vi alle sammen kun være interesseret i. Men jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg skal forsøge at evaluere eller sætte mig til dommer over noget nyt, som vi kun har til første behandling i dag, så derfor vil jeg nu i første omgang lige se, hvordan og hvorledes det fungerer.

Men det er korrekt, at det i forbindelse med finanslovaftalen med Dansk Folkeparti kun er sat i verden for at gælde for 1 år i første omgang. Det er fuldstændig korrekt.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad succeskriteriet for den her ordning er set med regeringens øjne. Mit andet spørgsmål er: Har regeringen gjort sig nogen overvejelser om den gruppe af unge, der bliver færdige med deres uddannelse på erhvervsuddannelserne? Jeg nævnte et par eksempler, mureren, SOSU-assistenten, ferskvareassistenten osv.

Ministeren.

Jeg synes, at det er svært i dag præcis at sige, hvad succeskriteriet skal være. Det er et nyt tiltag, det er et, der er blevet skruet sammen på forholdsvis kort tid. Men jeg vil gerne understrege, at det, der også lægges op til i teksten, nemlig at der er mulighed for, er, at man justerer på de forskellige forhold efter ½ år, gør, at vi har mulighed for i forløbet også frem til næste års finanslovforhandlinger at se, om det her er en rigtig god løsning.

Det siger jo sig selv, at jeg selvfølgelig er betænkelig, i det øjeblik vi kun gør det til – kan man sige – et 11. semester. Hvis det skal udvikle sig i den retning, kan man sige, at så tæller det med i statistikken, men det er jo ikke det, der hidtil har været vores politik. Det er ikke det, vi har glædet os over i en periode, hvor vi har fået uddannelsestiden for de danske kandidater minimeret og mere i niveau med de øvrige europæiske lande. Det her er derfor ikke bare tal, det er også, hvad vi får ud af det rent kontant i de enkelte tilfælde.

Fru Marianne Jelved.

Det forstår jeg sådan set godt. Men det kunne jo være meget interessant, hvis man opstillede nogle succeskriterier, for ideen med det må vel være, at de unge kommer hurtigere eller nemmere i arbejde end dem, der ikke deltager i sådan et kompetenceforløb. Det må jo være det, der er målsætningen med at lave ordningen, og ikke bare at lave en venteordning, hvor man har noget at beskæftige sig med, der er rimelig fornuftigt, og så går man ledig bagefter. Er det ikke sådan noget, der også er hensigten?

Ministeren behøver bare at svare ja eller nej på det, så der også er mulighed for, at ministeren kan svare på, om regeringen gør sig overvejelser om de unge, der kommer ud af erhvervsuddannelserne og også står over for en stor arbejdsløshed.

Ministeren.

Med hensyn til det sidste vil jeg sige, at der kan jeg igen bruge det her med, at det jo ikke løser alle problemer, og der er også andre tiltag, jævnfør den ordveksling, som fru Marianne Jelved havde med hr. Jesper Langballe, der er med til at løse andre problemer i den ledighedssituation, som vi er i.

Men jeg vil gerne sige med hensyn til det første, som fru Marianne Jelved spørger om, at jeg ikke synes, man kan sige, at de, der går ind i de her forløb, gerne skulle have lettere ved at komme i arbejde end dem, der ikke gør. Udgangspunktet må jo være, at de kandidater, vi uddanner på universiteterne, er arbejdsparate. De skulle gerne kunne gå ind i en stilling. Så erkender vi bare, at vi er i en situation, hvor presset på arbejdsmarkedet har en sådan karakter, at den uddannelse, man har, ikke direkte fører til et job, som kunne være ønskværdigt, og som man forventede, da man startede på uddannelsesforløbet, men som måske kræver en justering over i en mere merkantil retning eller i form af f.eks. en scient.pol., der kan fås ved hjælp af et fag på journalistuddannelsen, hvis vi nu tager Syddansk Universitet, og man kan så få et job i kommunikationsbranchen. Det kan være i erhvervslivet eller i en organisation.

Det er vel således, at det jo er allerbedst, at man ikke skal ud i et ekstra forløb, men er det således, at det er nødvendigt, er det, vi tilbyder det, vi har på dagsordenen i dag.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.