Talepapir ved foretræde for Folketingets kulturudvalg den 10. februar 2010 med

henblik på kvalificering af lovforslag om ændring af bygningsfredningsloven.

Jeg skal starte med at takke Kulturudvalget for dette foretræde.Mit navn er Birthe Iuel. Ved siden af mig har jeg Gitte Spies. Vi kommer fraBygnings Frednings Foreningen, BYFO, der repræsenterer næsten 3/4 af alle private ejereaf fredede bygninger i Danmark – byhuse, landhuse, vind- og vandmøller, landbrug ogherregårde, haver og parker.

Foreningens formål

er at skaffe ejerne sådanne juridiske og økonomiske forhold, at de eri stand til at leve op til det ansvar, de har erkendt at have som forvaltere af den allermestumistelige del af vores byggede kulturarv.Og jeg skal gøre opmærksom på, at man i vort høringssvar til udkast til lovforslag omændring af bygningsfredningsloven kan læse, hvilke væsentlige problemstillinger, vimener, Folketingets kulturudvalg bør se nærmere på.Ved dette foretræde koncentrerer vi os om 2 af lovforslagets allermest presserendeproblemstillinger, hvad angår de fredede bygninger og ejernes muligheder for at forvaltederes ansvar vedrørende disse:

Det ene er, at

1. en fredningsgennemgang kan betyde

affredning

af en meget stor del af vorefredede bygninger – afhængigt af, hvor ”snittet” lægges.

Det andet er, at

2. der de senere år har været en tiltagende holdning til, at de frededebygninger, som vi ynder at omtale som vores fælles umistelige kulturarv, kuner

fælles,

når den skal forvaltes og administreres, men

ikke når der skal

betales

for de stærkt fordyrende løsninger, opretholdelsen af kulturarvenfordrer.

Hvis vi først ser på den planlagte

fredningsgennemgang:

Så finder vi, at en gennemgang af de fredede bygninger med udarbejdelse affredningsbeskrivelser principielt er et godt værktøjtil at skabe overblik over de fredede bygninger og deres fredningsværdiertil formidling af bygningerne overfor ejerne og dermed beskyttelse af de bærendefredningsværdier, og de vil måske også i nogen grad kunnefremme sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden, fordi denne del af processenved en byggesagsbehandling så allerede er foretaget.i bestræbelserne på at genoprette tabte eller svækkede fredningsværdier

- men der er en alvorlig risiko forbundet med den planlagte fredningsgennemgang

for er motivet, at fredningsgennemgangen samtidig skal legitimere affredning af bygningermed svækkede eller tabte fredningsværdier, er der risiko for, at Danmark i fremtiden vilmiste en stor del af sine fredede bygninger. Og dem har vi i forvejen ikke for mange af.Hvis vi skal sammenligne os med de lande, vi plejer at måle os med, ser man: I Hollandhar man f.eks. 60.000 fredede bygninger, hvoraf bare de 20.000 ligger i Amsterdam, og iEngland har man omtrent 380.000.

Vi mener at denne bekymring er berettiget, fordi vi ved, at op mod

90% af vores fredede

bygninger er tidligere B-fredninger

– dvs. over ca. 8000 bygninger (se fredningslisten af1978).En B-fredning blev indtil 1980 betragtet som en fredning af den udvendige del af denfredede bygning. Det betyder, at disse bygninger kan være ombygget flere gange og påden måde have svækkede fredningsværdier, der vil kræve genopretning. Det er isærdenne del af bygningerne, der er truet af affredning, for disse genopretninger erressourcekrævende, både hvad angår behov for direkte økonomi, og hvad angårmandskabsressourcer fra Kulturarvsstyrelsen.Det nemmeste og billigste er helt klart at affrede dem. Problemet er så løst for staten ogoverladt til kommunerne, der opfordres til at udpege bygningerne som bevaringsværdigeog udarbejde bevarende lokalplaner. Erfaringer viser imidlertid, at bygningerne herefterikke længere med sikkerhed er beskyttet udvendigt og jo helt sikkert ikke indvendigt. Kunfredningsinstrumentet beskytter bygningerne effektivt.

