Kulturudvalget 2009-10
L 93 Bilag 6
Offentligt
Bygnings Frednings ForeningenSammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendommeAssociation of Owners of Historic Houses in Denmark
KulturministerietNybrogade 21203 København K
26. oktober 2009
HøringssvarSom svar på Kulturministeriets henvendelse af 9. oktober 2009 vedrørende udkast tillovforslag om ændring af bygningsfredningsloven skal Bygnings Frednings Foreningen,BYFO hermed fremkomme med følgende bemærkninger.På baggrund af Bygningskultur Danmarks notat ”Oplæg udarbejdet af frednings- ogbevaringsudvalget, april 2005” og en høring i Bygningskulturens Hus med deltagelse afmedlemmer fra Folketingets kulturudvalg afgav folketingets kulturudvalg i 2007 enberetning, som blev udgangspunkt for Kulturministerens igangsættelse af etudredningsarbejde om bygningsbevaring i Danmark. BYFO var blandt hovedkræfternebag det nævnte notat, ligesom BYFO også har haft en plads i det af ministeren nedsatteudvalg.Efter mange års forberedende arbejde, afsluttende med et udvalgsarbejde derudmøntedes i rapporten fra ”udvalget om bygningsbevaring”, og hvis udgangspunktifølge kommissoriet i øvrigt har været et krav om udgiftsneutrale anbefalinger, kanBYFO helt overordnet konstatere, at resultatet af udvalgsarbejdet og det fremsendtelovforslag er særdeles uambitiøst i forhold til den fortsatte bevaring af landetsbygningskulturelle arv. Med dette forslag kan Danmark ikke rose sig af et betydeligtengagement i bygningskulturarven.BYFO skal desuden med beklagelse påpege, at rapporten fra udvalget ombygningsbevaring ikke afspejler bredden i udvalgets diskussioner og uenigheder, idetKulturministeriets mål øjensynligt har været en konsensusrapport med så fåmindretalsudtalelser som muligt. Det betyder f.eks., at et i Folketingets Kulturudvalgsberetning påpeget meget påtrængende behov for at få skabt overblik over, hvilkebygninger, bygningshelheder og bysammenhænge, der skal bevares for eftertiden,stort set er negligeret i rapporten, trods det at alle udvalgsmedlemmer på nær ét varpositivt stemt for et forslag til bedre beskyttelse af helheder. Ministeriet har i stedetvalgt at lægge vægten på at skabe et overblik over de enkelte fredede bygninger ogderes fredningsværdier. Med et krav om at alle anbefalinger skulle væreudgiftsneutrale, formoder BYFO, at de efterfølgende 16,5 mio. kr., der foreslås bevilgettil en fredningsgennemgang, forventes finansieret ved det provenu, en lang rækkeefterfølgende affredninger vil afføde.
Borgergade 1111300 København K
Telefon: 4557 1222Telefax: 4557 1011
Giro: 633-9379CVR-nr: 88 62 84 11
BYFO anbefaler derfor, at der snarest tages initiativ til et lovforberedende arbejde, derfokuserer på en løsning af de problemstillinger, Det Særlige Bygningssyn,Bygningskultur Danmark samt BYFO de sidste mange år har drøftet, og som ogsåFolketingets kulturudvalg drøftede forud for det aktuelle udvalgsarbejde.BYFO noterer sig med tilfredshed følgende lovforslag:§3, stk. 1 ”bygninger”: ”og selvstændige landskabsarkitektoniske værker”§3, stk. 2 ”bygnings”: ”eller selvstændigt landskabsarkitektonisk værks”BYFO er enig i, at det er væsentligt, at omgivelser eller anden arkitektur end bygninger,som f.eks. landskaber, der ikke knytter sig direkte til en fredet bygning, kan fredes.§8 a.”Kulturministeren udarbejder oversigter over fredninger efter loven og dissesbevaringsværdier.”BYFO finder, at en gennemgang af de fredede bygninger med udarbejdelse affredningsbeskrivelser er et godt værktøj til formidling og dermed beskyttelse af debærende fredningsværdier, ligesom de vil kunne fremme sagsbehandlingen ogsagsbehandlingstiden.BYFO er samtidig bekymret for,at en gennemgang af de fredede bygninger vilbetyde affredning af et væsentligt antal fredede bygninger, der med engenopretningsplan for bygningerne ville kunne forhindre affredningerne. Erfaringerviser, at selv om en affredet bygning efterfølgende udpeges som bevaringsværdig, medden bevarende lokalplans retsvirkning, beskytter udpegningen ikke med sikkerhedbygningen. BYFO mener derfor, at (gen)indførelse af graduerede fredninger ernødvendigt. Kun fredningsinstrumentet beskytter bygningerne effektivt.§12, stk. 2”Påhviler der staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens fastsættelsefradrages støtte i form af tilskud modtaget i henhold til lovens §16, stk. 1.”BYFO bifalder, at der ved fastsættelse af overtagelsesværdien fradrages et beløbsvarende til detbeløb, der er ydet i offentligt tilskud, men dog betinget af, at der iforslaget tilføjes: ”fratrukket afskrivninger”.§16, stk. 2, udgår”, herunder fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jf. §15.”BYFO bifalder, at krav om indgåelse af særlig bevaringsdeklaration som betingelse formodtagelse af større statsligt tilskud, ophæves.For øjeblikket kræves tinglysning af bevaringsdeklaration ved modtagelse af tilskudover i alt ca. 120.000 kr.
