Vedr.L 93Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring afbygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven.Landsforeningens ’fingeraftryk’ på det fremlagte forslagLandsforeningen har deltaget i udvalgsarbejdet under Kulturministeriet vedr. ovennævntelovrevision, ved Søren Vadstrup.Under udvalgsarbejdet forslog Landsforeningen følgende ændringer, der efterfølgendedels blev optaget i Udvalgets Rapport dels i det endelige lovforslag:•At der indføres en hjemmel til at kunne frede selvstændigelandskabsarkitektoniske værker i landskabet.•At der indføres hjemmel til at foretage en systematisk gennemgang af alle frededebygninger, og at der sammen med dette udarbejdes en vejledende handleplan forden enkelte bygning.•At loven fortsætter med én fredningsklasse, og at denne udbygges, via densystematiske fredningsgennemgang, med meredifferentierede fredninger,hvordeleaf en fredet bygning beskrives som særlig betydningsfuld, mens andre dele afden samme bygning gives underordnet betydning for de bærende frednings-værdier. Hele bygningen opretholdes som fredet.•At der indføres en klageadgang overfor Kulturarvsstyrelsens afgørelser vedrørendede fredede bygninger.•Endvidere at den formidlingsmæssige indsats overfor ejerne øges.Landsforeningen er naturligvis meget tilfreds med, at det fortsat er indeholdt i L § 93, aten landsdækkende forening på det bygningskulturelle område, får retten til at få forelagtfredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn.Landsforeningen er endvidere tilfreds med, at den foreslåede udlicitering af administratio-nen af de fredede bygninger til lokale kulturhistoriske museer,ikkegennemføres, hvad etenigt lovforberedende udvalg heller ikke har ønsket.Landsforeningens mindretalsudtalelse.På en række områder kom Landsforeningens forslag og ønsker imidlertid ikke med ihverken Udvalgsrapport eller Lovforslag, hvorfor vi fik indarbejdet en mindretalsudtalelseom disse:••Den lovbefalede sagsbehandling skal styrkes mandskabsmæssigt og med flereøkonomiske midler i Kulturarvsstyrelsen, end det er tilfældet i dag.De oplevelsesmæssige aspekter ved bygningskulturen skal gives en underordnetprioritering ved Kulturarvsstyrelsens prioritering af opgaverne i forhold til delovbefalede kerneydelser i form af administration af de fredede bygninger iDanmark.Landsforeningen for Bygnings- og LandskabskulturBorgergade 111 ¶ 1300 København K ¶ Tlf 70 22 12 99[email protected] ¶ www.byogland.dk

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vil gerne uddybe 6 afforeningens forslag til en ny Bygningsfredningslov:Vedr. de fredede bygninger.1. Kun én fredningsklasse, men til gengæld med differentieredefredningsbeskrivelser.2. Vejledende handleplaner som redskab til husejerne og myndighederne iforbindelse med vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.3. Indførelsen af en 5 meter afstandszone til fredede bygninger, kræver alleændringer tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. I byzoner kan der søges dispensationhos Kulturarvsstyrelsen.Vedr. de bevaringsværdige bygninger.4. Den systematiske SAVE-registrering af alle landets bygninger, ældre end 1950 skalfærdiggøres, så alle kommuner er dækket 100%.5. Der skal oprettes lokale bevaringsråd i alle kommuner. De skal rådgive og hjælpekommunen vedr. behandlingen af de bevaringsværdige bygninger og værdifuldekulturmiljøer i kommunen.6. Det skal gøres obligatorisk for kommunerne at udarbejde bevarende lokalplanerfor middelalderlige bykerner.7. Byrum, gadeforløb, byparker og mindre landskabsområder, der knytter sig tilbyzonen, kan fredes af bygningsfrednings loven.

1. Differentierede fredninger.

I cirka 60 år, fra 1918 – 1979 havde man i Danmark to fredningsklasser, A og B.Ved B-fredede huse, var det kun hovedfacaden ud mod gaden, der var fredet. Indvendigtog til bagsiden var det frit for ejeren til at foretage de ændringer, denne ønskede.Dette system har medført en lang række ’amputerede’ fredede bygninger, hvor der i dag erdisharmoni mellem en fint bevaret facade og et indre med eksempelvis store,sammenlagte rum, nye, plane døre, nedsænkede lofter og udskiftede gulve.