Løsning:

Vi henstiller derfor til, at der i forbindelse med § 8a tilføjes en passus om indførelse af et

gradueret fredningssystem,

der i forbindelse med en fredningsgennemgang vilkunne medvirke til at begrænse antallet af affredninger. Frem for at affrede enbygning gives den en karakter udvendigt og en karakter indvendigt. En bygningmed f.eks. indvendigt svækkede fredningsværdier klassificeres lavt og kanefterhånden, som den ved hjælp af en handlingsplan genoprettes, rykke op i enhøjere kategori. Denne proces kan sagtens tage mange år, men Kulturarven erreddet.

Så er der det andet problem - der skal flere

økonomiske ressourcer til området:

Både til ejerne og

til sagsbehandlingen:

Hvad angår støtte til ejerne

finder jeg det tankevækkende, at vi igen og igen har påpeget, at de økonomiskestøttemidler, der er tilført bygningerne fra samfundets side, direkte som indirekte, ikkesiden 1984 er steget og derfor reelt er halveret:

Det beløb, der er tilført de 9000 bygninger fra samfundets side i

direkte støtte

erikke steget siden 1984. Bortset fra en ekstra bevilling på 6 mio. kr. i tre år. Beløbethar ligget på ca. 30 mio. kr. siden 1984.Skatteværdien af

fradragsordningen forfald-pr-år

er mere end halveret, i detangivne tidsrum grundet flere finanspolitiske tiltag. Fra 1984 er værdien faldet fra optil 70% til 25% i 2019.

Grundsskyldsskattefritagelsen

dækningsafgiftsfritagelsen

har ikkevæsentlig værdi for andre bygninger, end de der er beliggende i København ogandre større byer med høj grundskyld.

Kort sagt. De fredede bygninger beliggende i landdistrikterne og udenfor de større byer fårfremover kun lige dækket momsen på deres bygningsvedligeholdelse over forfald-pr-årordningen.Vi kan konstatere

at den byggede kulturarv har tabt kampen om pengene! Det er i stigende omfang

ejerne, der betaler for opretholdelsen af den fælles byggede kulturarv. Det er ikke

rimeligt! Der må skaffes flere midler!

Og for ejerne af fredede ejerlejligheder er misforholdet helt klart.

Ejere, der bebor egen fredet ejerlejlighed, har ikke fradrag for deresistandsættelsesudgifter, sådan som alle andre ejere af fredede bygninger har. Udlejes denpågældende lejlighed, eller anvendes den til erhverv, kan forfald-pr-år fradraget imidlertidgodt anvendes. Der er tale om et misforhold, der helt savner logisk begrundelse.

Hvad angår støtte til flere ressourcer til sagsbehandling

er der behov for, at den lovbefalede sagsbehandling styrkes mandskabsmæssigt for atsikre en hurtig og effektiv sagsbehandling og sikre professionel ekspertise.Mange af vore ejere har i mange år klaget over og klager fortsat over enalt for lang sagsbehandlingstid – der ventes i op mod et år på byggesagstilladelseren bureukratisk sagsbehandling,hvilket af og til medfører, at ejerne opgiver at ansøge om byggetilladelser.Kulturarvsstyrelsen undskylder til gengæld den lange og bureaukratiskesagsbehandlingstid med modtagelse af for dårlige ansøgninger.

Løsning

Vi mener at løsningen erat sagsbehandlingsområdet har førsteprioritet, og at det tilføres flere ressourcerat området tilføres en særskilt pulje til betaling af arkitekthjælp til ejerne tilformulering af korrekte ansøgninger, herunder oprettelse af en hotline iKulturarvsstyrelsen, der kan servicere ejere i at formulere korrekte ansøgninger.