§20, stk.4”Kulturministeren fører en offentlig tilgængelig liste over fredede bygninger.”BYFO bifalder, at fredningslisten er offentlig tilgængelig og sammenkobles med BBR-oplysningerne. I understøttelsen af formidlingsindsatsen af de fredede bygningeroverfor befolkningen, er det væsentligt, at lister over og oplysninger om de frededebygninger er let tilgængelige.§24, stk. 2”Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af beføjelser ihenhold til bemyndigelse efter stk. 1.BYFO finder det væsentligt for ejernes retssikkerhed, at der etableres klageadgangvedrørende sager om bygningsmæssige ændringer.BYFO er ikke enig i:at den i bemærkningerne til loven omtalte fredningsgennemgang skal omfatteudarbejdelse afobligatoriskeindividuelle vejledende handlingsplaner for de enkeltefredede bygninger.BYFO er af den opfattelse, at den enkelte ejers ret til selv at disponerevedligeholdelsesindsatsen i sin bygning fortsat vil være en væsentlig motiverendefaktor for incitamentet til at holde bygningen i forsvarlig stand.BYFO er derfor positivt indstillet overfor, at handlingsplanertilbydesejerne iformidlings- og rådgivningsøjemed.Handlingsplaner bør være dynamiske. Bygningen kan f.eks. skifte ejer, eller holdningentil bevaring kan ændres. For at undgå at handlingsplanerne låser bygningen fast, er detderfor vigtigt, at de opdateres løbende eller tages op til revision medKulturarvsstyrelsen af ejer og rådgiver. Det vil være ressourcekrævende.at modtagelse af økonomiske tilskud i fremtiden foreslås betinget af udarbejdelse afhandlingsplaner, og af at trangfølgen af bygningsarbejder i handlingsplanen følges.Handlingsplaner kan være gode til formidling af de fredede bygninger, så længe deopfattes som led i en rådgivning og er vejledende, men i samme øjeblik de fåraltafgørende betydning for tilskud, vil de af ejerne opfattes som et markant tab afrettigheder.BYFO mener i øvrigt at:§1, stk. 3”til fremme af lovens formål skal kulturministeren endvidere formidlebygningskulturarven”.
det er væsentligt, at bygningskulturarven formidles bredt ud til befolkningen, menunder hensyntagen til de begrænsede økonomiske midler, der er til rådighed for defredede bygninger, bør formidling af bygningskulturarven fokusere på formidling af deenkelte fredede bygninger og deres fredningsværdier.Den brede og mere generelle formidling af bygningskulturen kan varetages af en rækkeandre interessenter på området.
Yderligere kommentarer knyttet til Bemærkningerne til loven samtRapport fra udvalget om bygningsbevaringBYFO mener at:
der er tale om en forbedring, når det i lovforslagets bemærkninger anbefales, atgrundfondes størrelse i ejendomme med fredede ejerlejligheder fremover fastsættesmed udgangspunkt i ejendommens vejledende handlingsplan, i stedet for at udgøre 4%af ejendomsværdien.indførelse af et gradueret fredningssystem har en række fordele:Et gradueret fredningssystem vil på en nem og pædagogisk måde formidle den enkeltefredede bygnings kulturarvsværdi overfor omverdenen.Et gradueret fredningssystem vil åbne mulighed for at frede bygninger, som efter denuværende regler ikke lever op til kriterierne for en fredning. En handlingsplan for ensådan bygning vil med tiden kunne løfte den op i højere kategorier.Et gradueret fredningssystem vil på lignende vis kunne medvirke til at begrænseantallet af affredninger. Bygningen klassificeres i en lavere kategori og kan ved hjælp afen handlingsplan genoprettes og dermed rykke op i højere kategori.Et gradueret fredningssystem åbner mulighed for også at kunne frede de bedstebevaringsværdige bygninger.
der er behov for, at den lovbefalede sagsbehandling styrkes mandskabsmæssigt for atsikre en hurtig og effektiv sagsbehandling og sikre professionel ekspertise.Mange ejere klager over alt for lang sagsbehandlingstid og en bureaukratisksagsbehandling, hvor sagsbehandlerne til tider mangler den professionelle ekspertiseog kompetence til at blandt andet kunne give mindre komplicerede tilladelser påstedet.