I 1979 besluttede man derfor at ophæve de gamle B-fredninger og kun operere med énfredningsklasse, svarende til klasse A.Vi har prøvet det med to fredningsklasser, og det var ingen succes. Så dette bør absolutikke gentages.Landsforeningens forslag til et mere fleksibelt og moderne fredningssystem går derfor udpå, at der i fremtiden opereres meddifferentierede fredninger.Disse går ud på, at Kulturarvsstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn ved alle nyfredningerog for de eksisterende fredede bygninger via den systematiske fredningsgennemgangbeskriver de dele af bygningen, der er særlig betydningsfulde for de bærendefredningsværdier og de dele af den samme bygning, der har underordnet betydning for debærende fredningsværdier.Hele bygningen opretholdes som fredet, men vi opnår ved denne strategi 3 megetfornuftige og nyttige ting:1. Husejerne får påpeget, hvad der er vigtigt i fredningsmæssig henseende på dereshus, og hvad der er mindre vigtigt.Dette er et godt pædagogisk og praktisk redskab for ejerne til at forstå huset,herunder hvorfor det er fredet, og endvidere til at passe huset på en måde, deropretholder bevaringsværdierne og ikke svækker disse.2. Kulturarvsstyrelsen får et bedre redskab til at administrere fredningen, så manikke bruger unødigt ’krudt’ på mindre væsentlige dele af bygningen. Ordningen vilsåledes spare ressourcer, når først fredningspræciseringen er udført.3. Staten, samfundet og Styrelsen får et bedre samlet overblik overbygningsfrednings-situationen i Danmark.Det er vigtigt, at fredningspræciseringerne ikke er statiske, men at de kan justeres,eksempelvis hvis bygningerne forbedres eller forringes bevaringsmæssigt.Etdifferentieret fredningssystemvil også åbne mulighed for at kunne frede/beskyttebygninger, som efter de nuværende regler ikke lever op til kriterierne for en fredning.Etdifferentieret fredningssystemvil også kunne medvirke til at begrænse antallet afaffredninger ved den kommende fredningsgennemgang.

2 Vejledende Handleplaner.

Fredningspræciseringen kan udbygges med en individuelvejledende handleplanfor detfredede hus, der beskriver hvilke arbejder, der f.eks. over en 5-årsperiode, kan og børudføres af tekniske, arkitektoniske eller bevaringsmæssige grunde.De Vejledende Handleplaner skal være uvildige, dvs. at de skal udføres afspecialuddannede håndværkere eller lignende, der ikke efterfølgende skal stå for dekonkrete arbejder.Disse skal- Gennemgå huset og udfærdige en rapport over husets tilstand, bilagt enprioriteret plan for de nødvendige istandsættelsesarbejder.- Udarbejde en vedligeholdelsesplan for huset.

Ejeren betaler selv for dette, men modtager tilskud hertil i form af en del af Statenstilskud, skattefradrag i lighed med ’forfald-per-år’. Kvalificeret rådgivning er langt mereværd end direkte økonomiske tilskud.De Vejledende Handleplaner skal udføres af firmaer landet over, der er autoriseret afKulturarvsstyrelsen til dette og hvor:- De involverede håndværkere har gennemgået et særligt kursus i Kulturarvs-styrelsen i forhold til holdninger til og viden om bygningsrestaurering og ældrebygninger.- Firmaet må ikke selv efterfølgende stå for udførelsen af de pågældende arbejderpå huset.- Firmaet ikke må være ejet af eller tilknyttet husejeren selv ellerejerorganisationen for fredede bygninger.- Firmaet skal være behørigt forsikret i forhold til eventuel forkert rådgivning afhusejerne.De Vejledende Handleplaner slår fem fluer med eet smæk:For det enkelte hus og husejer vil de hurtigt blive en meget stor hjælp og et heltnødvendigt redskab til at gøre de i fredningsmæssig forstand rigtige ting ved huset.De Vejledende Handleplaner vil også lette Kulturarvsstyrelsens arbejde medadministrationen af tilladelser og tilskud til det enkelte hus, idet Styrelsen i dag ofte målave en prioriteret plan på egen hånd for at få overblik over husets situation.De Vejledende Handleplaner bør efter Landsforeningens mening være en forudsætningfor, at ejerne kan benytte grundskyldsfritagelse samt” forfald-per-år-fradrag” i skatten.Disse tilskudsmidler bør målrettes mod at opfylde Handlingsplanens punkter – frem forejerens mere tilfældige behov.Der er i dag stort set ingen kontrol med disse tilskuds-midler, bort set fra en ”tro-og-love-erklæring” fra ejerne på at pengene er gået til huset.Ved at arbejdet udføres af særligt uddannede og autoriserede folk, sikrer man, at deVejledende Handleplaner er ens over hele landet og som nævnt uvildige. De vil også pådenne måde kanalisere arbejde til de lokale restaureringstegnestuer og lokalehåndværksfirmaer.

fredede bygning eller landskabsarkitektoniske værk for at beskytte denne/dette modskæmmende omgivelser.Indførelsen af en 5 meter afstandszone til fredede bygninger, kræver alle ændringertilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. I byzoner kan der søges dispensation hosKulturarvsstyrelsen.I mange tilfælde vil disse nybygninger tage behørigt hensyn til det fredede hus, og så erder ingen problemer.Men i andre tilfælde vil denne regel forhindre, at der i opsættes dominerende skilte,opføres ufølsomme garager, carporte eller andet nybyggeri lige op af en fredet bygning.Meget ofte vil krav om arkitektonisk tilpasning ikke medføre nogen fordyrelse af deønskede ændringer, blot en mindre tonedøv tilpasning.Efterfølgende kan de fleste se, at en bedre indpasning giver et pænere samlet miljø.’Skilteskov’ mit på et fredet miljø. Hvis der fandtes en 5-meters afstandszone, kunneskiltene sættes på en anden måde og mere diskret.

4 SAVE-registrering af alle bygninger, ældre end 1950

Det skal gøres obligatorisk og ikke kun frivilligt, som det er i dag, for kommunerne atforetage en registrering af alle kommunens bevaringsværdige bygninger efter SAVE-systemet, herunder ikke mindst i landdistrikter og landsbyer.Det skal ligeledes gøres obligatorisk for kommunerne løbende at vedligeholde disseregistreringer.Det er i dag obligatorisk for kommunerne at udpege og sikre værdifulde kulturmiljøer ikommuneplanen, så derfor bør udpegningen af bevaringsværdige bygninger i byerne og idet åbne land høre med til denne forpligtelse.Det repræsenterer en forskelsbehandling af borgerne, at ikke allekommuner har foretaget en registrering af bevaringsværdige bygninger ihele kommunenefter SAVE-systemet. Efter kommune-sammenlægningerneer dette endda tilfældet indenfor samme kommunes grænser, hvor en del afkommunen har SAVE-registreringer og en anden del ikke.

I det nye Bygningsreglement er ’Fredede og Bevaringsværdige’ bygninger undtaget for denye skærpede energikrav, hvilket dels vil medføre et øget ’pres’ fra husejernes side for at fåældre huse erklæret bevaringsværdige, idet der i en ombygnings/ moderniserings-situation formentlig kan spares mange penge på dette. Også her er der tale om en klarforskels-behandling af borgerne fra de kommuner, der har registreret de bevaringsværdigehuse til dem, der ikke har.Der findes ikke noget ’tilsyn’ med de bevaringsværdige bygninger, der f.eks. registrerer omde har fået skiftet vinduerne til termovinduer, siden registreringen for år tilbage, ellerandre deklasserende ændringer.Disse bygninger er stadig registrerede som ’Bevaringsværdige’ og kan derfor modtageøkonomiske tilskud, undlade at opfylde Bygningsreglementets skærpede energikrav ved