Det er, som allerede nævnt i indledningen, væsentligt med en sammenhængendebygningskultur, hvorfor forholdet mellem den historiske bygningsmasse og kontekstenbør reguleres ved en ændret lovgivning. Der savnes en klarere lovgivning vedrørende
beskyttelse af historiske helheder, den fredede bygnings omgivelser, sigtelinjer ogbygningssammenhænge.Som udgangspunkt finder BYFO, at der ved fremtidige fredninger bør tages stilling tilevt. beskyttelse eller sikring af helheder, beskyttelseszoner og sigtelinjer. BYFO menersamtidig, at en fredning i byområder altid, ved lov og ved KUAS’ mellemkomst, børfunderes i en bevarende lokalplan, hvor konteksten til omgivelserne inddrages. Ensådan bestemmelse vil kræve en ganske lille ændring i Planloven, der i forvejenpålægger kommunerne at lave en lokalplan ved væsentlige byggeansøgninger. Enfredning er at sidestille med et sådant projekt.BYFO finder det væsentligt, at beskyttelseszoner og sigtelinjer defineres som værende”bevidsthedszoner”, hvor KUAS skal høres før endelig beslutning om nybyggeriiværksættes.BYFO finder det væsentligt at kunne frede f.eks. et industri- eller herregårdsanlæg,også selv om enkelte af bygningerne ikke er fredningsværdige. BYFO mener dog, at deter væsentligt, at en sådan fredning behandles som en dynamisk fredning, da man ellersrisikerer at forhindre virksomheden i at tilpasse sig ændrede funktionskrav.
ejere, der bebor egen fredede ejerlejlighed, ikke bør forskelsbehandles i deresmulighed for at få fradrag for istandsættelsesudgifter.Den nuværende lovgivning forhindrer anvendelse af forfald-pr-år på ejerlejligheder,der bebos af ejeren selv. Udlejes den pågældende lejlighed eller anvendes denne tilerhverv, kan forfald-pr-år ordningen imidlertid benyttes. Der er tale om et misforhold,som helt savner logisk begrundelse. Ejere, der bebor deres fredede ejerlejlighed, børomfattes af reglerne, så de i lighed med alle andre ejere af fredede bygninger fårmulighed for fradrag for istandsættelsesudgifter i henhold til forfald-pr-år.
forfald-pr-år fradraget bør genplaceres i den personlige indkomst og ikke som nuplaceres i anden kapitalindkomst.Før skattereformen i 1987 blev der ikke sondret mellem personlig indkomst ogkapitalindkomst. Skattereformen reducerede værdien af alle fradrag fra ca. 70% til ca.50%. Pinsepakken forringede fradrag for istandsættelsesudgifter yderligere, idetskatteværdien af negativ nettokapitalindkomst reduceredes fra ca. 46% i 1998 til ca.33% i 2001. Hermed er skatteværdien af forfald-pr-år fradraget ved flerefinanspolitiske tiltag mere end halveret. Med Forårspakken reduceres skatteværdienyderligere til 25%.
der bør afsættes et større beløb til direkte støtte til de fredede bygninger. Beløbet erreelt faldet de sidste 20 år.BYFO er af den opfattelse, at enhver yderligere ressourcetilførsel udover midler tilopgradering af ressourcer til myndigheds- og sagsbehandling, først og fremmest børtilfalde bygningerne direkte til vedligeholdelse og istandsættelse af disse.Især bygninger beliggende i landdistrikterne er nødlidende.
Med en mere end 60% forringelse af værdien af forfald-pr-år fradraget sammenholdtmed et fald i tildelingen af den direkte støtte må det konstateres, at”bygningskulturarven har tabt kampen om pengene”.
det er af stor betydning for bygningskulturen, at der arbejdes målrettet på at sikre derådgivnings- og håndværksmæssige kompetencer, der skal anvendes i den forbindelse.Det Særlige Bygningssyns sammensætning og rådgivning af Kulturarvsstyrelsen ivæsentligt omfang bidrager til at sikre en kvalificering af den faglige bedømmelse af desager og sagskomplekser, som afgøres i Styrelsen.Bevaringsværdige bygninger
Kommuner der ikke har registreret deres bevaringsværdige by- og bygningsmiljøerbør pålægges at gør det.Der bør afsættes midler til at formidle bekendtgørelse nr. 838 af 3. oktober 2002 omudpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.Tilsyneladende er mange kommuner ikke opmærksomme på bekendtgørelsensindhold, hvilket betyder, at de bevaringsværdige by- og bygningsmiljøer ikke får denopmærksomhed de burde have.
Birthe IuelFormand
Gitte SpiesSekretariatskoordinator, cand.jur.