ombygninger m.v. Ødelagte bevaringsværdige bygninger skal kunne miste deres’klassificering’I det hele taget er der alt for lidt retslig beskyttelse af de bevaringsværdige bygninger, derforhindrer, at de ødelægges eller nedrives på trods af deres status som bevaringsværdig. Isag på sag, der kommer til Landsforeningens kundskab, er der intet at gøre mod, at ejerneeller kommunerne nedriver eller ombygger bevaringsværdige bygninger totalt.Endelig bør det præciseres iLov om bygningsfredning og bevaring af bygninger ogbymiljøer,at kommunerne skal indføre de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen,jf. bekendtgørelse nr. 838 af 3. oktober 2002 om udpegning af bevaringsværdigebygninger. Det sker ikke alle steder i dag, heller ikke, hvor de bevaringsværdige bygningererudpeget. Et lovbefalet krav om at de bevaringsværdige bygninger skal indføres ikommuneplanloven vil medføre en bedre sikring af disse.

5. Lokale bevaringsråd i alle kommuner

I den nuværende Bygningsfredningslovs § 16 stk 4 står der at ’Ministeren kan fastsættenærmere regler om ….. oprettelse aflokale bevaringsrådeller lignende og deresadministration af støttemidler’.De kommunale Bevaringsråd, der i dag findes i ca. 10 kommuner har efterLandsforeningens mening vist sig at være en succes – og også en hjælp til kommunenvedr. administrationen af de bevaringsværdige bygninger.I Bevaringsrådet sidder repræsentanter for Landsforeningen for Bygnings- ogLandskabskultur sammen med kommunens embedsmænd, det lokale museum,handelsstandsforeningen, håndværkerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening ogandre.Rådet er kun rådgivende, men de repræsenterer alligevel en bedre beskyttelse af debevaringsværdige bygninger fra nedrivninger, ombygninger og tilbygninger.Generelt er der alt for lidt retslig beskyttelse af de bevaringsværdige bygninger, derforhindrer, at de ødelægges eller nedrives på trods af deres status som bevaringsværdig.I sag på sag, der kommer til Landsforeningens kundskab, er der intet at gøre mod, atejerne eller kommunerne nedriver eller ombygger bevaringsværdige bygninger totalt.De Lokale Bevaringsråd bør gøres obligatoriske i den nyeLov om bygningsfredning ogbevaring af bygninger og bymiljøer.Det vil være en god måde at inddrage borgerne i arbejdet med kommunens kulturværdierog rådsmedlemmernes frivillige og ulønnede arbejde kan hjælpe kommunen. Rådene kanogså sikre en bedre formidling af kulturværdierne til borgerne, så der opnås størrebevidsthed og lokal stolthed for de lokale kulturmiljøer – hvilket også vil smitte af påhusejernes behandling af og syn på de bevaringsværdige bygninger.Der skal være metodefrihed til at organisere rådene, som der også er i dag.Både en intensivering af SAVE-udpegningerne og oprettelse af kommunaleBygningsbevaringsråd, hvor den lokale ekspertise inddrages i de løbende sager vedrørendede bevaringsværdige bygninger – begge som lovbefalede områder i den nyeBygningsfredningslov, vil styrke den fortsatte opretholdelse af de bevaringsværdigebygninger på en kvalificeret måde.

6. Bevarende lokalplaner for de middelalderlige bykerner.

I de fleste ældre købstæder findes de middelalderlige bykerner bevaret i en større ellermindre udstrækning. Da disse urgamle reminiscenser af byernes opståen og tidligsteudvikling er meget vigtige for byernes og landets kulturarv, bør det gøres obligatorisk iLov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøerat disse områder sikresgennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner.Disse findes adskillige steder, men der, hvor de ikke findes, er der i dag allermest behovfor det, så de sidste rester ikke forsvinder for eftertiden.

1.

Differentierede fredninger.

2

Vejledende Handleplaner.

3

En 5 meter afstandszone.

4

SAVE-registrering af alle bygninger, ældre end 1950

5.

Lokale bevaringsråd i alle kommuner

6.

Bevarende lokalplaner for de middelalderlige bykerner.